11. januar Din virksomheds score

Relaterede dokumenter
Byg broer med din viden

Hvad er IP? - en introduktion

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi?

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013

Møde med Erhvervsudvalget

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen

IPR-strategi. Uddannelsesdagen 2017 Ved Dan Bjerg Geary og Mikkel Friis Rossa

Danske virksomheders brug af patenter og andre IP-rettigheder

Værdier er intet værd, hvis de forbliver ord på papir. Værdierne skal folde sig ud i konkrete handlinger. De skal leves. Og opleves.

Hvordan kan du styrke og beskytte din eksportforretning med immaterielle rettigheder?

Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen

Beskyttelse af apps. Mikkel Friis Rossa, partner

IPR i Kina Advokat Mikkel Friis Rossa

Piratkopiering Nu kommer Patent- og Varemærkestyrelsens særlige enhed om håndhævelse og piratkopiering

Hvordan kan du beskytte og styrke din eksportforretning med IPR?

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

HVORDAN BØR DIN VIRKSOMHED ARBEJDE MED PATENTER, VAREMÆRKER OG ANDRE IMMATERIELLE RETTIGHEDER?

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

Gode råd om dit varemærke

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni Fredag den 1. juni 2007 Kl

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Beskyttelses- og håndhævelsesmuligheder for varemærker og design, herunder Kina

Hvornår er patenter en god ide?

Kampen mod de kinesiske varemærkehajer

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

IPR TURNAROUND. - et vidensskabende projekt om hvordan danske virksomheder udnytter viden

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi

Få din. idé. til at. vokse. - Gode grunde til at bruge intellektuelle ejendomsrettigheder når du skal udvikle og beskytte dine idéer.

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Registrering af varemærke i andre lande

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

Værdiansættelse af IP og transfer pricing. v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen

OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent

Beskyt din opfindelse. Som opfinder er det vigtigt, at du tidligt i forløbet kender og forholder dig til reglerne for patentering og vederlag.

DI version S og Flow. Ledelsens vejledning S Og Flow - Ledelsens Vejledning Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

strategi for Hvidovre Kommune

PARTERNE HAR HEREFTER AFTALT FØLGENDE:

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen. Domænenavne. - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS

Hvordan effektiviserer I jeres processer

FAS Flow i Administration og Service

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

A D E N A A D E N A STØTTEPROGRAMMER OG FONDE UDVIKLINGSMULIGHEDER

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

IPR & Kina. Intellectual property rights in China

SAS Standardarbejde i Administration og Service

Handlingsplan Bestyrelsen

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

10 gode råd om. Strategisk salg

Pakkeoversigt: Sparring Annonce Brochure Roll-up Banner PowerPoint Film Still film

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning

1. Tidsplan og deadlines... 1

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Del viden og få mere innovation

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.

PATENT PROSECUTION HIGHWAY. Effektiv sagsbehandling af patentansøgning

om undersøgelsen Social Media Benchmark semantic eu Undersøgelse udarbejdet i samarbejde med Børsen

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Virksomhedsudvikling

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

BESKYTTELSE AF INNOVATION GENNEM FORRETNINGSHEMMELIGHEDER OG PATENTER: AFGØRENDE FAKTORER FOR VIRKSOMHEDER I DEN EUROPÆISKE UNION SAMMENFATNING

Innovationens Syv Cirkler

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

E-læring og samarbejde over nettet

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

ProspectFinder. Intelligent B2B leadgenerering

Tjekliste. for. [indsæt virksomhedsnavn]

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

IP Academy. Kurser 2017/2018

Immaterielle rettigheder og kontrakter. Ved partner Mikkel Friis Rossa

Vi ser patenter som en investering!

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Etnisk Erhvervsfremme

Patent & varemærke (IPR)

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Patentdomstolen EU-valg 2014

Højvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN

Vi hjælper med at gøre udfordringer til muligheder. Væksthus Sjælland 1

Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Netværksinitiativet Midtjysk Klyngeprogram. Informationsmøde om netværksmæglerfunktionen

Stærk ledelse bag resultater. en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft

Transkript:

