Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet. Når man renser for udviklingen i befolkningstallet har beskæftigelsesfaldet for de 18-24-årige været 17,5 pct. fra 28 til 21. Dermed er beskæftigelsen for de 18-24-årige faldet 4 gange mere end for de 4-59-årige, når der renses for befolkningsudviklingen. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 3. december 21 Analysens hovedkonklusioner Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database er antallet af lønmodtagere mellem 18 og 64 år faldet med 139. personer fra august 28 til august 21. Af det samlede beskæftigelsesfald på 139. personer tegner unge under 35 år sig for 85. personer. Det svarer til mere end 6 pct. af det samlede fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere. Blandt de 18-24-årige er beskæftigelsesfrekvensen faldet med 1,8 pct. point, mens beskæftigelsesfrekvensen er faldet med omkring 3, pct.point blandt de 4-59-årige. Selvom lidt over halvdelen af beskæftigelsesfaldet for de 18-24-årige viser sig som en stigning i andelen på SU (uden beskæftigelse), er der også sket en forholdsvis stor stigning i andelen af unge på kontanthjælp eller dagpenge. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 4 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Markant beskæftigelsesfald blandt unge Til at belyse beskæftigelsesudviklingen for forskellige befolkningsgrupper anvendes beskæftigelsesoplysningerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Ved at kombinere disse data med registeroplysninger i Danmarks Statistik er det muligt at belyse udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for specifikke grupper frem til august 21. Det skal understreges, at beskæftigelsen blandt selvstændige ikke indgår i analysen. I bilag 1 sidst i analysen er de anvendte data nærmere beskrevet, mens bilag 2 beskriver forskelle i (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen mellem DREAM og RAS. Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM-databasen viser, at det samlede antal lønmodtagere mellem 18-64 år er faldet med 139. personer fra august 28 til august 21. Det svarer til et fald i (lønmodtager) beskæftigelsen på 5,9 pct. som det fremgår af tabel 1. 1 Tabel 1. Udvikling i antal lønmodtagere og befolkningstal 28-21 Lønmodtagere (18-64 år) 28 21 Ændring 8-1 Ændring 8-1 Befolkning (18-64 år) 28 21 Ændring 8-1 Ændring 8-1 1. personer 1. personer 18-24 år 27 238-32 -12, 439 468 29 6,7 25-29 år 222 197-25 -11,2 316 31-6 -2, 3-34 år 279 251-28 -1, 364 348-17 -4,5 35-39 år 3 29-1 -3,4 386 389 3,8 4-49 år 628 64-24 -3,9 811 814 3,3 5-59 år 523 52-21 -4, 716 715-1 -,2 6-64 år 13 131 1 1,1 378 369-9 -2,3 I alt 2352 2213-139 -5,9 341 3412 2,1 Anm.: Opgørelsen vedrører august måned. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. Det er navnlig beskæftigelsen blandt de unge, som er faldet meget i de seneste to år. I perioden fra august 28 til august 21 er beskæftigelsen således faldet med 85. personer for personer under 35 år. Unge under 35 år står dermed for over 6 pct. af det samlede beskæftigelsesfald for lønmodtagere i perioden. Det markante beskæftigelsesfald blandt de unge viser sig også ved, at beskæftigelsen blandt de 18-24-årige er faldet med i størrelsesordenen 1-12 pct., mens beskæftigelsen blandt de 4-59-årige til sammenligning kun er faldet med omkring 4 pct. Som det fremgår af tabel 1, er antallet af personer i de enkelte aldersgrupper også ændret i løbet af de seneste 2 år. For eksempel er antallet af 18-24-årige steget med knap 7 pct. i perioden, hvilket har dæmpet det antalsmæssige fald i beskæftigelsen for denne aldersgruppe. Til at belyse, hvordan forskellige befolkningsgrupper er ramt af beskæftigelsesfaldet, bør udviklingen i beskæftigelsen derfor ses i sammenhæng med befolkningsudviklingen for den pågældende gruppe. Det er derfor udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen, der er det relevante mål. 1 Heri er indregnet personer i støttet beskæftigelse, herunder personer i fleksjob, løntilskud mv. Da der i perioden her været en stigning i antal personer i støttet beskæftigelse, har det underliggende fald i den ordinære beskæftigelse været endnu større. 2
