Går jorden unde HighCrop

Relaterede dokumenter
Går jorden under? HighCrop

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Går jorden under? Udbytter og miljøeffekter i økologiske planteavlssædskifter

Danske forskere tester sædskifter

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Biogas som økologisk columbusæg

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Det økonomiske økosædskifte

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Grøn Viden. Økologiske sædskifter til produktion af korn

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Det økonomiske øko-sædskifte

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Økologi uden konventionel gødning og halm

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Ukrudt i økologiske kornsædskifteforsøg Weed occurrence in organic cereal crop rotation experiments

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Økologimøde. 25. januar 2017

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

RowCrop workshop på Økologikongressen 2017

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Økologi i Danmark- politisk og praktisk. Hans Erik Jørgensen og Kirsten Lund Jensen Bornholms Økologi-årsmøde 6. marts 2019

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Afgrødernes næringsstofforsyning

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

15. Regler for gødning og jordforbedring

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Afgrøder til biogasanlæg

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Referat af møde i samarbejdsudvalg for økologiske markforsøg den 24. marts 2015

Sådan styres kvælstofressourcen


Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Energiafgrøder & biogasanlæg

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed.

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Transkript:

Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen

Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk planteavl Udfasning af import af konventionel husdyrgødning Reduceret miljøpåvirkning N-udvaskning Drivhusgasemissioner Selvforsyning med energi

Hypoteser Højere udbytter og mindre miljøpåvirkning kan opnås ved at inddrage flerårige energiafgrøder og forbedre styring af kvæstof frigivet fra efterafgrøder, grøngødninger og afgrøderester Lave udbytter i praktisk økologisk jordbrug skyldes et vidensgab mellem forskning og praksis, som kræver nye strategiske planlægningsværktøjer for at løse

Forsøg med sædskifter UE/MG ME/MG ME/UG O2 Økologisk recirkulation /N-fix recirkulation /N-fix N-fix O4 Økologisk Import import/n-fix N-fix C4 Konventionelt import import -

Forsøg med sædskifter Sædskifter Mark nr. O2 O4 C4 Rotation 1 1 Vårbyg:udlæg Havre 1997-2 Kløvergræs Vinterhvede 2000 3 Vinterhvede Vintersæd Rotation 2 2001-2004 Rotation 3 2005-2009 Rotation 4 2010-4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 5 Ært/byg Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vintersæd Lupin/byg Vårbyg:udlæg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Vårbyg:udlæg Lucerne Lucerne Vårhvede Kartofler Ært/byg Vinterhvede Havre Vårbyg Lupin/byg Vårbyg Hestebønne Kartofler Vinterhvede Vårbyg. Hamp Bælgsæd Vårhvede Kartofler Vårbyg Hestebønne Kartofler Vinterhvede Vårbyg. Hamp Bælgsæd Vårhvede Kartofler

60 Udvikling af rodukrudt Biomasse (g tørstof/m 2 ) 50 40 30 20 10 Jyndevad Foulum Flakkebjerg 0 1997 1999 2001 2003 2005 2007

Yields (2006-08) 25 20 S. barley W. wheat Faba bean Potato Yield (Mg DM/ha) 15 10 5 0 +CC/-M -CC/+M +CC/+M+CC/-M'-CC/+M'+CC/+M'-CC/+F`+CC/+F` O2 O4 C4

Samlede effekter af dyrkningsfaktorer på udbytter Change in dry matter yield (kg DM/ha) 4000 3000 2000 1000 0 Manure (50 kg NH 4 -N/ha) Grass-clover as precrop Grass-clover in rotation Catch crop Weeds (10% of total biomass) -1000 JY FO FL JY FO FL JY FO FL Winter cereals Spring barley Spring oats VS.JY VS.FO VS.FL BY.JY BY.FO BY.FL HA.JY HA.FO HA.FL

Ændringer i jordkulstof i forsøget på Flakkebjerg Change in OC (g kg -1 soil) 0.5 0.0-0.5-1.0-1.5 cd bcd d bc a ab ab bc OG-M+C OG+M+C OG+M-C OB-M+C OB+M+C OB+M-C CB+F-C CB+F+C

Lattergasemissioner og tørstofudbytter på Foulum 2008 med og uden gødning N 2 O emission (kg N 2 O-N/ha/år) 2.0 1.5 1.0 0.5 N 2 O emissioner -G +G 10 Udbytte i korn og kartofler Udbytte (ton TS/ha) 8 6 4 2 0 Vårbyg Kløvergræs Kartoffel Vinterhvede Sædskifte

Muligheder for økologisk planteavl Der kan samles betydelige mænger N i kvælstoffikserende afgrøder Ofte tabes en betydelig del af det opsamlede N fordi frigivelsen ikke passer med afgrødernes optagelse Biogas af høstede afgrøder og afgrøderester kan give både energi og effektiv N-gødning Effektiv recirkulering af N på de økologiske bedrifter vil kunne erstatte importeret N i konventionel husdyrgødning Dette kræver et areal med grøngødning eller effektive N-fikserende efterafgrøder

Arbejdspakker i HighCrop WP2: Principper for N recirkulering og ukrudtsbekæmpelse WP3: Forsøg med dyrkningssystemer Dyrkningssystemernes produktivitet N-udvaskning og lattergasemissioner Mikrobiel biomasse og biodiversitet WP4: Næringsstof håndtering Grøngødning som mobil gødning WP5: Forsøg på landbrugsbedrifter Øget afgrødekonkurrence Afgrødeblandinger Efterafgrøder til biogas WP6: Barrier på bedriften og i fødevarekæden WP7: Planlægningsværktøjer for dyrkningssystemer Internet-baseret planlægning Bedrifts-baseret planlægning WP8: Demonstration og formidling Demonstration Implementering af planlægningsværktøjer Supply chain workshops

Aktivititeter 2011 WP2: Udkast til principper for næringsstofhåndtering og ukrudt udarbejdet WP3: Forsøg med dyrkningssystemer fortsat på Foulum Sugeceller installeret i alle parceller WP4: Lagringsforsøg med gylle, afgasset gylle, ensilage, kompost WP6: Planlægning af interviewundersøgelser igangsat (besluttes ved møde i december) WP8: Supply chain workshop om biogas