STATUSRAPPORT 2015/16 Mølleholmskolen Høje-Taastrup Kommune
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 7 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 13 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 16 4.4 Sprog 17 5 TRIVSEL 18 5.1 Elevernes trivsel 18 6 KVALITETSOPLYSNINGER 22 6.1 Kompetencedækning 22 2
1 FORORD 3
2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Mølleholmskolen er beliggende på Mølleholmen 20 i den nordøstlige del af Høje Taastrup Kommune. Ledelsen: Skoleleder Per Hovmand, souschef Kenneth Bargsteen Rosfort, SFO-leder Ole Kruse Pedersen, afdelingsleder Sigrid Høgh-Lefholm, sekretariatsleder Mai Kragdahl, afdelingsleder for Heltidstilbuddet Dorte Ørbæk og Helene Røssel. Skolen er resultatet af en fusion i 2012 mellem Parkskolen og Grønhøjskolen samt de specialpædagogiske fritidstilbud Svanen og Højgården og kører nu på sit femte skoleår. Vi har kapacitet til fire spor, men er tresporet på samtlige årgange fra 0. til 9. årgang. Skole har 160 ansatte. Der går 796 elever på skolen. Hovedparten af eleverne går på Storskolen, der omfatter den almindelige folkeskole. Derudover rummer skolen en specialafdeling for børn med vidtgående vanskeligheder. Denne afdeling benævnes Heltidstilbuddet. Vi har endvidere en specialafdeling for børn med kommunikationsvanskeligheder (U-klasser) samt en afdeling for unge med socioemotionelle vanskeligheder (E-klassen). Endelig har vi fire modtageklasser (Fklasser). Disse klasser dækker hele skoleforløbet, og er for elever som lige er ankommet til Danmark og derfor har brug for intensiv undervisning i dansk inden udslusning til den almindelige folkeskole. Værdier Skolens praksis bygger på følgende værdier: - Fællesskab og inklusion - Faglighed - Tryghed og trivsel - Ansvarlighed - Anerkendelse og gensidig respekt Vision og målsætning I forbindelse med implementering af folkeskolereformen har vi formuleret følgende vision: Mølleholmskolen skal være et sted, hvor eleverne bliver så dygtige som de kan, og hvor elever og medarbejdere trives med hinanden Til ovenstående vision knytter følgende målsætninger sig: Vi vil lære eleverne at lære og opnå høje faglige resultater Vi vil mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater Vi vil udvikle elevernes sociale kompetencer og ad den vej øge deres trivsel Beskrivelse af Heltidstilbuddet Mølleholmskolen rummer flere specialkasserækker heriblandt et specialpædagogisk tilbud for vidtgående specialundervisning. Afdelingen fungerer som et Heltidstilbud der er multifunktionelt indrettet, hvorved det danner rammen for såvel skole, fritid og ungdomsklub. Tilbuddet er normeret til 48 elever, delt på to matrikler - med en åbningstid fra 8.00-16.30, samt to aftener til kl. 20.00. Heltidstilbuddet er resultat af en vellykket fusion mellem H-sporet på den tidligere Grønhøjskolen samt det specialpædagogiske fritidstilbud Højgården og Svanen. Tilbuddet har eksisteret i sin nuværende form i lidt over fire år. Lærer og pædagoger arbejder side om side over hele dagen til kl. 15.30. Herefter varetages tilbuddet af pædagoger. Eleverne der visiteres til Heltidstilbuddet er børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og varigt nedsat funktionsniveau. Der er almindeligvis ingen af eleverne der deltager i de nationale tests eller går til eksamen hvilket bør holdes for øje ved læsningen af denne kvalitetsrapport. I Heltidstilbuddet undervises ud fra helhedsorienteret tankegang, hvilket betyder, at det daglige blik på læring sker ud fra en kombination mellem den personlige, den skolefaglig og den sociale kompetence. Der undervises i alle skolefag, dog vægtes især dansk og matematik samt hjemkundskab. Dette ud fra en betragtning om at eleverne i Heltidstilbuddet i så høj grad som muligt skal kunne klare sig selv og opleve sig som deltagende borgere i samfundet. 4
3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Mølleholmskolen er en nyere og velfungerende skole, hvor såvel eleverne som medarbejderne trives. Medarbejderne er meget engagerede og skaber ved fælles indsats grobund for elevernes læring og trivsel. I dagligdagen arbejder lærerne og pædagogerne - fra såvel SFO som Trillingeklubberne - tæt sammen for at skabe en skoledag med udfordringer og tryghed for den enkelte elev. Vi kan kun glæde os over, at dette arbejde støttes op af relativt lavt sygefravær blandt personalet. Læsning og matematik De sidste par år har vi haft fokus på læsning i indskolingen, hvilket har resulteteret i gode resultater. Resultaterne er affødt af den store indsats som lærerene og pædagogerne leverer i dagligdagen. Vi ønsker at disse resultater bringes videre på de øvrige klassetrin, så vi opnår lignende resultater dér. For at dette kan ske, udarbejdede vi ved udgangen af sidste skoleår en læsehandlingsplan, der rummer en langsigtet og detaljeret plan for læseindsatsen fra 0. til 9. årgang. Strategiudviklingen stopper ikke der. På områderne matematik, dansk som andetsprog og IT har vi strategier i støbeskeen. Lærer-pædagog-samarbejdet I forbindelse med reformimplementeringen er vi kommet godt i gang. Lærerne og pædagogerne arbejder hårdt på at udvikle deres praksis på grundlag af reformens elementer og målsætninger. Vi