% Kvartalsstatistik Kvartalsstatistik for Nedenstående notat er udfærdiget for at skabe overblik over resultaterne i Jobcentrets indsats inden for de væsentligste målgrupper. Beskrivelserne trækker på oplysninger fra bl.a. jobindsats.dk og kommunens fag- og økonomisystemer. Det er tilstræbt at anvende så aktuelle tal som muligt. Aktualiteten afhænger dog af opdateringsfrekvensen i de systemer, som oplysningerne trækkes fra. 6 Glostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken) 5 4 3 2 1 5,1 4,5 4,4 Glostrup Region Hovedstaden Hele landet AMK-Øst rev. prognose 214-216 - rev. juni Figuren viser den overordnede ledighedsudvikling i Glostrup Kommune opgjort i fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken. Prognosen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forudser, at ledigheden i Glostrup fra december 214 til december 216 vil blive reduceret med 9 pct. og i december 216 vil ligge på 4,8 pct. Ledighedsprocenten for Glostrup december er identisk med prognosen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som begge ligger på 5,1 pct. Til sammenligning er gennemsnittet for vestegnskommunerne 5,7 pct for december. Glostrups ledighedsprocent december ligger,6 pct.point højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden og,7 pct.point højere end gennemsnittet for hele landet. I de seneste par måneder er ledigheden faldet en smule i Glostrup, hvorimod den er stagneret i regionen og steget i hele landet. Ift. gennemsnittet for Vestegnen ligger Glostrup,6 pct-point lavere i december. Ledigheden i Glostrup er faldet med,5 pct.-point i, fra 5,6 i januar til 5,1 i december. Til sammenligning er ledigheden i regionen og hele landet faldet med hhv.,9 og,8 pct.-point. Gennemsnittet for Vestegnen er faldet,8 pct.-point fra 6,5 pct i januar til 5,7 pct i december. Side 1 af 21
Udvikling i kontaktforløb opgjort ultimo mdr. Nedenstående figur og tabel viser udviklingen i antallet af kontaktforløb i jobcenteret i hhv. 214 og. Kvartalsstatistik 2.5 2. 1.5 1. 214 5 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Gns. 214 2.198 2.215 2.166 2.121 2.9 2.12 2.12 2.71 2.58 2.96 2.11 2.126 2.124 2.186 2.161 2.145 2.182 2.24 2.232 2.218 2.214 2.194 2.246 2.275 2.281 2.212 Der er i gennemsnit knap 1 kontaktforløb mere i end i 214. Det dækker over stigninger i antallet af borgere, der er i jobafklaringsforløb såvel som blandt borgere omfattet af integrationsloven. Derudover har der været en markant stigning i antallet af borgere, der ikke modtager en ydelse fra kommunen, men som alligevel søger råd og vejledning i jobcenteret (se nedenstående figur og tabel). Denne stigning skyldes bl.a. at Unge- og Uddannelsesenheden opretter de unge, der påbegynder uddannelse, i fagsystemet under Råd og vejledning, hvilket slår igennem under ingen ydelse. Årsagen hertil er, at hvis det fortsat skal være muligt at følge og støtte de unge, mens de er under uddannelse, skal der oprettes et kontaktforløb for dem, så sagsbehandlerne fortsat bliver adviseret om de unges forløb. Side 2 af 21
Udviklingen i antal kontaktforløb, ingen ydelse for 214 og 3 25 2 15 1 214 5 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Gns. 214 18 119 122 124 122 123 116 136 153 158 157 158 133 162 16 163 27 217 216 28 242 257 268 244 238 215 Derimod har der, som det ses af figuren nedenfor, været et fald i antallet af kontaktforløb for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det samlede antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med 13,7 pct i. Dette skyldes til dels at en række aktivitetsparate er startet i ressourceforløb. Side 3 af 21
