Beretning Familielandbruget VEST-Jylland d.1.-3.-2010 Det forgangne år har været præget af meget negativ stemning og medieopmærksomhed overfor landbruget, og det er jo ikke uden grund, men jeg vil bestræbe mig på at fremlægge udfordringerne med et positivt menneskesyn, det er jeg blevet pålagt af min bestyrelse, for sortsyn bliver man bare dårlig af. Jeg vil komme omkring de nære og regionale landbrugsudfordringer, og jeg vil forsøge at fremlægge de nationale politiske resultater og lige nu og her opgaver. Jeg vil også komme ind på historiske regnskabstal og forventede fremskrivninger på priser. For selvom de fleste af Familielandbrugets medlemmer ikke er jer der er hårdest ramt økonomisk, så påvirkes vi alle af den negative stemning. Vi havde jo en meget tør sommer i 2009, som virkelig fik alle vandingsmaskiner i gang, og som gav en stor arbejdsbyrde og en stor elregning. Med en kornpris på 80 kr. til høst var der set i bakspejlet arealer, der ikke skulle have været dyrket i 2009 ud fra en økonomisk betragtning, men et landbrugsregnskab ses jo ikke kun over et år, for så var der mange ting vi i bagklogskabens lys skulle have gjort anderledes. Men generel var der en god grovfoderavl, som dog ikke redder økonomien for mælkeproducenter. Kvotesituationen tyder i år på at der bliver en lille afgift, idet vi på nuværende tidspunkt (pr.1-3)har overskredet kvoten med knap 20 mill kg. I løbet af 2009 er kvoteprisen igen begyndt at stige. November børsen gav en pris på ca 1,59 kr pr kg. Ved seneste børs her i februar blev prisen ca 15 øre lavere omkring 1,44 kr pr kg. Og det på trods af at man holder fast ved at kvoten skal være væk 2015. Vi er nu nede på ca. 4000 mælkeproducenter på landsplan og i HFLC ydes rådgivning til ca 250 mælkeproducenter og ca 275 slagtekalve og kødkvægsproducenter her i vores område. Svineproducenterne er nok dem der er hårdest ramt af krisen, da noteringen har været konstant lav i en længere periode, samtidig med høje produktionsomkostninger. Og der er jo nu kun ganske kort tid til at alle søer skal være løsgående, nemlig 1-1-2013, så der vil ske en endnu voldsommere strukturudvikling i de kommende år blandt dem, der ikke formår at nå lovgivningens krav og dem der gør. Vores største andelsselskaber gør stadig deres til at vi bliver færre og større producenter, da størrelse virkelig belønnes ved konstant at justere på logistiktillæg. I Danish Crown betaler de mindre producenter til de større ved et direkte ubegrundet tillæg for samme kvalitet af svin ved levering af over 11 000 slagtesvin pr. år. Der strammes også konstant på indtransportreglerne, som der dog et stykke hen ad vejen kan kompenseres for ved at ændre adfærd ved mobil udleveringsrum og fleksible afhentningstider. 1
Hvis du leverer 5mill. Kg mælk til Arla om året, så får du 4,5 ører mere pr. kg mælk for akkurat samme kvalitet af mælk, som dem der leverer under 1,1 mill. Kg mælk pr år. Dvs. at ham der leverer 5 mill. Kg mælk pr. år får (4,5 ører x 5mill.l) 226 000kr mere for at der kan afhentes store portioner. Så stor er den reelle besparelse simpelthen ikke ved at hente mere mælk samme sted. Logistiktillægget er besluttet, men det gør den ikke retfærdig. De mindre betaler jo til de større og man øger tillægget år for år i stedet for at lægge det på, som en regulær prisstigning, der kommer alle til gode. Hvis en gennemsnits producent der leverer en mill. Kg mælk pr år får de 4,5 ører så giver det en merindtægt på 45 000kr pr år, det er jo også en slags penge. Logistiktillægget er usolidarisk og direkte konkurrenceforvridende. De samme tendenser foregår hos mange andre af vores egne selskaber og foreninger f.eks. foderstofferne, RYK, KS o.a. Det er hammer ærgerligt, når vi internationalt arbejder for mindre konkurrenceforvridning iblandt EU-landende, men nationalt i vores eget lille Danmark er det åbenbart helt ok med en konstant stigende konkurrenceforvridning (imellem store og små producenter) blandt vore egne selskaber styret af vores egne kollegaer. Og taberne det er de mindre fødevareproducenter. Det er ikke rimeligt. Økonomisk står landbruget pt. i en indtjeningskrise og en gældskrise, som for mange landmænd bliver en likviditetskrise. I mange år har det været meget let at låne penge, hvilket folk faktisk er blevet præmieret for. Nu er lånekriterierne blevet strammet meget op og nu er det altså rentabilitet, egenkapital og sorte tal på bundlinjen, der afgør om en landmand har kreditorernes tillid til at fortsætte sin bedrift. Hurtigt ekspanderende landmænd var helte for blot et år siden, men mange sidder nu med sorteper, hvor