At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes



Relaterede dokumenter
Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Kasse- og regnskabsregulativ

Finansiel politik for Region Syddanmark

Ansvar Økonomichefen har ansvaret for, at retningslinjerne i denne strategi følges. 1 Borgmester, 1. viceborgmester, kommunaldirektør, socialdirektør

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

Formål. Likviditetsstrategi. Finansieringsstrategi. Beslutningskompetencer

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Februar Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

1 Der er her tale om forholdet mellem et rimeligt afkast og kommunens forpligtelse til, at investere i aktiver med lav risiko for tab.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Finansiel politik Stevns Kommune

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Bestyrelsen Bilag Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Politik for styring af finansielle dispositioner

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

FINANSIEL STRATEGI. Vesthimmerlands Kommune

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Kasse- og regnskabsregulativ

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Økonomisk politik og Finansiel styring

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Bilag til Kasse- & Regnskabsregulativet. Strategi for aktiver og passiver Bilagsnr Godkendt af Kommunalbestyrelsen:

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel Strategi Syddjurs Kommune

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansiel politik

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018

Af Odder Kommunes vision for fremgår det, at der i Odder Kommune

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Bornholms Regionskommune

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Lemvig Kommunes finansielle politik

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

ØDF-ÅRSMØDE Workshop Handel med finansielle instrumenter

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Senest ajourført d /186, lb.nr Bilag nr. 3a HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235

1. Aktivssiden (likvide midler)

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?

Faaborg-Midtfyn Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Frederiksberg Kommune

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Notat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune

Gældspleje og finansielle instrumenter

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Frederiksberg Kommune

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne).

Transkript:

Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug for den løbende håndtering af kommunens finansielle portefølje, det vil sige låne- og leasingportefølje. Leasing politik /-strategi er beskrevet i bilag 25. Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Kalundborg Kommunes finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder en evt. obligationsbeholdning (aktivpleje) og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. Strategien har endvidere til formål at sikre, at Kalundborg Kommune har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens aktiv- og passivside. Målet er optimering af afkast/risikoforholdet på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger indenfor de nedennævnte rammer i nærværende strategi, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune. Den finansielle strategi vil løbende blive revideret i takt med udviklingen i de finansielle markeder og kommunens vurdering af finansiel risiko, dog minimum en gang om året i forbindelse med kommunens regnskabsaflæggelse. På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt. Herunder også lån optaget af selvejende institutioner. Formålet med leasingstrategien er, som beskrevet i bilag 25, at sikre, At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes politisk. At der skabes et overblik over de samlede leje- og leasingforpligtigelser. At Kommunen overholder Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånebekendtgørelse samt vejledningen til denne. Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde den 25. juni 2008, punkt 1 1/7

At området administreres hensigtsmæssigt eksempelvis ved udnyttelse af aftaler om fælles indkøb og finansiering. At Kommunen opnår økonomisk og juridisk sikkerhed omkring leje- og leasingaftaler. Samlet skal den kombinerede risikoprofil for kommunens låneportefølje og leasingportefølje falde indenfor rammerne af Risikomodel, som beskrevet nedenfor. Likviditetsstrategi Poster der omfatter likviditetsstrategien er på aktivsiden de likvide aktiver. Kalundborg Kommune ønsker at afkastet på overskydende likviditet placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst mulig indenfor strategiens rammer Kommunerne har iflg. styrelsesloven mulighed for at investere deres kapital i følgende typer værdipapirer fra lande/valutaer i EU/EØS: Aftaleindskud Statsobligationer Skatkammerbeviser Realkreditobligationer Investeringsbeviser Kalundborg kommune kan indgå porteføljeaftaler med samarbejdspartnere som efter nærmere aftale får stillet et beløb til rådighed for en periode på 1 år ad gangen. Alle udtrækninger og renter skal genplaceres. Varigheden på porteføljen må maksimal være 4 år. Afkastet på porteføljen holdes op mod en benchmark sammensat af 75 % danske obligationer og 25 % europæiske obligationer. Samtidig holdes afkastet på porteføljen op mod forrentningen på kommunens kassekredit (indlånsforrentningen eller udlånsforretningen ved træk på kassekreditten). Beslutningskompetence Økonomichefen bemyndiges til at placere overskudslikviditet i.f.t. ovennævnte regler samt at indgå porteføljemanagementaftaler. Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde den 25. juni 2008, punkt 1 2/77

