Anlægsnotat Budget & Analyse Sagsnr.: 00.30.00-S00-19-17 Dato: 28. august 2018 Udvalgenes presserende anlægsbehov til B2019-2026 Horsens Kommunes politiske udvalg har i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til investeringsoversigt for 2019-2026 angivet udvalgets presserende anlægsbehov. Beskrivelserne af udvalgenes presserende anlægsbehov ses nedenfor. Indholdsfortegnelse Oversigtstabel: Presserende anlægsbehov... 2 Presserende anlægsbehov: Velfærds- og Sundhedsudvalget... 3 Vurdering af Børne- og Uddannelsesudvalgets anlægsbehov i perioden 2019-2026... 5
Oversigtstabel: Presserende anlægsbehov (1.000 kr.) 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Velfærds- og Sundhedsudv.: Etablering af plejeboliger U 38.019 21.489 24.795 24.795 Servicearealtilskud I -2.760-1.560-1.800-1.800 Velfærds- og Sundhedsudvalget i alt U 38.019 21.489 24.795 24.795 I -2.760-1.560-1.800-1.800 N 35.259 21.489 22.995 22.995 Skattefinansieret område i alt U 38.019 21.489 24.795 24.795 I -2.760-1.560-1.800-1.800 N 35.259 19.929 22.995 22.995 2
Presserende anlægsbehov: Velfærds- og Sundhedsudvalget Projekt Etablering af plejeboliger Udvalg Velfærds- og Sundhedsudvalget Direktørområde Velfærd og Sundhed I 1.000 kr. Anlægsbudget 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Udgifter 38.019 21.489 24.795 24.795 Indtægter -2.760-1.560-1.800-1.800 I alt 0 0 0 0 35.259 19.929 22.995 22.995 Afledt drift: I 1.000 kr. Driftsbudget 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Udgifter Indtægter I alt 0 0 0 0 0 0 0 0 Beregning af behov for plejeboliger 2023-2026 2023 2024 2025 2026 Antal 80+årige 4.369 4.630 4.932 5.235 Behov for plejeboliger 15% dækning 655 695 740 785 Nye pladser pr. år (forudsat at der årligt bygges svarende til behov) 69 39 45 45 Specifikation af presserende anlægsbehov 2023-2026 Pris pr. bolig (2019-2023 2024 2025 2026 (i 1.000 kr.) U/I pl) Grundkapital 10% U 138 9.522 5.382 6.210 6.210 Sikkerhed beboerindsk. 2% U 28 1.932 1.092 1.260 1.260 Servicearealer 20% af bruttoareal U 276 19.044 10.764 12.420 12.420 Aptering 20% af serviceareal U 55 3.795 2.145 2.475 2.475 Projektering U 13 897 507 585 585 Rådgivning 15% af servicearealer U 41 2.829 1.599 1.845 1.845 Servicearealtilskud (40.000 kr. pr. bolig) I -40-2.760-1.560-1.800-1.800 I alt N 511 35.259 19.929 22.995 22.995 3
Fordeling af udgifter mellem drift og anlæg Ovenstående tabel angiver de samlede udgifter og indtægter ved etablering af plejeboliger i årene 2023-2026. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kun en del af udgifterne vedr. anlæg. Fordelingen mellem drift og anlæg er: 2023 2024 2025 2026 (i 1.000 kr.) U/I Anlæg U 26.565 15.015 17.325 17.325 I -2.760-1.560-1.800-1.800 Drift U 11.454 6.474 7.470 7.470 I alt N 35.259 19.929 22.995 22.995 Beskrivelse af presserende anlægsbehov I budgettet for 2018 blev det besluttet at opføre 60 plejeboliger til ibrugtagning i 2022 for at fastholde dækningsgraden på 15%. Udgiften i forbindelse med driften af plejeboligerne indgår i kommunens demografimodel på området. Der er dog særskilt afsat budget til drift af servicearealer og ledelse. Da Horsens Kommune arbejder med en budgetmæssig anlægshorisont frem til 2026 har administrationen foretaget en beregning af dækningsgradens betydning for behovet for nye plejeboliger fra 2022 til 2026. Den markante vækst i antallet af 80+ årige betyder, at der i 2023 er behov for at opføre 69 plejeboliger for at dækningsgraden kan fastholdes. Afledt drift: I forbindelse med udbygningen af plejeboligområdet fra 2023 vil der være behov for budget til afledt drift til ledelse og bygningsudgifter vedr. servicearealer. Udgiften afhænger af i hvor store enheder plejeboligerne opføres. 4
