Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring
Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde? 3 Former for praksissamarbejder 4 Praksissamarbejde og praktikskoler 5 Praktikniveau 1 og praksissamarbejde 5 Praktikniveau 2 og praksissamarbejde 5 Praktikniveau 3 og praksissamarbejde 5 Praktikvirksomhed år for år: 6 Uddannelsens 1. og 2. år: 6 Uddannelsens 3. og 4. år: 7 Hvordan planlægges praksissamarbejde? 8 Afregning praktikvirksomhed 8 1
Praktikvirksomhed I dette hæfte beskrives, hvordan praktikvirksomhed; praktik og praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes. Hæftet indeholder beskrivelser af, hvad et praksissamarbejde er, og hvordan det konkret kan føres ud i livet. Herudover præsenteres strukturen for praktik og praksissamarbejde i uddannelsen, og det fremgår hvilke forventninger og ønsker læreruddannelsen på Metropol har til samarbejdet med praktikskolerne. Den konkrete planlægning af praksissamarbejdet med fordeling og organisering af samarbejde mellem konkrete skoler og konkrete undervisningsmoduler beskrives i et særskilt dokument om praksissamarbejdet for det aktuelle skole-/studieår. Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? I aftaleteksten mellem partierne, der står bag den nuværende læreruddannelse, er praksissamarbejdet beskrevet som en måde at forankre læreruddannelsen mere i praksisfeltet på. I maj 2013 indgik Kommunernes Landsforening og Uddannelsesministeriet en aftale, der sætter rammerne for praksissamarbejdet mellem kommuner/praktikskoler og læreruddannelserne på professionshøjskolerne. I denne aftale fremgår begrebet praktikvirksomhed. Begrebet praktikvirksomhed dækker både praktik, som man kender det fra tidligere og det nye begreb praksissamarbejde. Læreruddannelsernes og kommunernes/praktikskolernes samarbejde om uddannelse af kommende lærere dækkes således nu af begrebet praktikvirksomhed. 2
Hvad er praksissamarbejde? Praksissamarbejde er et kontinuerligt samarbejde mellem lærere på praktikskolen, undervisere på læreruddannelsen og studerende. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende. Et stærkt og velfungerende samarbejde omkring praksis i skolen skal være med til, at læreruddannelsen kommer tættere på den praksis, som de studerende uddannes til populært sagt skal praksissamarbejdet være med til at understøtte, at der kommer mere folkeskole i læreruddannelsen. Som udgangspunkt skal praksissamarbejdet bidrage til, at læreruddannelsen generelt knyttes tættere til den praksis som de studerende uddannes til og praksissamarbejdet skal styrke uddannelsens praksisforankring. Praksissamarbejdet skal sammen med praktikken styrke de studerendes professionskompetencer. De studerende har i praksissamarbejdet mulighed for at eksperimentere og få erfaringer med innovative arbejdsformer knyttet til det faglige arbejde på læreruddannelsen. Praksissamarbejdet skal ses som en udviklingszone, hvor både praktikskolerne og læreruddannelsen kan gøre sig konkrete erfaringer med samarbejde omkring relevant professionsfagligt indhold. Samarbejdet kan have fokus på fagdidaktiske forhold eller pædagogisk udvikling. De konkrete mål for praksissamarbejdet tager udgangspunkt i de konkrete kompetencemål for de implicerede fag/moduler fra læreruddannelsen. Praktikskolerne kan med praksissamarbejdet sætte fokus på skolens særlige indsatsområder, få styrket arbejdet med særlige faglige forhold eller udvikle områder i skolen. For at praksissamarbejdet bliver velfungerende for både praktikskoler og læreruddannelse må begge parter være aktive udøvere i samarbejdet. Det mest hensigtsmæssige er, når begge parter aktivt tænker praksissamarbejde som en del af en naturlig årsplanlægning på skolen/uddannelsen og ser muligheder for samarbejde om relevante faglige problemstillinger, som en naturlig del af arbejdet med at uddanne kommende lærere. Praksissamarbejdet kan initieres af både undervisere på læreruddannelsen, lærere på praktikskolerne eller de studerende, og det kan organiseres på mange forskellige måder og antage mange forskellige former. 3