Udviklingen i antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere for 214 og 4 35 3 25 367 337 343 291 2 15 214 1 5 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Udviklingen i antal aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere for 214 og 12 1 8 6 8 78 8 66 214 4 2 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Som det ses i figuren ovenfor, er det samlede antal aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere faldet med 14 personer i svarende til et fald på 17,5 pct. Side 4 af 21
Varighed på kontaktforløb fordelt på målgrupper Statusopgørelse pr. 22-2-216. I nedenstående tabel vises målgrupper fordelt på varighed. Varigheden tager udgangspunkt i det aktuelle kontaktforløb. Kvartalsstatistik Varighed Forsikrede ledige Jobparate kontanthjælp Aktivitetsparate kontanthjælp Revalidend Sygedagpenge FØP Under 18 år Fleksjob og Ledighedsydelse Selvforsørgende Ressourceforløb Uddannelsesparate Aktivitetsparate udd.hjælp Jobafklaring Ingen Ydelse Integration 417 118 59 5 229 5 41 2 17 13 94 29 49 131 131 1 7 42 49 6 26 4 31 3 54 19 18 19 43 58 2 11 13 33 2 5 1 19 1 6 5 21 23 1 3 1 5 28 1 2 1 27 2 2 1 4 6 25 2 1 1 5 1 29 1 21 1 1 6 4 12 3 18 7 27 4 19 8 1 5 1 9 3 3 1 3 Over 1 år 21 1 11 Sum: 499 19 294 14 262 22 21 2 24 73 118 68 68 21 2 Side 5 af 21
Ovenstående tabel viser varigheden af de aktuelle forløb i jobcenteret. Eksempelvis kan det aflæses, at der er mange forsikrede ledige, der er ledige i mindre end et år, hvilket viser det store flow af borgere, der i denne målgruppe. Der er også en stor del af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har et ledighedsforløb på under et år, men flowet i denne gruppe er ikke så stort, som for dagpengemodtagerne. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordeler sig mere bredt, og 24,1 pct. har et forløb, der har varet i mere end fem år. Som beskrevet ovenfor er det samlede antal af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere faldet med 17,5 pct i. Antal langtidsledige Figuren nedenfor viser fordelingen af de langtidsledige i Glostrup Kommune på hhv. dagpenge og kontanthjælp. En langtidsledig er defineret som en person, der har været ledig i minimum 8 pct. af de seneste 52 uger. I har der været et mindre fald i antallet af langtidsledige for alle ydelsesgrupper. Dette skyldes i høj grad, at antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er reduceret med 1 pct. i. Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er i samme periode steget med 6,5 pct. Antal langtidsledige personer 25 2 15 1 5 183 93 99 9 81 18 Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Andel langtidsledige ift. bruttoledige 5, 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, 39,9 26,8 2, Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov 45,2 31, 22,4 Dec Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Side 6 af 21
Ovenstående figur viser, hvor stor en andel af de ledighedsberørte forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er langtidsledige ud fra ovenstående definition. Diagrammerne viser en stigende tendens i forhold til antallet af langtidsledige borgere i. Tallene viser, at der har været en stigning på 13,3 pct.- point i andelen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, samt en stigning på 12 pct-point i andelen af dagpengemodtagere ift. den samlede gruppe af bruttoledige i. Påbegyndte og afsluttede kontaktforløb i jobcenteret De nedenstående figurer og tabeller viser antallet af påbegyndte og afsluttede kontaktforløb i jobcenteret pr. måned, og samlet giver de et billede af det flow, der er i jobcenteret i løbet af et år. Samme borger kan godt gå igen flere gange, da der her er tale om forløb, ikke personer. Påbegyndte kontaktforløb i jobcenteret 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 214 År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Gns. 214 453 33 321 275 287 3 331 29 326 342 298 288 32 376 324 328 36 271 32 292 299 284 315 279 273 36 Afsluttede kontaktforløb i jobcenteret 45 4 35 3 25 2 15 1 5 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 214 Side 7 af 21