Vurdering af Børne- og Uddannelsesudvalgets anlægsbehov i perioden 2019-26 Vurdering af anlægsbehov for Børne- og Uddannelsesudvalgets området tager afsæt i følgende 3 overordnede hensyn: 1. Kapacitet Med afsæt i den forventede børne- og elevtalsudvikling og den eksisterende viden om kapacitet i de enkelte dagtilbud og folkeskoler foretages en vurdering af behovet for kapacitetsudvidelse. 2. Pædagogik Ny lovgivning, nye læringsmål eller ændret pædagogisk praksis og metoder kan stille krav om ændrede fysiske rammer. Eksempelvis vil det nye fag "Håndværk og design" og den nye fælles afgangsprøve i de naturvidenskabelige fag sammen med STEAM-strategi give behov for en anderledes indretning af faglokaler. 3. Indeklima og arbejdsmiljø Problemer med indeklima og fysisk arbejdsmiljø hænger ofte sammen med behov for renovering af klimaskærm (tag, facade og vinduer) og tekniske installationer (varme og ventilation). Alle 3 hensyn indgår i en samlet prioritering af anlægsmidlerne, dog således at i den konkrete udmøntning af anlægsrammen vil indsatser for at imødekomme påbud i forhold til arbejdsmiljø blive prioriteret først. I de kommende år vil der være stort behov for at prioritere kapacitetsudbygning på både dagtilbuds- og skoleområdet som følge af den betydelige befolkningstilvækst som kendetegner udviklingen i Horsens Kommune. Daginstitutioner Kapacitet Behovet for pladser i de kommunale daginstitutioner er afhængig af udviklingen i antal 1-5 årige børn i kommunen. De fleste 1-2 årige børn har behov for et pasningstilbud, mens omkring 5 % af de 0 årige er i et pasningstilbud. Ud over udviklingen i børnetallet afhænger kapacitetsbehovet i de kommunale daginstitutioner i særlig grad af følgende forhold: Pasningstype: Dagpleje eller vuggestue Kommunal eller privat institution/pasningstilbud Horsens Kommune har gennem de senere år oplevet en stigende tendens til, at nye forældre foretrækker kommunal vuggestue frem for dagpleje. Det har betydet, at 5
antallet af børn i kommunale vuggestuepladser er steget med mere end 350 pladser fra 637 i 2014 til 1.000 i marts 2018, svarende til en stigning på 57 %. Antallet af dagplejepladser er samtidig reduceret med 476 pladser svarende til et fald på 41 %. I 2018 går i gennemsnit 49 % af de 1-2 årige i kommunal vuggestue. 33 % går i kommunal dagtilbud og 17 % er i et privat pasningstilbud. Udviklingen i antal børn i de forskellige pasningsordninger fra 2014 til 2018 er vist i nedenstående tabel 1. Andelen af børn i private pasningsformer er steget fra 10 % i 2014 til 14 % i marts 2018. Tabel 1: Antal børn i dagtilbud 2014-18 fordelt på pasningstyper 2014 2015 2016 2017 2018 Kommunal dagpleje 1.154 1.025 885 771 678 Kommunal vuggestue 637 676 775 916 1.000 Kommunal børnehave 2.878 2.805 2.753 2.678 2.938 Private vuggestue 100 132 131 142 139 Private børnehave 269 286 299 320 375 Private passere 122 130 147 145 217 I alt 5.160 5.054 4.990 4.971 5.347 Andel kommunal 90% 89% 88% 88% 86% Andel privat i alt 10% 11% 12% 12% 14% I budgetaftalen for 2017 aftalte forligspartierne, at det er: ambitionen, at der i Horsens Kommune skal være både vuggestue- og dagplejepladsgaranti, og at man frit skal kunne vælge den pasningsform, man ønsker. Forligspartierne er derfor enige om, at kapaciteten fra 2017 og frem skal udvides med 100 nye vuggestuepladser. I forlængelse heraf aftalte forligspartierne i budgetforliget for 2018 at afsætte 5 mio. kr. til etablering af flere vuggestuepladser. Antallet af 0-5 årige i Horsens Kommune forventes at stige med ca. 300 børn fra 2018 til 2022 og med mere end 700 frem mod 2026. Udviklingen er vist i nedenstående figur 1. Figuren viser hvor meget børnetallet i de enkelte områder vil ændre sig fra 2018 til 2022 (blå søjle) og fra 2018 til 2026 (rød søjle). I grafen bliver Bankager, Dagnæs og Højvang samlet set regnet under området Sydbyen. Tilsvarende er Hatting og Torsted regnet under ét. I 2022 forventes der er være 6.400 0-5 årige i Horsens Kommune. I 2026 forventes antallet at være steget til 6.800. 6