indtægterne slet ikke dækker omkostningerne og kører videre på bankens nåde. Den lave rente er i år en vigtig redningsplanke for mange landmænd og samtidig gælder det jo tilpasning, besparelser og optimering af sin produktion. Men vi skal også fremover tænke mere i pleje af egenkapitalen, for at få en større solvensgrad og arbejde på et likviditetsberedskab. For det er nok helt sikkert at de svingende priser på alle varer er noget vi skal vænne os til, og det kræver et godt likviditets beredskab. Så måske er pleje af egenkapital og likviditetsberedskab nogle af emnerne vi skal have vendt med vores økonomikonsulenter ved afslutning af 2009 årsregnskabet. For øvrigt mener jeg at landbrugets egne konsulenter bør fremme en rådgivning der øger vores bedrifters robusthed, og ikke udelukkende bruge størrelse, som eneste fremtidsparameter. Men stigende priser på vore landbrugsprodukter er nøglen til optimisme og gang i hjulene igen, og det kommer selvfølgelig igen, men ingen ved hvornår. Grøn Vækst Grøn Vækst har været undervejs i 1 ½ år nu. Det er også en tung sag, da den både indeholder ændring af landbrugsloven, forenkling af miljøgodkendelsesproceduren og hænger tæt sammen med de nye vandmiljøplaner, og indeholder tilskud til bioenergi. Grøn Vækst er jo ikke forhandlet endelig på plads endnu. Det bliver den nok inden sommerferien i 2010 J måske. Omkring ændringerne i landbrugsloven er det meget ærgerligt at fortrinsstillingen ikke er blevet reel, som vi har kæmpet for i Familielandbruget, for selvejet er nu engang det som familielandbruget kæmper for og den kan være truet efter at selskaber lettere kan opkøbe landbrugsjord og ejendomme. 2
Miljøgodkendelser Det går jo bedre med af få miljøgodkendelser igennem i kommunerne, som nok skyldes en større bemanding og at nogle ansøgninger trækkes tilbage pga. af vanskeligheder med finansiering. Vi har her fra foreningen i det forløbne år arbejdet for at det skal blive lettere og billigere at lave små ændringer på sin bedrift uden at skulle igennem den helt store forkromede godkendelsesprocedure, og det ser ud til at være på trapperne, som et af de gode resultater i Grøn Vækst. Vandmiljøplaner Der er kommet vand- og miljøplaner til høring i hele landet og det fylder 15-20 000 sider og måler 1,8 meter. Så kom ikke og sig vi er blevet papirløse. De planer der vedrører vores område (det gamle Ringkøbing Amt) skal vi være med til at spille ind på. Det siger sig selv at det er en umulig opgave for en simpel bondemand eller kone at overskue og ikke mindst gennemskue, så derfor har vi i Familielandbruget VEST-Jylland allieret os med de øvrige landboorganisationer i området og med Alan Lunde for at sikre at vi får lavet de optimale indspil til glæde for vore medlemmer. Men der ligger et kæmpe arbejde forude, det er sikkert. Implementeringen af vandmiljøplanen kan blive meget dyrt for landbruget og også for kommunerne og staten, derfor et det meget vigtig, at der bliver lavet økonomiske konsekvensberegninger på det. For det er faktisk muligt at erkende at der er nogle vandløb der ikke kan nå målsætningen overhovedet uden det koster alt for meget og derved fritage disse vandløb. Der lægges op til erstatningsfri regulering via miljøgodkendelsesordningen og et andet af virkemidlerne i vandmiljøplanen er reduceret markvanding og det vil jeg på det kraftigste advare om at gøre brug af, hvor der er nok grundvand, da markvanding er en meget vigtig forudsætning for at vi kan dyrke landbrug herovre i det vestjyske. Sidste år kom det frem hvor stor en udfordring 3 områderne er at finde ud af og at det kan have store konsekvenser for hver enkelt landmand, så miljøregler og reguleringer er kommet for at blive, så vi kan ligeså godt blive dus med dem. Ny organisation - L&F GMO Genmodificerede fødevarer og afgrøder er noget vi kommer til at tage stilling til om vi vil have det aktiv indført i vores primære landbrugsproduktion af fødevarer, eller ikke. I L&F vil man arbejde for at der kommer en offentlig debat om perspektiver og problemer i forbindelse med GM afgrøder og andre GMO er. Jeg vil gerne at denne debat åbnes i aften, for det vil være rigtig rart at vide hvad I som medlemmer tænker og mener om emnet? 3