År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Sum: Gns. 214 416 322 38 36 314 289 327 333 341 299 293 258 3878 323 316 342 357 278 238 299 36 314 28 259 263 264 3516 293 Udvalgte afslutningsårsager Nedenstående diagrammer viser udvalgte afslutningsårsager for hele 214 og. Der er 124 borgere, der er kommet i ordinært arbejde i mod 915 i 214. Der er således 12 pct flere, der er kommet i ordinær beskæftigelse i end i 214. Under kategorien Andet, findes flere af de nedenstående nævnte kategorier. For at få udspecificeret afslutningsårsagen i vores ledelsesinformation, skal sagsbehandleren registrere den konkrete årsag, når borgeren kontakter dem for at afslutte deres forløb. I mange tilfælde afslutter borgerne dog selv deres forløb ved at afmelde sig jobnet.dk eller via deres A-kasse, og her vælges ofte den brede kategori Andet som afslutningsårsag. Det betyder, at den ledige afmelder sig og bliver selvforsørgende og som oftest til ordinært arbejde. Ordinært arbejde Ordinær uddannelse 12 25 1 8 6 4 2 915 124 2 15 1 5 217 172 214 214 55 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Raskmelding 519 455 214 5 4 3 2 1 Andet 452 355 214 Side 8 af 21
Manglende rådighed Førtidspension 1 3 8 6 4 2 89 44 25 2 15 1 5 22 23 214 214 Antal samtaler 214 NOV 214 DEC JAN NOV DEC 216 JAN Sum: 961 111 1292 1456 1155 1563 Aflyste samtaler Afholdte samtaler 221 238 379 365 299 372 74 773 912 156 821 1147 Ovenstående tabel viser, at der sammenlagt i perioden november - januar 216 var planlagt 4174 samtaler i jobcentret på tværs af målgrupper. Det er 91 flere planlagte samtaler og 599 flere afholdte samtaler end i samme periode for et år siden. Dette skyldes bl.a., at de nye reformer har intensiveret samtalefrekvensen. Derudover bør det nævnes, at Jobcentret ind over efteråret er gået i gang med et kompetenceudviklingsforløb for at styrke samtalen og indholdet i samtalen med borgerne. Dette er, sammen med en øget samtalekadence, en medvirkende årsag til, at antallet af samtaler er højere i perioden november - januar 216 end i samme periode for et år siden. Side 9 af 21
Aktiveringsgrad 1 Tabellen viser aktiveringsgraden for udvalgte målgrupper. De forsikrede ledige har en samlet aktiveringsgrad på 18,6 pct, hvoraf de 29 pct. er virksomhedsrettet (løntilskud, nytteindsats, virksomhedspraktik). For de jobparate kontanthjælpsmodtagere ligger aktiveringsgraden på 26,8, og heraf er 47,6 pct. virksomhedsrettet. Aktiveringsgraden for de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere er 59,3 pct og de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere har en aktiveringsgrad på 7,6 pct. En stor del af de unge kommer i et særligt tilrettelagt forløb, herunder Uddannelsesshoppen under Unge- og Uddannelsesenheden. Det fremgår af diagrammet, at aktiveringsgraden for borgere omfattet af integrationsloven kun er på 3,8 pct. hvilket er et lille fald på,5 pct.-point siden seneste kvartalsstatistik. I denne forbindelse bør det nævnes, at aktiveringsgraden kun indeholder tilbud, der er givet efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, hvorfor danskuddannelse ikke fremgår. 96,2 pct. af borgerne, der er omfattet af integrationsloven, er tilknyttet et tilbud om danskuddannelse. Aktiveringsgrad 16,% 14,% 12,% 1,% 8,% 6,% 4,% 2,%,% 35,% 26,8% 18,6% 85,7% 24,% 145,7% 57,5% 59,3% 7,6% 35,3% 32,4% 13,9% 3,8% Aktiveringsgrad fordelt på tilbud Nedenstående diagram viser fordelingen mellem den virksomhedsrettede aktivering og vejledning og opkvalificering pr. d. 22.2.216. Den virksomhedsrettede aktivering udgjorde 28 pct. og vejledning og opkvalificering udgjorde 57 pct. De resterende 15 pct. inkluderer en aktivitet som mentor, personlig assistance m.m.. 1 Statusopgørelse pr. 22-2-216. Under LAB 2.7 er der kun medtaget dem, der ikke er i et fleksjob. I beregning af aktiveringsgrad indgår kap. 1, 11 og 12 tilbud. Side 1 af 21