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Med et fald i beskæftigelsesfrekvensen på 1,8 pct. point er de 18-24-årig den aldersgruppe, der har oplevet det største fald i andelen i beskæftigelsen. Det svarer til et procentvist fald i beskæftigelsesfrekvensen på 17,5 pct. for denne aldersgruppe. Dermed har beskæftigelsesfaldet for denne gruppe været mere end 4 gange større end for de 35-59-årige, jf. tabel 2. Den procentvise ændring i beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for den procentvise ændring i beskæftigelsesantallet renset for ændringer i befolkningstallet i perioden for den pågældende gruppe 2. Også de 25-29-årige har oplevet et kraftigt beskæftigelsesfald der er mere end dobbelt så stort som for den midaldrende aldersgruppe 35-59 år. Generelt viser tabellen, at beskæftigelsesfaldet er aftagende med alderen. Faktisk viser det sig, at beskæftigelsesfrekvensen for de 6-64-årige er steget i de seneste to år. Tabel 2. Beskæftigelsesfrekvens 18-64-årige opdelt på alder 28 21 Ændring point 18-24 år 61,6 5,8-1,8-17,5 25-29 år 7,3 63,7-6,6-9,4 3-34 år 76,5 72,1-4,4-5,7 35-39 år 77,8 74,6-3,3-4,2 4-49 år 77,5 74,2-3,2-4,2 5-59 år 73,1 7,2-2,8-3,8 6-64 år 34,3 35,5 1,2 3,5 I alt 69, 64,9-4,1-6, Anm.: Opgørelsen vedrører august måned. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. At det navnlig er de helt unge der er ramt af beskæftigelsesfaldet fremgår af figur 1, der viser ændringen i beskæftigelsesfrekvensen på 1-årsintervaller fra 28 til 21. Blandt de 18-22-årige er andelen i beskæftigelse faldet med mere end 1 pct. point. Samtidig viser figuren, at der er en klar tendens til, at faldet i beskæftigelsesfrekvensen aftager med alderen frem mod omkring 35-års alderen. For aldersgrupperne fra 35 til 59 år har beskæftigelsesfaldet været omtrent det samme (med et fald i beskæftigelsesfrekvensen på 2-3 pct. point). Blandt de ældre (6-64-årige) har beskæftigelsesfrekvensen derimod som nævnt været stigende. 2 Reduktionen i beskæftigelsesfrekvensen for de 18-24-årige på 17,5 pct. fremkommer således som resultatet af en reduktion i beskæftigelsesantallet på 12 pct. og en stigning i befolkningstallet på 6,7 pct. (17,5 pct. = 1-(1-.12)/(1+.67) 3
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år I figur 1 er ændringen i (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen opdelt på studerende og ikke studerende. For eksempel fremgår det af figuren, at reduktionen i beskæftigelsesfrekvensen på omkring 15 pct. point for de 18-årige dækker over et fald i beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-studerende med godt 8 pct. og et fald i beskæftigelsen for studerende på knap 7 pct. For alle alderstrin under ca. 35 år er der også et lille bidrag fra faldende beskæftigelse blandt studerende, men hovedparten af beskæftigelsesfaldet kan henføres ikke-studerende. 3 Figur 1. Ændring i beskæftigelsesfrekvens 28-21 fordelt på alder point point 4 4 2 2-2 -2-4 -4-6 -6-8 -8-1 -1-12 -12-14 -14-16 -16 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 38 4 42 44 46 48 5 52 54 56 58 6 62 64 Ikke studerende Studerende Anm.: Opgørelsen vedrører august måned. Studerende er afgrænset som personer der modtager SU eller har fravalgt SU-klip. Det er desværre ikke muligt med det foreliggende data at identificere studerende der ikke er berettiget til SU. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. Blandt de 18-24-årige er beskæftigelsesfrekvensen som nævnt faldet med 1,8 pct.-point. Som det fremgår at tabel 3 modsvares lidt over halvdelen af dette beskæftigelsesfald i en stigning i andelen på SU, idet andelen af aldersgruppen på SU stiger med 5,9 pct.-point (svarende til omkring 55 pct. af beskæftigelsestabet). Derudover viser den faldende beskæftigelsesfrekvens sig bl.a. i en stigning i andelen på dagpenge eller kontanthjælp på 2,9 pct.-point blandt de unge 18-24-årige. For aldersgrupperne 35-39-årige, 4-49-årige og 5-59-årige modsvarer faldet i beskæftigelsesfrekvensen næsten stigningen i andelen, der modtager førtidspension, dagpenge, kontanthjælp mv. I alle aldersgrupper er der dog også et bidrag fra øvrige, som dækker andre overførselsindkomster og personer, der ikke er i beskæftigelse, som lønmodtager eller berettiget til indkomsterstattende overførsler. 3 Studerende i beskæftigelse er afgrænset som personer der er i beskæftigelse i måneden og som i samme måned modtager enten SU, SVU eller har fravalgt SU-klip. 4
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Tabel 3. Ændring i beskæftigelses- og overførselsfrekvenser fra 28-21 opdelt på alder Beskæftigelse Dagpenge, kontanthjælp SU Førtidspension Efterløn Øvrige point 18-24 år -1,8 2,9 5,9,1 1,9 25-29 år -6,6 3,9 1,3,2 1,3 3-34 år -4,4 3,4,4,2,4 35-39 år -3,3 2,8,2,2,1 4-49 år -3,2 2,6,1,3,4 5-59 år -2,8 2,3,,1,5 6-64 år 1,2,7,,3-3,,8 I alt -4,1 2,6 1,1,1 -,4,7 Anm.: Opgørelsen vedrører august måned. Dagpenge/kontanthjælp indeholder også perioder i aktivering. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. Den eneste aldersgruppe, der har oplevet en stigning i beskæftigelsesfrekvensen fra 28 til 21, er som nævnt de 6-64-årige. Set under ét er andelen af de 6-64-årige i beskæftigelse steget med 1,2 pct. point i perioden. 4 Hovedforklaringen på, at beskæftigelsesfrekvensen for denne aldersgruppe er steget er, at der i perioden er sket et fald i andelen, der er på efterløn. 4 Baggrunden for, at stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for de 6-64-årige under ét er lavere end stigning i beskæftigelsesfrekvensen for hver af årgangene (1-årsintervaller) er, at der i perioden er sket en stigning i gennemsnitsalderen indenfor gruppen, hvilket trækker ned i stigningen i beskæftigelsesfrekvensen fordi beskæftigelsesfrekvensen falder med alderen for de 6-64-årige. 5