Figur 1: Ændring i antal 0-5 årige fra 2018 til 2022 henholdsvis 2026 Som figur 1 viser, er udviklingen uens i de forskellige områder og bysamfund i kommunen. Den største stigning i børnetallet forventes Midtby, Vestby og Langmark. I en række byområder forventes frem til 2022 stagnation eller fald i antal 0-5 årige som efterfølgende frem til 2026 vendes til en betydelig stigning. Det gælder særligt i Egebjerg og Stensballe. I Hatting-Torsted, Nim og Gedved forventes et faldende antal 0-5 årige. Den forventede stigning i antal 0-5 årige vil giver kapacitetsudfordringer i de fleste vækstområder afhængig af i hvor høj grad kapaciteten er udnyttet på nuværende tidspunkt. I Midtby, Vestby og Langmark er kapaciteten ikke fuldt udnyttet. Samtidig øges kapaciteten i midtbyen med den kommende bygning af ny daginstitution ved Campus og den igangværende ombygning af Dusines Hus. Sammen med, at Hulvejs skole har etableret en børnehave med 80 pladser, er det vurderingen, at der på den korte bane ikke er behov for yderligere kapacitetsudbygning i de nævnte områder. I Sydbyen, Egebjerg og Lund er kapaciteten fuldt udnyttet og stigningen i børnetallet giver behov for yderligere kapacitetsudbygning. På den korte bane særligt i Lund. Selvom børnetallet falder i Hatting-Torsted frem til 2022 er der af flere grunde behov for kapacitetsudbygning i området. For det første er der ikke tilstrækkelig kapacitet i området. I Hatting-Torsted bor aktuelt 800 børn med behov for pasning og der er i området 700 dagtilbudspladser inklusiv dagplejen. 100 børn har med andre ord et pasningstilbud Sydbyen eller andre kommunale daginstitutioner eller i private pasningsordninger herunder hos private passere. For det andet blev i 2016 opført 120 midlertidige pladser i pavilloner, som senest i 2020 skal erstattes er permanent byggeri. 7
Med henblik på at vurdere behovet for kapacitetsudvidelse i de kommunale daginstitutioner, er udarbejdet en række områdeanalyser for de områder, hvor der forventes pres på kapaciteten. Der er foretaget en vurdering af udbygningsbehov i forhold til at kunne opfylde pasningsgarantien i lokalområdet, hvilket vil indebære, at antallet af dagplejepladser fastholdes. Alle ønsker i forhold til pasningsform kan således ikke imødekommes. Resultatet af denne analyse er vist i tabel 2. Tabel 2: Behov for kapacitetsudbygning i forhold til pasningsgaranti i lokalområdet Udbygningsbehov 2019 22 Investerings Pladser behov (mio. kr) Udbygningsbehov 2023 26 I alt 2019 2026 Investerings Investerings Pladser behov (mio. Plad behov (mio. kr) ser kr) Egebjerg 23 3,2 86 12,0 109 15,3 Lund 18 2,5 30 4,2 48 6,7 Sydbyen 17 2,4 31 4,3 48 6,7 Hatting Torsted 75 10,5 68 9,5 143 20,0 Hatting Torsted, erstatning for pavilloner 120 16,8 0 0,0 120 16,8 Stensballe 43 6,0 45 6,3 88 12,3 I alt 296 41,4 260 36,4 556 77,8 Tabel 2 viser, at der frem til 2022 vil være behov for at udbygge kapaciteten med 296 pladser i Egebjerg, Lund, Sydbyen og Hatting-Torsted. Frem til 2026 vil være behov for at udbygge kapaciteten med i alt mere end 550 pladser svarende til en anlægsinvestering på knap 80 mio. kr. Ved beregning af kapacitetsbehovet tages udgangspunkt i, at et grupperum på 45 m2 enten kan rumme 20 børnehavebørn eller 15 vuggestuebørn. Det beregnede pladstal i tabel 2 og tabel 3 er opgjort som børnehavepladser. Hvis dagtilbudsområdet skal leve op til den politiske ambition om garanti for vuggestueplads i lokalområdet bliver behovet for kapacitetsudbygning betydeligt højere. I tabel 3 er vist, behovet for kapacitetsudbygning i de 5 vækstområder inklusiv erstatning for de 120 midlertidige pladser i Hatting-Torsted, under den forudsætning, at 90 % af de nye forældre ønsker og kan tilbydes en kommunal vuggestueplads. Dog er forudsætningen, at i Sydbyen har 80% behov for en kommunal vuggestueplads, fordi udbuddet af private vuggestuepladser dækker ca. 10 %. Samlet set vil det kræve en anlægsinvestering omkring 125 mio. kr. frem til 2026. 8
