Konference om den offentlige sektors styring

Konference om den offentlige sektors styring

Rapport: Konference om den offentlige sektors styring Konference om den offentlige sektors styring!... 3 Ninna Thomsen: Kontrol er godt - tillid er billigere!... 8 Laboratorier kickstarter den kommunale styring!... 10 Output fra workshops!... 12 FOPA bliver en del af Cevea!... 15 Hvad er Magasinet Politik?!... 16

Konference om den offentlige sektors styring Politikere, ledere og medarbejdere i det kommunale landskab oplever i disse år et krydspres. På den ene side er udfordringen en hårdt presset offentlig økonomi, og på den anden side udfordres den offentlige sektor af stigende kvalitetskrav til de offentlige ydelser. Den hårdt pressede økonomi gør det ikke muligt at betale sig ud af problemerne. Derudover forventes den offentlige sektor at håndtere stadigt stigende komplekse problemstillinger, hvor recepten fra New Public Management (NPM) i form af standardløsninger og kontrol ikke rækker. NPM-bølgen har i Danmarks såvel som andre vestlige lande rullet ind over den offentlige sektor siden 1980 erne, og har ændret den offentlige sektors organisering og styring. NPM-bølgen har afstedkommet faste budgetter, rammeaftaler, resultatkontrakter, sektorinddelinger og brugerevalueringer mm. Der er blevet lagt vægt på, at den offentlige sektor i højere grad skal fungere som den private, da der er en underliggende idé om, at den private sektor er mere effektiv end den offentlige. Derfor er der indført konkurrence i den offentlige sektor, i form af udliciteringer og sektorinddelinger, samt ledelseskoncepter, der har sit ophav i den private sektor. Resultaterne har været blandede. NPM har tilført den offentlige sektor en højere grad af politisk styring af væksten og indholdet af de leverede ydelser, men styringen har resulteret i forskellige standarder og reguleringer, der medfører et øget bureaukrati i form af behovet for dokumentation og kontrol. Effektivitet Højrefløjens evindelige mantra, om offentlige sektors ineffektivitet i forhold til den private, er på retur. En lang række danske forvaltningsforskere understreger, at den offentlige sektor er langt mere effektiv, end den offentlige mening tilsiger den. De offentligt ansatte løber rigtig stærkt, og som FOA-formanden Dennis Kristensen påpeger, så er arbejdet i den offentlige sektor ikke af en karakter, hvor: hastigheden på samlebåndet bare kan øges. Medarbejderne i den offentlige sektor arbejder med mennesker, hvilket medfører en høj grad af kompleksitet i det daglige arbejde. Hvis der skal ske en øget effektivisering i det offentlige, er medicinen ikke oldnordiske løsninger hentet fra industrisamfundets værste skuffe i form af øget kontrol og flere standardløsninger. Føromtalte forvaltningsforskere ser et stort uudnyttet potentiale i form af den offentlige sektors veluddannede personale og den høje grad af tillid mellem borgere og det offentlige, som vi oplever i Danmark. Det var udgangspunktet og ambitionen for CEVEA-konferencen den 13 april, at der kan ske effektiviseringer, men at de skal ske med udgangspunkt i medarbejderne og ikke på trods af medarbejderne. Konferencen kom frem til to grundlæggende fokusområder:

a) Afbureaukratisering: Der er bred enighed om behovet for mindre bureaukrati og mere tid til kerneopgaver. Det er en dagsorden, der forener ønsket om et bedre og mere meningsfyldt arbejdsliv for de ansatte med behovet for effektiviseringer og bedre brug af ressourcerne. Alligevel er der langt fra ord til handling. Hvordan kan vi reelt lave afbureaukratisering, der vel at mærke stadig sikrer kvalitet i arbejdet? b) Demokratisering: Medarbejdere og borgere skal i højere grad inddrages i udviklingen af den offentlige sektors udvikling, hvad angår løsninger på fremtidens problemer. Begreber som medledelse, samarbejdsdrevet innovation, public service motivation, tværfaglighed mm. er eksempler på en ny trend i det offentlige, der netop vægter inddragelse og øget tillid til medarbejdere og borgere. Hvordan kan vi bruge erfaringer og ideer fra brugere og medarbejdere i den offentlige sektor? Hvordan kan vi myndiggøre? Det følgende er en rapport fra konferencen, hvor vi har mulighed for at genopfriske pointerne fra oplægende og gense de ideer vi selv udviklede sammen med de andre deltagere. Arrangørgruppen

