Trafiksikkerhed og lysreklamer et hjælpeværktøj

Trafiksikkerhed og lysreklamer et hjælpeværktøj Baggrundsnotat Vejdirektoratet Havnegade 27 1058 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450

Indhold Indledning... 4 Målgruppe... 4 Baggrund... 4 Lovgivning på området... 5 Lov om offentlige veje... 5 Naturbeskyttelseslovens 21... 5 Færdselslovens 99, stk. 2 og 3... 6 Lokalplaner... 6 Byggelovgivningen... 6 Indhold i baggrundsnotat og folder... 7 Baggrundsviden om bilkørsel og påvirkning fra reklamer... 8 Bilkørsel som automatiseret handling... 8 Lysreklamers effekter på bilkørsel... 8 Miljø og omgivelser... 10 Forhold som i sig selv bør give anledning til restriktioner mod lysreklamer... 10 Komplicerede strækninger og strækninger med krævende trafikmønster... 10 Sidevejstilslutninger og adgange... 11 Forhold til bløde trafikanter... 12 Ulykkesbelastede strækninger... 13 Strækninger med tæt trafik... 14 Sammenfatning af forhold...15 Forhold som i kombination med øvrige faktorer bør give anledning til restriktioner mod lysreklamer... 16 Strækninger med høje hastigheder... 16 Placering af reklamen... 16 Problematiske placeringer... 16 Kryds og rundkørsler... 16 Ved fodgængerfelter... 17 Steder med nedsat oversigt.17 Live før eller efter broer/tunneler 17 Oversigtsforhold... 17 Kurver... 18 Kryds og adgange... 18 Afstand til skilte og signaler... 20 Afstand til færdselstavler... 20 Afstand til signalanlæg... 21 Hele reklamen skal være synlig... 21 Synlighed på afstand... 22 Placering nær naturlig synsvinkel... 22 Vinkel til vejen... 23 Afstand til andre blikfang... 23 Reklamens indhold og budskab... 23 Udformning og tekniske krav... 25 Skriftstørrelse og type... 26 Lysstyrke... 26 Bevægelige billeder... 27 Skift af visninger... 27 Fejlhåndtering....27 Størrelse af reklamen... 27 Referencer... 28 Bilag 1: Tjekliste... 30 Baggrundsdata... 30 Vurdering... 30 2

Baggrundsnotat til Hjælpeværktøj til vurdering af lysreklamer langs veje Dato: 19. december 2018 Copyright: Vejdirektoratet, 2018 Afdeling: Plan- og Myndighed, Middelfart 3

Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til folderen om Trafiksikkerhed og lysreklamer et hjælpeværktøj. Materialet er udarbejdet med henblik på at få et fagligt hjælpeværktøj til vurderingen af de trafiksikkerhedsmæssige forhold ved opsætning af lysreklamer langs vejene. Det er et supplement til Vejdirektoratets hæfte Reklamer og trafikfare [1]. Baggrundsnotatet og folderen er baseret bl.a. på den norske vejledning Reklamer og trafikfare [2], på danske vejregler, danske og internationale undersøgelser af lysreklamer og distraktioner samt undersøgelser af praksis og anbefalinger omkring lysreklamer i vores nabolande. Derudover er indholdet baseret på Vejdirektoratets workshop om lysreklamer og trafikfare, marts 2018. Grundlaget for folderen er nærmere uddybet i dette baggrundsnotat. Formålet med baggrundsnotatet og folderen er at give et fagligt grundlag og et konkret hjælpeværktøj til vurdering af lysreklamer i forhold til trafik og trafiksikkerhed. Notatet giver derfor en række anbefalinger til, hvilke parametre der bør anvendes, når lysreklamer skal vurderes, herunder hvordan de udformes, og hvor de placeres. Med lysreklamer menes både LED-displays, projicerede reklamer og indefra belyste reklameskilte med skiftende visninger. En reklame er et reklame- eller propagandaskilt. Herunder regnes også afbildninger, flag, fast fortøjrede balloner og køretøjer (definitioner efter Naturbeskyttelsesloven). Lys betyder, at reklamen er belyst enten indvendigt eller udvendigt eller projiceret på bygninger eller andre genstande. Målgruppe Notatet er udarbejdet med henblik på at skabe grundlag for ensartet sagsbehandling i Vejdirektoratet. Det er besluttet at dele materialet med andre vejmyndigheder og politi, som arbejder med tilsvarende problemstillinger. Endvidere deles materialet med producenter og bestillere af lysreklamer ud fra et ønske om at skabe en fælles forståelsesramme for, hvordan lysreklamer udformes og placeres mest hensigtsmæssigt. For reklameindholdet vurderes eksempelvis, at reklamerne kan blive mere effektive, hvis man følger vejledningens budskab om kort, præcist og læsbart indhold, som ikke kræver yderligere afkodning. Vejdirektoratet vil løbende opsamle erfaringer med anvendelse af materialet. Baggrund Generelt er trafiksikkerheden forbedret væsentligt gennem de sidste mange år. Antallet af ulykker og personskader er fortsat faldende, selvom vi færdes mere og mere på vejene, bl.a. på grund af en målrettet ulykkesbekæmpende indsats (fx tiltag mod sorte pletter) og sikrere køretøjer. Der sker dog fortsat ulykker, og Havarikommissionen for Vejtrafikulykker konkluderede i 2014 i en tværanalyse af 291 ulykker, at uopmærksomhed var medvirkende i mellem en tredjedel og en femtedel af de analyserede ulykker [3]. Samtidig viser en international tværgående analyse af ca. 300 publikationer, at uopmærksomhed er årsag til mindst 12 % af alle ulykker. For mere alvorlige ulykker er tallet højere, og undersøgelser har vist, at op til 50 % af de alvorlige ulykker skyldes uopmærksomhed [4]. Uopmærksomhed kan både skabes af distraktorer i køretøjerne, fx telefoner mv. og distraktion uden for køretøjerne. I det følgende er der alene fokus på distraktorer uden for køretøjerne. Lysreklamer kan være medvirkende til uopmærksomhed i trafikken, fordi reklamen tiltrækker trafikanternes opmærksomhed. Undersøgelser har dokumenteret, at bevægelige reklamer og reklamer med skiftende lysstyrke er mere opmærksomhedskrævende end almindelige reklamer [5]. Det er samtidig fundet, at lysreklamer i sig selv er mere opmærksomhedskrævende, og at trafikanterne kigger på lysreklamer i længere tid end almindelige reklamer [6]. Endelig kan lysreklamer forveksles med lyssignaler eller skiltning eller hindre 4

