Notat Vedrørende: Aftale om erhvervsfremme - konsekvenser for Randers Kommune Sagsnavn: Budget 2019-22 Sagsnummer: 00.01.00-A00-41-17 Skrevet af: Vibeke Nørrevang Løland, Dennis Jensen E-mail: vibeke.norrevang.loland@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 20-08-2018 Sendes til: Byrådet (del af budgetmaterialet) Baggrund I forbindelse med Økonomiaftalen for 2019 har KL og regeringen indgået en forståelse om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Med aftalen reduceres antallet af politisk ansvarlige niveauer til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten. De regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges og erstattes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og der oprettes syv nye Erhvervshuse, som afløser de nuværende væksthuse. For Randers Kommunes vedkommende betyder det, at der skal ydes en reduceret 1:1 virksomhedsvejledning. Det præcise omfang af reduktionen kendes først, når der er truffet beslutning om den nye lovgivning på området, og regeringen og KL har udarbejdet en særlig rammeaftale, der skal præcisere de eksakte vejledningsopgaver, der skal afleveres fra kommunerne til de fremtidige erhvervshuse. På nuværende tidspunkt er der forskel mellem aftalen mellem KL og regeringen og det lovforslag, der er i høring. Dette skaber betydelig usikkerhed om den fremtidige fordeling af opgaverne. Økonomiske forudsætninger Økonomien i aftalen ser på landsplan og for Randers Kommune ud på følgende måde: Før, landsplan andel 1,7 % Efter, landsplan andel 1,7 % budget 2019 (18-pl) Afvigelse - Randers budget og landsandel Mio. kr. årligt (2018-pl) Lokale erhvervsfremmeudgifter 500,00 8,50 320,00 5,44 8,02-0,48 Nye tværkommunale Erhvervshuse 106,80 1,82 161,80 2,75 1,82 0,01 Digital erhvervsfremmeplatform 0,00 0,00 25,00 0,43 Borgernær velfærd 100,00 1,70 I alt 606,80 10,32 606,80 10,32 9,85-0,47 Side 1 af 5
På landsplan er der anvendt 606,8 mio. kr. på erhvervsfremme, hvoraf de 106,8 mio. kr. har været kommunernes finansiering af Væksthusene. Randers Kommunes andel heraf er i alt 10,32 mio. kr. opgjort efter andel af folketal. Efter omlægningen forventes det på landsplan, at der anvendes 320 mio. kr. på lokale erhvervsfremmeudgifter og 161,8 mio. kr. på Erhvervshusene. Derudover bliver kommunernes bloktilskud reduceret med 25 mio. kr. årligt, som anvendes til en ny fællesoffentlig digital erhvervsfremmeplatform. I aftalen fremgår det endvidere, at konsolideringen af kommunernes opgaver vedrørende basal erhvervsservice, vil kunne frigøre 100 mio. kr. årligt, som kan målrettes borgernær velfærd. Det er op til de respektive byråd/kommunalbestyrelser selv at vurdere, hvordan de frigjorte midler skal disponeres. I den blå del af tabellen er vist, hvad der reelt er afsat til erhvervsfremme i Randers Kommunes budget for 2019. I forhold til forudsætningerne på landsplan udgør Randers Kommunes andel som nævnt 10,32 mio. kr. (1,7% af landstallene), men der er reelt afsat 9,85 mio. kr. årligt til området. Der er således afsat 0,47 mio. kr. mindre i Randers Kommunes budget end det forudsatte gennemsnit på landsplan. I nedenstående tabel ses, hvordan det eksisterende budget til erhvervsfremmemidlerne forventes anvendt i Randers i 2018, samt hvordan det er forudsat brugt efter omlægningen i 2019. Da Randers Kommune har afsat 0,47 mio. kr. mindre i 2019 set i forhold til den økonomiske aftale, er beløbet til borgernær velfærd i tabellen nedenfor forudsat reduceret tilsvarende - fra 1,7 mio. kr. til 1,23 mio. kr. (1,25 mio. kr. i 2019-pl). Tabellen nedenfor at lavet ud fra den forudsætning, at indsatsen til erhvervsfremme fuldt ud omlægges i henhold til aftalen mellem regeringen og KL. Forventet forbrug af budget 2018 - før omlægning Forventet forbrug af budget 2019 - efter omlægning Mio. kr. årligt (2018-pl) Afvigelse Lokale erhvervsfremmemidler: Erhvervs- og udviklingspulje samt Tilskud til Erhverv Randers 6,34 3,61-2,73 Midtjysk EU-kontor i Bruxelles 0,34 0,34 0,00 Medlemskab Business Region Aarhus 0,52 0,52 0,00 Julebelysning, Randers City Forening 0,68 0,68 0,00 Letbaneprojekt Østjylland - sekretariat 0,04 0,04 0,00 GudenåSamarbejdet 0,25 0,25 0,00 Væksthus Midtjylland 1,82 0,00-1,82 Nye tværkommunale Erhvervshuse 0,00 2,75 2,75 Digital erhvervsfremmeplatform 0,00 0,43 0,43 Borgernær velfærd - forudsat frigjort 0,00 1,23 1,23 I alt 10,00 9,85-0,15 Side 2 af 5