11. januar 2019 Din virksomheds score 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 Konklusion: 20-30 points: Lav scoring: Advarsel: Her kan gå meget galt! Innovative virksomheder, der arbejder med lav bevidsthed om IP (se definition af IP og IPR nedenfor) "lever livet farligt", og samtidig snyder de ofte sig selv for øget indtægt. De lever med store risici for at løbe ind krænkelser af andre virksomheders rettigheder, fx patenter, design og varemærker. Det kan være meget kostbart at løbe ind i sådanne sager. Samtidig er virksomheder med lav score typisk ikke bevidste om det potentiale, der kan være ved at arbejde mere systematisk med IP, hvor licensiering, køb eller salg af IP kunne give nye forretningsmuligheder. Denne type virksomheder arbejder meget uformelt og tilfældigt og de strategiske forhold kan være ret flydende. Der er klart behov for at gøre mere ud af at træffe strategiske beslutninger på IP-området og få dem skrevet ned og indarbejdet i virksomheden. Der bør typisk arbejdes mere med særlig fokus på videnindholdet i det, virksomheden arbejder med, så virksomheden ikke snyder sig selv ved at fx ny ubeskyttet viden smutter ud til konkurrenter, der kan kopiere den eller udvikle videre på virksomhedens viden uden virksomheden selv får fortjeneste af det. Virksomheden kan med fordel gå i gang med: * At lære mere om risikoen ved at krænke andres IP-rettigheder, og hvad der kan gøres, så denne risiko minimeres. * At lære mere om IP og IPR og potentialet af de videnudviklinger, virksomheden arbejder med, så virksomheden passer på sin dyrebare viden på en fornuftig måde. * At analysere videnudviklingen i virksomheden og se den i strategisk perspektiv i sammenhæng med virksomhedens forretningsstrategi. * At træffe beslutninger om de strategier, der skal til på IP-området. * At få strategierne skrevet ned, så de ikke bare er tanker, men et aktivt valg, som kan kommunikeres og forstås af de medarbejdere, som skal arbejde med strategierne. * At få strategierne indarbejdet i form af praktiske procedurer, der løbende ajourføres. * At sikre en placering af ansvar for IP og opbygning af nødvendige IP-kvalifikationer Side 1/17

Sådan kommer du videre herfra: * Ønsker du på baggrund af testen at følge med i udbuddet af IP-relevante kurser: Følg Patent- og Varemærkestyrelsens kurser og deltag i de relevante kurser. * Ønsker du på baggrund af testen at blive kontaktet af en medarbejder fra Patent- og Varemærkestyrelsen, kan du e-maile til styrelsen og opgive kontaktdata, så vil du blive kontaktet: Udfyld formularen her * Ønsker du konsulentrådgivning, fx om udvikling af en konkret IP-strategi Henvend dig til et IP-rådgiverfirma - klik her for at se en oversigt Du kan også kontakte et af de IP-rådgiverfirmaer, som deltog i projekt Strategisk IP-audit: Albins A/S Awapatent A/S Budde, Schou & Ostenfeld A/S Chas Hude A/S Holme Patent A/S Internationalt Patent-Bureau A/S MM Patents Plougmann & Vingtoft A/S Sandel, Løje & Wallberg Zacco Danmark A/S * Ved konkrete praktiske spørgsmål om IPR, fx om indlevering af en patentansøgning eller indlevering af en ansøgning om varemærkeregistrering henvend dig til Patent- og Varemærkestyrelsens KundeCenter: 43 50 83 01 Resultatet af testen uddybes på de følgende sider. Dine konkrete svar findes bagerst i rapporten. Definition af IP og IPR: Side 2/17

I denne rapport benyttes forkortelserne IP og IPR, der kort defineres: IP (= intellectual property) eller intellektuel ejendom er de ikke-materielle videnværdier, som er i en virksomhed ud over viden og know how hos medarbejderne. IP kan tage form af fx innovation, kendetegn eller design. IPR (= intellectual property rights ) eller intellektuelle ejendomsrettigheder er de dele af IP, som er forankrede som registrerede rettigheder, fx patenter, designregistreringer eller varemærker. Side 3/17

Tema 1. Udviklingsniveau for virksomhedens arbejde med IP-strategi og videnudvikling Baseret på din besvarelse får du her en grafisk fremstilling af virksomhedens udviklingsniveau, når det angår virksomhedens strategi i forhold til: Udvikling af nye ideer, beskyttelse af nyudviklinger, udnyttelse af nyudviklinger, krænkelse af andres IP-rettigheder og håndhævelse af egne IP-rettigheder. Det gælder for de fleste virksomheder, at de har en forretningsstrategi for de aktiviteter, virksomheden skal leve af i fremtiden. Denne overordnede forretningsstrategi skulle gerne understøttes af en række specialstrategier. Typiske eksempler på dette er en strategi for udviklingsarbejdet, en beskyttelsesstrategi for nyudviklinger, en strategi for udnyttelse af nyudviklinger, en strategi for videnovervågning eller en strategi for håndhævelse af egne rettigheder. Vigtigheden af sådanne specialstrategier er afhængig af virksomhedens innovation. Eksempelvis er IP-strategier på det bioteknologiske område afgørende for virksomhedens overlevelse, da langsigtet udvikling med stort indtjeningspotentiale giver nogle sårbarheder, som skal følges tæt. Andre typer virksomheder, som er mindre innovationsbaserede, kan i sagens natur være langt mere uafhængige af strategier i relation til IP. Strategi i det røde felt: Der er ingen strategi på IP-området! Virksomheder i dette felt arbejder meget tilfældigt og usystematisk med IP. Det er vigtigt, at virksomheden gør sig klart, hvordan den skal forholde sig til IP. Og får truffet beslutninger, der afspejler virsomhedens forretningsstrategi i IP-strategien. Der bør arbejdes mere med særlig fokus på videnindholdet i det, der arbejdes med, så virksomheden ikke snyder sig selv eller løber ind i en krænkelsessag. Strategi i det gule felt: Vær på vagt! Virksomheden befinder sig på et rimeligt IP-bevidst niveau, men det er vigtigt at komme videre. De væsentligste beslutninger om IP-strategi er truffet, og de mere formelle praktiske forhold er ved at være på plads, dog skal virksomheden generelt arbejde mere med at få indarbejdet IP-strategien. Strategi i det grønne felt: Der er godt styr på tingene - men husk revision! Virksomheden er flot med og meget IP-bevidst, og det er kun hvis der ikke er topscoring, at der er udestående i forhold til denne test. Dog må virksomheden ikke hvile på laurbærrene. Virksomheden skal sikre, at det, der er implementeret eller på vej til at blive implementeret, også gennemgår en årlig revision. Herved sikres opmærksomheden i forhold til aktuelle strategiske udviklinger. Denne revision kan eksempelvis ske samtidig med, at virksomhedens overordnede strategi revideres. Side 4/17