Tabel 3: Behov for kapacitetsudvidelse i daginstitutioner, 2019-26, garanti for vuggestueplads Udbygningsbehov 2019 22 Investerings Pladser behov (mio. kr) Udbygningsbehov 2023 26 I alt 2019 2026 Investerings Investerings Pladser behov (mio. Plad behov (mio. kr) ser kr) Egebjerg 44 6,2 81 11,3 125 17,5 Lund 41 5,7 28 3,9 69 9,7 Sydbyen 158 22,1 27 3,8 185 25,9 Hatting Torsted 173 24,2 63 8,8 236 33,0 Hatting Torsted, erstatning for pavillonner 120 16,8 0 0,0 120 16,8 Stensballe 116 16,2 43 6,0 159 22,3 I alt 652 91,3 242 33,9 894 125,2 Ved sammenligning af tabel 2 og tabel 3 ses, at udfordringen med at imødekomme garanti for vuggestueplads er størst i Sydbyen og Hatting-Torsted. Egebjerg Kapaciteten i Egebjerg er i 2018 fuldt udnyttet, hvilket indebærer, at dagplejerummet er inddraget til vuggestuepladser, og at der permanent er en børnehavegruppe med 20 børn i daginstitutionens filial på Vandværksvej 32. Ved vurdering af udbygningsbehovet i Egebjerg er forudsat, at 85 % af børnene i Mosevangen søger daginstitution og efterfølgende skoletilbud i Vestbyen, svarende til det faktiske søgemønster. Mosevangen er geografisk set en enklave i Vestbyen og i Horsens Byskoles distrikt, men tilhører Egebjerg daginstitutions- og skoledistrikt. Børne- og Skoleudvalget blev i 2012 forelagt forslag om at flytte Mosevangens tilhørsforhold til Vestbyen/Horsens Byskole, men besluttede på daværende tidspunkt at fastholde den eksisterende tilknytning til Egebjerg. Lund I Lund blev i 2017 etableret 36 vuggestuepladser i den tidligere børnehave på Silkeborgvej 177. I november 2017 besluttede Byrådet at udbygge børnehavekapaciteten i Lund med 60 pladser ved Silkeborgvej 177. De 60 pladser forventes klar til ibrugtagning i løbet af 2019. Det viste kapacitetsbehov i tabel 2 og tabel 3 er ud over de 60 nye børnehavepladser. Sydbyen Kapaciteten på både vuggestue- og børnehave området i Sydbyen er fuldt udnyttet. Men det dækker over, at der i de tre distrikter (Dagnæs, Bankager og Højvang) bor 530 børn i børnehavealder, mens der i de kommunale daginstitutioner er 598 pladser. Forskellen på de knap 70 pladser anvendes til børn fra andre distrikter, herunder børn fra Torsted og Søndermarken. 9
Isoleret set vil der i Sydbyen være mulighed for at omlægge børnehavepladser til vuggestuepladser og dermed imødekomme en væsentlig del af den forventede stigning i antal 0-2 årige. Men det forudsætter kapacitetsudbygning i blandt andet Torsted. Hvis kapaciteten i Torsted ikke udbygges ud over erstatning for de 120 pavillonpladser, bliver kapacitetsbehovet i Sydbyen tilsvarende større. Hatting-Torsted I Hatting-Torsted er behovet i første omgang at etablere 120 pladser som erstatning for de midlertidige pavilloner, som blev opstillet i slutningen af 2016. Skønsmæssigt vil det kræve opførelse af en ny daginstitution på ca. 1.000 m2 svarende til en anlægsudgift på 16-17 mio. kr. Når der på trods af faldende antal 0-5 årige er et kapacitetsbehov i Hatting-Torsted ud over erstatning for de 120 pladser, hænger sammen med, at der er bor 100 børn mere i området, end der er pladser i daginstitutionerne og at der på vuggestueområder er en dækningsgrad på ca. 50 % selvom 85-90% af de nye forældre vil foretrække en vuggestueplads. Behovet for kapacitetsudbygning i Hatting-Torsted skal ses i sammenhæng med kapacitetsbehovet i Sydbyen som beskrevet ovenfor. Stensballe Antallet af vuggestuepladser i Stensballe er fra februar 2018 udvidet med ombygningen af Brådhusvej 34 til 48 0-2 års