Universitetshospital 7 1 3 Årlig rapport 5 Afd 4 6 Vision 2002 meeting g elin 4/5 3 2 3-timersmøderne 2010 - en synopsis over top 5-temaer af Lotte Hoelgaard Christensen og Susanne Nøhr 2003 2004 2005
Forord Hermed synopsis for 3-timersmøderne 2010. Temaet har i år været frit, og denne synopsis repræsenterer en kort opsamling af de indsendte indberetninger med fokus på de områder, som har fyldt mest. Som du vil kunne læse i afsnittet Baggrund, har vi grebet opgaven med videndelingen lidt anderledes an i år end de forrige år. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har kommentarer til den måde, vi har gjort det på i år. Nærværende synopsis skal ses som supplement til den enkelte afdelings interne rapport samt de postere, der er blevet lavet på de fleste afdelinger på baggrund af 3-timersmødet 2010. Synopsis 2010 vil også ligge på Lægers Uddannelsesforum (LUF), hvor man ligeledes vil kunne finde de enkelte afdelingers fællesreferat 1 + 2 samt den kommenterede handlingsplan. Endvidere vil man kunne tilgå de postere, som flere afdelinger har været så venlige at dele med os. God læselyst. Med venlig hilsen Susanne Nøhr Uddannelseskoordinerede overlæge v. Aalborg Sygehus 2 3-timersmøderne 2010
Baggrund 3-timersmøderne har i ni år været med til at sætte postgraduat uddannelse på dagsordenen på Aalborg Sygehus. Møderne giver yngre læger tre timer i arbejdstiden til afdelingsvist at diskutere postgraduat uddannelse og uddannelsesmiljø. Det primære fokus er, hvilke tiltag yngre læger selv kan iværksætte, men også hvad øvrige kolleger, afdelingen og sygehuset kan bidrage med. Alle årene er 3-timermøderne blevet fulgt op af 3-timersrapporten, som har samlet og perspektiveret indberetningerne. Denne er blevet brugt til videndeling på tværs af afdelingerne på sygehuset, men også eksternt. For 3-timersmøderne 2010 er det dog blevet besluttet at prøve en anden tilgang til opsamling og videndeling: 1. På netværksmøde for de uddannelseskoordinerende yngre læger er de vigtigste områder fra 3-timersmødet 2010 blevet trukket frem. Se evt. referatet fra mødet: http://www.aalborgsygehus.rn.dk/for+fagfolk/kurserogkompetenceudvikling/luf/uddannelsesansvarlige-koordinerende+laeger/uddannelseskoordinerende +yngre+laeger/ 2. På netværksmøde for de uddannelsesansvarlige overlæger er hver afdelings temaer, som er blevet præsenteret og diskuteret via en poster. Endvidere er nogle af de temaer, som de yngre læger fandt vigtige, blevet behandlet ved et oplæg. Se evt. referatet fra mødet: http:// www.aalborgsygehus.rn.dk/for+fagfolk/kurserog- KompetenceUdvikling/LUF/Uddannelsesansvarligekoordinerende+laeger/Uddannelsesansvarlige+overlaeg er/ Grundet efterspørgsel er det dog efterfølgende blevet besluttet at lave en kort opsamling for 3-timersmøderne 2010, som er baggrunden for denne 3-timersmøde synopsis 2010. Rapporten er opbygget således: 3-timersmøderne 2009 status siden sidst Implementering af initiativer inden for lægerollerne samt eksempler herpå 3-timersmøderne 2010 Top 5 temaer (fra indberetningerne) Supplement fra postere fra netværksmøde Opsummering 3-timersmøderne 2010 3
3-timersmøderne - status siden sidst Mange af initiativerne, der blev defineret ved 3-timersmødet 2009, handlede om de 6 lægeroller ud over medicinsk ekspert, da dette emne var blevet sat som dagsorden for møderne. Der blev i alt defineret 173 initiativer i 2009. Året efter ved 3-timersmødet 2010 var 110 (64%) af disse initiativer helt eller delvist implementerede, og 63 initiativer var ikke implementerede. Dette kan ses af nedenstående figur, som også viser implementeringsgraden af de foregående års initiativer. Lægerollerne - Implementering af initiativer I 2009 kom der mange idéer til, hvordan man kan tænke lægerollerne mere specifikt ind i en læringssituation i den kliniske hverdag konklusionen var, at det gælder om at se mulighederne og tænke det ind i arbejdsplanlægningen. Man kan da også i Evaluer.dk se, at fokus på lægerollerne ved 3-timersmødet 2009 har haft en positiv effekt på evalueringerne. Spørgsmålene 18, 19 og 21 i Evaluer.dk, som retter sig mod rollerne Akademiker og Administrator/Leder, er synligt forbedrede på Aalborg Sygehus fra 2009 til 2010, som det ses af nedenstående figur: 4 3-timersmøderne 2010