Former for praksissamarbejder Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. De eksempler, der præsenteres her, er ikke udtømmende, der kan være andre muligheder, som ikke er nævnt her. Praksissamarbejde som undersøgelsesrum Praksissamarbejdet kan være et undersøgelsesrum, som de studerende kan have i fagmodulet. De studerende kan benytte praksissamarbejdet som et sted til at lave små undersøgelser af konkrete undervisningsforløb eller emnekredse fx observation eller afprøvning af klasseledelse, afprøvning af specifikke undervisningselementer evt. med inspiration i teaching lab. Praksissamarbejde som undervisningsforløb Elever/klasser fra praktikskolerne kan inviteres ind i modulerne til afprøvning af konkrete undervisningsforløb/undervisningselementer fx konkrete forsøg i fysik, idrætsforløb eller afprøvning af digitale læringsmidler. Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning Praksissamarbejde kan være studerende, der deltager i skolens undervisning som supplement til skolens lærere fx være med i værkstedsundervisning, deltagelse i ekskursioner, deltagelse i idrætsdage. De studerende kan evt. iværksætte kortere undervisningsforløb om særlige emner. Praksissamarbejde som udviklingsprojekter Praksissamarbejde kan etableres med udgangspunkt i udviklingsprojekter som evt. allerede er i gang på praktikskoler eller som igangsættes af underviser eller studerende fra læreruddannelsen. Denne form kræver et mere forpligtende samarbejde mellem underviser og skole/lærere, og kan måske bedre opstå med tiden som praksissamarbejde bliver en naturlig del af læreruddannelsen. Praksissamarbejde som cases og tekster Praksissamarbejde kan også foregå uden at være et fysisk møde mellem parterne. Det kan være, at studerende får adgang til elevopgaver til retning, en faglærer lægger sin årsplanlægning frem til holdet, undervisning der bygger på cases fra undervisning i praktikskolen, sparring/analyse/feedback på undervisningsmateriale fra skoleklasser. 4
Praksissamarbejde og praktikskoler Praksissamarbejdet foregår på de skoler hvor de studerende har været eller skal i praktik. En praktikskole kan derfor regne med at hver gang der er studerende i praktik på skolen skal skolen lave praksissamarbejde med studerende fra læreruddannelsen. Det kan både være de konkrete studerende, der har været i praktik på skolen eller det kan være med et helt hold af studerende fra læreruddannelsen. Praktikniveau 1 og praksissamarbejde Når en skole har haft studerende i praktikniveau 1, skal skolen lave praksissamarbejde det efterfølgende skole-/studieår med studerende fra læreruddannelsen. Det er de studerendes 3. og 4. semester. Det kan være med et helt hold af studerende, som skolen laver praksissamarbejde med én gang, dvs. enten efterår eller forår. Eller det kan være med de samme studerende, skolen laver praksissamarbejde med ad to omgange, et samarbejde efterår og et samarbejde forår. Praktikniveau 2 og praksissamarbejde Når en skole har haft studerende i praktikniveau 2 i efteråret, skal skolen efterfølgende lave praksissamarbejde i foråret i samme skole-/studieår. Det er de studerendes 6. semester. Praksissamarbejdet kan være med et helt hold af studerende, eller det kan være med de samme studerende, skolen har haft i praktik. Dette afklares efter skolens interesse og muligheder som afsøges med de studerendes praksisunderviser fra læreruddannelsen. Praktikniveau 3 og praksissamarbejde Når en skole skal have studerende i praktikniveau 3 i foråret, skal skolen i efteråret i samme skole-/studieår lave praksissamarbejde. Det er de studerendes 7. semester. Praksissamarbejdet kan være med et helt hold af studerende, eller det kan være med de samme studerende, skolen skal have i praktik. Dette afklares efter skolens interesse og muligheder som afsøges med de studerendes praksisunderviser fra læreruddannelsen. 5
Praktikvirksomhed år for år: Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde. Uddannelsens 1. og 2. år: For uddannelsens første 2 år ser fordelingen af moduler, der skal være i fokus for praktikvirksomheden, således ud: 1. semester praksissamarbejde LG2 De studerendes første del af praktikniveau 1 gennemføres med 2 uger, 10 praktikdage, i løbet af det 1. semester. Derudover er det modul 2 i faget Lærerens Grundfaglighed, der skal være i fokus for praksissamarbejdet i dette semester. Modulet hedder: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. Modulet har en stor grad af overensstemmelse med målene for praktikniveau 1, der er derfor anledning til at lave et tæt samarbejde mellem praktikken, modulet og praktikskolen. 