Tema 2. Udviklingsniveau for arbejdet med praktisk styring og praktiske procedurer for IP i virksomheden Baseret på besvarelsen vises grafisk virksomhedens udviklingsniveau når det angår virksomhedens styring og praktiske procedurer i forhold til: Udvikling af nye ideer, beskyttelse af nyudviklinger, udnyttelse af nyudviklinger, krænkelse af andres IP-rettigheder og håndhævelse af egne IP-rettigheder Hvis IP skal håndteres effektivt i en virksomhed, er det en forudsætning, at der er udviklet nogle praktiske administrative procedurer for, hvordan IP behandles i de enkelte ansvarsområder. Eksempelvis er kvalitetsstyring eller Lean-projekter ofte grundlaget for styring af IP i både udviklingsarbejdet og i arbejdet med at udnytte nyudviklinger. IPR-porteføljestyring, fx styring af frister under behandlingen af en patentansøgning eller betaling af gebyrer, hører hjemme her. Procedurearbejdet i det røde felt Advarsel: Meget kan gå galt! Virksomheden arbejder meget uformelt, og det praktiske arbejde med IP kan være ret flydende. Der er klart behov for at sætte mere struktur på IP-arbejdet. Der bør arbejdes mere med særlig fokus på videnindholdet i det, virksomheden arbejder med, så den ikke snyder sig selv. Ofte mangler der overblik. Det er vigtigt, at der er tænkt over, hvordan medarbejderne skal forholde sig til det praktiske arbejde. Skal der fx. underskrives en hemmeligholdelsesaftale, når der samarbejdes med eksterne? Er der procedurer, så betalingsfrister og besvarelsesfrister overholdes i IP-rettighedssager? Procedurearbejdet i det gule felt: Vær på vagt! Virksomheden befinder sig på et rimeligt IP-bevidst niveau, men der er stadig grundlag for forbedringer. De mere formalistiske forhold er ved at være på plads, dog skal virksomheden generelt arbejde mere med implementeringen. De væsentligste IP-relevante beslutninger er truffet, men det kniber med at få procedurerne indarbejdet, så de virker i det daglige. Procedurearbejdet i det grønne felt: Virksomheden er meget IP-bevidst. I forhold til praktisk styring og praktiske procedurer skal der løbende ske opfølgning, så opmærksomheden er sikret i forhold til aktuelle praktiske udviklinger i virksomheden. Måske kan der opnås udbytte ved at sætte fokus på incitamenter for skabelse af ny viden? Side 5/17

Tema 3. Udviklingsniveau for ressourcer, kompetencer og organisering af IP-arbejdet i virksomheden Baseret på besvarelsen vises grafisk virksomhedens udviklingsniveau, når det angår virksomhedens ansvar og kompetence i forhold til: Udvikling af nye ideer, beskyttelse af nyudviklinger, udnyttelse af nyudviklinger, krænkelse af andres IP-rettigheder og håndhævelse af egne IP-rettigheder. Nogle virksomheder - typisk de store innovative - har særlige organisatoriske enheder, der tager sig af fx udvikling, patentering, markedsstrategi og markedsføring, juridiske forhold, herunder krænkelse og håndhævelse. Herved opnås klare ansvarsforhold, og der sker en kompetencemæssig specialisering. I små virksomheder ligger ansvaret for alle disse IP-forhold tit hos en person - måske virksomhedsejeren. Her er der fare for, at andre og måske mere presserende opgaver opprioriteres, så de generelt mere langsigtede IP-opgaver glemmes. Derfor bør virksomheden overveje, om den har de nødvendige kompetencer, eller om den med fordel kan trække på eksterne specialister, fx advokater og IP-rådgivere. Det er vigtigt for en virksomhed, at den har den mest grundliggende viden om IPR, dvs patenter, varemærker, designs, brugsmodeller, domænenavne, ophavsret og markedsføringsloven. Både nationalt og internationalt, fx i EU. I forbindelse med eventuel outsourcing er det væsentligt at være bevidst om de helt konkrete aftaler om know how og få dette med i kontrakter. Dette gælder ikke bare ved outsourcing til Indien eller Kina, men også i forhold til nærområdet. Kompetencer og Ansvar i det røde felt: Advarsel: Det er vigtigt, at det er klart, hvem der tager sig af det praktiske arbejde, fx med at indlevere en varemærkeansøgning eller at få udført en analyse af krænkelsesrisikoen. Vær opmærksom på, at den/de der gør det, har de faglige kompetencer og eventuelt et budget, så arbejdet hviler på et fornuftigt grundlag. Kompetencer og Ansvar i det gule felt: Vær på vagt! Virksomheden befinder sig på et rimeligt IP-bevidst niveau, men der er stadig udfordringer. De mere formalistiske forhold er ved at være på plads, dog skal virksomheden generelt arbejde mere med implementeringen. Det kan fx. være, at enkelte medarbejdere skal kompetenceudvikles i forhold til IP-viden og -færdigheder. Kompetencer og Ansvar i det grønne felt: Det ser positivt ud - men husk at sætte nye mål for medarbejderudvikling. Følg med i hvad der sker i IP-verdenen og gennemfør som minimum en årlig revision, så opmærksomheden er sikret i forhold til aktuelle udviklinger i lovgivning eller regelsæt - nationalt og internationalt. Eller måske skal virksomheden vide mere om handel med viden og licensiering? Side 6/17

