Indledning HELLE MATHIASEN
|
|
- August Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora som eksempelvis konferencesystemer. Begrebet e-læring bliver brugt i mange sammenhænge og med forskelligt betydningsindhold. I nærværende antologi rummer begrebet ideen om, at multimediale medier og internettet kan understøtte undervisning, læring, samarbejde og informationsudveksling. Det betyder, at e-læring som fænomen kan betragtes som en katalysator og dermed et potentiale, når det drejer sig om undervisningsudvikling og dermed udvikling af lærernes didaktiske kvalifikationer og kompetencer, samt når det gælder udvikling af de studerendes faglige og sociale kvalifikationer og kompetencer. Hensigten med antologien er, at artiklerne kan opleves som inspirationstekster, og at de dermed kan danne baggrund for diskussioner på eksempelvis seminarer og lærermøder. Desuden skal antologien betragtes som et bidrag til interesserede underviseres egne refleksioner. Gennem eksempler på konkrete anvendelser af multimediale medier og internettet i undervisningen sigter antologien mod at give inspiration til udvikling af undervisningen på videregående uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan antologien anvendes som undervisningsmateriale og til selvstændige studier på uddannelser, hvor koblingen mellem begreberne læring, undervisning, didaktik og pædagogik, samt brugen af digitale medier er en del af studiet. Antologien anlægger et generelt perspektiv på kompetenceudvikling og diskuterer valg af teknologi og tegner et billede af teknologianven-
2 8 LÆRING OG IT delsers positivt og negativt erfarede konsekvenser i konkrete undervisningskontekster. De enkelte artikler skal således ses som et tilbud om erfaringsudveksling, hvor brugen af den aktualiserede teknologi diskuteres, og hvor potentialer kobles med faldgruber og barrierer. Artiklerne sætter fokus på forskellige anvendelseskontekster ud fra det overordnede tema: Digitale mediers mulige potentialer, barrierer og faldgruber med fokus på didaktiske problemstillinger set i relation til kompetenceudvikling. Hver artikel tilbyder pointer, der er knyttet til de konkrete kontekster, hvori det overordnede tema er behandlet og diskuteret. I den indledende artikel fremlægges en teoretisk ramme, hvori kompetenceudvikling og undervisningstilrettelæggelse kan diskuteres samt et konkret eksempel på et uddannelsesforløb, hvor ændrede roller for studerende og lærere er en konsekvens. Dette tema følges op i den følgende artikel, hvor fokus er på udviklingen af lærerroller. De følgende to artikler tager udgangspunkt i brugen af konferencesystemer i forskellige undervisningsforløb og stiller blandt andet skarpt på e- læringsplatformes generelle muligheder for at facilitere læreprocesser. Dette tema efterfølges af et eksempel på studerendes brug af et konferencesystem i et uddannelsesforløb. Artiklerne diskuterer ud fra forskellige valg af optik og kontekst konferencesystemers muligheder og begrænsninger. De digitale mediers potentialer samt problemer og faldgruber i forbindelse med en aktualisering af disse tages op i de to følgende artikler ud fra en fokusering på konkrete produkter. Der fokuseres på et præsentationsprogrammels mulige betydning i undervisningen, herunder lærerens og de studerendes roller. Endvidere fremlægges læringsteoretiske perspektiver på brugen af video i forbindelse med synkron og asynkron tilrettelagt undervisning. Antologien afrundes med artiklen Kompetencer og kompetencebeskrivelser, som udfolder temaet kompetenceudvikling set i lyset af krav fra det politiske system. Antologien er skrevet af ti forskere fra Aarhus Universitet. Forskerne har tilknytning til forskningsmiljøer i ind- og udland, og de fælles interesser bunder i et tværvidenskabeligt felt, der har omdrejnings-
3 punkter i begreberne multimediale medier, kommunikation, læring, undervisning, roller, didaktik og pædagogik. De enkelte artikler tager således udgangspunkt i dette tværvidenskabelige felt, og derudfra fokuserer forfatterne på aktualiserede anvendelser af multimediale medier og netbaserede kommunikationsfora i konkrete undervisningsforløb. De fremlagte erfaringer diskuteres og perspektiveres med sigte på fortsat udvikling af undervisningen, hvor digitale medier og netbaserede kommunikationsfora betragtes som potentialer for læring. Introduktion til artiklerne Antologien indledes med artiklen Undervisning og kompetenceudvikling pædagogiske intentioner og studerendes forventninger og forudsætninger af Helle Mathiasen. Med udgangspunkt i et undervisningsforløb og med et systemteoretisk inspireret fundament diskuteres didaktiske problemstillinger, udvikling af