udsyn. Samtidig er teknologien bag lysreklamer blevet billigere og mere tilgængelig, og lysreklamer ses derfor oftere og oftere langs vejene. Der er endnu ikke påvist en direkte sammenhæng mellem lysreklamer og ulykker. En hollandsk undersøgelse viste i et tilfælde, at en bestemt reklametavle medførte en signifikant stigning i ulykker. Denne tavle viste dog (ulovligt) levende billeder. Der er dog generel enighed om, at lysreklamer tiltrækker trafikanternes opmærksomhed i højere grad end statiske reklamer, og at dette øger risikoen for ulykker [5,7]. For at modvirke denne påvirkning, opstiller baggrundsnotatet og folderen derfor en række anbefalinger til, hvordan denne type reklamer bør håndteres, så trafikanterne distraheres mindst muligt. Lovgivning på området Lysreklamer er reguleret af flere love: Lov om offentlige veje Naturbeskyttelsesloven Færdselsloven Byggelovgivningen Endelig kan lysreklamer være reguleret i kraft af lokalplaner. Lovgivningen på området er gennemgået nærmere nedenfor. Lov om offentlige veje Inden for vejarealet kræver det vejmyndighedens tilladelse varigt eller midlertidigt at anbringe bl.a. skilte og reklamer, herunder LED-skærme. Det følger af vejlovens 80. Vejloven indeholder ikke nærmere regler om, hvornår der skal meddeles tilladelse. Der er således overladt vejmyndigheden et udstrakt skøn, hvor de vejtekniske og trafikale hensyn vejer tungt. På et areal med en pålagt vejbyggelinje kræver det ligeledes vejmyndighedens tilladelse at anbringe anlæg og indretninger af blivende art. Det fremgår af vejlovens 40, stk. 2. Reglerne om vejbyggelinjer betyder, at der skal søges vejmyndigheden om tilladelse, inden der placeres varige anlæg indenfor vejbyggelinjen. Placeringen af et mobilt anlæg kræver dog ikke godkendelse efter vejloven og kan derfor ikke forbydes med hjemmel i vejloven. Vejbyggelinje kan pålægges ikke kun af hensyn til en fremtidig udvidelse af en bestående vej, men også af hensyn til færdslen i øvrigt. Det fremgår af vejlovens 40, stk. 1. Hvis formålet med byggelinjen udelukkende er hensynet til en fremtidig udvidelse af en bestående vej, må mulighederne for at meddele tilladelse til at opsætte en LED-skærm vurderes ud fra risikoen for unødig fordyrelse eller vanskeliggørelse af et senere vejanlæg. Hvis byggelinjen er pålagt (også) af hensyn til færdslen i øvrigt, er der overladt vejmyndigheden et udstrakt skøn, hvor de vejtekniske og trafikale hensyn vejer tungt. Naturbeskyttelseslovens 21 Uden for vejarealet i det åbne land gælder naturbeskyttelseslovens 21, der er et forbud mod reklamer og propaganda i åbent land. Dog er der enkelte undtagelser, som tillader skiltning: 5

Der kan opsættes virksomhedsreklamer i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet. Der er pt. for sådanne virksomhedsreklamer ikke forbud mod, at de etableres som LEDskærme. For nedenstående skilte gælder, at de er tilladt, men ikke må være LED-skærme: Skiltning om virksomheder og om salg af erhvervsgrunde, der opsættes i et område, som i en lokalplan eller kommuneplan er udlagt som erhvervsområde. Mindre skilte, der opsættes højst 30 m fra bygrænsen til byer med højst 3.000 indbyggere, og som oplyser om lokale virksomheder i byen. Mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed, når skiltet opsættes på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom. Mindre skilte om salg af egen avl af frugt og grønt mv., når skiltet opsættes på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom. Skilte i forbindelse med trafiksikkerhedskampagner, der er godkendt af Rådet for Sikker Trafik. Valgplakater mv., der opsættes i forbindelse med valg eller folkeafstemninger. Skilte til lokale arrangementer, når skiltene placeres ved indfaldsveje til en by højst 30 m fra bygrænsen og inden for en radius af 5 km fra det sted, hvor arrangementet afholdes. Skilte til små, enkeltstående arrangementer, når skiltene opsættes på den pågældende ejendom eller ved indkørsel til ejendommen. Skilte til større arrangementer, når skiltene placeres på det sted, hvor arrangementet finder sted eller ved indkørsel til ejendommen, eller skiltningen placeres ved indfaldsveje til en by højst 30 m fra bygrænsen og inden for en radius af 30 km fra det sted, hvor arrangementet afholdes. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der anbringes beskedne reklamer på idrætsanlæg i umiddelbar tilknytning til klubhuse, større, faste tilskuertribuner og lignende. Færdselslovens 99, stk. 2 og 3 Efter færdselslovens 99, stk. 2 og 3, må skilte, opslag, lysindretninger og lignende ikke anbringes på eller i forbindelse med autoriseret afmærkning og kan af politiet forlanges fjernet, hvis de har lighed med autoriseret afmærkning, eller hvis de i øvrigt kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen. Bestemmelsen vil typisk søges anvendt på forhold uden for vejarealet, normalt på naboejendommen til vejen. Bestemmelsen indeholder ikke et krav om forudgående tilladelse fra politiet, men hvis en LED-skærm er opsat på en sådan måde, at politiet vurderer, at den har lighed med autoriseret afmærkning eller virker vildledende eller er til ulempe for færdslen, kan politiet forlange den fjernet. Hvis fjernelse ikke efterkommes, må det ske gennem domstolene, hvilket betyder, at politiet skal dokumentere, at den konkrete LED-skærm har lighed med autoriseret afmærkning eller virker vildledende eller er til ulempe for færdslen. Lokalplaner Bestemmelser i lokalplaner kan vedrøre skiltning, herunder LED-skærme i et område. Bestemmelserne i lokalplanen vil normalt kun omfatte lokalplanområdet. Trafiksikkerhed er ikke et hensyn, planloven særligt tilsigter at varetage. Hensynet til trafiksikkerhed kan derfor ikke inddrages ved afgørelse om dispensation fra en lokalplan. 6

Byggelovgivningen Det fremgår af byggelovens 6 D, stk. 2, at skiltning, lysinstallationer og lignende ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan ved forbud eller påbud sikre opfyldelsen af dette. Bestemmelsen stammer oprindeligt fra kommuneplanlovens 44. Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen en skønsmæssig adgang til at gribe ind over for forskellige forhold ved en fast ejendom ud fra æstetiske hensyn. Bestemmelsen anvendes af kommunerne som styringsinstrument i byggesager, der specielt af æstetiske grunde påkalder sig opmærksomhed samt til indgreb over for allerede etablerede enkeltstående skæmmende og dominerende facadebelysning og skiltningsforhold. De forhold, der omhandles af bestemmelsen, kan også reguleres ved bestemmelser i en lokalplan. Figur 1. Ovennævnte lovgivning beskrevet i forhold til, hvilket areal reklamen er placeret på Hjælpeværktøjets gode råd kan bruges ved udøvelse af det skøn, der skal udøves, når placering af en lysreklame skal vurderes efter gældende lovgivning både i forhold til en ansøgt placering og ved vejledning om en anden trafiksikker placering. Hjælpeværktøjets gode råd kan også bruges ved opstilling af lysreklamer, der ikke kræver en egentlig tilladelse efter gældende lovgivning, men hvor der ønskes en så trafiksikker placering som muligt. I de tilfælde hvor sagsbehandleren skal træffe en egentlig afgørelse og ikke blot give en anbefaling, bør sagsbehandleren være opmærksom på, at vejmyndigheden efter vejloven har såvel ret som pligt til at foretage et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. Sagsbehandleren skal dermed vurdere, om der er grundlag for at fravige de retningslinjer, der er opstillet i denne vejledning, herunder afveje hensynene bag retningslinjerne mod ansøgerens grunde til at ansøge (økonomiske årsager, alternative muligheder for placering mv.), samt vurdere om der foreligger andre relevante forhold, som ikke er medtaget i vejledningen. Det følger af det forvaltningsretlige princip om ikke at sætte skøn under regel. 7