Centrum-venstre visioner for velfærden Reportage fra Cevea-konference om offentlig styring Standardrecepten på problemerne i den offentlige sektor har været New Public Management (NPM). Cevea inviterede en række beslutningstagere og praktikere i danske regioner og kommuner med til en konference om hvordan man handler proaktivt, så de progressive potentialer i udviklingen af den offentlige sektor bliver indfriet bedst muligt. Politikere, ledere og medarbejdere i det kommunale landskab oplever i disse år et krydspres. På den ene side er udfordringen en hårdt presset offentlig økonomi, og på den anden side udfordres den offentlige sektor af stigende kvalitetskrav til de offentlige ydelser. Den hårdt pressede økonomi gør det ikke muligt at betale sig ud af problemerne. Derfor inviterede Cevea den 13. april en række beslutningstagere og praktikere i danske regioner og kommuner, med til en konference om styring i den offentlige sektor. Standardrecepten har været New Public Management (NPM). NPM-bølgen har givet os faste budgetter, rammeaftaler, resultatkontrakter, sektorinddelinger og brugerevalueringer. Men resultaterne har mildt sagt været blandede, siger Magne Vilshammer, der var tovholder på konferencen Ifølge Magne Vilshammer har NPM tilført den offentlige sektor en højere grad af politisk styring, men styringen samtidigt skabt et eksplosivt voksende bureaukrati i form af dokumentation og kontrol. Opgaven for konferencen skulle være at undersøge de progressive potentialer i udviklingen og skabe rum for at gøre det bedre, siger Magne Vilshammer Progressiv diskussion af effektivitet Højrefløjens evindelige mantra, om offentlige sektors ineffektivitet i forhold til den private, er på retur. En lang række danske forvaltningsforskere understreger, at den offentlige sektor er langt mere effektiv, end den offentlige mening tilsiger den. Hvis der skal ske en øget effektivisering i det offentlige, er medicinen ikke oldnordiske løsninger hentet fra industrisamfundets værste skuffe i form af øget kontrol og flere standardløsninger. Der er et stort uudnyttet potentiale i form af den offentlige sektors veluddannede personale og den høje grad af tillid mellem borgere og det offentlige, som vi oplever i Danmark. siger Magne Vilshammer, der samtidig opfordrer kommunalpolitikere til at tage temaet op i den kommende valgkamp. Efterlysning: Dialog på tværs

