2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution samt overgange fra daginstitution til skole o Ledelse o Forældresamarbejde
Indhold Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet... 1 Læringsmiljøer... 2 Inklusion... 3 Tidlig forebyggende indsats... 4 Overgange fra dagpleje til daginstitution samt overgange fra daginstitution til skole... 5 Ledelse... 6 Forældresamarbejde... 8 Udviklingen af kvalitetsstandarden har taget sit udgangspunkt i følgende: Dagtilbudsloven: Pejlemærker fra projekt "Fremtidens Dagtilbud" Kommunens politikker og strategier: Sammenhængende børnepolitik Udviklingsstrategi Sundhedspolitik Aftalemål og koncernmål Kravspecifikation for læreplaner i dagtilbud Inspiration fra kommunens dagtilbud: Ledere, daglig ledere og souschefer fra private, selvejende, kommunale institutioner samt landsbyordninger Tilfredshedsundersøgelse for forældre, medarbejdere og ledere Kvalitets- og tilsynsrapporterne fra gennemførte tilsyn i 2013 Indikatormateriale fra inklusionskurser
Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Faaborg-Midtfyn Kommune har et stærkt fokus på at levere bedst mulig kvalitet inden for en stadig snævrere økonomisk ramme. Det kræver, at vi som kommunal virksomhed arbejder målrettet for at prioritere ressourcerne rigtigt i god overensstemmelse med kommunens politiske målsætninger. I målsætningen for den dialogbaserede aftale for 2014 "Fortsat styrkelse af kvaliteten af dagtilbudsområdet" fremgår det: "Under henvisning til kommunens styreform er det netop kvaliteten af de politisk fastlagte mål og succeskriterier, der sikrer en tilstrækkelig politisk styring af området. Der bør derfor arbejdes med en tydeligere politisk kravstilning, f.eks. i form af en kvalitetsstandard. En klargørelse af de politiske forventninger til indholdet af tilbuddene vil være et vigtigt fundament for administration og tilsyn på området efterfølgende." På den baggrund har Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn i samarbejde med ledere, bestyrelse og personale for kommunale og selvejende institutioner samt landsbyordninger udarbejdet en kvalitetsstandard for at fremme en fortsat styrkelse af kvaliteten på dagtilbudsområdet. Med inddragelse af tre kvalitetsperspektiver faglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og brugeroplevet kvalitet og med involvering af flere interessenter sikrer vi, at de relevante kvalitetselementer tilgodeses. Dette sker med henblik på at opnå en balance, hvor den offentlige velfærdsydelse har en høj kvalitet, hvor borgerne er tilfredse med indsatsen, og hvor midlerne anvendes mest effektivt inden for de givne rammer. Faglig kvalitet handler om hvordan det fagprofessionelle kommer til udtryk, og er baseret på indikatorer og standarder for kvalitet i kerneydelsen. Organisatorisk kvalitet er baseret på en opfattelse af, at kvalitet kræver styring, kortlægning og systematisk udvikling af fx arbejdsprocesser. Brugeroplevet kvalitet er baseret på måling eller evaluering af, hvordan brugeren oplever ydelser og resultater. Måling af kvalitet i dagtilbuddene skal bidrage til, at der kan ske en systematisk kvalitetsudvikling, både i det enkelte dagtilbud og på det samlede dagtilbudsområde. Hermed opnås en større viden om resultaterne af arbejdet resultater, der kan anvendes i de pædagogiske drøftelser om videre udvikling. Kvalitetsstandarden udarbejdes inden for følgende områder: Læringsmiljøer Inklusion Tidlig forebyggende indsats Overgang fra dagpleje til daginstitution samt overgange fra daginstitution til skole Ledelse Forældresamarbejde 1
