Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 5 1 M E F R @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 1 8 / 0 0 1 8 8-2 H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M Æ N D R I N G A F L O V O M F R I K O M M U N E N E T V Æ R K ( F O R S Ø G S M U L I G H E D E R E F T E R T R E D J E A N S Ø G N I N G S R U N D E ) 1 4. F E B R U A R 2018 Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 16. januar 2018 anmodet on Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet: DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Udkastets 14 b-14 f lægger op til, at der indføres hjemmel til en række udvidelser af den eksisterende adgang til at foretage indgreb i den personlige selvbestemmelsesret inden for frikommunenetværket, herunder anvendelse af tvangsforanstaltninger i form af særlige døråbnere, personlige alarm- og pejlesystemer og situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning. Målgruppen for disse udvidelser er personer, der i kraft af en betydelig og varig funktionsnedsættelse vil være omfattet af FN s Handicapkonvention. Handicapkonventionen forpligter de kontraherende stater til at bestræbe sig på at afskaffe tvang og andre begrænsninger i den personlige selvbestemmelse. Det følger således af konventionens artikel 17, at personer med handicap har ret til respekt for deres fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre. Endvidere fastslår artikel 22, at personer med handicap har ret til beskyttelse mod ulovlige indgreb i deres privatliv. Retten til selvbestemmelse kommer ligeledes til udtryk i handicapkonventions artikel 12, hvorefter de kontraherende stater skal træffe passende foranstaltninger for at give personer med handicap adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres retlige handleevne. Støttet beslutningstagning indebærer, at personer med
handicap skal hjælpes med at træffe egne beslutninger eller give udtryk for egen vilje og egne præferencer. Retten til respekt for privatlivet, herunder menneskets psykiske og fysiske integritet samt den personlige autonomi, er endvidere beskyttet efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den menneskeretlige beskyttelse indebærer, at ethvert indgreb i privatlivet, den personlige integritet og retten til selvbestemmelse skal være proportionalt og nødvendigt af hensyn til et anerkendelsesværdigt formål. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER UDKASTET BØR FORHOLDE SIG TIL MENNESKERETTEN Magtanvendelse i form af særlige døråbnere, personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, herunder anvendelse af søvnmonitoreringsteknologi, har karakter af indgreb i privatlivet, retten til selvbestemmelse og den personlige integritet. Vedtages udkastet i sin nuværende form, vil der således blive åbnet for forsøg, der berører personer med handicaps grundlæggende rettigheder. Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra december 2017, at bemærkningerne til et lovforslag bør indeholde en redegørelse for overvejelser i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, når et lovforslag giver anledning til sådanne overvejelser af mere omfattende karakter. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i lovforslagets bemærkninger redegør for forslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser. PRINCIPPET OM STØTTET BESLUTNINGSTAGNING BØR FREMHÆVES Udkastets 14 b-14 f og bemærkningerne hertil forholder sig ikke nærmere til, hvordan personer, som ikke kan tage vare på egne interesser, skal inddrages i spørgsmål om iværksættelse af foranstaltninger efter de forslåede forsøgshjemler. I udkastets specielle bemærkninger til flere af bestemmelserne er det anført, at en tæt inddragelse af de borgere, der er omfattet af forsøget, anses for afgørende. Det fremhæves således i bemærkningerne, at vurderingen af, hvorvidt den pågældende foranstaltning er det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, forudsætter et indgående kendskab til borgeren, herunder et kendskab til borgerens eventuelle holdning til løsningen. 2/6
De foreslåede forsøgshjemler i 14 b-14 f henviser desuden alle til bestemmelsen i servicelovens 124, der udtrykker det generelle magtanvendelsesprincip om, at socialpædagogiske virkemidler og omsorgs- og plejemæssig indsats går forud for enhver form for tvang. Udkastet forudsætter herved, at det ønskede mål altid skal søges opnået gennem frivillighed, forinden der skrides til tvangsmæssige foranstaltninger. Efter instituttets opfattelse bør det tillige fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at personer, der er i målgruppen for indgreb i selvbestemmelsesretten efter frikommunenetværksloven, skal støttes i at træffe egne beslutninger og i at give udtryk for egen vilje, og ikke blot inddrages og motiveres til et bestemt samarbejde eller resultat. Instituttet anbefaler, at princippet om støttet beslutningstagning i handicapkonventionens artikel 12 fremhæves i lovbemærkningerne til udkastet. MÅLGRUPPEN BØR OVERVEJES PRÆCISERET Bestemmelserne i udkastets 14 b-14 f gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Målgruppen for de enkelte forsøgshjemler er desuden afgrænset i forhold til, om den pågældende bestemmelse gælder for voksne og/eller børn og unge samt i forhold til, om de personer, der omfattes af forsøgsordningen, bor i eget hjem eller har ophold i et botilbud, en plejebolig mv. Ingen af bestemmelserne indeholder dog nogen nærmere afgrænsning i henseende til karakteren af funktionsnedsættelsen hos den omfattede persongruppe. Målgruppen for udkastets 14 b og 14 d-14 f kan således eksempelvis både omfatte personer med demens og personer med udviklingshæmning. Ministeriet har i udkastets lovbemærkninger anført, at den foreslåede 14 b har til formål at give personalet bedre mulighed for at yde den tilstrækkelige omsorg for beboere på botilbud, i plejeboliger mv., mens formålet med de foreslåede forsøgshjemler i 14 c-14 f er at anvende ny velfærdsteknologi til at styrke omsorgen for borgeren samt reducere behovet for mere indgribende foranstaltninger. Instituttet anerkender, at brugen af velfærdsteknologi efter omstændighederne kan være en gavnlig metode til at mindske eller helt undgå anvendelsen af andre tvangsforanstaltninger, der for den berørte borger kan virke mere indgribende i den personlige integritet og selvbestemmelsesret. Samtidig er det et grundlæggende magtanvendelsesprincip, at anvendelse af tvang aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand, herunder støtte til udvikling af færdigheder. 3/6