Indhold i baggrundsnotat og folder Baggrundsnotatet og folderen indeholder faglige råd om lysreklamer inden for emnerne: Miljø og omgivelser Placering af reklamen Reklamens indhold Reklamens udformning og tekniske krav Materialet er opbygget, så man kan udføre en trinvis vurdering i rækkefølgen ovenfor. Den indledende del af vurderingen (miljø og omgivelser) er udformet med et pointsystem, mens resten er en række konkrete krav, som anbefales overholdt, hvis lysreklamer skal opsættes. Hjælpeværkøjet er suppleret med en tjekliste til brug for vurderingen (bilag 1). Baggrundsviden om bilkørsel og påvirkning fra reklamer Bilkørsel som automatiseret handling Når vi kører i bil, er det en handling, som vi en stor del af tiden udfører uden at tænke bevidst over det. Vi modtager visuelle indtryk fra vejmiljøet, som får os til at tilpasse vores hastighed og øvrige adfærd til det, vi oplever gennem synssansen. Alt dette udføres som automatiserede handlinger, men forudsætter altså, at vi har øjnene på vejen, og at det, vi ser, ligger inden for en ramme, som kan håndteres af vores automatiserede færdigheder. Bruger vi tiden på at se fx på reklamer under kørsel, mister vi det visuelle input fra vejmiljøet i nogle sekunder og dermed også muligheden for at reagere, hvis der sker noget uventet på vejen fx at den forankørende bremser op. Når trafikken bliver kompliceret, ophører kørslen med at være en automatiseret handling. Så begynder vi at bruge hjernens ressourcer til at tage bevidste og fokuserede beslutninger, fx om vognbaneskift, overhaling eller orientering mod bløde trafikanter. Forskning har vist, at den menneskelige hjerne har begrænset kapacitet til at udføre sådanne komplekse opgaver samtidigt. Hvis vi skal løse flere komplekse opgaver på samme tid (fx navigere og føre en kompleks telefonsamtale) vil hjernen typisk fokusere på en af opgaverne med risiko for, at den anden opgave ikke udføres korrekt eller negligeres helt. Kort sagt, så udfører trafikanten kun én krævende aktivitet ad gangen bestemt af et opgavehierarki, som vi ubevidst inddeler aktiviteterne i. Ved opstilling af dette opgavehierarki er der risiko for, at vi ubevidst prioriterer de input, som råber højest fx lysreklamer med krævende budskaber. I et krævende trafikmiljø, der forlanger mere end blot automatiseret kørsel, er der derfor risiko for, at opmærksomhedskrævende ting uden for vejmiljøet fx lysreklamer nedsætter vores evne til at køre sikkert [8, 9, 10]. Lysreklamers effekter på bilkørsel En dansk undersøgelse af trafikanters opmærksomhed omkring lysreklamer har desuden vist, at trafikanterne kigger i længere tid på lysreklamerne end på andre reklamer. I 11 % af alle forbikørsler af lysreklamer blev der observeret visuel distraktion (defineret som 2 sekunders blik på reklame ud af køretid på 6 sekunder) [11]. Dette medfører generelt, at ulykkesrisikoen fordobles [12]. I 5 % af alle forbikørsler blev der observeret visuel distraktion i kombination med en sikkerhedsbuffer på 1 sekund, og i 4 % af alle forbikørsler sås visuel distraktion i kombination med en sikkerhedsbuffer på 0 sekunder eller mindre [11]. Sikkerhedsbufferen er den tid, som bilisten har til at reagere i en pludselig opstået situation for at undgå en ulykke. Bufferen hænger således sammen med hastighed og afstand til forankørende. Jo mindre bufferen er, desto større er risikoen for, at trafikanten ikke kan nå at reagere i en situation, der kræver umiddelbar handling. 8

Endelig viser en hollandsk undersøgelse, at lysreklamer kan påvirke trafikken i form af mindre acceleration, fald i hastighed samt tiltagende fald i hastighed ved tæt trafik [6]. Det er derfor nærliggende, at lysreklamer også kan medføre nedsat fremkommelighed. Derudover kan kørslen påvirkes, så trafikanter slingrer mere, foretager hårdere opbremsninger og kører mere risikobetonet i kryds [5]. Lysreklamers påvirkning på bilkørsel kan altså opsummeres til: - Reduceret sikkerhedsbuffer, fordi bilisten ikke har øjnene på vejen, men kigger på lysreklamer - Påvirkning af evnen til at køre sikkert, fordi lysreklamens indhold/forståelighed kan lægge beslag på kognitive ressourcer - Påvirkning af kørslen generelt i form af nedsat hastighed, slingren, hårde opbremsninger og risikobetonet kørsel 9

Miljø og omgivelser Dette afsnit giver en række anbefalinger omkring placering af lysreklamer i forhold til miljø og omgivelser. Forholdene er anført i rækkefølge i forhold til, i hvor høj grad de bør medføre restriktioner mod lysreklamer, og hvert forhold er anført med en begrundelse. Forholdene er opdelt i to niveauer: 1. Stopkriterier: Forhold, som i sig selv bør give anledning til restriktioner 2. Tungtvejende kriterier: Forhold, som i kombination med øvrige faktorer bør give anledning til restriktioner For stopkriterier er angivet et farveskema, som enten betyder, at lysreklamer helt bør undgås eller resulterer i et antal point. Disse point indgår i en samlet vurdering sammen med øvrige faktorer, der undersøges. For tungtvejende kriterier er der anført anbefalinger på baggrund af det samlede antal point opnået i den indledende vurdering. Efterfølgende kan lysreklamen vurderes i forhold til øvrige kriterier omkring udformning, placering, indhold mv. 1. Lysreklamen vurderes ift. stopkriterier - tildeling af point (Rød gul grøn) 2. Lysreklamen vurderes ift. tungtvejende kriterier på baggrund af tildelte point (Hastigheden ift. point) 3. Lysreklamen vurderes ud fra øvrige kriterier (Ja/nej spørgsmål vurderes) 1. Forhold, som i sig selv bør give anledning til restriktioner mod lysreklamer Komplicerede strækninger og strækninger med krævende trafikmønster Dette omfatter strækninger med mange vognbaneskift, stort behov for at navigere og for at orientere sig mod vejvisning og placere sig korrekt. Sådanne strækninger bør i sig selv give anledning til restriktioner for lysreklamer, da de lægger beslag på vores kognitive ressourcer, og vi har ikke kapacitet til at forholde os til andre input end trafikken. Lysreklamer bør ikke opsættes på Strækninger med: - Hyppige vognbaneskift i begge retninger, fx før/efter motorvejskryds - Flettestrækninger - Omkring store kryds med 3 eller flere vognbaner i hver retning Lysreklamer kan opsættes afhængigt af øvrige forhold på Strækninger med: - Moderat antal vognbaneskift - Strækninger før større kanaliserede kryds med 2 vognbaner i hver retning - Strækninger med normalt orienteringsbehov Lysreklamer kan opsættes afhængigt af øvrige forhold på Strækninger med: - Begrænset eller ingen vognbaneskift (1 vognbane i hver retning) - Ingen ind/udfletning - Lavt eller intet orienteringsbehov 10