Tema 4. Udviklingsniveau for opnåede konkrete resultater i virksomheden baseret på IP Baseret på besvarelsen vises grafisk virksomhedens udviklingsniveau, når det angår virksomhedens opnåede konkrete resultater i forhold til: Udvikling af nye ideer, beskyttelse af nyudviklinger, udnyttelse af nyudviklinger, krænkelse af andres IP-rettigheder og håndhævelse af egne IP-rettigheder. Direkte resultater på bundlinien, fx på baggrund af et helt nyt produkt, er rimeligt målbart. Men mange gange sker der løbende videreudviklinger af produkter og services etc, så det ikke er let at måle sammenhængen med bundlinien. Det kan være en god idé at arbejde med estimering af værdiopbygningen i virksomheden, så der trænes i at se sammenhængen mellem den innovative indsats og resultaterne på bundlinien. I et A/S kan der fx. være vigtig erkendelse at få ved at analysere de parametre, der influerer på værdiforskellen mellem aktieværdien og egenkapitalen. Det vil typisk have relation til videnværdierne i virksomheden. Er der en synergigivende sammenhæng mellem indsatsen ved produktudvikling og den overordnede forretningsstrategi, så skulle det gerne give sig udslag i konkrete resultater. Opnåede IP-resultater i det røde felt: Advarsel: I værste tilfælde er virksomheden løbet ind i en krænkelsessag! Og i bedste tilfælde er der i virksomheden en fornemmelse af positive bundlinieresultater baseret på virksomhedens IP og IPR. Det kan være en god ting at skabe synlighed mellem IP-indsats og resultaterne, så det kan afgøres, om der er et fornuftigt forhold mellem cost og benefit. Der bør arbejdes mere med særlig fokus på værdien af den viden, virksomheden arbejder med, så videnværdierne øges og ikke udhules. Opnåede IP-resultater i det gule felt: Synligheden mellem IP-indsats og resultaterne kan der med fordel arbejdes mere med, så virksomhedens værdi som sådan kan øges, ved at virksomheden bliver mere bevidst om de faktorer, der influerer på resultaterne. Tænk også på, om det er muligt at optimere IPR-omkostningerne. Er der andre, der krænker virksomhedens IPR, så overvej, om det kunne være en løsning at give licens i stedet for at bruge ressourcer på en retssag. Opnåede IP-resultater i det grønne felt: Der er godt styr på tingene - men arbejd med øget gennemskuelighed i IP-processerne! Selv om virksomheden er flot med, er det her indsatsen virkelig skal stå sin prøve og udvise resultater. Tænk i værdiskabelse, find sammenhæng mellem IP og bundlinie, og følg op, så opmærksomheden er sikret i forhold til aktuelle strategiske udviklinger. Måske er der nye muligheder i at sætte fokus på handel med viden, dvs. køb eller salg af viden, eller licensiering af ny IP? Side 7/17