Konferencens deltagere havde forskellige baggrunde, både fagligt og geografisk. Mange havde dog baggrund i kommunalpolitik eller de faglige miljøer omkring velfærdsprofessionerne, og flere diskussioner vendte tilbage til spørgsmålet om dialog og dokumentation. Der var gennemgående enighed om, at der mangler dialog på tværs af hierarkier og faggrupper i den offentlige sektor. Flere efterlyste nye mødesteder og mødeformer, eller som en workshops-gruppe efterlyste: Dokumentationsformer og kommunikationsformer, der giver politikerne og topledelsen rigtig viden. Flere af de fagprofessionelle efterlyse bedre forståelse af opgave-kompleksitet: Nye tiltag, ideer og reformer kræver implementering og ressourcer. Hvis ikke der tages højde for det, ryger kvaliteten i svinget, lød det fra deltagerne. Spørgsmålet om styringsdialog var tema i to af de konferencens indledende oplæg. Klaus Majgaard, selvstændig konsulent og tidligere kommunaldirektør i Furesø kommune, gav overblik over de betingelser og muligheder, som kendetegner den offentlige sektor i fremtiden og beskrev to modeller for fremtidig styring af den offentlige sektor: Beskæftigelsesministeriets jobcenter-styring og Børne- og Undervisningsministeriets Ny Nordisk Skole -projekt 1. Michael Egelund, formand for BUPL i Storkøbenhavn, fortalte om erfaringerne fra Frederikssund og Ballerup kommune, hvor man har sat børn, pædagoger, forældre, ledere, ansatte i forvaltningen, politikere og fagforeninger sammen i de såkaldte styringslaboratorier med opgaven at udvikle nye metoder til samarbejde, udvikling og dokumentation 2. Fra regelstyring til meningsfuld dokumentation Mindre regelstyring og afbureaukratisering var et andet gennemgående tema. Alle var enige om, at processtyring har taget overhånd. Flere efterlyste, at økonomi og beslutninger i højere grad lægges ud lokalt. Til gengæld var der også enighed om, at dokumentation er en del af arbejdet i den offentlige sektor: Frisatte institutioner skal modsvares af dokumentation og sparring, men modsat i dag skal den understøtte den faglige indsats. Meningsfuld evaluering lød kravet. Ninna Thomsen, Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns kommune, åbnede konferencen med netop dette tema. Hun holdt oplæg om hendes arbejde med at afskaffe tidsregistrering i hjemmeplejen i Københavns kommune. En indsats, der blev modsvaret af 1 Du kan finde Klaus Majgaards pointer i artiklen [INDSÆT TITEL] i denne udgivelse. 2 Du kan finde Michael Egelunds pointer i artiklen [INDSÆT TITEL] i denne udgivelse.

krav om faglig udvikling og efteruddannelse: I stedet for stopure arbejder vi nu med fagligt løft, så vores sikkerhed bliver kvalitet frem for dokumentation, sagde Ninna Thomsen 3. Broget deltagerkreds giver nye ideer Efter konferencen var Magne Vilshammer meget godt tilfreds Dagen forløb rigtig godt. Det var dejligt at så fremmødte fra hele landet; der var folk fra Horsens, Lolland og Himmerland. Vi havde både tillidsmænd fra BUPL, Lokalpolitikkere og forælde med små børn. Det var meget inspirerende og det virkede som om at folk har fået nogle gode ideer med hjem, siger Magne Vilshammer. Resultatet af konferencens workshops kan læses i konferencerapporten, der kan hentes her. En del af konferencerapporten indgår også i Magasinet Politiks Idepaper XXXXXXX Hvis du vil læse mere om Ceveas aktiviteter så klik ind på cevea.dk eller følg deres begivenheder på facebook/begivenheder 3 Du kan læse mere om Ninna Thomsens tillidsreform i artiklen [INDSÆT TITEL] i denne udgivelse

Ninna Thomsen: Kontrol er godt - tillid er billigere Det er slut med stopur og skema i hjemmehjælperne i Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsborgmesteren har skifte måling af 70 enkeltydelser ud med en langt simplere model i form af tre besøgsblokke. Medarbejderne er glade for det nye fagligt råderum, og forvaltningen er glad for det forenklede administrative setup. af Svend Dyrholm Fem minutter til støttestrømperne og fem minutter til at få dryppet øjne. 10 minutter til toiletbesøg og yderligere 10 minutter til hjælp med at komme op og få mad. Sådan er ældreplejen organiseret i mange kommuner. Hver eneste ydelse er pindet ud i minutter Social- og sundhedshjælpere i hovedstadens hjemmepleje stoppede den 1. december 2012 med at registrere, hvornår og hvad de laver i hjemmet hos den ældre. Før skulle hjemmehjælperne følge en stram tidsplan med et bestemt antal minutter til tandbørstning, badning, og så videre. Det nye initiativ betyder, at der i stedet indføres såkaldte besøgsblokke. Inden for den blok er det hjemmehjælperen, der vurderer, hvad borgeren har brug for. Det skaber større frihed for den enkelte medarbejder og mere fleksibel service for borgeren. København har haft et rødt flertal i næsten 100 år. Så da jeg begyndte som borgmester ville jeg undersøge om København var en særlig rød by at bo og arbejde i. Jeg fandt ud af; at det er vi faktisk ikke. Vi havde den samme kontrol og overvågning som i de blå kommuner. siger Ninna Thomsen, Sundheds- og Omsorgsborgmester i Københavns Kommune Fra 70 enkeltydelser til tre besøgsblokke Derfor gik SF til valg på afskaffelse af minuttyraniet i 2009. Efter valget starte Ninna Thomsen et servicetjek af alle styringsmodeller for både at skabe bedre rammer for fagligt råderum og skabe forenklinger i det administrative set-up. Vores udgangspunkt var at det ikke er os, der skal føre kontrol med medarbejderne. Det er dem, der har viden, der skal vurdere, hvad der skal ske under besøget, siger Ninna Thomsen Dette budskab gled dog ikke så nemt ned, hos toppen af embedsværket. Jeg sad for bordenden af det lange bord på mit kontor. Ned langs begge siden af bordet sad økonomer, jurister og statskundsskabere for at fortælle mig, hvorfor mit projekt ikke kunne lykkedes. De sagde, at man ikke kunne styre pengene, at man ikke kunne sikre borgernes retssikkerhed, og at man ikke kunne være sikker på, hvad der blev leveret til