kom relativt sent i gang med at planlægge og gennemføre reformen, men vi kan nu konstatere, at vi er på rette vej. Synlig mål i elevhøjde I indeværende skoleår har vi arbejdet intenst med at implementere planlængning- og evalueringsværktøjet Meebook. Denne indsats ligger i forlængelse af sidste års fokus på synlige målsætninger for eleverne, fandt sted under overskriften "Synlig mål i elevhøjde". I indeværende skoleår uddanner vi læringsguider blandt lærerpersonalet. Formålet med læringsguiderne er, at de skal fungere som dels ledelsens forandringsagenter og dels sparringspartnere i relation til iværksættelse af refleksioner og tiltag i medarbejdergruppen, der fremmer læringstrykket i alle klasser. Den åbne skole Den åbne skole har vi efterhånden gode erfaringer med. Vi har i øjeblikket indgået partnerskabsaftaler med Trillingeklubberne, IKEA og TIK Bue. It i fremdrift - 1:1 strategi I indeværende skoleår har vi haft succes med at implementere 1:1 løsning i Storskolen (almenskolen). Det betyder blandt andet at vi har skabt en stabil teknisk drift, der er så afgørende for en succesfuld anvendelse af it-udstyret i de enkelte klasser. Vi er dog ret hæmmet af en manglende båndbreddekapacitet på det trådløse netværk, der betyder, at elever og medarbejdere ikke har en stabil internetadgang. På nuværende tidspunkt har alle lærere og pædagoger deltaget i komptenceudviklingsforløb, der har ruste dem til at inddrage IT i undervisningen. Vi er således godt rustet til at arbejde med planlægnings- og evalueringsværktøjet Meebook. UTA Vi har et godt og tæt samarbejde med UU Vest omkring elevernes uddannelsesparathed. Langt den overvejende del af vores elever har et tilstrækkeligt karaktergennemsnit til at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det er dog til stadighed for ønske at skabe forbedringer på området, hvilket bl.a. læsehandlingsplanen skal medvirke til. Ledelsens vurdering af kvaliteten på skolen Vi vil fortsætte vores arbejde med at sikre elevernes trivsel og faglighed. Trivsel og faglighed er i vores øjne hinandes forudsætninger. På begge områder vurderer vi, at vi er godt på vej. Vi skal arbejde målrettet på at få alle elever til at at føle, at de har det godt, og at de lærer noget spændende og nyttigt. Vi, der har den daglige gang på Mølleholmskolen, kan dog konstatere, at dagligdagen er præget af trygge og velfungerende elever. Vi glæder os over, at i henhold til den nationale trivselsmåling er der sket en positiv udvikling på flere områder. I forhold til forrige undersøgelse svar flerer elever nu, at de ikke bliver drillet, flere er glade for deres klasse. Overordnet set har vi nu flere elever, der svarer ja til, at de trives fagligt og at de finder støtte og inspiration hos deres lærere. Vi er dog ikke i mål endnu; derfor fortsætter vi ufortrødent med at styrke alle vores fællesskaber På det faglige område er der fortsat behov for at fokusere på den faglige progression på områderne læsning og matematik. Især læsning har haft vores bevågenhed i indeværende skoleår, og vi forventer, at eleverne på alle klassetrin profiterer af disse tiltag. Vi kan se, at der især skal fokuseres på fortsat udvikling af elevernes læsekompetenecer efter 3. klasse. Der er som sagt også behov for at løfte elevernes niveau på matematikområdet. Vi er i tæt dialog med Undervisningsministeriets læringskonsulenter omkring tilrettelæggelse af en særlig indsats på matematikområdet. Endvidere har vi iværksat uddannelse af en matematikvejleder, og dermed er vi oppe på to 5
matematikvejledere. På længere sigt er målet at have tre matematikvejledere i spil på 0. til 9. klasse. Personalet er indgår løbende i kompetenceudviklingforløb, hvor der er fokus på læsning og skrivning alle fag samt målorienteret undervisning. Denne indsats vil på længere sigt sikre eleverne endnu bedre trivsel og læring. Vore mantra er, at en elev, der véd hvad og hvordan hun skal lære noget, er en elev i god trivsel. Et godt samarbejde mellem lærerne og pædagogerne er altafgørende for elevernes trivsel og læring. På Mølleholmskolen har vi et særdeles godt samarbejde mellem disse to faggrupper. SFO'en og Trillingeklubberne er naturligvis en integreret del af vores daglige virke. Det gælder på såvel medarbejder- som ledelsesnivau. Vi arbejder fokuseret på at anvende vores ressourcepersoner mest hensigtsmæssigt. Vi har kompetente medarbejdere placeret på samtlige vejlederposter; disse er organisatorisk set samlet i ressourceteamet. Som noget nyt har vi implementeret to årlige konferencer på alle årgange, der foruden årgangens lærere involverer relevante vejledere. Formålet med årgangskonferencerne er, at monitorere og udvikle elevernes læring på baggrund af indhentede data (test og prøver) Med denne indsats ønsker vi i endnu højere grad at udvikle vores evalueringspraksis. 6
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7
4.1.1.2 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 5,0 4,9 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12 11,9 26,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-2,5-7,7 0,3 0,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-13,6-2,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.1.3 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13-9,4 9,6 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8