Parameter A. Udviklingsniveau for arbejdet med videnudvikling i virksomheden Baseret på besvarelsen vises grafisk virksomhedens udviklingsniveau, når det angår virksomhedens arbejde med videnudvikling, fx udvikling af nye ideer, set forhold til: Strategi, praktiske procedurer, organisering og opnåede resultater af IP. Videnudvikling i en virksomhed drejer sig eksempelvis om udvikling af nye produkter, om videreudvikling af kendte produkter, men også om udvikling af fremstillingsprocesserne, salgsmetoder, levering, service, branding osv. I mange virksomheder arbejdes der med videnudvikling i alle kernefunktioner i virksomheden. Er der en strategi, som er bredtfavnende? Er der procedurer, der understøtter udvikling i alle kerneenhederne? Er der en tværgående organisering, der sikrer, at der er én, der er ansvarlig for at opsamle nye udviklingstiltag - også udover den rene produktudvikling? Er der incitamenter for medarbejderne til at komme med nye ideer? Videnudvikling i det røde felt: Virksomheden må sætte mere struktur i udviklingsarbejdet. Sikre sammenhængen med forretningsstrategien, sørge for at der er fokus på udvikling i det daglige, og arbejde med at få resultater af arbejdet. Måske er der desuden inspiration at hente ved at højne kendskabet til konkurrenternes udviklingsarbejde? Mange oplysninger kan findes frit og lovligt på Internettet, fx på konkurrenternes hjemmesider, eller mere specifikt ved at søge efter de nyeste teknologiudviklinger i patentdatabaser. Videnudvikling i det gule felt: Virksomheden befinder sig på et rimeligt niveau mht IP-viden. I udviklingsarbejdet kan denne viden udnyttes. Find synergien i sammenhængen mellem udviklingsarbejdet og forretningsstrategien. Måske vil en systematisk tilgang til udviklingsarbejdet give fordele og nye muligheder, fx ved at kortlægge og overvåge teknologi og konkurrenter. Videnudvikling i det grønne felt: Der er godt styr på tingene - men husk at holde dampen oppe! Virksomheden er flot med, men det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem forretningsstrategien og udvikling af nyt. Det kan altid forfines. Ofte er de langsigtede udviklingsveje et forsømt område, der bør sikres i god tid, dvs. før konkurrenterne. Andre mulige områder, der kunne få fokus, er opbygning eller forbedring af en incitamentstruktur for udvikling af ny viden. Eller øget samarbejde med eksterne udviklere med helt anderledes kulturbaggrund. Dette kunne tilføre helt nye impulser til skabelsen af ny og original viden i virksomheden. Side 8/17

Parameter B. Udviklingsniveau for virksomhedens arbejde med beskyttelse af IP Baseret på besvarelsen vises grafisk virksomhedens udviklingsniveau, når det angår virksomhedens arbejde med beskyttelse af IP set i forhold til: Strategi, procedurer, organisering og opnåede resultater af IP. Nogle virksomheder, der arbejder med innovation, udtager patenter på deres væsentligste opfindelser, andre virksomheder hemmeligholder deres opfindelser for at beskytte dem mod kopiering. Det kan være svært at give en entydig løsning på hvilken metode, der er bedst. Sandsynligvis findes den bedste beskyttelse i kombinationer af IP-rettigheder, fx patentering, og hemmeligholdelse. Herunder kombinationer af patentering, designbeskyttelse og varemærkeregistrering. Det allervigtigste er dog, at være bevidst om, hvilke muligheder for beskyttelse, der findes, og hvad der tjener virksomheden bedst. En strategi, der understøtter eller giver synergi i forhold til den overordnede forretningsstrategi, kan være guld værd for en virksomhed. I flere og flere virksomheder er der særlige procedurer og en ansvarsfordeling, der på en praktisk måde sikrer en varetagelse af beskyttelsen af nyudviklinger. Systematisk arbejde med IP er en måde at opnå resultater på bundlinien, der har sammenhæng med IP. Vælger virksomheden hemmeligholdelse, skal virksomheden gøre sig klart, hvordan hemmeligholdelse fx af en opfindelse gøres klogt. Bliver opfindelsen direkte eller indirekte afsløret af det produkt virksomheden sælger, så dur hemmeligholdelse ikke. Er der mange, der kender opfindelsen, så er risikoen for at den smutter ud stor. Så det bør kun være få personer, der fx er kontaktligt bundne, der kender opfindelsen. Ellers bør patentering overvejes i stedet. Arbejdet med IP-beskyttelse i det røde felt: Advarsel: Her kan gå meget galt! Der bør arbejdes mere med særlig fokus på videnindholdet i det virksomheden arbejder med, så virksomheden ikke snyder sig selv. Det er tilfældigt, hvilken IP der beskyttes, og hvilken der ikke beskyttes. Typisk er det kun, når der er tid og penge, at der ansøges fx om patent, og ikke en bevidst strategi, der ligger bag. Det er vigtigt, at der gennemtænkes og besluttes en IP-beskyttelsesstrategi. Arbejdet med IP-beskyttelse i det gule felt: Vær på vagt! En bevidst virksomhed har en IP-strategi, der sikrer, at al væsentlig ny IP beskyttes, og at der er en eller flere kvalificerede medarbejdere, der tager sig af denne opgave. Skal der beskyttes eller ikke - en afvejning af cost/benefit vil være på sin plads her. Naturligvis set i langsigtet strategisk lys. Arbejdet med IP-beskyttelse i det grønne felt: Typisk skal der tænkes mere i retning af langsigtet Freedom to operate, hvor virksomhedens udviklingsveje skal sikres. Måske skal der også tænkes mere på at gå fra produktbeskyttelse til konceptbeskyttelse. En egentlig konceptbeskyttelse kan kun fås i USA, men virksomheden kan komme langt - i fx Europa - ved at udnytte flere beskyttelsesveje for at sikre en effektiv beskyttelse, fx en kombination af patentering, designbeskyttelse og varemærkebeskyttelse. Side 9/17