den enkelte borger. Jeg sagde, at det skulle vi nok finde en løsning på, siger Ninna Thomsen. Ninna Thomsen fik sin vilje og i 2011 etablerede kommunen et pilotprojekt på Vesterbro/ Kongens Enghave, der dækker omkring 20% af København. Som del af projektet ville de ældre ikke længere få tildelt et bestemt antal minutter til enkelte ydelser, men i stedet få et fleksibelt besøg en såkaldt besøgsblok. I Hjemmeplejen blev styringsmodellen derfor ændret fra 70 enkeltydelser til tre besøgsblokke, der kunne variere i længde afhængig af borgerens behov. Derudover valgte man helt at droppe bestil-og-udfør-modellen på de Københavnske plejehjem (den såkaldte BUM-model). Stor tilfredshed iblandt medarbejderne Projektet var en succes, og modstandernes forventninger blev gjort til skamme. Budgettet blev holdt og medarbejdertilfredsheden steg markant. Der var også ros at hente fra fagforeningerne blandt andet i form af en fælleskronik med formanden for FOA Dennis Kristensen (http://www.information.dk/316936), som skriver: Tillidsreformen i København åbner for en demokratisering, hvor de ansattes indflydelse på eget arbejde og arbejdsindhold er i højsædet, og hvor troen og tilliden på ansattes faglighed er det bærende element Projektet har lavet ringe i vandet: Som en del af budgetaftale for 2012, besluttede Københavns Borgerrepræsentation at gennemføre en tillidsreform i hele kommunen. Det forpligtede samtidigt alle kommunens forvaltninger til at lave det samme servicetjek som Ninna Thomsen gennemførte tilbage i 2009. Det er gået så vidt, at jeg ikke længere møder systemisk modstand. De økonomer, jurister og statskundsskabere der tidligere var imod, går nu og får gode ideer til nye steder, hvor vi kan skrue ned for kontrollen og op for tilliden, siger Ninna Thomsen