pladser. I vurdering af kapacitetsbehovet i tabel 2 og 3 er de nye pladser indregnet. I Stensballe forventes en jævn stigning i antallet af 0-2 årige over hele perioden frem til 2026, mens antallet af 3-5 årige vil ligge lavere frem til 2024, hvorefter det vil blive højere end i 2018. Som udgangspunkt kan faldet i antal 3-5 årige i princippet konverteres til en omlægning af børnehavepladser til vuggestuepladser. Imidlertid har ca. 40 af børnehavepladserne i Stensballe til huse i Armilla på Husoddevej i en bygning som ikke er velegnet til omlægning til vuggestuepladser og som er i en sådan stand og indretning, at den på længere sigt bør udfases. Campus og Horsens Midtby Byrådet har i budgetaftalen for 2018 afsat 25 mio. kr. til etablering af ny bevægelsesdaginstitution med 120 pladser i tilknytning Campus og herunder at bygge en motorikhal. I forbindelse med salget af den tidligere børnehave på Gasvej 7, som oprindeligt var doneret til Horsens Kommune af Hede Nielsen, blev provenuet efter aftale med Hede Nielsens fond lagt til side til finansiering af en ny daginstitution i Horsens Midtby. Dette provenu på 5 mio. kr. indarbejdes i anlægsramme for den nye daginstitution ved Campus. I marts 2018 bevilgede Byrådet 1,0 mio. kr. til forprojektering. I forbindelse med den nærmere bearbejdning af projektet er foreslået, at projektet udvides til 180 pladser og at motorikhallen bliver lidt større. Udvidelse af kapaciteten fra 120 til 180 pladser vil skønsmæssigt koste 11-12 mio. kr. 10
Den nye daginstitution ved Campus foreslås opført som etagebyggeri. Bygning i højden vil give sammenhæng til det omgivende byggeri, og der vil samtidig være behov for at erhverve et mindre grundareal. Til gengæld skal bruges lidt ekstra bygningsareal til trapper og der skal etableres elevator. Det er ønsket, at der ved opførelse af den nye daginstitution tages udgangspunkt i, at byggeriet skal være bæredygtigt og understøtte principperne om cirkulær-økonomi, således at byggematerialerne enten kan genanvendes eller er baseret på genbrug. Indarbejdelse af bæredygtige og genanvendelige byggematerialer vil i første omgang øge byggeomkostningerne, men vil på længere sigt reducere ressourceforbruget ved institutionsbyggeri. Alt i alt er det forventningen, at den ny daginstitution ved Campus med 180 pladser og en motorikhal, opført i flere plan og i bæredygtige materialer vil kræve en anlægsinvestering på 46,6 mio. kr. Køb af byggegrund til daginstitutionen finansieres af kontoen for jordforsyning under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Projektet var i budgetaftalen for 2018 forventet gennemført i årene 2019-21. Efter revurdering af projektet foreslås gennemførelse i årene 2018-20 således, at der forventes afholdt 2,6 mio. kr. i 2018 og 22,0 mio. kr. i hvert af årene 2019 og 2020. Øvrige områder Alle daginstitutionsområder er vurderet i forhold til udvikling og pladsbehov. Det er ikke på nuværende tidspunkt forventningen, at der opstår kapacitetsmæssige udfordringer ud over de, der er nævnt i tabel 2 og tabel 3. Pædagogik, indeklima og arbejdsmiljø Folketinget behandler i foråret 2018 forslag til ny dagtilbudslov, som blandt andet indebærer en styrkelse af de pædagogiske læreplaner, herunder at det enkelte dagtilbud skal tage stilling til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø kan understøtte børns brede læring inden for og på tværs af følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Social udvikling. 3) Kommunikation og sprog. 4) Krop, sanser og bevægelse. 5) Natur, udeliv og science. 6) Kultur, æstetik og fællesskab Daginstitutionernes fysiske rammer skal understøtte og facilitere arbejdet med læreplanstemaerne for alle børn, også for de børn, som har behov for særlige hensyn som eksempelvis børn med autisme. De fysiske rammer skal med andre ord også understøtte muligheden for at udvikle inkluderende læringsmiljøer i daginstitutionerne. En betydelig del af daginstitutionskapaciteten i Horsens Kommune har til huse i ældre og nedslidte bygninger, som på grund af alder og oprindelig indretning vanskeligt kan tilgodese nutidige pædagogiske behov og understøtte arbejdet med læreplanstemaerne. I Horsens midtby drejer det sig især om Børneasylet på Allegade, Vuggestuen Skolestien, Miniflint på Østergade og til en vi vis grad børneinstitutionen på Østre Allé. 11