Parameter C. Udviklingsniveau for virksomhedens arbejde med udnyttelse af IP Baseret på besvarelsen vises grafisk virksomhedens udviklingsniveau, når det angår virksomhedens arbejde med udnyttelse af IP set i forhold til: Strategi, procedurer, organisering og opnåede resultater af IP. De fleste virksomheder, der arbejder med videnudvikling, gør det for at kunne udnytte de udviklinger, virksomhederne skaber. Undertiden er det dog sådan, at virksomheden selv sætter en begrænsning for udnyttelsen, fx i form af det plejer vi ikke - eller vi vil selv udnytte. Dermed kan virksomheden ikke se det fulde potentiale i alle de udviklinger, virksomheden har i gang, og går på den måde glip af indtjening. En strategi for IP-udnyttelse kunne derfor typisk indeholde en forretningsmæssig perspektivering af mulighederne for indtjening, ikke bare baseret på virksomhedens ressourcer alene, men også i forhold til eksterne muligheder. Udnyttelse af nyudvikling i alle kernefunktioner i virksomheden kan følges op af arbejdsprocedurer og ressourceorganisering, så der er et effektivt flow fra idéindsamling og produktudvikling til fremstilling, marketing, salg og service. Det kan være vejen til de gode resultater. Et andet perspektiv i udnyttelsen er at udnytte markedet, mens det er der. Markedet kan fx være meget afhængigt af mode eller hurtig teknologisk udvikling, og så kan den mest effektive udnyttelse måske kun ske i samarbejde med andre ved fx at dække markedet hurtigt. Arbejdet med IP-udnyttelse i det røde felt: Advarsel: Her kan spildes mange penge! Når nyudviklinger skal udnyttes bør situationen gennemtænkes: Hvad findes allerede på markedet? Hvad har konkurrenterne på vej? Hvad skal et nyt produkt kaldes? Hvilke rettigheder ligger bag det hele? Tænker virksomheden lokalt eller globalt? Der bør arbejdes med særlig fokus på udnyttelse af videnindholdet i det virksomheden arbejder med, så virksomheden ikke snyder sig selv. Det kan være en god idé at arbejde mere med viden om, hvad konkurrenterne har klar til at sætte på markedet, og så agere på den baggrund. Og få undersøgt rettighederne på markedet inden produktlancering. Arbejdet med IP-udnyttelse i det gule felt: Vær opmærksom på mulighederne! Det er vigtigt at være bevidst om en udnyttelsesstrategi for virksomhedens nyudviklinger. Den skal så også sættes i værk og virke i praksis. Ellers må der ske justeringer. Skal det være effektivt, skal ansvar og opgaver sættes i system. Der bør være planer, fx for markedsføringen. Disse planer bør tage højde for undersøgelser og registrering af varemærke og design. Arbejdet med IP-udnyttelse i det grønne felt: Virksomheden er meget IP-bevidst og ved, hvor vigtig udnyttelsen er for nye produkter på markedet. Men samtidig har virksomheden typisk ikke meget fokus på den værdiopbygning, der sker løbende i virksomheden, dvs virksomheden bliver i sig selv mere værdifuld, fx ved et eventuelt salg. Virksomheden kan med fordel analysere de parametre, fx Side 10/17

branding, der påvirker værdiskabelsen og så sætte en indsats i gang på dem. Side 11/17