2. semester praktik praktikniveau 2 De studerende er i praktik i de resterende 4 uger, 20 praktikdage, i løbet af det 2. semester. Praktikken afsluttes med en ekstern mundtlig eksamen. Der foregår ikke andet praksissamarbejde i dette semester, hvor de studerende er i praktik.. 3. semester praksissamarbejde LG 4 I det 3. semester er det modul 4 i faget Lærerens Grundfaglighed, der er i fokus for praksissamarbejdet. Modulet hedder: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling. Modulet har fokus på den lærerende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. 4. semester praksissamarbejde undervisningsfag 1 I det 4. semester er det modul 3 i undervisningsfag 1, der er i fokus for praksissamarbejdet. Undervisningsfag 1 er enten dansk yngste eller ældste, matematik yngste eller ældste eller engelsk. Fokus for praksissamarbejdet er her fagenes særlige særkender eller fagdidaktiske forhold. Formen vil afhænge af faget og det konkrete samarbejde. 6
Uddannelsens 3. og 4. år: For uddannelsens sidste 2 år ser fordelingen af moduler, der skal være i fokus for praktikvirksomheden, således ud 5. semester praktik praktikniveau 2 I 5. semester er de studerende i praktik på praktikniveau 2. Praktikken er 6 uger, dvs. 30 praktikdage i alt. Praktikken afsluttes med en intern mundtlig prøve. Der foregår ikke praksissamarbejde i dette semester. 6. semester praksissamarbejde undervisningsfag 2 I 6. semester er det de studerendes undervisningsfag 2 modul 3, der er i fokus for praksissamarbejdet. Praksissamarbejdet foregår med praktikskoler, der har haft studerende i praktik på niveau 2, enten med de samme eller andre studerende. Undervisningsfag 2 kan være alle fag, som findes i folkeskolens fagrække. Her vil samarbejdet koncentrere sig om fagenes faglige indhold eller fagdidaktiske problemstillinger. 7. semester praksissamarbejde undervisningsfag 3 I 7. semester er det de studerendes undervisningsfag 3 modul 3, der er i fokus for praksissamarbejdet. Praksissamarbejdet foregår med praktikskoler, der skal have studerende i praktik på niveau 3, enten med de samme eller andre studerende. Undervisningsfag 3 kan være alle fagene, som findes i folkeskolens fagrække. Her vil samarbejdet koncentrere sig om fagenes faglige indhold eller fagdidaktiske problemstillinger. 8. semester praktik praktikniveau 3 I 8. semester er de studerende i praktik på praktikniveau 3. Praktikken er på 6 samlet uger, dvs. 30 praktikdage i alt. Praktikken afsluttes med en ekstern mundtlig prøve. I samme semester skriver de studerende deres professionsbachelorprojekt, det kan skrives i tilknytning til de skoler, hvor de studerende er i praktik. 7
Hvordan planlægges praksissamarbejde? For at praksissamarbejdet kan lykkes, så det bliver succesfuldt for både praktikskoler og læreruddannelse, kræver det, at begge parter oplever samarbejdet som relevant for kerneydelsen begge steder. For at imødekomme dette, vil læreruddannelsen tilrettelægge en planlægningsproces, hvor begge parter, både praktikskoler og undervisere på læreruddannelsen, får mulighed for at foreslå indhold og form til konkrete praksissamarbejder. Læreruddannelsen vil på baggrund af den netop afsluttede evaluering af praksissamarbejdet i 2014/2015 tilrettelægge en planlægningsproces der så i videst mulige omfang tilgodeser praktikskolers og læreruddannelse interesseret i praksissamarbejdet. Den endelige proces meldes ud i løbet af skole-/studieåret, så både praktikskoler og læreruddannelse har mulighed for at tage højde for planlægningen af kommende år. Den endelige koordinering og fordeling af praksissamarbejder foretages af praktikkontoret. Afregning praktikvirksomhed Praktikvirksomhed, og dermed praksissamarbejde, afregnes med det refusionstaksameter, som læreruddannelsen modtager fra ministeriet. Der afregnes samlet for praktik og praksissamarbejde. Det betyder, at afregningen for hver praktikperiode også dækker samme antal studerende i et praksissamarbejde enten før eller efter afholdelse af praktikken. Praktikvirksomhed, dvs. praktik og praksissamarbejde for de studerende på uddannelsens 1. og 2. år, afregnes efter praktikniveau 1 s afslutning, og for studerende på uddannelsens 3. og 4. år afregnes efter hvert studieår. 8