- Strækninger med stort behov for at orientere sig/placere sig rigtigt Lysreklamer bør ikke tillades Point: 1 Point: 2 Figur 2: Vurdering af trafikmønster og kompleksitet Figur 3. Kompliceret strækning med krævende trafikmønster Disse forhold kan ses på ortofoto og billeder fra vejen eller ved en besigtigelse. Sidevejstilslutninger og adgange En typisk ulykkessituation er bagendekollisioner, som opstår, når trafikanter bremser for at svinge, og bagvedkørende er uopmærksom eller kører med for kort afstand til forankørende. Samtidig orienterer sidevejstrafikanter sig ikke altid tilstrækkeligt, og her er primærtrafikantens opmærksomhed krævet for at undgå vigepligtsulykker. En høj andel af sidevejstilslutninger og adgange bidrager dermed til strækningens kompleksitet. Lysreklamer bør ikke opsættes på Strækninger med: - 4 eller flere sidevejstilslutninger og adgange pr. 500 m Lysreklamer kan opsættes afhængigt af øvrige forhold på Strækninger med: - 2-3 sidevejstilslutninger og adgange pr. 500 m Lysreklamer kan opsættes afhængigt af øvrige forhold på Strækninger med: - Færre end 2 sidevejstilslutninger og adgange pr. 500 m 11

Lysreklamer bør ikke tillades Point: 1 Point: 2 Figur 4: Vurdering af sidevejstilslutninger og adgange Figur 5. Mange sidevejstilslutninger Sidevejstilslutninger og adgange ses på ortofoto, billeder fra vejen, ved besigtigelse og i adgangsfortegnelsen. Forhold for bløde trafikanter Bløde trafikanter fylder visuelt mindre i vejens omgivelser og kræver dermed større opmærksomhed fra de øvrige trafikanter, fx ved højresving. Manglende faciliteter for bløde trafikanter betyder, at de må færdes i køresporet, fordi der ikke er cykelsti eller fortov. Lysreklamer bør ikke opsættes på Strækninger : - Uden cykelsti/fortov - Uden krydsningsfaciliteter Lysreklamer kan opsættes afhængigt af øvrige forhold på Strækninger : - Med begrænsede faciliteter som fx fællesstier Lysreklamer bør ikke tillades Point: 1 Point: 2 Figur 6: Vurdering af bløde trafikanter Lysreklamer kan opsættes afhængigt af øvrige forhold på Strækninger : - Med cykelsti og fortov - Med niveaufri skæringer - Hvor cykling er forbudt 12

Figur 7. Manglende cykelsti langs landevej. Disse forhold kan ses på ortofoto suppleret med viden om den aktuelle skiltning. Ulykkesbelastede strækninger Strækninger med 10 eller flere personskadeulykker pr. 1000 meter inden for 5 år bør i sig selv give anledning til restriktioner for lysreklamer. En høj forekomst af ulykker kan indikere, at der er vejtekniske problemer, eller at trafikanterne i forvejen er udfordret i en grad, så det medfører ulykker. Kriteriet er baseret på [2]. I skemaet nedenfor er angivet 3 gradueringer i forhold til ulykkesbelastning. Lysreklamer bør ikke opsættes på - Strækninger, som har været sagsbehandlet som ulykkesbelastede - Strækninger med kendte sikkerhedsproblemer - Sorte pletter - Grå strækninger Lysreklamer kan opsættes afhængigt af øvrige forhold på Strækninger med enkelte registrerede ulykker, men som ikke nærmer sig kriterier for sorte pletter/grå strækninger Lysreklamer kan opsættes afhængigt af øvrige forhold på Strækninger med ingen eller meget få ulykker Lysreklamer bør ikke tillades Point: 1 Point: 2 Figur 8: Vurdering af ulykkesbelastning 13

Figur 9. Farligt vejkryds. Sort plet. Vejmyndigheden orienterer sig i egen uheldsdatabase, sortplet og grå strækningsanalyser, suppleret med vejteknisk viden fra de aktuelle steder. Strækninger med tæt trafik Det anbefales at være meget restriktiv overfor forslag om lysreklamer ved trængselspletter og andre strækninger, hvor belastningsgraden i spidstimerne på baggrund af en kapacitetsberegning er høj. Erfaringsmæssigt ved man, at ved en belastningsgrad på 0,8 er der på frie strækninger et begyndende kapacitetsproblem. I bymæssig bebyggelse er forholdene ofte mere komplicerede pga. vejadgange, kryds mv. som er med til at forringe trafikafviklingen. Derfor anbefales, at der tages udgangspunkt i en belastningsgrad på 0,7 i byområder. Belastningsgraden skal beregnes som anvist i Vejreglen Kapacitet og Serviceniveau [29]. Kørsel på disse strækninger er opmærksomhedskrævende. Strækninger med trafikbelastning tæt på kapacitetsgrænsen er ofte mere ulykkesbelastede, og trafikanterne kører med kort afstand til hinanden og tager måske chancer pga. den tætte trafik. Samtidig kan lysreklamer i sig selv medføre nedsat fremkommelighed pga. faldende hastighed i tæt trafik. Beregningen af kapacitet: Se Håndbog for Kapacitet og Serviceniveau [29], afsnit 3.3. Vejens teoretiske kapacitet beregnes ud fra forhold som antal spor, fri sidebredde, andel af store køretøjer, stigninger mv. Kapaciteten angives som køretøjer pr. tidsenhed for den aktuelle strækning. Vejdirektoratet stiller beregningsprogrammet Dankap til rådighed. 14