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Bilag 1. Nærmere om datagrundlaget Boks 1. Nærmere om beskæftigelsesoplysningerne i DREAM Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM er baseret på eindkomstregisteret i SKAT. Dette register indeholder bl.a. månedlige oplysninger om udbetaling af løn og indkomstoverførsler, ATP-indbetalinger mv. Disse oplysninger indberettes for alle personer med meget lille forsinkelse i forhold til optjeningsperioden. I DREAM er beskæftigelsesoplysningerne baseret på de månedlige ATP-indbetalinger i eindkomstregisteret. Det er således kun beskæftigelse, som udløser ATP-indbetalinger, der indgår. Det indebærer som udgangspunkt, at selvstændige ikke indgår, og at lønmodtagere med et lille beskæftigelsesomfang (under 9 timer om ugen) heller ikke optræder som beskæftiget i DREAM. Det forhold, at beskæftigelsesoplysningerne er baseret på ATP-indbetalinger, gør, at statistikker baseret på disse oplysninger har visse lighedspunkter med den tidligere statistik om ATP-beskæftigelsen fra Danmarks Statistik. En afgørende forskel er imidlertid, at oplysningerne nu foreligger på individniveau, så det via CPR-nummeret er muligt at koble med andre registre. Beskæftigelsesoplysningerne foreligger i DREAM på månedsniveau fra januar 28 til oktober 21. Erfaringsmæssigt er beskæftigelsesniveauet i (navnlig) den sidste måned undervurderet på grund af forsinkelser i indberetninger. I denne analyse er derfor valgt at se på beskæftigelsesoplysninger for august måned 21 sammenholdt med august måned 28. Beskæftigelsesoplysningerne er koblet med befolkningsstatistikken i Danmarks Statistik, så det kun er de personer, der har bopæl i Danmark primo det pågældende kvartal. Opgørelsen for august måned 21 baseres således på personer med bopæl i Danmark pr. 1. juni 21. Analysen medtager kun personer mellem 18 og 64 år. 6
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Bilag 2. Sammenligning mellem RAS og DREAM Som nævnt indledningsvis er analysen baseret på beskæftigelsesoplysninger fra DREAM, som omfatter lønmodtagere der indbetaler ATP. Lønmodtagere med lav arbejdstid (under 9 timer om ugen) betaler som udgangspunkt ikke ATP-bidrag, og vil dermed ikke optræde som lønmodtagere i DREAM. Det er en af grundene til, at lønmodtagerandelen i DREAM er (lidt) lavere end lønmodtagerandelen ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Forskellen i lønmodtagerandelen mellem DREAM og RAS i november 28 er vist i figur 2. Som det fremgår, er lønmodtagerandelen i RAS kun lidt højere end i DREAM for aldersgrupperne over 3 år. Derimod er der en forholdsvis stor forskel i lønmodtagerandelen blandt de unge i de to opgørelser. At forskellen er særlig stor blandt de unge afspejler formentlig primært, at mange unge har kort arbejdstid (fx blandt studerende) og disse indgår som udgangspunkt ikke i DREAM (hvis arbejdstiden er under 9 timer om igen), men vil indgå i RAS. Figur 2 Lønmodtagerandel i DREAM og RAS fordelt på alder, november 28 9 8 7 6 5 4 3 2 1 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 38 4 42 44 46 48 5 52 54 56 58 6 62 64 9 8 7 6 5 4 3 2 1 RAS DREAM Anm.: Opgørelsen vedrører november 28. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. 7
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år At forskellen i lønmodtagerbeskæftigelsen for de unge fortrinsvis afspejler forskelle for de studerende fremgår af figur 3a og 3b. Figur 3a. Lønmodtagere (ekskl. studerende) som andel af befolkningen Figur 3b. Studerende med lønmodtagerbeskæftigelse som andel af befolkningen 9 8 7 6 5 4 3 2 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 6 5 4 3 2 1 6 5 4 3 2 1 18 22 26 3 34 38 42 46 5 54 58 62 18 22 26 3 34 38 42 46 5 54 58 62 RAS DREAM RAS DREAM Anm.: Opgørelsen vedrører november 28. Studerende er afgrænset som studerende pr. 1. oktober 28. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21. Anm.: Opgørelsen vedrører november 28. Studerende er afgrænset som studerende pr. 1. oktober 28. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21. 8