UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium og HF Ung dansk fotografi 14 Fotografisk Center, 15. november 14. december 2014 Udstillingen vises i Slottet, Carlsberg Byen, Bryggerens Plads 11, 6 sal. 1799 Kbh V INDHOLD: OMVISNINGER / KONTAKT OM UNDERVISNINGSMATERIALET FAGLIG RELEVANS OM UDSTILLINGEN ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL UDSTILLINGENS VÆRKER OMVISNINGER / KONTAKT: Fotografisk Center tilbyder omvisninger varetaget af uddannede kunsthistorikere. Det er muligt at bestille separate omvisninger. Man kan også besøge udstillingen på egen hånd. Skoleklasser har gratis adgang. Omvisninger: Hverdage i dagtimerne: 625 kr. Hverdagsaftener og weekender: 675 kr. Fotografisk Center, [ON THE GO] Bygning 55 Staldgade 16 1699 København V Tel: 33930996 Mail: info@photography.dk www.photography.dk OM UNDERVISNINGSMATERIALET: Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Ung dansk fotografi 14. Undervisningsmaterialet indeholder fire arbejdsspørgsmål til hver af udstillingens deltagende kunstnere. Arbejdsspørgsmålene kan bruges samlet eller hver for sig alt efter niveau, sammenhæng og arbejdstiden til rådighed. FAGLIG RELEVANS: De temaer, som udstillingen behandler, og de spørgsmål den fremsætter, er relevante hvor der arbejdes med fotografi, kunst, litteratur, politik, samfund, populærkultur, identitet, fælleskab og individ.
Ud over de kreative fag som billedkunst og mediefag kan udstillingen benyttes som afsæt for diskussioner i fagene dansk, filosofi, psykologi, geografi, samfundsfag og historie. OM UDSTILLINGEN: Kunstnere: Ida Arentoft (f. 1984), Albert Elm (f. 1990), Asbjørn Skou (f. 1984) og Julie Born Schwartz (f. 1981) Fotografisk Centers Ung dansk fotografi er en årligt tilbagevendende udstilling, der præsenterer den yngste og nyeste generation af kunstnere, som arbejder med fotografi og video. Den aktuelle udstilling giver et bud på, hvad der sker på scenen for ung dansk fotografi og videokunst anno 2014; hvilke tendenser, historier og mere formelle greb der viser sig. Ung dansk fotografi 14 er en gruppeudstilling med deltagelse af fire danske kunstnere. Alle har de uddannet sig, eller er under uddannelse, på et udenlandsk kunstakademi. Elm er forsat bosat og arbejdende i Glasgow, mens både Arentoft, Skou og Born Schwartz igen er vendt tilbage til Danmark. Med fra udlandet har de andre traditioner og helt nye, aktuelle strømninger. De er med til at tydeliggøre, at det unge danske fotografi ikke er nationalt afgrænset, men tværtimod bevæger sig i en globaliseret verden. Udstillingens værker spænder fra det mere klassiske fotografi over screen dumps/skærmbilleder til videokunst, ligesom der både er væghængte billeder og installationer. Værkerne tematiserer identitetssøgen, -dannelse og -transformation, rejse og bevægelse samt den tiltagende og accelererende billedstrøm, der omgiver os og fungerer som det rum, der bestemmer vores selvforståelse og interaktion med andre.
ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL UDSTILLINGENS VÆRKER: Ida Arentoft, udvalgte fotografier fra serien Passing: Seriens titel Passing og de enkelte fotografiers diskrete titler, der er sat i parentes, er på én gang konstaterende og poetisk. Med Passing peger Arentoft på tematikker omkring rejse og bevægelse og søgen efter identitet og identitetsdannelse. Der er ingen mennesker i fotografierne, som fokuserer på selve omgivelserne. Billederne giver alligevel oplevelsen af et personligt blik, der afsøger rummet. På den måde er mennesket måske indirekte til stede i rummet? Hvilke steder og elementer i omgivelserne er fotograferet? Hvordan relaterer disse til temaerne om rejse og bevægelse? Hvordan er fotografens relation til de fotograferede omgivelser? Hvordan henviser denne til temaet om identitetsdannelse? Hvordan er omgivelser og elementer fotograferet? Snak om farverne, synsvinklen, beskæringen, fokuseringen: Kan man sige, at billederne er registrerende/dokumenterende og/eller drømmende? Hvordan er forholdet imellem billedernes stemninger og deres titler? Hvad betyder det for oplevelsen af værket, at det er opbygget som en serie? Hvordan forholder de enkelte fotografier sig til hinanden?