Hvis belastningsgraden ikke umiddelbart kan beregnes pga. mangel på data, bør strækningen vurderes i morgen- og eftermiddagsspidstime, og der må laves en kvalitativ vurdering. Ofte vil man som vejmyndighed i forvejen have kendskab til steder med trængsel og fremkommelighedsproblemer. Lysreklamer bør ikke opsættes på - Trængselspletter - Strækninger med belastningsgrad > 0,8 (i byzone > 0,7) - Strækninger med kendte trængselsproblemer Lysreklamer kan opsættes afhængigt af øvrige forhold på - Strækninger med moderat trafikbelastning - Strækninger med belastningsgrad 0,6-0,8 (i byzone 0,5-0,7) - Strækninger med lejlighedsvise kapacitetsproblemer Lysreklamer kan opsættes afhængigt af øvrige forhold på - Strækninger med belastningsgrad < 0,6 (i byzone < 0,5) - Steder uden problemer med trængsel og fremkommelighed Lysreklamer bør ikke tillades Point: 1 Point: 2 Figur 10: Vurdering af trafikbelastning Figur 11. Tæt trafik 15

Sammenfatning af forhold Såfremt blot en af ovennævnte 5 vurderinger giver rødt lys, kan det ikke anbefales, at der etableres en lysreklame på pågældende sted. 2. Forhold, som i kombination med øvrige faktorer bør give anledning til overvejelser mod lysreklamer Herunder behandles øvrige forhold, vurderet ud fra den samlede vurdering af forhold, som i sig selv bør give restriktioner for opsættelse af lysreklamer. Vurderingen laves ud fra det samlede antal point, som opnås ved vurdering af forholdene kompleksitet og trafikmønster, andel af bløde trafikanter, sidevejstilslutning og adgange, ulykkesbelastning og trafikkens tæthed. Strækninger med høje hastigheder Høje hastigheder medfører større bremselængde og stiller større krav til, at man hele tiden orienterer sig mod forankørende. Lysreklamer medfører i et vist omfang, at trafikanten fjerner blikket fra vejen og dermed reducerer sin sikkerhedsbuffer. I skemaet nedenfor er anført det anbefalede antal point fra den forudgående vurdering, når hastigheden skal vurderes. Lysreklamer bør således kun tillades opsat, hvor det anbefalede pointtal kan opnås. Tilladt hastighed 90 km/t 60-90 km/t 60 km/t Anbefalet antal point Mindst 9-10 point Mindst 6-8 point Mindst 5 point Placering af reklamen Placering af den enkelte reklame er behandlet i den eksisterende folder Reklame og trafikfare ud fra følgende faktorer: Problematiske placeringer Oversigtsforhold Afstand til skilte Hele reklamen skal være synlig Synlighed på afstand Placering nær naturlig synslinje Vinkel til vejen Afstand til andre blikfang Disse anbefalinger, som er baseret på den norske folder Reklame og trafikkfare [2], vurderes umiddelbart også at være gældende for lysreklamer. Faktorerne er uddybet nedenfor. Problematiske placeringer Nedenfor er angivet, hvor lysreklamer ikke kan anbefales placeret. 16

Kryds og rundkørsler Det anbefales generelt, at lysreklamer ikke opsættes i kryds og rundkørsler, fordi man her skal kunne orientere sig optimalt. Kørslen i kryds er som oftest ikke automatiseret men afhængig af, at man orienterer sig i trafikken. Anbefalingen gælder i selve krydset/rundkørslen, men samtidig anbefales det, at en strækning frem mod krydset/rundkørslen friholdes for reklamer svarende til erkendelsesafstanden som vist nedenfor (fig. 7). På denne strækning skal trafikanten erkende krydset og samtidig forholde sig til vejvisning og orientere sig generelt. Figur 12: erkendelsesafstande afhængig af planlægningshastighed. Rundkørsler i åbent land, [13], figur 1.11 Såfremt lysreklamer ønskes opsat i kryds, skal det sikres, at krydset ikke er ulykkesbelastet, fordi ulykker kan indikere, at der er vejtekniske problemer eller, at trafikanterne i forvejen er udfordret i en grad, så det medfører ulykker. Kryds med 5 eller flere personskadeulykker på 5 år anbefales friholdt for lysreklamer. Det anbefales dog fortsat, at placering i kryds og rundkørsler generelt undgås. Ved fodgængerfelter Fodgængerens sikkerhed i et fodgængerfelt er afhængig af, at den kørende trafik overholder sin vigepligt. Samtidig er konsekvensen af at påkøre en fodgænger meget alvorlig (ved 50 km/t er der ca. 15 % risiko for at blive dræbt ved en påkørsel) [22],[30]. Fodgængere fylder ikke ret meget visuelt, og en bilist, der bruger 1-2 sekunder på at kigge på en reklame, kan nemt overse en krydsende fodgænger. Steder med nedsat oversigt På strækninger eller lokaliteter, hvor oversigten er nedsat på grund af kurver eller bakker, er der risiko for, at der i forvejen ikke er stopsigt eller mødesigt for biltrafikken. Det vil sige, at en trafikant med tilladt hastighed reelt ikke kan nå at bremse for en forhindring eller fx en modkørende, overhalende bil. Hvis opmærksomheden er rettet mod lysreklame i 1-2 sekunder, nedsættes muligheden for at bremse yderligere med øget kollisionshastighed og dermed skade til følge. Figur 13: skema over begrænset oversigt. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, nr. 1633 [14]. Lige før eller efter broer/tunneler Lysforholdene ændrer sig ofte markant i forbindelse med overgange til broer og tunneler, hvilket i sig selv kan være krævende for trafikanterne. Lysreklamer sådanne steder kan gøre trafikmiljøet endnu mere krævende [2]. Det anbefales derfor at friholde strækninger for lysreklamer 100 m før og efter broer og tunneler svarende til regler for opsætning af færdsels- og vejvisningstavler ved vejarbejde [23]. 17

Oversigtsforhold Lysreklamer bør ikke placeres, så de nedsætter oversigten i forhold til vejreglernes anbefaling om stopsigt på veje. Stopsigt sikrer, at en trafikant med tilladt hastighed reelt kan nå at standse sit køretøj, såfremt en fare/forhindring opdages. Stopsigten er sammensat af førerens reaktionstid og køretøjets bremselængde, hvor sidstnævnte er afhængig af hastigheden. Figur 14: Standselængder for personbiler ved kraftig nedbremsning. Grundlag for udformning af trafikarealer [15], figur 7.5 Kurver Problematiske placering af lysreklamer kan fx være i kurver, hvor stopsigt nødvendiggør sigt ind over omkringliggende arealer. Her vil placering af en lysreklame i oversigtsareal medføre, at trafikanterne ikke længere har stopsigt. Figur 15: Stopsigt ind over rabatarealer i lang højrekurve. Tracering i åbent land [24], Figur 5.1 Det frarådes generelt, at lysreklamer opsættes i kurver med radius 400 meter ved tilladt hastighed på 80 km/t og derover, da så skarpe kurver generelt er mere ulykkesbelastede [Trafiksikkerhedsprincipper16]. Kryds og adgange En typisk problemstilling ved placering af lysreklamer vil være oversigt i mindre kryds og adgange. Også her definerer vejreglerne, hvor stor oversigt der skal være fra stopposition på sidevej/adgang i forhold til primærtrafikanternes hastighed. Ofte ses imidlertid, at virksomheder som fx tankstationer, dagligvareforretninger mv. placerer reklametavler netop i oversigtsarealet ved adgangene. Nedsat oversigt giver risiko for vigepligtsulykker, fordi sidevejstrafikanten ikke kan erkende trafikanter på primærvejen i tide. 18