Læringsmiljøer Målet er at skabe udviklende læringsmiljøer i kommunens dagtilbud, der giver rum til leg, læring og udvikling af børn. At dagtilbuddet har en synlig struktur og organisering At dagtilbuddets praksis skal være planlagt, og strukturen skal fremgå af eksempelvis årshjul, månedsplan eller lignende. At dagtilbuddet har en klar organisering, af det daglige arbejde At dagtilbuddets praksis skal afspejle en bevidst organisering, dvs. klare roller mellem de ansatte og klare aftaler om, hvem der gør hvad. At dagtilbuddet målsætter aktiviteter begrundet i faglig viden At der kan fremvises eksempler på planlagte aktiviteter, hvor det fremgår, hvilke sammenhænge, læringsmål, aktivitetstegn, metoder og evalueringer der anvendes. At dagtilbuddet har en systematisk dokumentations- og evalueringskultur At den systematik, der er valgt i forhold til evaluering og dokumentation, er beskrevet. At dagtilbuddet har udarbejdet læreplan efter kravspecifikationen At det er beskrevet, hvordan de 6 læreplanstemaer, børnemiljøvurderingen og børn med særlige behov indgår i praksisbeskrivelser af vokseninitierede aktiviteter, børnekultur og hverdagsrutiner. At dagtilbuddet, i forbindelse med forældresamtale, opstiller læringsmål for det enkelte barn med fokus på progression samt evaluerer den hidtidige indsats. At læringsmål sammenholdes med trivsel og udviklingsmål for det enkelte barn. At det kan dokumenteres, at der anvendes metoder til at belyse barnets progression (eksempelvis indsatsplaner, TRAS, vækstmodel, sprogvurdering, Howard Gardner, LP, skolemodenhedstest, SMTTE). Der er tydelige læringsmål for de fysiske rammer ude og inde At dagtilbuddet har nedskrevet læringsmål for rummenes funktion ude og inde, der udfordrer børnenes nysgerrighed, fantasi, bevægelse, koncentration, og som giver børnene mulighed for fordybelse. At de fysiske rammer ude og inde er så fleksible, at de kan ændres i forhold til den aktuelle børnegruppe. 2
Inklusion Målet er at udvikle almenområdet, så flest mulige børn og unge gennem lokal indsats, samarbejde og fællesskaber inkluderes i nærmiljøet. At dagtilbuddet arbejder med inkluderende fællesskaber og relationer gennem en systemisk tilgang At dagtilbuddets praksis skal afspejle et systematisk fokus på, hvordan struktur, relationer og imødegåelse af mobning understøtter det enkelte barn og gruppens udvikling, trivsel og læring. At dagtilbuddet tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, behov og kompetencer At det kan dokumenteres, at der anvendes metoder til at belyse barnets ressourcer, behov og kompetencer (eksempelvis indsatsplaner, TRAS, vækstmodel, sprogvurdering, Howard Gardner, LP, skolemodenhedstest, SMTTE). At det tillige fremgår, hvordan barnet inkluderes. At dagtilbuddet arbejder med en anerkendende tilgang At forældrene oplever en anerkendende tilgang i kommunikationen hos de voksne. At dagtilbuddet målrettet anvender de udlagte ressourcer, til at understøtte indsatser i forhold til inklusion og tidlig forebyggende arbejde At det fremgår af dokumentationen i det økonomiske ledelsestilsyn, at midlerne anvendes til støtteforanstaltninger efter dagtilbudsloven 4, stk. 2, jf. vejledningen for regnskabet og indsatsplanerne. At dagtilbuddet inddrager forældrene i arbejdet med inklusion generelt og i forhold til det enkelte barn At dagtilbuddet formidler til forældrene, hvordan det går i børnegruppen. At dagtilbuddet kan fremvise, på hvilken måde forældrene aktivt er inddraget i arbejdet med inklusion, og hvad der forventes af dem (eksempelvis på forældremøder, Mary Fonden). At det er beskrevet for forældrene, hvordan der helt konkret arbejdes med inklusion i forhold til deres barn, og hvilke begrundelser der ligger bag. 3