Kronvildt Kronvildt er et stort flot dyr, der pryder vores landskab. Men de seneste år har de været i voldsom vækst til stor ulempe for mange landmænd, der bor op til de skovområder, hvor krondyrene lever. Krondyrene æder uhæmmet af frodige afgrøder, som er landmænds levebrød og af foder til kvægbesætninger, samtidig med at de ofte vælter elhegn til kreaturer, som man nogle steder må ud at tjekke hver eneste dag for at sikre det ikke er væltet i nattens løb. Jeg har set opgjorte tab i 10 000 vis af kroner, og det må der kunne findes en løsning på, så det er muligt at drive landbrug i nærheden af skovområder uden at blive chikaneret af de store dyr. Der er jo nedsat hjortevildtsgrupper, som burde kunne finde en løsning på den store vækst af krondyr, men da gruppen er nedsat af folk med meget forskellige interesser såsom DN, der gerne ser en fordobling af den nuværende stand og af jægere der nok også er begejstrede over en stor bestand, så kan det godt være ret svært at være landmands repræsentant og kunne varetage landmændenes interesser. Men der bør kunne findes en løsning, så de generede landmænd holdes skadesløs med kompensation eller på anden måde undgår de store markskader. HFLC og lokalt I HFLC mærker vi også krisen, og der er pt. 10 krisesager blandt kunderne, som der skal tages hånd om. Og konsulenternes opmærksomhed er generelt skærpet. Der er dog en rådgivningsgren, det ikke er gået så godt det sidste år og det er Byggeri og Teknik I/S, som har været igennem noget af et turbulent år med opløsning af foreningen, der har dækket hele Region Midtjylland og gendannelse med ejerskab af bl.a. de lokale foreninger her i det gamle Rgk. Amt. Byggeri & Teknik I/S har haft et sort underskud i 2009 og det vil også fremgå af vores regnskab, hvor vi har måttet tage et tab på 164 000kr. Vestjysk Smågrisesalg der har dækket den sydlige del af regionen er fusioneret med Herning Smågrisesalg her fra d. 1-januar 2010 og egenkapitalen vil blive udbetalt til de bagvedliggende foreninger. Skjern Å Nationalpark er endnu ikke kommet nærmere, da en længe ventet bekendtgørelse ikke er kommet i officielt høring endnu. Der går dog forlydender om at de 8 forbehold, som er meget vigtige at få i bekendtgørelsen, for at der er lokal forankring at de ikke er skrevet ind, og hvis det er rigtig, så kan det være tvivlsomt om Herning og Rgk-Skjern byråd vil nikke ja til en nationalpark. Det vil tiden vise, når den endelige bekendtgørelse kommer. Åben Landbrug er blevet omstruktureret på landsplan. Det har betydet at Åben Landbrug Midt Vest er blevet nedlagt, men vi fortsætter her i regionen med de lokale Åben Landbrugs udvalg og de får udbetalt formuen ligeligt til det fremtidige arbejde. Som noget nyt er der startet Land TV op, som fortæller om landbruget på en uddybende og saglig måde. Det er bl.a. journalist Erik Poulsen, der står for den nye TV-udsendelse. Vi har lokalt lavet et lille pressetiltag, sammen med de øvrige foreninger bag HFLC, som vi kalder Landbruget i Vestjylland (LIV), som handler om at forbedre vores kommunikation om landbrug til medier, borgere og beslutningstagere. Her er Erik Poulsen også tovholder. 4
Indflydelse Det leder mig over i at landbrugets indflydelse i Danmark er faldende, og hvor rigtig mange andre lande i Europa anser deres landbrug, som noget meget værdifuldt, så er danske landmænd faktisk et meget udskældt erhverv, som befolkning og beslutningstagere har svært ved at se værdien af. Og det vil vi gerne gøre noget ved bl.a. via LIV. Afslutning Afslutningsvis havde vi jo en regeringsrokade i sidste uge og i regeringsgrundlaget er landbruget det eneste erhverv, der lægges op til at give en positiv særbehandling, hvilket nok ikke mindst skyldes L&F s ihærdighed. Der er jo endnu intet besluttet, men der lægges bl.a. op til en halvering af jordskatterne i 2011 og 2012, hvilket jo nok ikke lige betyder så meget for vores medlemmer for i vores regnskab derhjemme står der en udgift på 18 000 kr pr år til jordskatter og halvdelen af det, som en besparelse hjælper nok ikke så meget på den samlede økonomi. Men der lægges også op til flere kompensationer ved implementering af vandplaner og Grøn Vækst. I Familielandbruget arbejder vi jo fortsat på at de små og mellemstore landbrug ikke bliver glemt og klemt i de politiske tiltag der sker, og at vi også stadig er en væsentlig medspiller på fremtidens løsninger indenfor både Grøn Vækst og Vandmiljøplaner. Så samtidig med en stigende pristendens på flere landbrugsprodukter, så tror jeg at fremtiden ser lysere ud for os alle. Og jeg vil håbe at vi kan finde stoltheden for vores erhverv frem og få vendt folkestemningen til at de fleste ser landbruget, som et samfundsnyttigt mangfoldigt erhverv, vi simpelthen ikke kan undvære. Til sidst vil jeg sige tak til vore samarbejdspartnere og tak til jer der på en eller anden måde repræsenterer foreningen og tak til bestyrelsen for godt samarbejde og også en stor tak til vores sekretær Gitte. 5