Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m e n t Sted og dato Dias 1
Udfordringen Skovdyrkeren og skovrejseren skal håndtere en dobbelt usikkerhed! De skove vi planlægger og udvikler i dag skal kunne: - håndtere fremtidens klima - levere varen for kommende slægter (fra biodiversitet til bombeskjul!)
Pollenstudier og skovhistorien
En sommerdag i Nordjylland for 12.000 år siden
Danmark for 6000 år siden..og for 2000 år siden
Klimaudfordringen: hvor kommer klimaet fra? og gør det så også det?
Ædelgran Cypres Eg Rødgran Nobilis Sitkagran Bøg Lærk Grandis Contortafyr Douglasgran Bjergfyr Træarter og stormstabilitet
Skovdyrkning og klimaændringer 1. Valg af robuste arter og provenienser 2. Blandingsbevoksninger (risikospredning) 3. Forædling for hvad: tilpasningsevne! 4. Forøgelse af alders- og strukturvariation - driftsform
Træarter og klima-risiko TRÆART Temperatur Nedbør Storm Skadevoldere Risiko profil BØG - - - --- EG + - - - -- ASK - - - --- ÆR - - - --- LIND + - - - -- KIRSEBÆR - - - --- AVNBØG + - - - -- LØN - - - --- EL - -- - - ----- BIRK - - - --- RØDGRAN --- --- --- -- ----------- SITKA - --- --- -- --------- DOUGLAS - -- - ---- ÆDELGRAN -- -- - ----- LÆRK - - - --- SKOVFYR - - - ---
Silver fir provenances trials in DK age 44 years Calabrian: Central Mt. Gariglione European: 20.4 m3/ha*y 11.3 m3/ha*y)
Abies alba provenances: Isozyme studies A/L: 1.76 P: 0.56 A/L: 1.85 P: 0.65 A/L: 1.73 P: 0.63 A/L: 1.65 P: 0.55 Allels/Locus Polymorphic loci A/L: 2.05 P: 0.75
Refugial populations and their role in preserving genetic diversity and thereby adaptation to climate (change) The glaciations during the Pleistocene epoch have reduced the number of tree species in Europe considerably! To what extend have they caused genetic bottleneck effects by other species as in the case of Abies alba? Is Calabria with its optimal conditions for maintaining genetic diversity during the repeated glaciations unique?
Potential genetic hot spots Calabria Elbrus Mts....
Breeding and climatic uncertainty
Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet Gruppevis Gruppevis foryngelse foryngelse Skærmforyngelse Plukhugstsystemet
Plantation or nature based forestry?
Konverteringens værktøjskasse Konverteringsværktøj Forberedelsesfase Målstyringsfase Afstandsregulering Sikring af underetage Stabiliseringshugst Krukkehugst Hugst fra oven Hugst for fremtidstræer Hugst for stabile grupper Kvalitativ gruppehugst Måldiameterhugst Lysningshugst Naturlig foryngelse Jordbearbejdning Hegning Hugst for foryngelse Berigelsesplantning Underplantning Udrensning Artsregulering.
Naturnær skovdrift den naturvenlige matrix 1: Funktionsintegration = balance mellem produktion, beskyttelse og sociale værdier: - de naturnære skovudviklingstyper 2: Funktionsopdeling = fokus på bestemte værdier, som kun kan udvikles i rendyrket form: - Stævningsskov - Græsningsskov - Skovlysninger - Urørt skov - Plantageskov - Energiskov 3: Vi har værktøjskassen det bliver en politisk/den enkelte ejers beslutning, hvor meget man vil skrue op for funktionsopdelingen på bekostning af funktions- og klimatilpasningen
Nature-oriented management strategies in Germany naturnæ r naturnah naturgemäß ökologisch ökogerecht standortgerecht
Alternative silvicultural approaches
Hengeveld et al, 2012: A forest management map of European forests. Ecology and Society 17(4): 53.
Skovrejsning, naturen og landskabet Skovrejsning er en enestående mulighed for ikke blot at få mere skov men at forøge landskabets værdier: - Økonomiske (træproduktion, grundvand mv) - Økologiske (naturindhold, biodiversitet) - Sociale (skønhed, sundhed, friluftsliv) - Kulturelle (fortællinger, kulturminder)
Danmarks Nye Skove
Fremtidens skovdrift Natur- og samfundstilpasset skovbrug 1. Brug hele spektret af dyrkningsmetoder tilpasset lokale forhold inkl. klimaændringer tilpasset ejer under sikring af funktionsfleksibilitet 2. Tættere på naturen bevar og forøg naturens stabilitetsmekanismer brug naturens kræfter og støt dens dynamik 3. Tættere på mennesket hold dialogen med det øvrige samfund skab ejerskab omkring mål og midler