kompetencer, studenterforventninger og deltagerforudsætninger. Det konkrete forløb er blandt andet organiseret som lærer-, gæste- og studenteroplæg, to dages seminarer og projektorganiserede, deltagerstyrede undervisningsforløb. Den centrale problemstilling er formuleret i følgende spørgsmål: Hvordan kan undervisning tilrettelægges og udføres, således at de studerende gives mulighed for at udvikle de i uddannelsen krævede kompetencer? Helle Mathiasen ser herefter på studenterevalueringer set i et kompetenceudviklingsperspektiv på baggrund af blandt andet et empirisk materiale bestående af evalueringsskemaer og interviews indsamlet i perioden Der inviteres til diskussion ud fra eksempelvis følgende spørgsmål: Hvilke undervisningsorganisationsformer og anvendte kommunikationsfora kan der argumenteres for, når det eksempelvis drejer sig om intentionen om udvikling af specifikke faglige færdigheder? Manuelle færdigheder? Faktuel viden? Analyseringsevne? Vurderingsevne? Refleksiv tænkning? Nytænkning? Samarbejdsevne? Selvstændighed? Selvtillid? Ansvarlighed? Og engagement? Hvordan kan undervisningsmiljøer tilrettelægges, hvis undervisningsdifferentiering skal være et didaktisk udgangspunkt på en videregående uddannelse? Artiklen Underviserens roller fra centrum til periferi har sat fokus 9 INDLEDNING HELLE MATHIASEN
4 10 LÆRING OG IT på sprogfagenes særlige muligheder, når det drejer sig om at inddrage digitale medier i undervisningen specielt i forbindelse med færdighedstræning og med inddragelse af princippet om undervisningsdifferentiering. I artiklen stilles følgende spørgsmål: Hvilke roller har fremtidens underviser i det moderne læringsrum? Hvordan kan man udvikle mundtlig sprogkompetence skriftligt? Hvordan arbejder man mest udbytterigt med sprogfærdighed, grammatik og sproglig bevidsthed? Hanne Leth Andersen har samlet erfaringerne fra udvalgte udviklingsprojekter, der er gennemført de seneste år i ind- og udland. Det teoretiske fundament er hentet fra den lingvistiske forskning, konversationsanalysen og pædagogiske teorier omkring læringsmiljø og lærerroller, og dette er udgangspunktet for diskussionen, hvis omdrejningspunkt er underviserens ændrede rolle. Med konkrete eksempler viser forfatteren, at underviseren indtager en mere perifer, men stadig meget væsentlig rolle, mens den studerende indtager centrum i forhold til egne læreprocesser og dermed udviklingen af kvalifikationer og kompetencer. Artiklen munder ud i følgende spørgsmål til videre diskussion: Hvordan ser fremtidens (sprog)undervisning ud? Hvilke roller skal sprogunderviseren kunne påtage sig? Hvordan lærer man bedst at deltage i en mundtlig dialog på et fremmedsprog? Kan man lære ordforråd og grammatik ved hjælp af netbaserede korpora og konkordanser? Er computeren særligt egnet til (mundtlig) færdighedstræning? I artiklen Gider vi e-læring på campus? Online-undervisningens muligheder og begrænsninger på universitetet præsenterer Heino Holst Hansen, Iben Kruse Knudsen og Dorte Sidelmann en række konkrete erfaringer fra undervisningsforløb, hvor digitale medier er blevet benyttet sammen med traditionelle undervisningsforløb baseret på tilstedeværelse. Spørgsmålene er blandt andet: Hvordan kan en undervisningsplatform anvendes til mere end blot envejsdistribution af filer og informationer fra underviser til studerende, og har underviserne i det hele taget tid til at bruge e-læring i forbindelse med campusundervisningen? Med inddragelse af blandt andet Gilly Salmon har artiklen et dobbelt fokus: Det drejer sig både om, hvad e-læringen gør for og ved campusundervisningen, men også hvad campusundervisningen gør for
5 e-læringen. Endvidere diskuterer artiklen ud fra konkrete erfaringer, hvordan en undervisningsplatform introduceres i en organisation, og hvordan underviserne lærer at bruge platformen i udviklingen af deres undervisningspraksis. Når man indfører nye redskaber, er det ikke blot de nye redskaber, der kommer i fokus. De nye redskaber stiller uundgåeligt spørgsmål til den hidtidige praksis og de hidtidige didaktiske redskaber. Artiklen afsluttes med følgende spørgsmål til diskussion: Hvordan kan man med blended learning fagligt forankre de studerendes itkompetencer? Hvilke motivationsfaktorer rummer blended learning, der kan medføre øget studenteraktivitet og interaktion? Hvilke former for efteruddannelse er nødvendig, hvis undervisere skal kunne udnytte og udvikle det didaktiske potentiale i de nye medier? Hvordan vil blended learning ændre underviserens rolle(r) i fremtiden? Den efterfølgende artikel med titlen Konferencesystemers potentialer i forhold til projektarbejde en empirisk undersøgelse af brugen af et konferencesystem