Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling? Plantekongres 2011 Onsdag den 12. januar 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk
Indhold Hvordan fungerer landbrugsmarkederne? Hvad er afgørende for de fremtidige kornpriser? Nye (vedvarende) fødevarekriser? Den langsigtede prisudvikling
$ pr. ton 400 Verdensmarkedspris på hvede 350 300 250 200 150 100 50 0 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Verdensmarkedspris på hvede $ pr. ton 400 350 300 250 200 Løbende værdi 150 100 50 0 Deflateret værdi 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Korn: Global udbud og efterspørgsel Mio. tons 1.700 1.600 1.500 1.400 Efterspørgsel Udbud 1.300 1.200 1.100 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
De små lagre kan helt forklare fødevarekrisen og de stigende priser
250 Pris ($/t) Kornpriser og -lagre Lagre (% of prod.) 40 200 Lagre 35 30 150 25 100 Pris 20 15 50 10 5 0 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Kornlagre er en fordel for markedsstabiliteten Overskudslagrene fra 1980 erne er væk Lagre kan være en stor fordel Verdens kornlagre = forbruget i 2½ måned
Fra finanskrise til fødevarekrise Nye spekulationsobjekter Ejendomme Råvarer (korn m.m.)
Giver spekulation højere kornpriser? JA: Financial Speculation and the Food Crisis Financial speculation in basic food commodities played a key role in the 2007-2008 food price crisis which pushed millions of people deeper into hunger, says economic historian Peter Timmer. World Food Programme, 06 February 2009 JA World set for new food crisis in 2010, UN warns It was a crisis linked to the evolution of prices on the international market, set by speculation. It was a financial phenomenon primarily and it was not linked to insufficient food being produced, Olivier De Schutter, the UN s special rapporteur on the right to food, 26 November 2009 NEJ: Based on new data and empirical analysis, the study finds that index funds did not cause a bubble in commodity futures prices. Irwin, S. H. and D. R. Sanders (2010) JA Food price fluctuation driven by financial speculation UN report Both the surging food prices from 2007 to 2008 and their subsequent drop in some areas are a result of large-scale speculation UN News Center, 19 March 2009 JA/NEJ The drastic increase of food prices in the period 2006-2008 spurred fears of global food insecurity. Apart from actual changes in supply and demand of some commodities, the upward swing might also have been amplified by speculation in organized futures markets. However, limiting or banning speculative trading might do more harm than good. FAO, Policy Brief 9, juni 2010
Hvad bruges landbrugsvarer til?? Konkurrence om jord og om korn Food Feed Fuel/Energy Fiber Forest
Feed - foder, kød
Udviklingen i kødforbruget vil påvirke kornprisen
Forbruget af kød og landenes økonomiske udviklingsniveau 140 Kg./capita/år 120 100 80 60 40 20 0 100 1.000 10.000 100.000 BNP (US$./capita/år)
Verdens samlede kødforbrug pr. indbygger 1961-2007- fordelt på kødtyper 18 Kg/capita/år 16 Svinekød 14 12 10 Oksekød 8 6 Fjerkrækød 4 Fåre- og gedekød 2 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Pct. 25 Forbruget af animalske kalorier i pct. af ialt, 1961-2007 20 Kina 15 BRIC-landene 10 Indien 5-1960 1970 1980 1990 2000 2010
Verdens samlede import af kød i pct. af verdens samlede kødforbrug, 1965-2007 16 14 12 Pct. Fjerkrækød 10 8 Okse- og kalvekød Kød ialt 6 4 2 Svinekød 0 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Ikke-OECD-landes andel af verdens samlede produktion og eksport af kyllingekød 70 Pct. 60 50 Produktion 40 30 Eksport 20 10 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Andele af verdensmarkedet (eksport) for kyllingekød Pct. Pct. 45 45 40 40 35 35 30 25 USA 30 25 Brasilien 20 20 15 Holland 10 5 Danmark 0 1960 1970 1980 1990 2000 15 10 5 Thailand Kina 0 1960 1970 1980 1990 2000
Kød: Vækst i forbrug 2006-2016 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Per cent Asien Kina Indien Sydamerika Brasilien Nordamerika Afrika Vesteuropa
Verdens samlede produktion af ethanol og biodiesel, 2005-2018 160 140 Mia. liter Ethanol Biodiesel 120 100 80 60 40 20 0
30 pct. af USA s majsproduktion bruges til bioenergi
Landmænd løste selv fødevarekrisen..
Landmænd reagerer på stigende priser: Produktion Landbrugsareal Produktivitet Gødning
Pris($/t) 255 Hvede: Pris og areal Areal (mio. ha.) 560 235 550 215 195 Areal Pris 540 175 530 155 135 520 115 510 95 75 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 500
Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides Lave priser: Produktionen reduceres Vi nærmer os hele tiden en ligevægtspris
Fremtidig prisudvikling - principskitse 12 10 180 Større areal Indsatsfaktorer øges Faldende forbrug 8 6 Ydre Chok 150 4 100-130 2 0 Mindre areal Indsatsfaktorer reduceres Stigende forbrug 2.005,00 2.006,00 2.007,00 2.008,00 2.009,00 2.010,00 2.011,00 2.012,00 70
Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer?
