16. trinitatis 2013 salmer: 749,316,524,551,784 Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. Og hvor blev den døde af? Forsvinder vi som molekyler ud i sollyset og genopstår som græsset og høstanemonens kronblade? Eller samles vi op i Guds store kærligheds reservoir? Og hvorfor skal det gøre så ondt? Kan vi dog ikke slippe for den smerte, sorgen er? Det spørger vi hinanden og Gud om i 2013. Det spurgte Job også om, i det 4. årh. før Kristi fødsel. Prøv at læs her, fra Jobs bog i Det gamle Testamente: Denne hellige lektie skrives i Jobs Bog: Hvorfor døde jeg ikke ved fødslen, hvorfor udåndede jeg ikke fra moders liv? Hvorfor var der knæ, der tog imod mig, og bryster, jeg kunne die? Jeg kunne have ligget i ro, jeg kunne have sovet og fundet hvile sammen med konger og rådsherrer, som byggede sig gravkamre, 1
eller sammen med stormænd, der var rige på guld og fyldte deres huse med sølv. Hvorfor var jeg ikke som et dødfødt barn, der bliver gravet ned, som børn, der aldrig ser dagens lys? Dér har ugudelige raset ud, udmattede har fundet hvile; de, der var fanger, lever trygt, de hører ikke slavefogedens stemme. Dér er både små og store, trællen er fri, uden herre. Hvorfor giver Gud lys til de elendige, hvorfor giver han liv til de fortvivlede, til dem, som længes efter døden, der ikke kommer, som søger den mere end nogen skat, som glæder sig og jubler og fryder sig, når de finder deres grav. Job 3,11-22 Og her, i Det nye Testamente fortælles det om Jesus, at han kunne opvække de døde. Vi hører om det to gange. Her, om enkens søn i Nain. Og vi hører om Lazarus opvækkelse. Ikke flere. Kun to. Den tredje gang er det Jesu egen.. Tallet 3. Det hellige: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med 2
hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde:»græd ikke!«og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde:»unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!«da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde:»en stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.«og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen. Luk 7,11-17 Trods udviklingen trods de bedre livsvilkår vi har trods gabet over tidsaldrene så er sorgen, når nogen vi elsker dør, den samme Vi udvikler os vi kan mere og mere og formår mere og mere men sorgen er stadig den samme Og uanset hvad vi tror på og ikke tror på 3
uagtet hvor mange vi har elsket eller få så er det livets største sorg at miste Og der er intet der kan tage sorgen bort for sorgen er den skygge kærligheden kaster og derfor er det frygteligt når nogen siger til den sørgende at han eller hun ikke skal græde mere og må se at komme videre for det er det samme som at sige at du ikke må elske længere nu hvor din elskede er død.. Og vi går ind i kirken for at begrave 4
og for at beskyttes af de ritualer vi har - for det er det ritualer gør - de fjerner følelsen af at falde i universet - falde ud af og ned fra for ritualer og traditioner sætter vægge og grænser der hvor du i din sorg føler dig grænseløs Vi hejser flaget på halv vi går ind i kirken hvor kisten står og vi synger fra sjælen og fra hjertet - noget andre har skrevet og som kan trøste og støtte og give håb og mod igen sådan som I østen stiger solen op der både er en morgensalme og en opstandelsessalme og derfor en begravelsessalme 5
Og jeg læser fra Biblen at Gud er større end os og er større end døden og jeg læser lovprisningen; Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi far, som i sin store barmhjertighed, har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. - At vi har et håb om at Jesus venter på os, uden for livets port, og rører os og vækker os og tager imod os sådan som han gjorde ved enkens søn i Nain Og jeg kaster jord på kisten 3 gange og så kan VI ikke gøre mere Alligevel går vi hjem 6
og hejser flaget fra halv til hel og ofte mødes vi og drikker kaffe og spiser og i begyndelsen er der stille og tavst og så er der en der begynder at fortælle og erindre og man kommer til at le imellem alle tårerne og pludselig mærkes det at man taler i fortid og ikke i nutid længere - at man er begyndt at slippe - og er begyndt at vandre på den vej der fører væk fra graven og tilbage til livet For sorgen er en grundfølelse og at sørge er at vandre og at sørge er at hjælpe sig selv Ikke at sørge er at slå kærligheden 7
og dermed dig selv ihjel For der er ingen grænser for hvor meget du kan sørge over og bære af smerte.. Det viser historien om Job i det Gamle Testamente også Han mistede alt han elskede han mistede sin jord og sin indtægt sine børn og sin elskede han mistede sit helbred og næsten sin forstand Men det værste det var vennerne der sagde til ham at han skulle lade være med at sørge og tage sig sammen og komme videre Du dør ikke af at sørge, 8
selvom det kan føles sådan Nej, det du dør af er det du undgår at sørge over.. For gråden og smerten bærer lindringen i sig selv Fortællingen her om Jesus er ikke en fortælling om mirakler om at han hver 1000 år udvælger sig et lille menneske og viser sin magt. Nej, det kan vi ikke bruge til en døjt for hvorfor kun en gang imellem? Jeg tror da vi alle har mennesker vi har mistet som vi gerne ville have haft omkring os Så hvis man læser historien sådan 9
så er det næsten en hån. Det er ikke en historie om mirakler men om håb Jesus opvækkede sønnen, ja, og sønnen skal dø igen en dag.. Det, historien skal sætte ind i vores hjerter er at Jesus ER Guds søn og at han kan det vi ikke kan Vi kan elske og leve og knytte bånd og når dem vi elsker dør kan vi tage afsked og give dem tilbage til jorden. Det er alt vi formår som mennesker Og håbet er 10
at Jesus står der med sin kærlighed og sin styrke og tager imod dem vi sørger over og giver os vished om hvor den døde er.. At Jesus er her, tæt ved vores side, og rører ved os når vi græder og velsigner os, - midt i vores sorg så vi kan vandre med både den kærlighed der var og som gjorde livet stort og rigt og den kærlighed som er, farvet og formet også af det som var. stilhed 11
16. trinitatis 2013 Kære Gud, lad os leve denne dag. Lad os leve dette liv. Med tæerne nede i din grobund og hjertet filtret ind i dit åndedrag, der giver os himmelvælvingens lys og gravens rædsel.. Hjælp os, når smerten er uudholdelig. Når sorgen raser som skovbrand i vores flossede sjæle. Pust på såret, støt vores arm, træk vejret med os, så vi kan leve denne dag og dette liv. Skub os ind af livets byport og giv os kraft til at løfte andre menneskers tunge bårer af sorger.. Form vores læber så vi hvisker ordet fred, og sender det af sted til de afsindige i Syrien Form vores hjerter til den bøn vi hver især kan fremhviske i stilhed nu; Giv os liv, inden stjernehvælvet prikker os på næsen. I Jesu navn amen. 12
Indsamling: Vi laver en ændring i indsamlingen pga den store tragedie som Syrien har udviklet sig til. Så fra at samle ind hele sept. til fordel for en håndfuld hjælpeorganisationer herhjemme, går alt går til Syrien de næste 2 måneder. Har I lyst til at dele planter eller lave hjemmelavet marmelade, honning, strikkede sokker, som I vil donere, så kom endelig med det. Enten her til kirken eller oppe i sognehuset. Ingen af os kan hjælpe alle. Men alle kan hjælpe nogen! På næste søndag er der gudstj kl 11 ved mig. 13