Laboratorier kickstarter den kommunale styring Iscenesatte møder mellem pædagoger og politikere giver så stor indsigt i hinandens dilemmaer, at tillidsbårne dialoger er et klart bud på en ny styringsform for offentlige dagtilbud. Det viser resultatet af et 2-årigt partnerskabsprojekt. Af Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn Ja, det er jo jer, der vil have al den skriftlige dokumentation, siger pædagogen til sin lokale politiker med henvisning til de mange evalueringer, afkrydsningsskemaer og opgørelser, som fylder børnehavens reoler. Hvortil politikeren overrasket svarer: Nåh, vil vi det - det vidste jeg ikke.! Den paradoksale ordveksling er hentet fra virkeligheden og viser med al tydelighed, at der er brug for netop det, der gjorde udtalelserne mulig: Et iscenesat møde mellem fagprofessionelle og folkevalgte. Sådanne møder har været krumtappen i det BUPL-støttede partnerskabsprojekt Pædagogiske Udviklingslaboratorier, hvor forskere fra KU og CBS har sat pædagoger og politikere fra Ballerup og Frederikssund kommuner sammen for at diskutere, hvordan man skaber større forståelse for hinandens syn på, hvad pædagogisk kvalitet er, og hvordan det dokumenteres.! Og resultatet er lige så indlysende, som det er overraskende. Samtale fremmer forståelsen. Få føling med praksis Projektet Pædagogiske Udviklingslaboratorier har haft som ambition at bryde den hierarkiske styringskæde og finde alternative kommunikationsveje mellem praktikere og beslutningstagere på dagtilbuds-området.! For pædagogik er ikke tørre tal, det er relationsarbejde med børn og unge. Men når byrådet beslutter årets kommunale budget, er dagtilbuddenes hverdag ofte reduceret til en procentsats i et embedsmandsnotat, som fjerner enhver føling med, hvad der er vigtigt tirsdag formiddag på legepladsen.! Så der er brug for nye mødesteder, hvor alle aktører i styringskæden kan mødes ligeværdigt og styrke deres samarbejde, og det viser sig faktisk, at de såkaldte styringslaboratorier giver vigtig ny indsigt. Alle vinder på tillid For projektets forskere konstaterer, at de iscenesatte møder betyder, at pædagogerne oplever, at deres praksis bliver afspejlet i de politiske beslutninger, politikerne synes de træffer bedre beslutninger, og embedsmændene at de løser deres opgave bedre.! Med andre ord vinder alle parter på den dialogbårne styringsform. Forklaringen er, at der undervejs i de konkrete møder opstår tillid. Pædagoger tør pludselig droppe glansbillede-fortællingen om deres arbejde, når de har tilbragt en dag i skoven med politikere, og politikere bliver modige nok til at give indblik i deres dilemmaer.! Så er jorden gødet for kritisk-konstruktive spørgsmål på tværs af styringskæderne, og der kan skabes så nuanceret viden, at man kan prioritere ressourcer og træffe beslutninger med rod i virkeligheden.

Fra pæne ord til praksis Pædagogiske Udviklingslaboratorier har været så inspirerende at deltage i, at begge de medvirkende kommuner overvejer at indføre en ny dialogisk tilsynsmodel, ligesom indenrigsminister Margrethe Vestager på projektets afslutningskonference sagde, at Hvis I spørger mig, om to kommuner kan inspirere andre også helt ind i regeringen så er svaret ja!! Begge dele er meget positivt. Men inden jublen bryder løs, mangler vi at se, at et nyt styringsparadigme forvandler sig fra pæne ord til praksis på institutionsområdet. Det vil være BUPL s ambition i kommende forhandlinger at nå dertil. For nu er det dokumenteret, at tillid og dialog er de konkrete våben, der kan vinde den faglige kamp om styringen af offentlige velfærdsydelser. Læs mere på www.bupl.dk og i rapporten Nye muligheder for samarbejde om styring og organisering af dagtilbud, fra oktober 2012.