Tidlig forebyggende indsats Tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse bliver forstået sådan, at der i forhold til barnet og familien kan sættes ind med støtte eller vejledning i forhold til et aktuelt problemområde. Det gælder pædagogisk, socialt, adfærd, sundhed eller undervisning. Tidlig indsats sker, inden problemerne vokser sig store og uoverskuelige og ikke længere kan løses alene med lokale ressourcer. At dagtilbuddene arbejder ud fra den Sammenhængende Børnepolitik At dagtilbuddet følger Handleguidens retningslinjer. At dagtilbuddet arbejder struktureret og systematisk omkring børn med særlige behov At der i samarbejde med forældrene er udarbejdet en indsatsplan for barnets videre udvikling. At forældrene inddrages aktivt i arbejdet med indsatsplanen. At dagtilbuddet tidligt inddrager forældrene i arbejdet med den forebyggende indsats i forhold til det enkelte barn At dagtilbuddet har en fast struktur for forældresamtaler og forældremøder. At dagtilbuddet informerer om samarbejdet og kommunikationen med de tværfaglige samarbejdspartnere, både generelt og specifikt i forhold til børn med særlige behov At institutionens formidling af det tværfaglige samarbejde er tilgængelig på eksempelvis: digitale medier, hjemmeside eller intranet. At dagtilbuddet inddrager de tværfaglige samarbejdspartnere til vejledning, sparring m.v. At det fremgår af samarbejdsaftalen indgået med PP (Pædagogisk- Psykologisk afdeling), på hvilken måde samarbejdet tilrettelægges. At det kan dokumenteres, hvor mange lokalmøder der er afholdt. 4
Overgange fra dagpleje til daginstitution samt overgange fra daginstitution til skole Målet er at sikre en optimal og tryg start for det enkelte barn. Det skal ske ved at skabe lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende overgange. At dagpleje, dagtilbud og skole sikrer en optimal og tryg overgang for det enkelte barn Det skal ske ved at skabe lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende overgange fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole At dagpleje og daginstitution i lokalområdet har udarbejdet en beskrivelse af overgang fra dagpleje til daginstitution. At dagtilbud og skole i lokalområdet har udarbejdet en beskrivelse af overgang fra dagtilbud til skole. At det enkelte dagtilbud har en bevidst plan for, hvilket skriftligt materiale der skal følge barnet fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole. At beskrivelserne af overgangene evalueres 1 gang årligt. At det gennem skolernes årlige brugerundersøgelse fremgår, at tilfredsheden med overgangen fra dagtilbud til skole er stigende. At dagpleje, daginstitution og skole i lokalområdet har skabt rammer for, at børn med behov for særlig støtte fortsat kan få denne støtte under og efter overgangen At der i beskrivelserne for overgangene skal fremgå, på hvilken måde overdragelsen og støtten skal foregå i forhold til børn med særlige behov (jf. årshjulet ). At forældrene er inddraget i overgangene omkring det enkelte barn At der i beskrivelserne for overgangene skal fremgå, på hvilken måde forældrene er inddraget. 5
Ledelse Ifølge dagtilbudsloven er lederen pædagogisk og økonomisk ansvarlig for dagtilbuddet. Fra "Faaborg-Midtfyn Kommune som organisation": "Som leder i Faaborg-Midtfyn Kommune har du et ansvar for den del af vores organisation, som du er leder for. Rammen for din opgave er defineret i den aftale, som er godkendt af det politiske udvalg på dit fagområde. Derudover er der en række spilleregler, som du skal følge som leder i Faaborg-Midtfyn Kommune. Spilleregler, der sikrer, at Faaborg-Midtfyn Kommune står stærkt som samlet organisation. En af de rammer, der er defineret for dit lederskab, er vores værdier. Du har som leder ansvar for at udleve vores værdier og sikre, at dine medarbejdere gør det samme. Med en økonomisk virkelighed, hvor rammerne til tider kan virke noget stramme, er vi som kommune dybt afhængige af såvel dine som dine medarbejderes kompetencer, erfaringer, engagement og kreativitet. Sammen har vi den fornemme opgave at omsætte vores borgeres skattekroner til serviceydelser, som giver mest mulig værdi for så mange som muligt." "Som aftaleholder har du et selvstændigt ansvar for at lede dit personale, overholde dit budget og vedtagne kvalitetsstandarder samt yde den bedst mulige service inden for disse