Når den nye daginstitution ved Campus og Dusines Hus er taget i brug vurderes mulighederne for udfasning af ældre institutioner i Horsens Midtby. Uden for midtbyen er det især Armilla i Stensballe, de to naboinstitutioner Malurt og Sirius i Torsted, Fjordparken i Højvang og Trækronen i Bankager, hvor de fysiske rammer er nedslidte og udfordrende i forhold til at understøtte de pædagogiske læreplaner. Folkeskoler Kapacitet Skolernes kapacitetsbehov er bestemt af antallet af klasser og dermed af elevtallet på de enkelte årgange. Udviklingen i skolernes forventede elevtal er vist i nedenstående figur 2. Elevtalsforventningen er baseret på befolkningsprognosen og viden om de foregående 3 års søgemønstre til andre skoler end distriktsskolen, privatskoler og efterskoler. I befolkningsprognosen indgår forventningerne til byudvikling, til- og fraflytning m.v. Figur 2: Forventet udvikling i elevtal fra 2017/18 til 2023/24 Det samlede elevtal ved Horsens Kommunes skoler forventes i 2018/19 af være omkring 9.000. Elevtallet forventes samlet set at falde med ca. 120 elever frem til 2022/23 og derefter at stige en smule frem til 2026/27. Som det fremgår af figur 2 er udviklingen meget ujævnt fordelt på skolerne. Elevtallet i Lund forventes at stige med 100 elever inden 2022/23 og 150 elever frem til 2026/27. Ved Dagnæsskolen forventes elevtallet at stige med 100 elever. I den modsatte ende forventes elevtallet i Hovedgård og Brædstrup af falde med 60-80 elever. 12
Den afgørende faktor for skolernes kapacitet er antallet af klasser. I figur 3 er vist hvordan den forventede udvikling i elevtal udmøntes i ændret klassetal på de enkelte skoler. Det er i beregningen forudsat, at klassedelingen følger folkeskoleloven, således, at der kan være op til 28 elever ved skoleårets start. Figur 3: Ændring i klassetal fra 2018/19 til 2022/23 (blå søjler) og 2026/27 (røde søjler) På baggrund af den forventede udvikling i klassetal og skolernes lokalekapacitet vil Lundskolen, Dagnæsskolen og Egebjergskolen få lokalemæssige udfordringer. Lundskolen Klassetallet ved Lundskolen forventes at stige fra 21 klasser i 2018/19 til 27 klasser i skoleåret 2022/23 og til 29 klasser i skoleåret 2026/27. Lundskolen råder over 20 klasselokaler og vil dermed mangle 7 klasselokaler i skoleåret 2022/23. Desuden vil i gennemsnit 2-4 årgange hvert år være meget tæt på yderligere klassedeling, så der kun skal meget få ekstra elever til før skolen allerede i 2023/24 runder 30 klasser. En del af Lundskolens bygninger er nedslidte og uhensigtsmæssigt indrettet. Dele af indskolingen har eksempelvis til huse i den tidligere inspektørbolig. Det er skønsmæssigt vurderet, at det vil koste 40 mio. kr. at gennemføre en udvidelse af Lundskolens kapacitet til en 3 sporet skole med 30 klasselokaler, grupperum, faglokaler og personalefaciliteter og samtidig sikre en bygningsmæssig modernisering og opgradering. 13