Finansieringsstrategi Beslutningskompetencer Beslutningen om optagelse af lån (jf. styrelseslovens 41), løbetid, afdragsform og lånebeløbets størrelse træffes af kommunalbestyrelsen. Beslutning om de konkrete lånevilkår og omlægning af lån træffes af borgmesteren eller viceborgmesteren i forening med kommunaldirektøren eller økonomichefen inden for strategiens rammer. Omlægning af porteføljen baseres på rådgivning fra ekstern rådgiver. Fast og variabel rente. Kommunen har mulighed for at optage såvel fast som variabel forrentet finansiering og kan omlægge både til fast og variabel finansiering. Variabelt forrentede lån må udgøre op til 100 % af den samlede låneportefølje. I tider med lav rente og udsigt til rentefald øges andelen af variable lån, mens der åbnes mulighed for at andelen af variable lån kan nedsættes i tider med udsigt til rentestigning af mere permanent karakter. Udbud af lån Når det drejer sig om mindre og kortvarige lån samt kassekreditter, store og langfristede lån indhentes der tilbud fra KommuneKredit samt minimum et andet større finansieringsinstitut i henhold til enhver tid gældende regler for udbudsforretninger. Løbetider Valg af løbetider fastlægges konkret i hvert tilfælde af kommunalbestyrelsen på grundlag af en vurdering af kommunens langvarige økonomiske situation og efter en vurdering af det lånefinansierede aktivs levetid. Afdragsprofilen fastlægges ud fra samme principper. Valuta På grundlag af den fastkurspolitik, som Danmarks Nationalbank fører, vurderes det fordelagtigt at basere en del af finansieringen på en af de lavt forrentede europæiske valutaer. Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i CHF. Lån kan optages i CHF, hvis rentebesparelsen overstiger 1,30 % -point p.a. og andelen kan maksimalt udgøre 30 % af den samlede låneportefølje ekskl. ældreboliglån. Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i EUR. Lån kan optages i EUR, hvis rentebesparelsen overstiger 0,15 % -point p.a. og andelen kan maksimalt udgøre 20 % af den samlede låneportefølje ekskl. ældreboliglån. I de tilfælde hvor rentebesparelsen er under det angivne niveau optages ikke valutafinansiering. Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde den 25. juni 2008, punkt 1 3/77

Reglerne kan sammenfattes således: Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 50 % - 100 % EUR Over 0,15 % 0 % - 20 % CHF Over 1,30 % 0 % - 30 % Finansielle instrumenter Kommunen kan i henhold til lånebekendtgørelsen kapitel 2, 11, stk. 3-5 anvende finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsforpligtelser vedrørende kommunens gæld. De instrumenter, der kan anvendes i Kalundborg Kommune, er: FRA (Fremtidig Rente Aftale) Caps og floors Rente- og valutaswaps Valutatermins- Forretninger Køb af valutaoptioner Køb af renteoptioner Til forklaring af ovennævnte instrumenter se nedenstående bilag 1 til Kalundborg Kommunes lånepolitik. Modpartsrisiko Rente- og valutasikringsinstrumenter er finansielle produkter, der indebærer en risiko for tab i de tilfælde, hvor modparten i aftalen ikke kan opfylde sine forpligtelser f.eks. på grund af konkurs. Kommunen kan kun indgå swap-aftaler og valutaterminsforretninger med finansielle institutioner, der som minimum har en kreditvurdering på minimum A1 hos Moodys eller A+ hos Standard & Poors eller er medlem af Finansrådet. Valg af metode til omlægning af lån. Lån kan omlægges ved: indfrielse af det gamle lån og optagelse af et nyt lån Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde den 25. juni 2008, punkt 1 4/77