4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/14 2013/14 2013/14 2012/13 Skolen Nej Nej Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.2 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12 0,8 1,8 0,4 3,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-3,8-2,7 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 2,3 1,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-5,3 0,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9
4.1.2.3 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 4,8 4,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10
4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/14 2013/14 2013/14 2012/13 Skolen Nej Nej Ja Nej Kommunen Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.2 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-6,9-2,5-22,7-8,1 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-1,7 0,9 3,8 2,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-3,4 2,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11
4.1.3.3 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 0,9 13,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12
4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 4.2.1 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 4.2.1.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) 6,9 5,6 6,5 Skolen, 2014/15 6,6 7,2 7,1 Skolen, 2013/14 5,5 5,8 5,7 6,6 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 4.2.1.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 6,0 8,2 5,3 6,1 5,8 7,4 Skolen, 2014/15 5,9 7,1 7,8 6,7 7,0 7,1 Skolen, 2013/14 4,8 6,1 5,7 5,9 4,7 6,4 6,1 7,2 6,5 6,1 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 13
4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 4.2.2.1 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference 6,5 6,6 Skolen, 2014/15 7,1 6,9 Skolen, 2013/14 5,6 5,8 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme bag-grundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14
4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik 4.2.3.1 Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 86% 81% 93% 89% 89% 91% 91% 88% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15
4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 4.3.1 Uddannelsesstatus 4.3.1.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 42% 3 måneder, 2015 41% 3 måneder, 2014 3 måneder, 2013 45% 43% 43% 40% 15 måneder, 2014 15 måneder, 2013 15 måneder, 2012 75% 77% 79% 80% 75% 86% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 16
4.4 Sprog 4.4.1 Sprogvurdering i 0.klasse 4.4.1.1 Antal sprogvurderede elever i 0. klasse 2015/16 2014/15 2013/14 Skolen 76 0 0 Kilde: Rambøll Sprog 4.4.1.2 Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 30 14 54 - Drenge 27 15 58 - Piger 37 15 48 19 16 61 4 - Drenge 19 17 64 - Piger 19 17 63 Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Note: Figuren viser andel børn i hver af de respektive indsatsgrupper. Kilde: Rambøll Sprog 17
5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel 5.1.1 Trivsel i 0.-3. klasse 5.1.1.1 Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? 25% 70% Skolen, 2014/15 6% 26% 67% 5% 28% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? 12% 26% 62% Skolen, 2014/15 11% 26% 63% 9% 35% 56% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 14% 40% 47% Skolen, 2014/15 13% 44% 44% 13% 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? 17% 80% Skolen, 2014/15 5% 17% 78% 15% 82% Nej Ja, lidt Ja, meget 18
Er lærerne gode til at hjælpe dig? 22% 75% Skolen, 2014/15 6% 18% 77% 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? 7% 31% 61% Skolen, 2014/15 10% 28% 62% 8% 31% 61% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 56% 31% 13% Skolen, 2014/15 64% 27% 9% 46% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 19
5.1.2 Trivsel i 4.-9. klasse 5.1.2.1 Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel 4,0 3,8 4,0 3,7 3,5 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,3 3,3 Ro og orden 3,6 3,7 3,7 0 1 2 3 4 Skolen, 2014/15 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 5.1.2.2 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 5% 39% 55% Skolen, 2014/15 11% 45% 42% 7% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel 11% 57% 31% Skolen, 2014/15 17% 62% 19% 11% 58% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 20
Støtte og inspiration 5% 29% 54% 12% Skolen, 2014/15 6% 34% 51% 9% 5% 27% 55% 13% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 18% 53% 28% Skolen, 2014/15 22% 58% 20% 19% 55% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21
6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Igennem flere år har det været vanskeligt at rekruttere lærere med de liniefagskompetencer, vi har brug for. Der er især tale om fagområderne tysk, F/K og musik. I det forløbne skoleår har vi dog været i stand til at rekruttere på tilfredsstillende vis på alle nævnte fagområder - dog undtaget musik. 6.1.1 Samlet kompetencedækning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 22
6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 23
1