Figur 16: Lysreklame korrekt placeret uden for oversigtsareal ved tankstation. Til gengæld er oversigten i modsat retning begrænset af faste reklamer. Det anbefales på den baggrund, at lysreklamer ikke opsættes i oversigtsarealer, gældende både på fri strækning og i kryds/adgange, herunder ved fodgængerfelter og busstoppesteder. Oversigten defineres som i vejregelhåndbøgerne Grundlag for udformning af trafikarealer [15], Vejkryds i byer [17] og Fælles grundlag og planlægning for vejkryds i åbent land [18]. Figur 17: Oversigtslængder i kryds i byområder. Oversigtslængden gælder ad primærvejen, målt fra stopposition 2,5 m bag vigelinjen. Vejkryds i byer [17], figur 5.6 Figur 18: Oversigtsarealets form i kryds med cykelsti. Vejkryds i byer [17], figur 5.3 19

Figur 19: Oversigtslængder i kryds i åbent land, målt fra stopposition 3 meter bag vigelinjen. Fælles grundlag og planlægning for vejkryds i åbent land [18], afsnit 1.2.3 For kryds med cykelstier gælder, at oversigt ad stien målt fra stopposition skal være 55 meter for stier med knallertkørsel og 43 meter for stier med cykelkørsel alene [17, 18]. Samtidig må reklamen ikke forhindre udsyn til signaler, færdselstavler eller afmærkning. Afstand til skilte og signaler Lysreklamer bør ikke placeres så tæt på skilte eller signaler, at trafikantens evne til at opfatte skilte og signaler påvirkes. Samtidig bør der ikke kunne ske forveksling med signaler eller færdselstavlers budskaber. Eksempler fra Færdselslovens 99 stk. 2 og 3 på vildledende afmærkning er fx anvendelse af røde/grønne lyskilder tæt på signalanlæg eller opsætning af reklamer i signalregulerede kryds, rundkørsler og vigepligtskryds [19]. Også placering af lysreklamer bag andre tavler som fx vigepligtstavler kan på grund af forskellen i lysstyrke medføre, at færdselstavlen overses. Afstand til færdselstavler For færdselstavler anbefales generelt, at de placeres, så de er læsbare inden for en acceptabel tidsramme normalt inden for 2-5 sekunder. Afhængigt af hastigheden og trafiktætheden giver dette en anbefalet strækningslængde, på hvilken tavlen bør være læsbar [20]. I forhold til opsætning af lysreklamer anbefales, at lysreklamer placeres uden for de strækningslængder, som er nødvendige for, at trafikanterne kan nå at læse færdselstavlerne på stedet. Herved sikres, at trafikanterne fortsat har tilstrækkelig læsetid til færdselstavlerne. Da lysreklamer generelt er mere opmærksomhedskrævende end almindelige tavler, er der risiko for, at færdselstavler overses, hvis lysreklamen placeres inden for den strækning, hvor trafikanten skal læse færdselstavler. Det anbefales derfor, at man før færdselstavler friholder en strækning for lysreklamer svarende til 5 sekunders læsetid, da lysreklamer er mere komplekse end færdselstavler. Med baggrund i skemaet ovenfor vil man på en strækning med tilladt hastighed på 80 km/t derfor anbefale, at en strækning på 111 meter før eksisterende færdselstavler friholdes for lysreklamer. Km/t 30 40 50 60 70 80 90 100 110 130 5 sek. 42 m 56 m 70 m 83 m 97 m 111 m 125 m 139 m 153 m 180 m Figur 20: Strækningslængder før færdselstavler, som bør friholdes for lysreklamer for at sikre 5 sekunders læsetid af færdselstavler [20]. Vejregel: Færdselstavler, Generelt om færdselstavler 20

Afstand til signalanlæg I forhold til signalanlæg kan lysreklamer være distraherende, fordi mennesker generelt har svært ved at håndtere to ens typer grafisk input samtidigt [21]. Lysreklamer med røde/grønne/gule farver i nærheden af signalanlæg kan derfor give anledning til mistolkning eller forsinket tolkning af signalet. Figur 21: Lysreklame med rød farve og cirkel placeret i signalanlæg Derfor anbefales, at lysreklamer før krydset ikke opsættes inden for bilistens erkendelsesafstand frem til signalet. Erkendelsesafstanden er hastighedsafhængig og er nærmere defineret i vejreglerne. Figur 22: Erkendelsesafstande for signalregulerede kryds. Signalregulerede vejkryds i åbent land, Vejreglerne 2012, figur 1.4 [31] For lysreklamer efter krydset anbefales, at en strækning på mindst 150 meter efter krydset friholdes for lysreklamer inden for bilistens naturlige synsfelt. Dette svarer til den anbefalede minimumsafstand mellem signalanlæg, som ikke er samordnede og har til formål at forebygge, at trafikanter reagerer på det forkerte signal. Projektering af trafiksignaler [25]. Hele reklamen skal være synlig Hvis reklamen ikke er fuldt synlig, er der risiko for, at trafikanterne har svært ved at fortolke det visuelle indtryk, som reklamen giver. Lysreklame i sig selv er iøjnefaldende, men hvis reklamen samtidig er svær at forstå, fordi den ikke er fuldt synlig, er der risiko for, at den samlede bliktid mod reklamen bliver forlænget på bekostning af trafikantens opmærksomhed på vejen og trafikken. En svært forståelig reklame vil også kræve flere kognitive ressourcer af føreren. Dette kan påvirke kørslen, hvis der er forhold i trafikken, som kræver mere end blot automatiseret kørsel. 21