Nedenfor er de enkelte punkter til lokal erhvervsfremme beskrevet: Erhvervs- og udviklingspuljen og Tilskud til Erhverv Randers: Erhvervs- og udviklingspuljen udmøntes hvert år til forskellige initiativer efter indstilling til Udviklingsudvalget. Puljen har i 2018 været på 2,9 mio. kr. Erhverv Randers anvendes i dag af Randers Kommune som operatør på den basale virksomhedsvejledning i Randers Kommune. Den nuværende aftale udløber ultimo 2018 og vil skulle genforhandles ved et videre samarbejde. Tilskuddet til Erhverv Randers har i 2018 været på 3,4 mio. kr. Funktionen indebærer i dag, at Erhverv Randers yder 1:1 vejledning af virksomheder, der blandt andet leder virksomhederne videre til andre erhvervsfremmeaktører i den specialiserede erhvervsfremme. Erhverv Randers driver også et netværk for iværksættere og rådgivere og faciliterer et panel af mentorer, der kan rådgive virksomheder. Erhverv Randers deltager også i mindre grad i erhvervsudviklingsaktiviteter. En del af Erhverv Randers omkostninger er husleje til netto ca. 700.000 kr. om året. Huslejen vedrører lejemålet i Business Park Randers, og lejemålet er gældende indtil udgangen af år 2023. Randers Kommune hæfter for huslejeudgiften indtil 2023. Med den i lovgivningen beskrevne omlægning af erhvervsfremmeindsatsen, vil opgaven, der i dag løses af Erhverv Randers blive reduceret efter årsskiftet. Den 1:1 vejledning i den basale erhvervsfremme, der varetages af Erhverv Randers i dag, vil dels blive varetaget af en ny elektronisk portal samt dels af det kommende erhvervshus, der vil lave vejledningen til alle virksomheder inden for en række emner. Det præcise omfang af reduktionen kendes først, når der er truffet beslutning om den nye lovgivning på området, og regeringen og KL har udarbejdet en særlig rammeaftale, der skal præcisere de eksakte vejledningsopgaver, der skal afleveres fra kommunerne til de fremtidige erhvervshuse. På nuværende tidspunkt er der som ovenfor anført forskel mellem aftalen mellem KL og regeringen og det lovforslag, der er i høring. Dette skaber betydelig usikkerhed om fordelingen af opgaver fremover. Der vil også fremadrettet kunne arbejdes med erhvervsudviklingsinitiativer i den enkelte kommune, og i Randers Kommune vil erhvervs- og udviklingspuljen fortsat kunne anvendes til igangsætning af erhvervsudviklingsinitiativer i henhold til erhvervspolitiske målsætninger. I hvilket omfang dette kan ske i samarbejde med Erhverv Randers er endnu uvis. Midtjysk EU-kontor i Bruxelles: EU-kontoret bistår de 19 kommuner i Region Midtjylland samt regionen i at tiltrække EU-midler. Kontoret får en forholdsmæssig stor medfinansiering fra Region Midtjylland, og tilskuddet herfra forventes reduceret ved udgangen af 2018. Der må derfor forudses enten en reduceret opgaveportefølje i EU-kontoret eller en større kommunal medfinansiering. Beslutning herom vil Side 3 af 5
skulle træffes i regi af KKR. Budgetbeløbet til Midtjysk EU-kontor er indtil videre fastholdt på samme niveau som i 2018. Medlemskab Business Region Aarhus: I Business Region Aarhus løses der i dag opgaver, der blandt andet relaterer sig til erhvervsfremme. Der er i dag en indsats, der beskæftiger sig med fødevarer, og en indsats der beskæftiger sig med industriproduktion og universitetssamarbejder. Begge indsatser vurderes at ligge inden for kommunernes råderum efter den nuværende lovtekst, men det afventer den endelige udformning af rammeaftalen mellem KL og regeringen, der skal beskrive den præcise opgaveportefølje mellem kommunerne og erhvervshusene. Julebelysning, Randers City Forening: Tilskud til julebelysningen