7 Kvartalsstatistik 6 5 4 3 57 2 1 28 Virksomhedsrettede tilbud Vejledning og opkvalificering Udvikling i antal og varighed for udvalgte målgrupper Nedenstående figurer viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken samt udviklingen i den gennemsnitlige varighed i uger i Glostrup Kommune sammenlignet med de resterende kommuner på Vestegnen. Figurerne dækker a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og alle ydelser under et. Generelt ligger Glostrup Kommune godt, når der sammenlignes med de øvrige Vestegnskommuner. Særligt når der fokuseres på den gennemsnitlige varighed er Glostrup Kommunes resultater rigtig pæne i forhold til de andre Vestegnskommuner. A-dagpenge, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Vestegnen 4,5 4,2 4,2 4, 3,5 3,7 3,5 3,3 3,5 3,2 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Side 11 af 21
A-dagpenge, gennemsnitlig varighed i uger - Vestegnen 2, 18, 16, 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 17,9 17,5 16,9 16,5 16,7 16, 18,3 Kontanthjælp, fuldtidspersoner i pct. arbejdsstyrken Vestegnen 8, 6,7 7, 5,7 6, 5,4 4,9 5, 4,5 4,5 3,7 4, 3, 2, 1,, Side 12 af 21
Kontanthjælp, gennemsnitlig varighed i uger Vestegnen 4, 39, 39, 38,6 38, 38, 37,4 36,7 36,8 37, 36, 35,1 35, 34, 33, Uddannelseshjælp, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Vestegnen 2,5 2,3 2,2 2, 1,9 1,7 1,6 1,6 1,5 1,5 1,,5, Side 13 af 21
Uddannelseshjælp, gennemsnitlig varighed i uger Vestegnen 29, 28,4 28, 27,5 27,2 27, 26,2 26, 26, 25, 25, 24,3 24, 23, 22, Sygedagpenge, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Vestegnen 3,5 3, 3, 2,8 2,7 2,5 2,4 2,3 2,5 2,5 2, 1,5 1,,5, Side 14 af 21
Sygedagpenge, gennemsnitlig varighed i uger Vestegnen 12, 1, 1,2 9,1 8,3 9,5 8,8 8,9 9,6 8, 6, 4, 2,, Alle ydelser under et, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken, Vestegnen 4, 33,6 35, 29,9 3, 25,1 25,9 25,2 25,4 23,6 25, 2, 15, 1, 5,, Side 15 af 21
Alle ydelser under et, gennemsnitlig varighed i uger, 2. kvt. Vestegnen Kvartalsstatistik 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1, 1,8 1,8 1,5 1,5 1,5 1,6 1,3 Det har ikke været mulig at trække nyere tal på den gennemsnitlige varighed i uger for alle ydelser under et, hvorfor tallene for 2. kvartal medtages fra seneste kvartalsstatistik. Side 16 af 21
Unge- og uddannelsesenhedens mål 1. Resultatmål: 95 pct. af ungdomsårgangen forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse De seneste tal fra Undervisningsministeriet for resultatmål 1 viser, at forventningen er, at 91 pct. af ungdomsårgangen for 214 vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen omhandler, at 95. pct. af 9. klasseeleverne skal forventes at have minimum en ungdomsuddannelses efter 25 år, hvilket ministeriet udregner ud fra en profilmodel (fremskrivningsmodel). Forventningen for de forskellige år kan aflæses i tabellen herunder. Der er ingen officiel forklaring på faldet fra 213 til 214. Administrationen er i gang med at undersøge hvad der ligger bag ændringen i ministeriets fremskrivningsmodel. År/forventet procent 28 29 21 211 212 213 214 Glostrup 83 87 87 9 93 94 91 2. Resultatmål: Antallet af 24-årige der har fuldført eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse øges med 2 pct. fra 213 til og med 5 pct. fra 213 til 218 Uændret fra seneste resultatopfølgning. Det har ikke været muligt for Danmarks Statistik at levere nye tal for dette mål inden udgivelsen af denne resultatopfølgning. Administrationen indhenter nye tal, så snart det er muligt. I Tabel 1 (nedefor) ses uddannelsesniveauet for de 24 årige i Glostrup Kommune. Der er både opgjort tal for antallet, der har fuldført uddannelse, og hvem der er i gang med uddannelse. Den unge indgår kun en gang i tabellen med det højeste uddannelsesniveau. Dvs. at en ung, som har fuldført grundskolen, og som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er talt med i kategorien I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse. Side 17 af 21