Parameter D. Udviklingsniveau for virksomhedens arbejde med at undgå krænkelse af andres IP-rettigheder Baseret på besvarelsen vises grafisk virksomhedens udviklingsniveau, når det angår virksomhedens arbejde med at undgå krænkelse af andres IPR og set i forhold til: Strategi, procedurer, organisering og opnåede resultater af IP. Noget af det mest risikable for virksomheder, der arbejder med udvikling, er at komme til at krænke andres immaterielle rettigheder. De IP-bevidste virksomheder følger med i, hvad konkurrenter arbejder med. Nogle har en overvågning kørende enten af konkurrenterne eller af fx den teknologi, der er væsentlig for virksomheden. Så har den hele tiden fingeren på pulsen, og dermed mindre risiko for at løbe ind i problemer. Så er man bevidst, og har en strategi for hvordan man undgår at krænke andre, og samtidig opnå viden om konkurrenter og teknologi på markedet, så kan der spares penge og tid i forhold til at få pludselige ubehagelige overraskelser i form af Bøh!-breve fra en konkurrent. Desuden er det vigtigt at opbygge virksomhedens IP-kompetence til et niveau, hvor ricici kan gennemskues og undgås. Krænkelse af andres IP i det røde felt: Advarsel: Her kan gå meget galt! Virksomheden befinder sig i et risikoområde. Der bør være særlig fokus på videnindholdet i det, virksomheden arbejder med, dels så virksomheden ikke snyder sig selv, dels så den ikke risikerer at få en krænkelsessag på halsen. En teknologiudviklende virksomhed bør følge konkurrenternes udviklingsarbejde tæt - men også følge med i selve teknologien, fx ved at følge med i patenter på området. På den måde nedsættes risikoen for at løbe ind i krænkelsessager, og som sidegevinst bliver virksomheden opdateret med nyeste viden. Og inden et nyt produkt med et nyt navn lanceres, bør det undersøges om varemærket er i konflikt med andres mærker. Krænkelse af andres IP i det gule felt: Vær på vagt! Krænkelsessager bør undgås. Det er her IP-strategi og praktiske procedurer virkelig står deres prøve og om nødvendigt må justeres. Virksomheden bør følge konkurrenternes udvikling tæt - men også følge med i selve teknologien, fx via patenter, og gennemføre en krænkelsesundersøgelse for et nyt produkt på vej. På den måde nedsættes risikoen for at løbe ind i krænkelsessager, og som sidegevinst bliver virksomheden opdateret med nyeste viden. Et nyt produkt med et nyt navn bør, inden det lanceres, undersøges for om produktnavnet er i konflikt med andres mærker. Krænkelse af andres IP i det grønne felt: Krænkelsessager bør undgås. Det er her IP-strategi og praktiske procedurer virkelig står deres prøve og om nødvendigt må justeres. Virksomheden bør forebygge krænkelser ved at kortlægge de teknologiske områder, virksomheden har strategisk interesse i, så der er "freedom to operate". Og efterfølgende følge med i patenter på området, og følge konkurrenternes udvikling tæt - men også følge med i selve teknologien og få suppleret med en Side 12/17

krænkelsesundersøgelse for et nyt produkt, der er på vej. På den måde nedsættes risikoen for at løbe ind i krænkelsessager, og som sidegevinst bliver virksomheden opdateret med nyeste viden. Et nyt produkt med et nyt navn bør, inden det lanceres, undersøges for, om produktnavnet er i konflikt med andres mærker. Side 13/17

Parameter E. Udviklingsniveau for virksomhedens arbejde med håndhævelse af egne IP-rettigheder Baseret på besvarelsen vises grafisk virksomhedens udviklingsniveau, når det angår virksomhedens arbejde med håndhævelse af egne IP-rettigheder set i forhold til: Strategi, procedurer, organisering og opnåede resultater af IP. Det er vigtigt, at have en strategi for forsvaret eller håndhævelsen af virksomhedens egen IPR. Hvis virksomheden ikke har nogen registrerede rettigheder, er der naturligvis heller intet arbejde med at forsvare dem. Langt de fleste virksomheder har flere immaterielle rettigheder, fx patenter, varemærker, designs eller domænenavne. Nogle virksomheder udvikler produkter, der er beskyttet via ophavsretten, fx software eller møbler. De er en del af virksomhedens eksterne udtryk eller brand. Derfor er det vigtigt at forsvare disse rettigheder mod andres kopiering eller andre former for misbrug. Nogle virksomheder slår hårdt og konsekvent ned på alle forsøg på kopiering, andre graduerer indsatsen til særlige kerneprodukter eller primære brands, og spilder så ikke ressourcer på "småting". Umiddelbart er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan virksomheden vil agere overfor krænkere, så virksomheden er forberedt, hvis det skulle ske. Dvs. at virksomheden har en klar strategi - og der er truffet beslutning om, hvem der på kvalificeret måde tager sig at problemstillingen. Og derfor også har en realistisk formodning om, hvad resultatet af anstrengelserne vil blive. Blandt de nyeste muligheder er at tegne en forsikring, så selv mindre virksomheder har en mulighed for at sagsøge store uden at risikere at gå fallit eller strække våben i en større sag. Et konstruktivt perspektiv er at se en krænkende virksomhed som en kundemulighed og indgå en licensaftale med den. Håndhævelse af egen IPR i det røde felt: Enten har virksomheder, der scorer i dette felt, ingen IPR at forsvare, eller også bliver de meget overraskede, hvis der sker en krænkelse. Hvad skal virksomheden gøre? Hvor kan virksomheden få hjælp og støtte etc. Der er flere ting at tage stilling til, og tiden går - virksomheden er under pres. Så det er meget relevant at have gennemtænkt en håndhævelsessituation - så virksomheden er beredt til hurtig handling. Håndhævelse af egen IPR i det gule felt: Virksomheder, der scorer i dette felt, har sædvanligvis gjort sig tanker om mulige situationer, hvor der skal ske håndhævelse, men ikke truffet alle beslutninger eller opbygget procedurer og sikret en klar ansvarsfordeling. Der bør derfor arbejdes med af få disse mere formelle forhold på plads. Måske er det en god idé at opstille flere mulige relevante scenarier og tage stilling på den baggrund. Og så skal virksomheden generelt arbejde mere med implementeringen. Håndhævelse af egen IPR i det grønne felt: Der er godt styr på tingene. Virksomheder, der scorer i dette felt, har måske været ude for en krænkelse tidligere, og Side 14/17

ved hvad de vil gøre eller gøre bedre i forhold til sidste gang. Måske skal det nu overvejes, om der fremover skal tænkes i at vende krænkere til kunder? På den måde kan man ofte undgå krig og opnå løbende royalties i stedet. Side 15/17