er baseret på en gammel aftale mellem Randers Kommune og Randers Cityforening. Midlerne medfinansierer julebelysningen i Randers midtby i november- og december. Det skal bemærkes, at cityforeningen i 2017 med delvis lånefinansiering har investeret 1 mio. kr. i ny energioptimerende udsmykning under forventning til, at Randers Kommune fortsat yder et årligt tilskud på det nuværende niveau. Letbaneprojekt Østjylland: Letbanen er reelt en bosætningsindsats, der har med erhvervsfremme at gøre, hvis man betragter indsatsen som en understøttelse af et mobilt arbejdsmarked. Der er en stor opsparet pulje i indsatsen, som ikke forventes udmøntet i den nærmeste fremtid. Randers er beskrevet som etape 5 6, og etaperne forventes ikke igangsat førend efter år 2025. Gudenåsamarbejdet: Gudenåsamarbejdet er først og fremmest en turisme- og bosætningsindsats. Det er finansieret via en bevilling fra erhvervspuljen. Den nye struktur på erhvervsområdet har ikke betydning for indsatsen, og fra 2020 vil indsatsen skulle finansieres via en ny flerårig bevilling fra erhvervspuljen. Regionale væksthuse Udover de lokale kommunale indsatser til erhvervsfremme har de regionale væksthuse hidtil varetaget opgaver på området. Væksthus Midtjylland Væksthus Midtjylland varetager Randers Kommunes specialiserede virksomhedsvejledning. Kendetegnende for denne indsats er, at virksomheder med et særligt vækstpotentiale kan modtage rådgivning og hjælp inden for en række specialiserede områder såsom innovation, nye teknologiske muligheder, avanceret industriproduktion m.m. Regionens 19 kommuner samt Region Midtjylland har i fællesskab finansieret denne indsats. Med omlægningen nedlægges Væksthus Midtjylland. Side 4 af 5
Konsekvenser for erhvervsfremme med den nye model Med den nye model for erhvervsfremme vil Randers Kommunes lokale 1:1 vejledning blive reduceret, og opgaveporteføljen, som i dag håndteres af Erhverv Randers, vil blive mindre. Som nævnt kendes det præcise omfang af reduktionen dog endnu ikke. Væksthus Midtjylland bliver nedlagt og i stedet oprettes kommunale Erhvervshuse, og der oprettes en digital erhvervsserviceplatform. Derudover kan kommunen fortsat løse visse lokale erhvervsfremmeindsatser. I forhold til de hidtidige indsatser, vil en del af den opgave, der i dag løses af Væksthus Midtjylland og Erhverv Randers, blive løst af erhvervshusene, der vil lave den specialiserede vejledning for alle virksomheder inden for bestemte områder. Hertil kommer, at en stor del af den basale erhvervsvejledning, som i dag relaterer sig til den del af vejledningen, hvor man er vejviser til andre erhvervsfremmeaktører, fremover bliver løst af den digitale platform. Dette er en nytænkning af den basale erhvervsvejledning, der således kommer til at køre på en digital platform, der ikke kræver lokale ressourcer. Med omlægningen af indsatsen til erhvervsfremme kan der på den baggrund med den nye model frigøres 1,25 mio. kr. årligt i 2019 og frem fra området (2019-priser). Til gengæld vurderes det, at der i den nye model ikke er individuel 1:1 rådgivning svarende til den tidligere model. Hvor stort et omfang 1:1 rådgivningen falder med, kendes først, når rammeaftalen mellem KL og regeringen er færdig, idet denne skal beskrive den præcise opgaveportefølje mellem kommunerne og erhvervshusene. Politisk kan man på den baggrund vælge, at midlerne på 1,25 mio. kr. (helt eller delvist) bør forblive på erhvervsområdet. Konklusion I de politiske drøftelser om B2019-2022 lægges der op til, at kommunen kan vælge at prioritere 1,25 mio. kr., som i aftalen mellem KL og regeringen er forudsat taget ud af budgettet, til erhvervsfremme og omprioriteret til borgernær velfærd. Politisk kan man vælge enten at følge aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi 2019 og omprioritere midlerne til borgernær velfærd eller at lade midlerne (helt eller delvist) forblive på erhvervsområdet med henblik på at afsætte flere midler til 1:1 vejledning til virksomhederne. Side 5 af 5