Albert Elm, udvalgte fotografier fra serierne What Sort of Life is This, og Fish Out of Water: Fotografierne er taget på rejser, og de er præget af et undersøgende blik, der bevæger sig omkring og iagttager omgivelserne. Titlen Fish Out of Water kommer af en talemåde, hvis modstykke er fish in water. Ligesom på dansk, hvor vi har samme faste vendinger, betyder det at være uden for eller i sit rette element. Fotografierne giver da også indtryk af noget ukendt i det velkendte, af at noget netop er taget ud af sit rette element. Foruden rejse og bevægelse tematiserer værkerne derfor også søgen efter identitet og identitetsdannelse; det at passe ind eller være ved siden af. Hvilke steder, elementer og personer viser fotografierne? Hvordan relaterer billederne sig til tematikkerne rejse og bevægelse samt identitetssøgen og dannelse? Hvordan er stederne, personerne og elementerne fotograferet? Er der eksempelvis farver, synsvinkeler, beskæringer eller fokuseringer, der kan siges at styrke indtrykket af, at noget er taget ud af sit rette element? Snak om hvad der kendetegner snapshot-fotografiet evt. i forhold til jeres snak om synsvinkel, beskæring osv. Hvordan er fotografens relation til de fotograferede personer og omgivelser? Er han involveret eller neutral, er han med eller blot iagttager? Hvad betyder det for oplevelsen af værket, at det er opbygget som en serie? Hvordan relaterer de enkelte fotografier sig til hinanden?
Asbjørn Skou, Levels of a spinal landscape / Access points into the future, 2014: Skous værk består af screen dumps/skærmbilleder. En affotografering af bl.a. reklamer, Youtube-videoer, googlemaps og billeder af arkitektur, ulykker og krig. Disse bearbejdes igennem manipulation og via en proces med gentagne prints, scanninger og kopiering. De bearbejdede motiver sættes sammen til nye billeder i form af collager og objekter, og med installationen af værkets forskellige dele skabes også et reelt, fysisk rum. Værket tematiserer den tiltagende og accelererende billedstrøm, der omgiver os. Det diskuterer
hvordan billedstrømmen skaber rum for vores selvforståelse og interaktion med andre. Alligevel kommenterer værket måske ikke kun på den eksisterende billedstrøm, men åbner også op for at andre, nye rum er mulige. Collagerne er sammensat af mere eller mindre genkendelige billedudsnit og fragmenter. Hvor er de fra og hvad forestiller de? Hvordan relateres disse billeder til værkets overordnede tematik? Hvordan er billedfragmenterne bearbejdet? Er der eksempelvis vridninger, forstørrelser, beskæringer, sammensætninger, der kan siges at være kommentarer til vor tids billedstrøm? Hvordan er kunstnerens relation til materialet? Er han kritisk eller overbevist, er han pessimist eller håbefuld? Hvad betyder det for oplevelsen af værket, at det som installation udgør et reelt rum, man kan bevæge sig i? Hvad betyder det for oplevelsen af udstillingsrummet? Julie Born Schwartz, Love Has No Reason, 2014: Love Has No Reason er en sansebåren videoinstallation. Selvom videoen kun bliver vist via én projektor, opstår der en rumlig fornemmelse i kraft af måden hvorpå lydsporet og billedsiden forstærker hinanden. Udgangspunktet for videoen er drama-lektioner, som Schwartz tog i New York. Underviseren benyttede specialfremstillede masker og Shakespeare-tekster som instrumenter i sin improvisationsklasse, der gjorde stærkt indtryk på Schwartz. Stemningsopbygningen og maskerne åbnede op for dybereliggende og mere instinktive lag, som Schwartz betegner som primale følelser. Denne fortættede tilstedeværelse på forsøger hun at overføre til videoen.
Julie Born Schwarz er uddannet ved Royal Academy i London. Og Love Has No Reason, der er hendes afgangsfilm,, er som den første video nogensinde udvalgt til at indgå i Royal Academy s permanente samling, Hvordan er billedsiden bygget op? Betyder det noget for oplevelsen, at noget står klart mens andet er diffust/udvisket? Hvordan påvirker farverne oplevelsen? Hvad gør samspillet mellem billeder og lyd? Hvilke følelser vækker det? Hvilken atmosfære skaber det? Og er der noget, som særligt understreger disse følelser og/eller atmosfærer? Hvad betyder det for oplevelsen af værket, at der ikke er en lineær fortælling? Er der tale om en anden form for handling? Hvilken? Hvad gør det ved din virkelighedsopfattelse ifht. værket? Lykkedes det for kunstneren at åbne op for primale følelser? Hvorfor / hvorfor ikke? Tænk også over, hvilke af de skitserede tematikker, der kan benyttes til at beskrive værket og hvorfor.