Her har du dine svar i testen: Tema 1. Udviklingsniveau for virksomhedens arbejde med IP-strategi og videnudvikling A. Udvikling/Skabelse af ny viden. Har virksomheden lagt en strategi for udvikling af nye produkter, services eller nye, innovative måder at arbejde på? B. Beskyttelse af nyudviklinger. Har virksomheden tænkt over, om den skal sikre sig ejendomretten til sine nyudviklinger, fx via et patent, varemærke eller designbeskyttelse, eller benytte andre strategier som fx hemmeligholdelse til beskyttelse af virksomhedens nyudviklinger? C. Udnyttelse af nyudvikling. Har virksomheden lagt en strategi for, hvordan dens nyudviklinger kan udnyttes på markedet, mens der er et markded for det? D. Krænkelse af andres immaterielle rettigheder. Har virksomheden en strategi for at undgå krænkelsessager? E. Håndhævelse af egne immaterielle rettigheder. Har virksomheden tænkt over, hvordan den forsvarer sine rettigheder? Er der en særlig strategi, der tager højde for det? Tema 2. Udviklingsniveau for arbejdet med praktisk styring og praktiske procedurer for IP i virksomheden F. Udvikling/Skabelse af ny viden. Hvilke procedurer har virksomheden for at styre de innovative tiltag? Er der en mere tilfældig tilgang, eller er der særlige procedurer for udviklingsarbejdet? G. Beskyttelse af nyudviklinger. Har virksomheden specifikke procedurer for, hvordan det udviklede bliver sikret, så nye opfindelser eller varemærker registreres i tide? Er der specifikke procedurer, der sikrer, at hemmeligheder ikke smutter ud? Ved medarbejderne fx hvad de må sige/vise, og hvad de ikke må sige/vise? H. Udnyttelse af nyudvikling. Er der specifikke procedurer for, hvordan udnyttelsen af det udviklede sker, fx ved en effektiv og målrettet markedsføring, eller ved målrettet søgning efter handelspartnere? I. Krænkelse af andres immaterielle rettigheder. Har virksomheden specifikke procedurer, der sikrer, at andres rettigheder ikke bliver krænket - og dermed minimerer risikoen for dyre retssager? J. Håndhævelse af egne immaterielle rettigheder. Har virksomheden afklaret, hvordan dens rettigheder skal forsvares? Skal alle krænkelser forfølges? Er der nogle rettigheder, der er særligt vigtige at håndhæve? Er der forskel på, om krænkelsen sker på et nøglemarked eller et Side 16/17

perifært marked? Ved virksomheden, hvem der konkret skal agere på krænkelser? Tema 3. Udviklingsniveau for ressourcer, kompetencer og organisering af IP-arbejdet i virksomheden K. Udvikling/Skabelse af ny viden. Er der udpeget medarbejdere, der arbejder med udvikling af innovative tiltag i virksomheden? L. Beskyttelse af nyudviklinger. Er der udpeget medarbejdere, som arbejder med beskyttelse af virksomhedens innovative tiltag? M. Udnyttelse af nyudvikling. Er der udpeget medarbejdere, som arbejder med udnyttelsen af det udviklede? N. Krænkelse af andres immaterielle rettigheder. Er der udpeget medarbejdere, der har ansvaret for at agere, hvis der dukker en krænkelsessag op? O. Håndhævelse af egne immaterielle rettigheder. Er det klart på forhånd, hvem i virksomheden, der står med ansvaret for at forsvare virksomhedens rettigheder? Tema 4. Udviklingsniveau for opnåede konkrete resultater i virksomheden baseret på IP P. Udvikling/Skabelse af ny viden. Har virksomheden opnået resultater, fx nye produkter eller services, baseret på virksomhedens egne innovative tiltag? Q. Beskyttelse af nyudviklinger. Har virksomheden opnået resultater baseret på virksomhedens registrerede IP, fx royalties fra patenter eller varemærker, eller fx stå styrket på et marked? NB. Bemærk, at spørgsmålet omhandler registrerede rettigheder. R. Udnyttelse af nyudvikling. Er der opnået økonomiske resultater, fx øget salg eller overskud, baseret på virksomhedens egne innovative tiltag? NB. Bemærk at spørgsmålet omhandler virksomhedens viden generelt. S. Krænkelse af andres immaterielle rettigheder. Har virksomheden indgået fx en ny samarbejdsaftale eller en ny licensaftale på baggrund af, at den har krænket andres rettigheder? T. Håndhævelse af egne immaterielle rettigheder. Er der opnået positive økonomiske resultater, fx i form af erstatning, royalties eller licens- og/eller samarbejdsaftaler ved håndhævelse af egne IP-rettigheder? Side 17/17