ved at der udfærdiges en allonge til det eksisterende gældsbrev ved indgåelse af en swap. Valg af metode til omlægning afhænger af, hvilken lånetype, der skal omlægges (konverterings-mulighed m.v.). Endvidere indgår en vurdering af, hvad der administrativt er mest hensigtsmæssigt i den givne situation. Risikomodel Ovenstående kan sammenfattes i en risikomodel for Kalundborg Kommune: Valuta andel 0 % - 50 % Variabel rente andel 0 % - 100 % Finansielle instrumenter Konverterbare obligationer Fastforrentede aftalelån Variabelt forrentede lån Lån i CHF og EUR Simpel rente swap Simpel valuta swap Caps og floors Valutaterminsforretninger FRA (Fremtidig Rente Aftale) Køb af valutaoptioner Køb af renteoptioner Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde den 25. juni 2008, punkt 1 5/77

Bilag 1 til Kalundborg Kommunes lånepolitik FRA Med en FRA (Fremtidig Rente Aftale - renteterminsforretning) er det muligt, at lægge renten fast i en periode på et variabelt forrentet lån, og dermed sikre lånet mod en rentestigning i aftaleperioden. Eksempel: En kommune har optaget et lån, der forrentes med udgangspunkt i 3 måneders CIBOR Copenhagen InterBank Offered Rate (den rente bankerne i Danmark låner ud til hinanden fastsat udfra udbud og efterspørgsel). Der forventes stigende, korte renter i markedet, og kommunen ønsker derfor at fastlåse renten i den kommende 3 måneders renteperiode. Derfor indgår kommunen en FRA. Caps og Floors Caps og Floors er rentesikringsinstrumenter, der også anvendes i tilknytning til variabelt forrentede lån. En Cap lægger et loft over den rente, der skal betales på lånet. Modsat udgør et Floor et gulv for den rente, der skal betales på lånet. Caps og Floors er med andre ord en forsikring for stigende/faldende renter. Loftet og gulvet samt aftalens løbetid kan frit vælges. Caps og Floors kan kombineres i f.eks. i en no-cost collar aftale, hvor kommunen køber en forsikring mod stigende renter (Cap) og samtidig sælger - eller giver afkald på rentefald under et givent renteniveau. Resultatet er et bånd, hvor renten på lån kun kan bevæge sig det vil sige, at kommunen både kender den minimale og maksimale rente, der vil skulle betales på lånet. Der betales en præmie for indgåelse af Caps og Floors, der normalt betales ved aftalens indgåelse. Præmien beregnes som hovedregel som en procentandel af hovedstolen. Alternativt kan præmien betales løbende. Rente- og valutaswaps En swap er et meget fleksibelt instrument, der kan anvendes til omlægning af et lån i hele eller en del af løbetiden. Med en swap kan et lån med fast rente omlægges til variabel rente og omvendt og eventuelt også til en anden valuta. Rent praktisk sker der det, at to parter bytter betalingsforpligtelser. Eksempel: En kommune har optaget et fast forrentet lån, hvor kommunen betaler en årlig rente på 5 %. Lånet ønskes omlagt til et variabelt lån med 3 måneders renteperioder. Kommunen indgår derfor en swapaftale, hvor kommunen modtager den faste rente, der skal betales på lånet. Til gengæld betaler kommunen en variabel rente på 3 måneders CIBOR. Swaps er også et velegnet instrument til omlægning af lån, der har særlige indfrielsesvilkår eller er inkonverterbare. Fordelen består Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde den 25. juni 2008, punkt 1 6/77

heri, at et lån, der kun vanskeligt eller umuligt kan indfris, kan omlægges, uden at det er nødvendigt, at realisere et valuta- eller kurstab. Valutaterminsforretninger Valutaoptioner Renteoptioner En valutaterminsforretning er en forpligtende aftale mellem to parter om levering af valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. Valutaterminsforretninger kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende ydelsesbetalinger. En option er en ret men ikke en pligt til at købe valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. For denne ret betales en præmie. Optioner kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende ydelsesbetalinger. En option er en ret men ikke en pligt til at fastlægge renten på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. For denne ret betales en præmie. Optioner kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende renteperioder. Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde den 25. juni 2008, punkt 1 7/77