Tabel 1-24 årige bosiddende i Glostrup Kommune pr. 3.sep. 213 og 3. sep. 214 fordelt på uddannelsesstatus Uddannelsesstatus Antal 13 Andel 13 Antal 14 Andel 14 Fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse 138 47,8 141 48,1 I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse 53 18,3 66 22,5 Fuldført studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse) 18 6,2 21 7,2 I gang med studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse) 1,3 1,3 Fuldført ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) 2 28 9,7 19 6,5 I gang med ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) 3 1, 5 1,7 Fuldført grundskole 3 1,4 25 8,5 Andet (restgruppe af personer som ikke opfylder en af ovenstående) 6 2,1 2,7 Uden match med elevregisteret 12 4,2 13 4,4 I alt 289 1, 293 1 Kilde: Danmarks Statistik Tabellen giver et øjebliksbillede af de 24 årige, der bor i kommunen, således indeholder tabellen også unge, som ikke er vokset op i Glostrup, men er tilflyttet, ligesom dem der er fraflyttet ikke indgår. 48,1 pct. af de 24 årige har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse 3 pr. 3. sep. 214, hvilket er en lille stigning i forhold til året før, hvor det gjaldt for 47,8 pct. 22,5 pct. er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en pæn stigning i forhold året før, hvor 18,3 pct. var i gang. Dermed er restgruppen som ikke har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse faldet fra 33,9 til 29,3 pct. af de 24- årige. Tabellen viser også, at antallet af de 24 årige som kun har fuldført grundskolen og ikke er i gang med anden uddannelse er faldet fra 1,4 pct. til 8,5 pct. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, hvad de 24 årige var gang med i henholdsvis september 213 og september 214. Som det kan ses i tabel 2 var det er de mellemlange videregående uddannelser, som flest var i gang med. Procentsatserne kan ikke direkte sammenlignes med tallene i tabel 1, idet personer her kan tælle med flere gange, men det giver en indikation af, hvilke typer af erhvervskompetencegivende uddannelser de 24 årige er i gang med. 2 Ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) er forberedende uddannelser, erhvervsfagligt grundforløb og ikke færdiggjort gymnasiale uddannelser (fx kun har taget 1.g). 3 Erhvervskompetencegivende uddannelse er: erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelor og lange videregående uddannelser. Side 18 af 21
Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan Feb Mar Apr Maj Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kvartalsstatistik Tabel 2 Oversigt over hvilke typer af erhvervskompetencegivende uddannelser de 24-årige er i gang med Erhvervskompetencegivende uddannelser 213 214 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 22 pct. 23 pct. Korte videregående uddannelser 4 pct. 2 pct. Mellemlange videregående uddannelser 41 pct. 35 pct. Bachelor 15 pct. 17 pct. Lange videregående uddannelser 18 pct. 22 pct. I september 213 var det 66,1 pct. af de 24 årige, der var i gang med eller havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i september 214 er dette steget til 69 pct. af årgangen. Således er målet for indfriet, idet der er sket en stigning på knap 3 pct. af årgangen. 3. Resultatmål: Antallet af kontant-/ uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) mellem 16 og 29 år reduceres med 15 pct. fra 213 til og med 3 pct. fra 213 til 218 3 25 2 15 1 5 244 Antal kontant- og udd.hjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) 16-29 år, 213-192 Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere under 3 år var i dec. 213 på 244 fuldtidspersoner. Antallet er i december faldet til 192, hvilket svarer til en reduktion på 21,3 pct. Målet for er således indfriet. Side 19 af 21