rammer." At ledelsen arbejder målsættende med klare mål for dagtilbuddets kvalitetsudvikling At der er beskrevet tydelige udviklingsmål for udviklingen af kvaliteten i dagtilbuddet. At det fremgår af en tids- og handleplan, hvordan der arbejdes med de enkelte mål. At ledelsen tydeliggør politiske mål, lovgivning og rammer og skaber sammenhæng til dagtilbuddets mål og opgaveløsning At det fremgår af referat fra personalemøde, at lovgivning, mål og rammer løbende er drøftet på personalemøder. At ledelsen er tydelig i krav og forventninger til personalets opgaveløsning og kompetenceudvikling At man på MUS-samtaler følger op på, om den enkelte medarbejder er klar over ledelsens forventninger og krav til opgaveløsningen. At der arbejdes systematisk med, at personalet har de rette kompetencer som matcher opgaveløsningen. At der er udarbejdet kompetenceplan for den enkelte medarbejder, evt. gennem MUS-konceptet. 6
At ledelsen skaber rammer for et samarbejde om understøttelse af personalets engagement og arbejdsglæde At medarbejderne er inddraget i udviklingen af den pædagogiske kvalitet og praksis. At medarbejderne har mulighed for sparring og systematisk refleksion. At det opleves, at der i samarbejdet mellem ledelse og personale er skabt rammer for understøttelse af personalets engagement og arbejdsglæde. At roller og opgavefordeling i ledelsesstrukturen er klart defineret At roller og opgavefordeling i ledelsesstrukturen er beskrevet. 7
Forældresamarbejde I dagtilbudsloven er det præciseret, at indsatsen over for det enkelte barn skal ske i samarbejde med barnets forældre, da det er forældrene, som har hovedansvaret for barnets udvikling. Det er et lovkrav, at forældrene har indflydelse på dagtilbuddet gennem en forældrebestyrelse. At ledelsen arbejder systematisk og struktureret i forhold til bestyrelsen At der er udarbejdet et årshjul for bestyrelsens arbejde, hvor der er fastsat datoer og forventet indhold til møderne (eksempelvis drøftelse af principper, mål for udvikling, budget, læreplaner, generalforsamling, pædagogiske temaer, arrangementer, dialogbaserede aftaler, forældremøder, høringer). At institutionens formidling af systematikker og struktur er tilgængelig på eksempelvis digitale medier, hjemmeside eller intranet. At dagtilbuddet generelt arbejder systematisk og struktureret i forhold til forældresamarbejdet At der er udarbejdet beskrivelse af procedurer for introduktion af børn, forældresamtaler, møder, arrangementer samt krav og forventninger til samarbejdet. At dagtilbuddet sikrer den nødvendige kommunikation til forældrene omkring det enkelte barn og gruppen At dagtilbuddet og forældrene har afstemt, hvordan den daglige kommunikation tilrettelægges. At dagtilbuddet om nødvendigt tilbyder forældresamtaler ud over de fastlagte. At der er systematik omkring, hvordan forældrene inddrages i arbejdet med indsatsplaner. At dagtilbuddet sikrer den generelle information til forældrene At forældreintra, nyhedsbreve og forældremøder er eksempler på den måde informationer formidles på. At dagtilbuddet gennem dokumentation af den pædagogiske praksis formidler faglige refleksioner/viden og begrundelser til forældrene At der i beskrivelser af læreplaner og aktiviteter fremgår, hvilke sammenhænge, læringsmål, tiltag, tegn, metoder og evalueringer der anvendes. Beskrivelserne fremgår af forældreintra, nyhedsbreve, opslag og fortællinger i dagtilbuddet mv. 8
At dagtilbuddet opbygger relationer til forældrene, så de føler sig set, anerkendt og imødekommet At det gennem faglig kvalitetsmåling fremgår, at forældrene oplever, at de bliver imødekommet. At dagtilbuddets kultur understøtter, at alle forældre har mulighed for at få indflydelse på dets udvikling At man giver forældrene mulighed for, gennem forældremøder, at medvirke til at udvikle hverdagen, drøfte pædagogiske temaer og skabe det gode børneliv i dagtilbuddet. 9