I en dansk undersøgelse fra 2017 blev den gennemsnitlige bliktid mod lysreklamer målt til 0,91 sekunder. Undersøgelsen viste også, at bilisterne kiggede på lysreklamen i 14 % af alle forbikørsler, selvom sikkerhedsbufferen var 1 sekund eller mindre. I 5 % af alle forbikørsler blev der observeret visuel distraktion (2 sekunders samlet bliktid ud af 6 sekunders køretid), selvom sikkerhedsbufferen var 1 sekund eller mindre [11]. Sikkerhedsbufferen er den tid, man reelt har til at erkende og reagere på det, der sker foran bilen. Hvis man fx kører med en tidsafstand på 1,4 sekunder til bilen foran og så bruger 1 sekund på at kigge på en reklame, så har man en sikkerhedsbuffer på 0,4 sekunder tilbage til at reagere i. Da mange trafikanter i forvejen kører med en begrænset sikkerhedsbuffer til forankørende, er det afgørende, at bliktiden mod lysreklamer minimeres mest muligt. Derfor anbefales, at lysreklamer placeres, så hele reklamen er synlig og ikke er dækket af fx parkerede biler, andre reklamer mv. Synlighed på afstand Lysreklamer bør ligesom andre reklamer være nemme at læse, så trafikanten ikke skal bruge unødig tid på læsning/afkodning af budskab og dermed kan bevare mest mulig fokus på vejen og trafikken. Samtidig bør det undgås, at lysreklamen kommer overraskende for trafikanterne. Med en passende læsetid og tidlig synlighed vil det være muligt for trafikanten at vælge, om lysreklamen skal læses eller ignoreres. Med udgangspunkt i vejreglen Generelt om færdselstavler (2017) [20] anbefales, at reklamerne er synlige og læsbare inden for en tidsramme på 2-5 sekunder, svarende til strækningslængderne angivet i Figur 15. Det anbefales samtidig, at denne strækningslængde ikke konflikter med læsning af andre færdselstavler eller reklameskilte. Alternativt kan der tages udgangspunkt i den norske vejledning Reklame og Trafikkfare, som anbefaler følgende afstande, hvor lysreklamen bør være synlig: Ved 50-60 km/t bør hele lysreklamen være synlig på en afstand svarende til mindst 10 gange reklamens største synlige dimension Ved 70-90 km/t bør hele lysreklamen være synlig på en afstand svarende til mindst 15 gange reklamens største synlige dimension Placering nær naturlig synsvinkel Det anbefales, at lysreklamer ikke placeres for langt fra trafikantens naturlige synsvinkel. Dette for at undgå at bliktiden forlænges, fordi trafikanten skal dreje hovedet unødigt meget for at læse reklamen. Når bliktiden på lysreklamen øges, mindskes trafikantens fokus på de trafikale forhold. Samtidig er det dog fundet, at trafikanter kigger i længere tid på reklamer i det centrale synsfelt i forhold til reklamer i det perifere synsfelt, fordi vi som trafikanter generelt er mere opmærksomme på objekter i det centrale synsfelt. Generelt har vi som trafikanter sværere ved at ignorere ting, der befinder sig i det centrale synsfelt. Af samme grund er færdselstavler og vejvisning placeret tæt på vejen. For at undgå at lysreklamer overskygger færdselstavler og vejvisning, anbefales det derfor, at zonen nærmest vejen friholdes for reklamer (CROW D354). Endelig må der ikke placeres faste genstande inden for vejens sikkerhedszone. Sikkerhedszonens bredde afhænger af hastigheden og vejens horisontalradius. Sikkerhedszonen er defineret i Vejreglerne [15]. 22

Tilladt 40 50 60 70 80 90 100 110 130 hastighed (km/t) Bredde af sikkerhedszone 2 m 3 m 4 m 5 m 6 m 7 m 8 m 9 m 11 m Figur 23: Krav til bredden af sikkerhedszone på lige vej i plant terræn [15]. i Grundlag for udformning af trafikarealer Hvis hensynet til trafikanternes sikkerhed betragtes, er der principielt ikke forskel på kravene til bredden af sikkerhedszonen i byområder og åbent land. I byområder især i eksisterende byområder vil det dog være meget svært at overholde kravene pga. de snævre forhold, som oftest er vilkårene i byerne. Derfor er der ikke opstillet egentlige krav til bredden af sikkerhedszonen i byerne, som det er gjort for veje i åbent land. Det anbefales dog som udgangspunkt at overveje at anvende samme krav til vejene i byerne, som er gældende for veje i åbent land. Dette efterlader et relativt begrænset areal til placering af lysreklamer. Som tommelfingerregel anbefales, at lysreklamer placeres i en minimumsafstand til vejen svarende til sikkerhedszonens bredde samt, at reklamen placeres inden for en vinkel på 20 grader i forhold til trafikantens retning (Norsk Reklame og Trafikfare). Vinkel til vejen Det anbefales, at lysreklamer placeres i en vinkel på 60-90 grader i forhold til trafikantens retning for at undgå, at bliktiden øges, fordi trafikanten skal dreje hovedet. Placeres lysreklamen i en spidsere vinkel, vil det først være muligt at læse lysreklamen relativt tæt på, hvis man drejer hovedet tilstrækkeligt. Samtidig vil trafikanter i modsat retning kunne læse reklamen ved at dreje hovedet og evt. se sig over skulderen efter passage (CROW D354, Norsk Reklame og Trafikfare). For at undgå at bliktiden øges og samtidig sikre, at lysreklamen er læsbar over en passende strækningslængde, anbefales derfor en vinkel på 60-90 grader. Figur 24.- Placering af lysreklame. Illustration af vinkler. Afstand til andre blikfang Kendte monumenter, bygninger, udsigtspunkter og andre blikfang tiltrækker trafikanternes opmærksomhed. Denne risiko for distraktion kan ikke umiddelbart undgås, medmindre omgivelserne afskærmes (som man fx har gjort på udvalgte broer ved at gøre broens rækværk ugennemsigtigt). Sådanne distraktionspunkter bør ikke forstærkes af lysreklamer (Norsk Reklame og trafikfare). 23

Reklamens indhold og budskab I forhold til reklamens indhold og budskab bør der tages udgangspunkt i de to følgende forhold, som tidligere er beskrevet: Den menneskelige hjerne kan ikke multitaske i forhold til komplekse opgaver. Hvis vi samtidig skal bruge kognitive ressourcer på fx at navigere eller vurdere en kompleks trafiksituation, kan andre krævende input som fx reklamebudskaber medføre, at vi ikke udfører den trafikale opgave korrekt Trafikanter kører ofte med for lille sikkerhedsbuffer til forankørende. Jo længere læse- og forståelsestid en lysreklame kræver, jo mindre opmærksomhed har trafikanten på vejen I forbindelse med vejvisning beregnes læsetiden T ud fra antallet af informationer/budskaber N for en gennemsnitstrafikant efter formlen T = N/3 + 2 sek. [26]. Dette antages også at være gældende for andre tavletyper end vejvisningstavler, herunder for lysreklamer. Læsetiden svarer til den tid, trafikanten ikke er opmærksom på vejen og trafikken. Sammenholdes formlen for læsetid T med definitionen af distraktion (2 sekunders samlet bliktid ud af 6 sekunders køretid) [11]) ses, at der allerede ved blot 1 information er risiko for, at læsetiden overstiger 2 sekunder. I tabellen nedenfor ses, hvor langt en trafikant kører, mens informationen læses ved forskellige hastigheder. Figur 25: Køreafstand under læsning. Vejreglerne [26], tabel 2.1 Lysreklamer kan medføre øget mental belastning og uopmærksomhed hos trafikanterne, hvilket kan påvirke trafiksikkerheden. Samtidig kan fremkommeligheden påvirkes, hvis trafikanterne nedsætter hastigheden for at læse reklamer [2, 7]. Det anbefales på denne baggrund at stille nedenstående krav til lysreklamer: Reklamen må ikke kombineres med almindelig trafikinformation Reklamen bør højst indeholde ét budskab/én information. Der kan godt være tale om flere ord, billeder eller logoer, når blot reklamen udsender ét samlet budskab Reklamen bør bestå af enkle, selvstændige og afsluttede budskaber, fx ved brug af logoer. Forståelse af reklamen må fx ikke være afhængig af, at man skal læse flere på hinanden følgende reklamer 24