For 2010 evalueres Aalborg Sygehus også højere i forhold til resten af landet på disse spørgsmål. Udfordringen bliver nu fremover at bibeholde fokus på, hvordan rollerne kan kvalificeres i den kliniske hverdag. I det følgende skema vises eksempler på hvilke typer af initiativer, der er blevet gennemført eller ikke gennemført inden for det definerede tema for 3-timersmøderne 2009. Ikke alle afdelinger har taget stilling til dette i status siden sidst. Skemaet omfatter ikke alle initiativer, men er kun eksempler på typer af initiativer. Tema Eksempler på initiativer der er gennemført Eksempler på initiativer der ikke er gennemført Professionel tilsyn læses op ved morgenkonference af UKYL eller reservelæge. diskutere rollen som professionel på et torsdagsmøde/en temadag professionalisme gennem konference ikke bedret. Kommunikator alle YL har gode muligheder for at tilegne sig kommunikationsfærdigheder. De indgår på lige fod med alle afdelingens læger i patient og pårørende samtaler, stuegang og i dagafsnit mulighed for supervision og træning af den svære samtale. fredagscase indført. kommunikation mellem Syd og Nord: Telekonference mellem Nord og Syd fungerer. patientkontakt optages på video med efterfølgende feedback ej iværksat ekstern undervisning: vi bør kunne tilbyde at undervise i andre afd., fx basislæger. 3-timersmøderne 2010 5
Akademiker forbedre akademikerrollen via 5-min. undervisning. begge reservelæger i gang med forskningsprojekter. udveksling af artikler og andet læsemateriale iværksat. præsentation af forskningsprojekter. bedside undervisning ved YL og fremlæggelse til afdelingsundervisning. formaliseret undervisning er indført. der er iværksat undervisningsplan, hvor YL underviser. journalclub ikke etableret. skriftlig information til nyansatte læger vedr. mulighed for forskning og administration. skrivning af artikel ikke indført. forskningsansvarlig/hjælper til protokoller der er fortsat ikke nogen ansvarlig person for dette. Samarbejder samarbejde med sygeplejersker; sikre kendskab til YLs kompetencer. YL deltager i tværfaglige kontakter. man oplever hvorledes de øvrige faggrupper i smertecentret arbejder og samarbejder omkring en kompliceret patientgruppe, hvilket er en god oplevelse. sygeplejersker skal deltage i forstuegang Sundhedsfremmer mulighed for at deltage i diabetes ugekursus. der har været staffmeeting fra Sund Info. der er på sygehuset ved at blive planlagt undervisning i dette, og det kommer på som fast del af introduktionen. det er blevet et fast punkt i epikrisen. SUVI har etableret et sundhedsfremmekursus. vurderes svært at skaffe information om kommunernes samlede tilbud. undervisning i nyreskolen ej en mulighed. Leder stuegang som ledelsessituation. faste lægemøder til at diskutere arbejdsgang. forbedre introduktionsprogram pågår, men ikke implementeret. ønsker mulighed for visitation af henvisninger. 6 3-timersmøderne 2010
Generelt er materialet til at evaluere indsatsen på lægerollerne ikke så udførligt behandlet i indberetningerne for 2010, som man kunne ønske. Dette ser ud til at skyldes to ting. For det første er de gode gruppediskussioner i 2009 ikke i alle afdelinger mundet ud i konkrete nye initiativer, der afspejlede diskussionen om lægerollerne. For det andet er det ikke alle afdelinger, der i 2010 har været opmærksomme på specifikt at evaluere indsatsen i forhold til lægerollerne i indberetningen af status siden sidst. Når det er sagt, så ser det ud fra skemaet ud til, at der ikke tegner sig et klart og opdelt billede af, hvad der kan gennemføres, og hvad der ikke kan. Det må derfor nærmere være afhængig af nogle afdelingsspecifikke faktorer. Professionel Kommunikator Akademiker Medicinsk Ekspert Samarbejder Sundhedsfremmer Leder/ Administrator 3-timersmøderne 2010 7
3-timersmøderne 2010 I 2010 deltog 33 ud af 34 forventelige afdelinger på Aalborg Sygehus; den ene afdeling, der ikke var med denne gang, havde ikke nogen læger under uddannelse. Input til møderne kom fra 254 yngre læger fordelt over hele uddannelsesspektret med 24 basislæger, 60 introduktionslæger, 124 i hoveduddannelse, 10 læger i almen praksis blok og 36 læger i andre stillinger (fx afdelingslægestillinger eller uklassificerede stillinger). Ca. 77% af de deltagende læger gik i forvagt. Årets temaer 2010 I dette afsnit behandles, hvilke gennemgående temaer der ser ud til at være for 2010. Dels ud fra hvad kan man se af indberetningerne, og dels ud fra hvad der er blevet sagt ved møderne. De er kategoriseret ud fra de top 5 hyppigst brugte ord i indberetningerne, og det passer godt med det generelle indtryk. Mange af dem relaterer også til arbejdstilrettelæggelse, som blev berørt som selvstændigt emne ved netværksmøderne for uddannelseskoordinerende yngre læger og uddannelsesansvarlige overlæger. Det drejer sig om følgende fem temaer: uddannelse vagt undervisning supervision og feedback konference Som afdelingernes opfølgning på 3-timersmødet er de uddannelsesansvarlige overlæger samt afdelingsledelserne blevet inddraget og har forholdt sig til forslagene fra yngre læger. 8 3-timersmøderne 2010