4. Resultatmål: Varigheden af kontant-/ uddannelseshjælpsforløb for unge mellem 16 og 29 år skal reduceres med 1 pct. fra 213 til og med 2 pct. fra 213 til 218 Uddannelseshjælpen til unge under 3 år er først indført pr. 1. januar 214. Opgørelsen for 213 er derfor tal for unge kontanthjælpsmodtagere, 16-29 år. I udregningen af den gennemsnitlige varighed for er én fuldtidsperson på kontanthjælp i aldersgruppen 16-19 år fjernet fra udregningen, idet varigheden her var så lang, at den ville påvirke gennemsnittet så det gav et misvisende billede. 3 25 2 Gennemsnitlig varighed, uger. Kontant- og uddannelseshjælpforløb for unge 25,7 23,5 2,7 15 1 5 213 214 I 213 var den gennemsnitlige varighed pr. forløb på 25,7 uger. Dette tal var i reduceret til en gennemsnitlig varighed på 2,7 uger, hvilket svarer til en reduktion på 19,5 pct. Resultatmålet for er således indfriet. 5. Resultatmål: Antallet af ikke-tilbagefald for unge kontant-/ uddannelseshjælpsmodtagere mellem 16 og 29 år skal øges med 12 pct. fra 213 til og med 15 pct. fra 213 til 218 Det har ikke været muligt at hente nye tal for dette delmål via jobindsats, hvorfor opfølgningen på dette resultatmål er det samme som ved seneste resultatopfølgning. Jobindsats kan kun levere ældre tal for ikke-tilbagefald, hvorfor administrationen arbejder på en ny metode til via eget fagsystem at hente mere tidssvarende data. Side 2 af 21
Det overordnede mål for den nuværende og kommende indsats er, at de unge skal forblive selvforsørgende og ikke få tilbagefald i kontant- og uddannelseshjælpssystemet. Nedenstående figur viser udviklingen i andelen af unge under 3 år, der falder tilbage til kontanthjælp inden for 52 uger efter et afsluttet kontaktforløb i jobcentret (uddannelseshjælp blev som tidligere nævnt først indført i 214). Antal ikke-tilbagefald for unge kontanthjælpsmodtagere i 211 og 212 4 9 8 7 6 5 4 3 16-19 år 2-24 år 25-29 år 2 1 211 212 Kilde: jobindsats.dk, egne beregninger Ovenstående figur viser, at det særligt er gruppen af 2-24 årige, der bliver i uddannelse eller job efter endt forløb i jobcentret. Samlet set afsluttede jobcentret 482 sager for unge mellem 16 og 29 år i 211, og af dem er der 3,3 pct., der ikke er faldet tilbage til ydelsen inden for de første 52 uger efter end forløb i jobcentret. Det svarer til, at 146 unge ikke er faldet tilbage på kontanthjælp inden for de første 52 uger efter endt forløb. Et nyt overblik trukket for 212 viser, at det fortsat er de 2-24 årige, der har færrest tilbagefald til kontanthjælp inden for de første 52 uger efter endt forløb. Der er dog også flere 25-29 årige, der ikke er faldet tilbage til ydelsen, end det var tilfældet i 211. Jobcentret afsluttede i alt 533 forløb for unge mellem 16 og 29 år i 212, hvilket er en lille stigning i forhold til året før, og af dem er 29,1 pct. ikke faldet tilbage på kontanthjælp. Vi kan således på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvorvidt resultatmålet er indfriet. 4 Målingen viser antal forløb, der ender med tilbagefald til kontanthjælp. Målingen er beregnet som en procentdel af samtlige afsluttede kontanthjælpsforløb i den valgte periode. Efterfølgende er den omregnet til antal forløb med tilbagefald. I målingen tages der udgangspunkt i antal afsluttede kontanthjælpsforløb i den valgte periode. For disse forløb undersøges det, om den samme person igen modtager kontanthjælp inden for 52 uger fra den sidste ydelsesdag. Beregningen af antallet af uger indtil næste ydelsesforløb er det antal uger, der er i mellem den sidste ydelsesdato for det afsluttede kontanthjælpsforløb og den første ydelsesdato for det næste kontanthjælpsforløb. Samme person kan godt optræde flere gange i målingen med forskellige forløb, såfremt personen har afsluttet flere forløb på kontanthjælp i den valgte periode. Side 21 af 21