Output fra workshops I konferencens sidste del holdt vi en række workshops. Målet var at udviklet bidrage til udviklingen af en venstreorienteret, politisk vision og fortælling om ny styring og udvikling af den offentlige sektor. De følgende er de konkrete politikker i der blev udviklet i workshopperne. Vend målene I dag vedtages målene på højeste niveau og implementeres lokalt på institutioner og ligende. Man skal i stedet lave forsøg med at vende processen om. Målene skal laves af den enkelte frontmedarbejder i forhold til den enkelte borger. Summen af disse individuelle mål skal samles til mål for institutionen osv. op ad i systemet. Frisættelse med udviklingstvang De nuværende dokumentations- og styringskrav ovenfra skal fjernes. Til gengæld skal institutioner og forvaltninger i den offentlige sektor have pligt til at udvikle sig og efteruddanne medarbejderne. Medarbejdere og brugere deltager i at lave og evaluere udviklingsplanerne og det bestemmes lokalt, hvilke type uddannelse, medarbejderne skal tage. Institutionerne skal have ro fra reformer og indblanding i den periode, hvor udviklingsplanerne gennemføres. Interessentundersøgelser af institutioner Kommunen skal have et korps af faglige konsulenter, der tager rundt på institutioner og laver interessentundersøgelser, med fokus på hvordan brugerne oplever institutionen og på medarbejdernes erfaringer. Undersøgelserne skal bruges på udvikling, ikke til at rangere institutionerne. Lav fejl Det er vigtigt, at både successer og fejl rapporteres, så man kan lære af fejlene. Der skal derfor være plads til at lave fejl. Eksempelvis ved at alle institutioner og forvaltninger skal indrapportere mindst én fejl hvert år. Idébazar/kvalitetskonferencer Der skal afholdes kommunalt arrangerede messer inden for de enkelte fagområder, hvor hver institution har en stand og kan fortælle om de bedste projekter og idéer de hver især har. Det er smart, fordi der udveksles idéer fra praktiker til praktiker, der alle har samme vilkår og derfor nemt kan implementere hinandens idéer. Politikerne og forvaltningscheferne skal også deltage. Fastlagte møder med praktikere Der skal laves en fast kalender for møder mellem politikerne og praktikere i alle institutioner og forvaltningsafdelinger i kommunen, så politikerne i løbet af en valgperiode kommer rundt på alle eller de fleste institutioner. Civil- og lokalsamfundet skal aktiveres i beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesindsatsen skal rykkes ud af jobcentrene, ud i lokalsamfundene. I praksis skal medborgerhuse fungere som mødesteder for arbejdsløse med aktiviteter,

eksempelvis fælleskøkken, hvor de også har mulighed for at møde hinanden. Samtidig skal socialrådgiverne have større kendskab til lokalsamfundene og der skal laves lokale vidensbanker, som samler information om aktiviteter, tilbud og job i lokalområdet. Borgerens behov Alt for mange borgere kastes rundt mellem forvaltninger uden at få den rette hjælp. Derfor skal borgeren have én enkelt sagsbehandler, der står for hele sagen og kan agere bisidder. Det vil give at større fokus på den enkeltes behov, gøre risikoen for fejl og forglemmelser mindre og i sidste ende spare penge, fordi borgeren får en mere målrettet indsats fra starten. Rockwoollaget af topembedsmænds skal skiftes Efter hvert valg skal den nyvalgte kommunalbestyrelse have mulighed for at udskifte topembedsmændene. Formålet er at fjerne trægheden i systemet, ved at gøre det nemmere for politikerne at gennemføre de politikker, de er valgt på. Magten skal flyttes fra embedsmændene over på politikerne. Opsøgende sundhedsarbejde Uligheden i sundhed er stor og derfor skal mennesker behandles forskelligt, for at blive behandlet ens. Kommunernes sundhedsteams skal ud hvor borgerne er: på skoler, institutioner, arbejdspladser, A-kasser, kirker, moskeer og sportshaller. På sigt vil det sagtens kunne tjene sig ind gennem sundere borgere med færre skavanker og sygedage. Socialøkonomiske virksomheder Beskæftigelsessystemet bruger mange ressourcer på folk, der ikke passer ind på det ordinære arbejdsmarked, enten fordi de har handikap eller fordi de ikke kan tænke og/eller løbe lige så hurtigt som resten. I stedet for at blive kastet rundt mellem forskellig aktivering og kurser skal der oprettes flere socialøkonomiske virksomheder, hvor de skal kunne arbejde. Virksomhederne kan være erhvervsdrivende fonde med en professionel ledelse og en bestyrelse af politikere og eksperter. Der kan laves både kommunale og regionale virksomheder og de skal kunne modtage tilskud. Formen skal udvikles, så den er acceptabel for alle arbejdsmarkedets parter. Åbne skolen mod forældrene Forældrene skal have større aktier i folkeskolen. Den skal åbnes mod dem, både i åbningstiden, hvor de skal inddrages i undervisningen med indspark, og uden for åbningstiden, hvor skolen kan fungere som kulturhus for lokalsamfundet eksempelvis til folkekøkken, Tal dansk Kommunikationen mellem den offentlige sektor og borgerne skal være formuleret sådan, at borgerne forstår det. Det skal ske ved, at alle medarbejdere i det offentlige skal kommunikere med modtageren i mente, ikke ved at en horde af kommunikationsfolk skal omskrive brevene. Formålet er, borgeren skal have med forståelse og medindflydelse på sin egen situation, samt på sigt at spare ressourcer til at sende rykkere, forklare borgeren hvad der står i modtagne breve og ved fejl, som opstår på baggrund af misforståelser.