ligger i forlængelse af den rammesætning, der er beskrevet i artiklen Undervisning og kompetenceudvikling pædagogiske intentioner og studerendes forventninger og forudsætninger. Artiklen tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan kan konferencesystemer understøtte projektarbejde? I artiklen undersøges, hvordan studerende vælger at anvende et konferencesystem i forbindelse med deres selvstændige projektarbejde. I artiklen fremlægges en empirisk undersøgelse af to projektgruppers anvendelse af et konferencesystem, og med inspiration fra virksomhedsteorien opstiller Christian Dalsgaard og Helle Mathiasen et analytisk begrebsapparat, der anvendes til at analysere de studerendes aktivitet i konferencesystemet. Formålet er at diskutere pædagogiske potentialer i forbindelse med anvendelse af konferencesystemer specielt i tilknytning til projektarbejde. Diskussionen leder frem til spørgsmålene: Hvordan kan brugen af konferencesystemer understøtte de studerendes kompetenceudvikling? Hvilke roller og funktioner kan underviseren indtage for at fremme denne udvikling? Hvordan kan konferencesystemer understøtte de studerendes selvstændige arbejde? Med artiklen PowerPoints potentialer i undervisning og læring diskuterer Jens Dørup og Bo Fibiger spørgsmålene: Hvor er Power- 11 INDLEDNING HELLE MATHIASEN
6 12 LÆRING OG IT Points særlige potentialer og problemer? Hvis man lærer bedst som aktiv, hvordan kan man så sikre, at studenterne er aktive under Power- Point-præsentationen? Jens Dørup og Bo Fibiger diskuterer fordele og ulemper ved brugen af et konkret præsentationsprogram. Forfatterne behandler med udgangspunkt i æstetiske og dramaturgiske teorier (Harms Larsen, Laurell) blandt andet samspillet mellem formidler, tilhører, præsentationsprogrammel og de konkrete fysiske rammer. Forfatterne diskuterer endvidere anvendelsen af præsentationsprogrammer i forhold til blandt andet forberedelse af undervisningen, herunder samspil med multimediale udtryksformer som eksempelvis integration af video/lyd og asynkron web-baseret brug. Følgende spørgsmål behandles: Er der faglige forskelle på Power- Points potentialer? Hvad karakteriserer forskellene på PowerPoint til undervisning i forhold til forskningsformidling? Hvordan kan en underviser lære at blive en god PowerPointer? Hvordan kan de studerendes egne PowerPoint bruges som et lærings- og kommunikationsværktøj? I den sammenhæng diskuteres præsentationsprogrammers erfarede såkaldte krykke-funktion for underviseren, og dette perspektiveres gennem en pædagogisk og didaktisk diskussion. Artiklen afsluttes med følgende spørgsmål som en invitation til diskussion: Hvordan kan et præsentationsprogrammel som PowerPoint understøtte underviserens intentioner, når det eksempelvis drejer sig om forskningsformidling? Med titlen Streaming video og læreprocesser fremlægger og diskuterer forfatterne Bo Fibiger og Jens Dørup teori og egne praksiserfaringer samt en række scenarier, hvor brugen af streaming video kan danne udgangspunkt for interaktive og læringsmæssige potentialer. Diskussionen finder sted både med udgangspunkt i nogle overordnede teoretiske overvejelser og på grundlag af nogle typiske undervisningsaktiviteter. Der stilles følgende spørgsmål: Hvor og hvordan kan streaming video gøre en forskel? Hvilke læringspotentialer findes i asynkron streaming video? De teoretiske overvejelser tager udgangspunkt i streaming videos grundlæggende kvaliteter: visualisering, interaktion og integration, og
7 med udgangspunkt i karakteristika ved forskellige typer læringsaktiviteter diskuteres, hvordan streaming video kan understøtte forskellige læringsformer. På baggrund af de læringsteoretiske refleksioner introducerer forfatterne en genretypologi for anvendelsen af streaming video i læreprocesser. Artiklen munder ud i en række både praktiske og teoretiske spørgsmål til overvejelse for undervisere, der ønsker at inddrage streamet videomateriale: Er de eksisterende eksempler på videoforelæsninger udtømmende? Skal der udvikles helt nye fortælleformer i de virtuelle forelæsninger? Hvilke genrer understøtter udvikling af bestemte kompetencer? Hvad sker der, når en forelæsning skifter modus fra at være kommunikation til at være information? Og mere grundlæggende: Hvilken betydning vil det stigende antal arkiver med et stadig mere omfattende visuelt materiale komme til at betyde for tilrettelæggelsen af læreprocesserne? Skal vi til at tænke i helt nye rum (både fysisk og metaforisk) og i helt nye arbejdsprocesser? I artiklen Kompetencer og kompetencebeskrivelser diskuterer Arne Kjær og Helle Mathiasen centrale begreber som kvalifikationer, kompetence, læring og undervisning. Endvidere