Udbud Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer? Efterspørgsel Lagre Ny anvendelse (bioenergi) Spindelvævsfænomener Trends Produktivitet -teknologi Andel af forbrugerkrone Markedsturbulens Trædemølle Spotmarked / kontrakthandel Andelsorganisering Købekraft Befolkningsudvikling Priscykler Globalisering Reformer i EU s landbrugspolitik Liberalisering Markedsstyrke (detail) Intern rivalisering Markedsvækst Forsyningsbalance
Oliepris Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer? Bulk/brand/private label Automatisk stabilisering Klima, tilfældigheder m.m. Markedsstyrke - leverandører Prisbobler Udflytning Koncentration Bytteforholdet Spekulation
På langt sigt er landbrugets priser og omkostninger næsten helt forudsigelige
Landbrugets bytteforhold 120 Indeks 1949 = 100 100 80 60 USA 40 DK 20 Australien 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Vi står over for en permanent fødevarekrise med dyre fødevarer og mangel på fødevarer??
Thomas Malthus 1766-1834 Engelsk økonom Før eller siden vil der opstå alvorlig fødevaremangel...
Indeks Malthus Befolkning Lave priser Fødevareproduktion Tid Høje priser
Kalorier pr. person 3.800 Kalorier/person/dag 3.400 Nordamerika 3.000 Verden ialt 2.600 Asien 2.200 Afrika syd for Sahara 1.800 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Fødevaresituationen er god! Der er masser af føde i verden under ét.. Fødevarerne og velfærden er bare ulige fordelt...
Frem til 2050 Landbrugsproduktionen i verden skal fordobles
Befolkningsudviklingen Mia. mennesker 10 9 8 Europa 7 6 5 Asien 4 3 2 1 Amerika Afrika 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050
Pct. Bybefolkning 100 90 Amerika 80 70 Europa 60 50 40 Verden ialt Asien Afrika 30 20 10 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050
Ifølge FN Arealet med landbrugsjord i 2050 kun vil være udvidet med 5 pct. (70 mio. ha.) Igennem de sidste 50 år er mere end 2 mia. ha. landbrugsjord og skovarealer blevet mere eller mindre ødelagt. Klimaforandringerne vil over en længere periode reducere landbrugsproduktionen i Afrika med i størrelsesordenen 15-30 pct. Der vil givetvis opstå flere alvorlige fødevarekriser inden for de næste 40 år
Areal med landbrugsjord pr. indbygger 1960-2050 0,8 Ha. pr. indbygger 0,7 0,6 I-lande 0,5 0,4 0,3 Hele verden 0,2 0,1 U-lande 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050
Produktivitet er meget nødvendigt
Kornudbytter i USA, 1865-2009 100 Hkg pr. ha 90 80 70 Majs 60 50 40 30 Hvede 20 10 0 1850 1875 1900 1925 1950 1975 2000
Årlig gennemsnitlig vækst i kornudbytterne i hele verden 6 Pct. pr år 5 4 3 2 1 0-1 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Anm.: 5 års glidende gennemsnit
Dansk mer-høstudbytte i hvede i forhold til Europa (% over Europa i gns.)
Hvedeudbytte pr. ha. i forskellige regioner Kg./Ha. 5000 4000 3000 2000 1000 0 Verden Afrika Oceanien Syd Amerika Asien Nord Amerika Europa
Ifølge FAO: Verdens kan sagtens producere fødevarer til 12 mia. mennesker
Fødevarer til 12 mia. mennesker Spild fjernes (30-40 pct.) Kød Overforsyning fjernes Brakjord m.m. inddrages
Er en ny fødevarekrise på vej?
Udvikling i international hvedepris i 2010-11 Cents pr. bushel 780 60% Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan.
Tørke i Rusland og Ukraine i løbet af sommeren 2010
Ruslands hvedeproduktion 2005-2009 samt forskellige skøn for 2010 70 Mill. tons 60 50 40 30 20 10-2005 2006 2007 2008 2009 2010
Udviklingen i Rusland (og ex-sovjet) er vigtig for den fremtidige kornpris
Andel af verdens samlede hvedeproduktion Pct. 30 25 USSR 20 15 10 5 0 Heraf Rusland 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Andel af verdens samlede hvedeeksport 16 Pct. 14 12 USSR 10 8 6 4 2 Heraf Rusland 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010
15 10 Pct. Nettoeksport af hvede USSR 5 0-5 -10 Heraf Rusland -15-20 -25 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Hvedeeksport i RUK-landene og i USA, herunder USDAs skøn frem til 2019 Pct. 35 30 25 USA 20 15 10 Rusland, Ukraine og Kazakhstan 5 0 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Er en ny fødevarekrise på vej? Højst en kortvarig mini-fødevarekrise Større lagre i dag end i 07/08 Ikke samme pres fra spekulanter Ikke samme forbrugspres Kun et lokalt problem i Rusland Verdens samlede høst falder < 1 pct. i 2010
Landbrugspolitik vil også påvirke den fremtidige fødevareforsyning
45 Eksportstøtte til dansk landbrug (% af tredielandseksport) Pct. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Markedsprisstøtte til landbrugsvarer i i-landene (OECD) 1986-2009 NPC 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 Ingen prisstøtte 1,1 1,0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Markedsprisstøtte til landbrugsvarer i i-landene (OECD) 1986-2009 NPC 1,6 1,5 1,4 1,3?? 1,2 Ingen prisstøtte 1,1 1,0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Konklusion Fortsat realprisfald Faldende bytteforhold Stigende ustabilitet Priserne svinger omkring en ligevægtspris 30-40 forhold påvirker priserne Lagre og vejr er vigtige Fordoble mængden af fødevarer de næste 40 år Landbrugsarealet stiger næsten ikke Stadig stigende høstudbytter og produktivitet Meget brug for planteavlere i fremtiden!
Tak for ordet
Kilder Henning Otte Hansen: Vækst i fødevareindustrien. Handelshøjskolens Forlag 2005.