Fleksibel svangreomsorg Der skal tages udgangspunkt i den enkelte gravides situation i svangreomsorgen, ved at tilpasse antallet af besøg hos jordemoderren og deltagelsen i fødselsforberedelse til den enkeltes situation og behov.!

FOPA bliver en del af Cevea Forum for Politisk Analyse (FOPA) bliver en del af Tænketanken Cevea. Det skal styrke den politiske debat og ideudviklingen på centrum-venstre. FOPA har hidtil eksisteret som selvstændig tænketank, og afholdt debataktiviteter, udgivet et webtidsskrift og publikationer om progressiv politik. Cevea bliver nu samlingspunkt for alle gode kræfter, der vil være med til at skærpe centrum-venstres visioner og udvikle nye politiske svar på de store samfundsudfordringer. Det er vores ambition at blive det sted, hvor centrum-venstre mødes på tværs af partier, bevægelser og organisationer, og som giver de nødvendige saltvandsindsprøjtninger til den politiske debat, siger Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea. Cevea kommer til at få flere muskler til at understøtte centrum-venstre. På den ene side ved at levere skyts til debatterne med højrefløjen og deres forslag om mindre velfærd og lavere lønninger. På anden side ved at skabe et større rum til den visionsdebat og politikudvikling, som der tydeligvis er brug for., siger Kristian Weise. Cevea kommer, som følge af beslutningen, til at opprioritere arbejdet på omkring udvikling af ny politik, udgivelse af publikationer, der præsenterer nye ideer og politiske diskussioner, samt afholdelse af debataktiviteter målrettet centrum-venstre. FOPAs hidtidige daglige leder, Nanna Westerby, vil indgå i arbejdet med ansvar for en ny publikationsenhed i Cevea. Cevea vil samtidig overtage udgivelsen af FOPAs webtidsskrift, Politisk Analyse. FOPA og Cevea komplementerer hinanden rigtig godt, og betyder ikke bare, at vi samler vores arbejde, men øger og forbedrer det. Vores fælles arbejde for udviklingen af nye politiske løsninger i Danmark vil blive styrket og det skulle medier, samarbejdspartnere og andre også gerne kunne mærke inden længe, slutter Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea.

Hvad er Magasinet Politik? Magasinet Politik er webmagasin for centrum-venstre og udkommer hver 14. dag. Magasinet leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportage og debat. På den måde bidrager Magasinet Politik til udvikling af nye ideer og debat af politiske visioner i centrum-venstre. Hvem er Magasinet Politik? Magasinet Politik udgives af tænketanken Cevea. Arbejdet med magasinet hører under Ceveas publikationsenhed, som er ledet af publikationschef Nanna Westerby. Magasinet Politik redigeres af redaktør Svend Dyrholm. Bidrag til Magasinet Politik Magasinet Politik modtager meget gerne kvalificerede og relevante bidrag. I udgangspunktet er vores artikellængde på omkring 1.000 ord. Hvis du ønsker at bidrage til Magasinet Politik, er du velkommen til at sende en mail. Der er også mulighed for at blive en del af arbejdet med Magasinet Politik som fast skribent, redigerer eller ekspert på særlige områder. Kontakt Nanna Westerby, hvis du vil med på holdet omkring magasinet