fremlægges en forståelse af begrebet e-læring. Følgende spørgsmål er udgangspunktet i artiklen: Hvorfor skal vi beskæftige os med kompetencer på de videregående uddannelser? Hvordan kan vi beskrive kompetencer? Artiklen diskuterer kompetencebegrebet ud fra det politiske systems intentioner og krav til dette begrebs fortsatte udvikling. I den sammenhæng inddrages Bologna-aftalen samt tekster fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Endvidere præsenteres og diskuteres specielt kompetencebegrebet ud fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioners håndtering af denne begrebsudvikling. Med et konkret eksempel på en kompetencebeskrivelse diskuteres, hvilke konsekvenser disse beskrivelser kan tænkes at have på måden at tænke uddannelse på. Artiklen afsluttes med følgende spørgsmål: Kan andre begreber end kvalifikationer og kompetencer og den introducerede skelnen mellem disse være mere hensigtsmæssige at arbejde med 13 INDLEDNING HELLE MATHIASEN
8 14 LÆRING OG IT på de videregående uddannelser? Hvordan kan fortsat kvalificering- og kompetenceudvikling af undervisere tilrettelægges, så de kan matche de nye/anderledes didaktiske fordringer? Hvordan kan de studerende forberedes til nye/anderledes kompetencefordringer, når de starter på en videregående uddannelse? Hvordan kan studieordningsgenren udvikles, så denne kan blive mere informativ for de studerende?
LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereKategorier af it i undervisningen
Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum
Læs mereSidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X
Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs mereStartseminar. 12. September 2013. Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet.
Startseminar 12. September 2013 Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Forskningsdelen af projektet Ramme Empirisk forskningsdesign Projektskolerapportering 1 Forskningsspørgsmål:
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereInddragelse af eksperimenter i fjernundervisning gennem kompetenceudvikling, designet som Blended Learning
Inddragelse af eksperimenter i fjernundervisning gennem kompetenceudvikling, designet som Blended Learning Tobias Kidde Skov Pædagogisk konsulent, evidencenter @e_videncenter Skov@aabc.dk At sætte scenen
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereLæringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund
Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh,
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereIndhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereRamme for en professionsrettet diplomdidaktik
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle
Læs mereNationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard
Nationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Studieaktivitetsmodellen fortolket og forenklet Formidling, instruktion
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag
kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets
Læs mereFeedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig
Læs mereMod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Læs mereUndervisernes digitale kompetencer
Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereSTRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden
STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE
Læs merePædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT
Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereUdgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereVELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL
VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereJeg har lovet at sige noget om
Digitale undervisningsforløb på LMS & Martin Havgaard Seehagen Jeg har lovet at sige noget om Konkrete implikationer ift. det at mediere et undervisningsforløb eller materiale til portal / LMS E-læring
Læs mereBlogs og samarbejdsværktøjer i flercampi-undervisning
EDU-IT Kick Off Jeppe Bundsgaard Blogs og samarbejdsværktøjer i flercampi-undervisning Undervisning på to campi Alternativer: Gentag det samme to steder (dyrt!) Forbind de to steder simultant med videokonference
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereValgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst
Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereAf lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN
Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,
Læs mereb. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder
Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereUnderviseren som didaktisk designer
Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mere