Efter instituttets opfattelse er der en risiko for, at øgede magtbeføjelser i lovgivningen kan være med til i højere grad at legitimere brugen af tvang og derved skade det forbyggende pædagogiske arbejde, som generelt skal afværge eller reducere brugen af tvangsforanstaltninger. Bekymringen består i, at øgede magtbeføjelser, selv til mindre indgribende foranstaltninger, kan foranledige, at der hurtigere tys til magt i situationer, hvor magtanvendelse helt kunne være undgået, hvis der var blevet brugt flere ressourcer eller mere tid på en alternativ socialpædagogisk indsats. Henset til, at der er forskel på hvilke behov for omsorg samt støtte og optræning til udvikling af færdigheder, forskellige grupper af personer med handicap har, vil den nævnte bekymring eventuelt kunne imødegås ved en yderligere indskrænkning af målgruppen for de foreslåede forsøgshjemler, eksempelvis til personer, hvor den nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet, fremadskridende mental svækkelse det vil sige typisk borgere med demens. En sådan indskrænkning gør sig eksempelvis gældende i servicelovens 125, stk. 2, som hjemler magtanvendelse i form af personlige alarm- og pejlesystemer. Instituttet anbefaler, at det overvejes, om målgrupperne for de foreslåede forsøgshjemler i udkastets 14 b-14 f kan præciseres, eksempelvis til målgruppen, der er omfattet af servicelovens 125, stk. 2. KRAVET OM SAMTYKKE FRA PÅRØRENDE MV. ER EN VÆSENTLIG RETSSIKKERHEDSGARANT I Efter udkastets 14 b, 14 e og 14 f er det en forudsætning for iværksættelse af den pågældende foranstaltning, at der indhentes samtykke fra borgerens værge eller nærmeste pårørende. En sådan betingelse findes derimod ikke i udkastets 14 d. Efter instituttets opfattelse er kravet om samtykke fra borgerens værge eller nærmeste pårørende, der derved inddrages i varetagelsen af interesserne for personen med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Der kan herved også henvises til, at en borgers pårørende eller værge har mulighed for at klage til Ankestyrelsen over beslutninger om visse foranstaltninger efter servicelovens magtanvendelsesregler, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage, jf. servicelovens 133, stk. 3. Det skal hertil bemærkes, at udkastet til lovforslag lægger op til, at servicelovens 133 skal finde tilsvarende anvendelse for de foreslåede forsøgshjemler i 14 b og 14 d-14 f. 4/6
Instituttet anbefaler, at det overvejes gjort til en betingelse for indgreb efter udkastets 14 d, at der indhentes samtykke fra nærmeste pårørende eller værge. Efter udkastets 14 c, stk. 1, nr. 3, er det i overensstemmelse med voksenansvarslovens 17 alene forældremyndighedsindehaveren, der kan give samtykke til anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer eller situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for et barn eller en ung med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Udkastets specielle bemærkninger til bestemmelsen giver imidlertid det indtryk, at også barnets eller den unges nærmeste pårørende kan give samtykke hertil, jf. udkastets side 29. Instituttet anbefaler, at de specielle bemærkninger til 14 c ændres i overensstemmelse med den foreslåede lovtekst, således at afsnittet om, hvad der forstås ved nærmeste pårørende, udgår af udkastet. KRAV OM AT BORGEREN IKKE MÅ MODSÆTTE SIG Iværksættelse af foranstaltninger efter udkastets 14 c, 14 e og 14 f er efter alle tre bestemmelser betinget af, at den pågældende borger ikke modsætter sig foranstaltningen. En sådan betingelse gælder derimod ikke efter udkastets 14 b om brug af særlige døråbnere på yderdøre, der hører til og afgrænser boenheder i større tilbud, samt efter udkastets 14 d om brug af personlige alarm- og pejlesystemer over for borgere, der er i målgruppen for, men ikke har ophold i, en plejebolig eller et botilbud. Af udkastets specielle bemærkninger til 14 b fremgår det imidlertid, at anvendelse af særlige døråbnere er betinget af, at borgeren ikke modsætter sig. Forudsætningen om, at magtanvendelse efter de foreslåede forsøgshjemler alene kan finde anvendelse, hvis borgeren ikke modsætter sig, er efter instituttets opfattelse et væsentligt kriterium for afvejningen mellem behovet for at drage omsorg for borgeren på den ene side og hensynet til borgerens integritet og selvbestemmelsesret på den anden side. Det forhold, at borgeren ikke modsætter sig må generelt anses for en omstændighed, der bestyrker formodningen for, at den pågældende foranstaltning opleves som mindre indgribende. Instituttet anbefaler, at der i overensstemmelse med udkastets specielle bemærkninger indsættes et kriterium i den foreslåede 14 b om, at borgeren ikke må modsætte sig anvendelsen af særlige døråbnere. 5/6
Instituttet anbefaler endvidere, at det gøres til en betingelse for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer efter udkastets 14 d, at borgeren ikke modsætter sig dette. Der henvises til Økonomi og Indenrigsministeriets sagsnr.: 2018-192. Med venlig hilsen Mette Gaardsted Frandsen JURI D I S K RÅDG I V E R 6/6