Egebjergskolen Egebjergskolen vil i skoleåret 2018/19 have 26 klasser. I 2022/23 forventes 23 klaser og i 2026/27 forventes 29 klasser. Egebjergskolen råder over 24 klasselokaler og vil således på den korte bane have en kapacitetsudfordring på 1-2 klasselokaler. Frem til skoleåret 2022/23 kan lokaleudfordringen løses i forbindelse med bygning af multihal i Egebjerg, såfremt Ungdomsskolens lokaler på skolen kan flyttes til nye lokaler i tilknytning til multihallen. Sydbyen inkl. Østerhåbskolen afdeling Torsted Kapacitetsbehovet på skoleområdet i Sydbyen og Torsted skal ses som en helhed på grund af den geografiske tæthed, skolesøgning på tværs af skoledistrikter og fordi byudviklingen i Torsted, Tyrsted og Bankager samt udvikling i beboersammensætningen i de ældre boligkvarterer gør det vanskeligt af forudsige elev- og klasseudviklingen på distriktsniveau. Flere skoler i området er presset på de fysiske rammer med høje klassekvotienter og meget begrænsede muligheder for holddelinger, adgang til grupperum m.v. Der vil derfor være behov for betydelige anlægsinvesteringer for at fremtidssikre de pædagogiske rammer så skolerne kan leve op til de faglige krav og mål for undervisningen. Dagnæsskolen Den forventede stigning i elevtallet ved Dagnæsskolen vil resultere i en stigning i klassetallet fra 24 i skoleåret 2018/19 til 28 i skoleåret 2022/23 og til 30 klasser i 2026/27. Dagnæsskolen råder i udgangspunktet over 23 klasselokaler. I løbet af 2018 bliver nogle tidlige grupperum og SFO-lokaler ombygget til 2 ekstra klasselokaler, således at skolen fra skoleåret 2018/19 råder over 25 klasselokaler. Herefter mangler Dagnæsskolen frem til 2026/27 op til 5 klasselokaler. En udvidelse af Dagnæsskolen til 30 klasser vil kræve udbygning af antallet af faglokaler, grupperum og personalefaciliteter. Hertil kommer, at der på skolens matrikel vanskeligt kan udbygges med flere lokaler uden at nedrive og ombygge dele af den eksisterende bygningsmasse. Et foreløbigt skøn viser, at der som minimum vil være et investeringsbehov på 20-25 mio. kr. hvis Dagnæsskolen skal udvides til 30 klasselokaler med en fremtidssikring af bygningernes pædagogiske muligheder. Østerhåbskolen Klassetallet ved Østerhåbskolen vil samlet set være uændret, men det dækker over, at klassetallet i indskolingen i Torsted vil stige til 18-20 klasser afhængig af, hvor mange elever, der vælger Hatting-afdelingen. Indskolingen ved Torsted afdelingen er selvstændigt beliggende på nordsiden af Søndre Torstedvej. Afdelingen råder over 16 klasselokaler, hvormed der vil være behov for at udbygge kapaciteten med 2-4 klasselokaler. Allerede i skoleåret 2018/19 mangler ét klasselokale. I løbet af sommeren 2018 opstilles midlertidige pavilloner med 2 klasselokaler ved indskolingen i Torsted. Lokalekapaciteten er hermed løst på kort sigt. En permanent udbygning af indskoling i Torsted med 4 klasselokaler vil skønsmæssigt koste 9-10 mio. kr. 14
På den øvrige del af Østerhåbskolen i Torsted er de fysiske rammer til mellemtrin og udskoling meget presset med klassekvotienter på 25-26 elever på alle årgange og ingen eller meget ringe muligheder for holddelinger, adgang til grupperum m.v. En fremtidssikring af den nødvendige kapacitet og tidssvarende fysiske rammer i Torsted vil formentlig kræve en anlægsinvestering på 30-35 mio. kr. Det samlede investeringsbehov i Sydbyen og Torsted skønnes således som minimum at være 50-60 mio. kr. såfremt det skal være muligt at imødekomme det fremtidige kapacitetsbehovet og løse de problematiske pladsforhold, der allerede kendetegner skolerne. Specialklasser for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser autisme, ADHD m.v. Horsens Kommune har specialklasser for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser som ADHD, autisme, Aspergers syndrom m.v. ved Hovedgård Skole og ved Højvangskolen. Antallet af elever i de to specialkasserækker har i nogle år ligget nogenlunde stabilt omkring 55 elever i Hovedgård og 80 elever i Højvang, hvilket svarer til den maksimale kapacitet på de to skoler. Både på landsplan og i Horsens Kommune opleves en stigning i visitationen til specialklasserne på dette