Reklamen bør være fri for komplicerede budskaber som telefonnumre, mail- og webadresser, spørgsmål eller gåder Indholdet i reklamen bør ikke opfordre trafikanten til handlinger, hverken med ord (fx opfordring til at sende sms) eller symboler (som fx pile eller stopsymboler) Reklamen bør ikke indeholde budskaber, som giver anledning til stærkt negative følelser, da negativt ladede budskaber har vist sig mere distraherende [5, 27] Reklamen bør ikke viser nyheder Reklamen bør ikke indeholde mere end 8 ord, symboler, billeder og talkombinationer tilsammen. Det er vigtigt, at reklamen ikke er for kompleks Udformning og tekniske krav Anbefaling til Indhold: Korte og enkle budskaber Enkelt layout Klare farver Høj kontrast Let-afkodelige billeder og grafik Store letlæselige skrifttyper Undgå store hvide flader Omkring udformning og tekniske krav anbefales, at der tages udgangspunkt i vejreglerne Håndbog. Projektering af variable vejtavler og vognbanesignaler. 1. august 2018, kapitel 4 og 5 samt bilag A. Med udgangspunkt i Færdselslovens 99 [19] anbefales, at lysreklamer ikke må ligne eller kunne forveksles med almindelige færdselstavler eller vejvisning, ligesom lysreklamens budskab ikke må kunne misforstås som en trafikmelding. Lysreklamen bør derfor heller ikke anvendes til visning af trafikmeldinger eller budskaber, som ligner trafikmeldinger. Skriftstørrelse og - type For at sikre, at trafikanten kan læse og forstå lysreklamens tekstbudskab, anbefales følgende vejledende versalhøjder, afhængigt af hastigheden: Figur 26: Vejledende versalhøjder, hvor læsning ophører 25 m før tavlen. Vejreglerne [8], tabel 6-2 Ovenstående er baseret på anvendelse af Dansk Vejtavleskrift, som ikke må anvendes til lysreklamer. Læsbarheden af andre skrifttyper er anderledes, men som udgangspunkt anbefales ovenstående versalhøjder for at sikre læsbarheden af lysreklamens tekstbaserede budskab. Tabellen ovenfor viser eksempler på tavler med op til 4 informationer, som er det maksimale antal vejvisningsmål, trafikanter kan opfatte [8]. For lysreklamer anbefales, at tavlen kun indeholder 1 information. 25

For at sikre læsbarheden bør skrifttyper anvendt i lysreklamer desuden være enkle og let læselige [2]. Lysstyrke Lysreklamer må af trafiksikkerhedshensyn ikke kunne blænde trafikanterne. Samtidig bør lysreklamer ikke være så kraftigt lysende, at de vækker særlig opsigt i forhold til omgivelserne. Endelig kan lysreklamer være generende for omgivelserne, herunder for naboer. Sådanne forhold er uden for vejareal reguleret i Byggelovens 6D [28]. For variable færdselstavler gælder jf. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 10, at tavlerne skal kunne regulere luminansen i forhold til omgivelsernes luminans, som er nærmere specificeret i bekendtgørelsen. Det anbefales, at der stilles samme krav til lysreklamer. Figur 27: Tabel 1 og 2 med maksimale og minimale luminanser fra Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, bilag 2. [14] Det anbefales, at der ved regulering ud fra omgivelsernes luminans tages højde for både belysningsstyrke på forsiden og på bagsiden af tavlen, når det drejer sig om tavler, der ses med himlen som baggrund. Her anbefales, at belysningsstyrken på tavlens forside bidrager med 75 % og belysningsstyrken på tavlens bagside med 25 % i den samlede beregning. Herved sikres, at tavler, som skal ses mod en lysstærk himmel, fortsat er synlige Projektering af variable vejtavler og vognbanesignaler [8]. Bevægelige billeder De fleste undersøgelser peger på, at bevægelige billeder er mere opmærksomhedskrævende end statiske billeder, og at bevægelse i sig selv påkalder sig opmærksomhed, således at lysreklamer med bevægelige billeder kan tvinge trafikanten til at kigge på reklamen, selvom trafiksituationen er kompleks [7]. Bevægelige billeder kan desuden give trafikanten en forventning om, at skærmen snart viser noget andet/noget mere/noget nyt, hvilket antages at forlænge den samlede bliktid på reklamen væsentligt med stor risiko for visuel distraktion. En undersøgelse af et antal lysreklamer langs hollandske veje viste således en 26

signifikant stigning i antal ulykker på strækningen frem mod en lysreklame, som (ulovligt) viste bevægelige billeder [6]. Jf. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 10 [14] må variable vejtavler ikke indeholde bevægelige elementer. Det anbefales, at der stilles samme krav til lysreklamer. Skift af visninger Reklamen skal vises i tilstrækkelig lang tid til, at trafikanten kan nå at læse reklamen og ikke skal forholde sig til flere reklamevisninger i samme forbikørsel. Hollandske anbefalinger peger på, at reklamen bør vises i et interval på mindst 6-10 sekunder [7]. Herved sikres, at trafikanten kan nå at erkende reklamen, beslutte om den skal læses og evt. læse reklamen inden for de 2-5 sekunder, som er anbefalet i vejreglerne [20]. Såfremt der er flere reklamer inden for synlig afstand, bør reklamen ikke skifte hurtigere end 1 visning pr. 10 sekunder for at sikre, at der maksimalt er 1 synlig billedændring ad gangen på en strækning [7]. Dette vil dog kræve en nærmere vurdering i forhold til allerede eksisterende lysreklamer. For overgange mellem visninger anbefales, at disse sker hurtigt (max. 1 sekund), så det undgås, at trafikanterne bliver nysgerrige på, hvad den næste visning mon indeholder og dermed forlænger bliktiden. Reklamebranchen påpeger selv, at bratte skift uden fading overhovedet kan give glimteffekt, som generer læserne. Derfor anbefales en fading på op til 1 sekund, fra det ene billede står skarpt, til de næste billede står skarpt. Samtidig anbefales, at overgangen sker uden brug af andre effekter, som i sig selv kan være opmærksomhedskrævende [7]. Fejlhåndtering Det bør undersøges, hvordan den valgte teknologi opfører sig i fejlsituationer. Annoncøren må sikre sig at reklamen til enhver tid fungerer hensigtsmæssigt og kan håndtere de almindeligt forekomne fejlsituationer uden større gener for trafikken. Størrelse af reklamen Det anbefales at stille krav om, at reklamens ikke må være opsigtsvækkende stor, så reklamens størrelse i giver anledning til distraktion. Generelt er der ikke baggrund for at konkludere, at reklamer er mere distraherende, når de er store, men hvis reklamen er opsigtsvækkende stor, antages det, at selve størrelsen kan være årsag til øget distraktion [2]. 27