område, hvorfor kapaciteten er kommet under pres. Derfor er det administrativt besluttet at indrette specialklasser i nogle tidligere SFO lokaler ved Hovedgård Skole, således at det fra skoleåret 2018/19 er muligt at oprette 2-3 ekstra klaser med 15-20 elever. Hvis udviklingen fortsætter vil der være behov for også at udvide kapaciteten ved Højvangsskolens specialklasser. Her til kommer, at specialklasserne ved Højvangskolen har til huse i lokaler, som i udgangspunktet ikke er opført til formålet, og som derfor ikke er optimalt indrettet i forhold til den pædagogiske opgave som de fysiske ramme skal understøtte. Ydermere er der tale om ældre bygninger, som inden for en kortere årrække vil kræve en gennemgribende renovering og modernisering i forhold til arbejdsmiljø og indeklima. Pædagogik Børne- og Skoleudvalget besluttet i marts 2016 strategi for styrkelse af naturvidenskabelige og teknologiske fagområder, herunder en strategi for STEAM (Science, Technology, Engineering, Arts & Mathematics). De pædagogiske udfordringer i forhold til skolernes bygningsmæssige rammer handler primært om betingelserne for at faglokaler til naturfag og det nye fag Håndværk og design kan understøtte STEAM-strategien. STEAM-strategien stiller nye krav til indretning af faglokaler. Faglokaler er traditionelt indrette til bestemte fag i faste opstillinger og med læreren placeret ved et kateder (eksempelvis skolekøkken med komfur og vask, sløjd med høvlebænke eller fysiklokale med vand, strøm og gas). STEAM stiller sammen med Håndværk og design og nye tværfaglige prøveformer i naturfag nye krav til indretning af faglokaler/læringsrum. Ofte bruges betegnelsen Fab/Lab (Digital Fabrication Laboratory). STEAM-strategien fordrer en særlig didaktik og pædagogik, hvor elever i højere grad får mulighed for at være udforskende og konstruerende, at samarbejde omkring praktiske løsninger på praktiske problemer eksempelvis ved brug af nye teknologier som 3D-print, laser-cuttere m.v. 15
Indretning af fremtidens faglokale handler om, at det fysiske rum skal være fleksibelt og kunne give plads til både fordybelse og store armbevægelser. Der skal være adgang til forskellige teknologier både traditionelle (høvlebænk og symaskiner m.v.) og de moderne (3D-print m.v.) Skolerne har meget forskellige udgangspunkter, forskellige behov og forskellige muligheder. Derfor kan der ikke laves en standardløsning for indretning af moderne faglokaler, som passer til alle skoler. Forligspartierne aftalte i budgettet for 2018 at afsætte 18 mio. kr. i periode 2018-21 til udvikling af faglokaler. I løbet af 2018 vil faglokalerne blive vurderet og der bliver sat gang i projekter på blandt andet Hovedgård Skole. Indeklima og arbejdsmiljø Byrådet har i perioden 2016-19 bevilget 44,6 mio. kr. til renovering af klimaskærm og tekniske installationer på skolerne. En stor del af midlerne er anvendt på Stensballeskolen, Hovedgård Skole og Østbirk Skole. Ejendomscentret vurderer, at der fremadrettet er behov yderligere at investere 75 mio. kr. i renovering og modernisering af klimaskærm og tekniske installationer på kommunens skoler. De største projekter vedrører fortsat renovering af Hovedgård Skole, renovering af Langmarkskolen og renovering og ombygning af Østbirk Skole. Østbirk Skole er bygningsmæssigt særligt udfordret. De ældste dele af skolens bygninger, der er opført omkring 1910, er i dårlig stand og er ikke indrettet til moderne skoledrift. Det vil ikke være rentabelt at modernisere bygningen, som i stedet bør nedrives og erstattes at nybyggeri. Det vil samtidig være muligt at ændre grebet om skolens indretning og struktur således, at der kan skabes en mere sammenhængende og funktionel bygningsmasse. Renovering og ombygning af Østbirk Skole afventer færdiggørelse af udvidelsen af Østbirkhallen. 16