Uddannelse Uddannelse i forskellige sammenhænge er klar topscorer i år, når man søger på antallet af hits på ordet, som er 465. Dette dækker dog over mange aspekter af uddannelse: En del af det, der er indberettet om uddannelse, handler om de formelle krav. Tilsyneladende er der forskel på, hvor gode de forskellige afdelinger er til at sørge for, at der bliver tildelt vejleder samt afholdt de fastsatte vejledersamtaler. Der bliver sat pris på det, når det fungerer, men omvendt bliver der også lagt mærke til det, når det ikke er på plads. Et andet årligt tilbagevendende tema er muligheden for krydspunkter i dagligdagen. Der efterspørges velfungerende konferencer, mulighed for lægemøder og tid til staffmeetings. Derudover værdsættes generelt tid til at vende relevante problemstillinger med en senior læge dette beskrives yderligere under afsnittet Supervision og feedback. I mange indberetninger handler det også om tid til uddannelse i form af tildelte uddannelsesdage, ekstra tid til uddannelsesopgaver ift. produktionen samt mulighed for at tage på kurser. Der skal være rum til at overholde uddannelsesplanen. Især lader det til, at de, der fx har en uddannelsesdag allokeret om måneden, er meget glade for det og de, der ikke har det, ønsker sig det. Der er eksempel på en afdeling, hvor der gives uddannelsesdage allokeret til at opnå manglende kompetencer. Så kan den yngre læge opsøge den speciallæge eller det ambulatorium, hvor kompetencen kan opnås. Disse sikrer, at speciallægeressourcerne udnyttes bedst muligt. Yngre læger har også blik for, hvor deres speciale bevæger sig hen ad, og hvad man gør i andre regioner. De fremhæver derfor nye relevante uddannelseselementer eller muligheder for forbedringer af eksisterende uddannelseselementer. Endvidere ønskes uddannelsespotentialet udnyttet i de forskellige eksisterende arbejdsopgaver, fx ved stuegang, ambulatorium og operationer. Mulighederne for operationer eller mangel på samme fylder fortsat i visse afdelinger. Endvidere ønskes større fokus på uddannelsesmiljøet, og YL ønsker, at personalet generelt opnår en bedre forståelse af, hvilke kompetencer YL besidder på de forskellige uddannelsestrin, da de til tider oplever, at denne viden ikke er til stede i samarbejdet. Mere specifikt ønskes også, at der i skemalægningen tages hensyn til, hvor langt man er i sin uddannelse. Sluttelig udtrykkes der i nogle af indberetningerne en bekymring for, hvad sparekravene vil betyde for uddannelsens kvalitet. Det kan allerede i nogle afdelinger mærkes, at det er blevet sværere at tilgodese uddannelsesbehovene i hverdagen. Vagt Ordet vagt bliver nævnt 429 gange, når man søger igennem de samlede indberetninger. Af dette kan udledes, at vagt i forskellige sammenhænge fylder meget i de uddannelsessøgendes bevidsthed. Mange af de udsagn, der er omkring vagt, grupperer sig inden for tre overskrifter: strukturering af vagten, belastning i vagten samt uddannelsesmuligheder i vagten. Med hensyn til strukturering af vagten drejer det sig om, at man for det første er ordentligt klædt på til at have vagt og eventuelt har haft lejlighed til at gå følgevagt, før man skal tage den selv. I selve vagten udtrykkes der behov for, at muligheden for at trække på en speciallæge er til stede dette udtrykkes i en af indberetningerne som et ønske om, at hvis bagvagten ikke er speciallæge, så ønsker man en speciallæ- 3-timersmøderne 2010 9
ge som bag-bagvagt. En del ønsker til forbedringer af vagten handler om vagtskifte og betoner vigtigheden af fælles vagtskifte for forvagts- og bagvagtslag. Sluttelig har man på en afdeling taget initiativ til en struktur for debriefing efter vagt dette indebærer, at bliver man i vagten udsat for et tragisk forløb, eller har man haft en konflikt med en kollega, så kan man få en debriefings- eller mæglingssamtale ved bagvagten umiddelbart efter vagten. Dette kan bidrage til at sikre trivslen i arbejdet. En del af indberetningerne beskæftiger sig også med belastning i vagten. På en del afdelinger opleves vagten som meget presset, og der er ønsker om at forsøge at nedbringe belastningen. Noget af belastningen går på, at man har andre opgaver allokeret samtidig med vagtarbejdet, og dette opleves som uhensigtsmæssigt. På en af afdelingerne er man derfor begyndt at se på, hvordan sygeplejerskerne kan aflaste. På en anden afdeling oplever man, at opgaver fra dagtid skubbes til vagten, fordi stuegangen er for dårlig; derfor har man igangsat et initiativ gående på en grundigere stuegang, således at vagten kun skal håndtere de akutte ting. Naturligt nok går mange af YLs overvejelser omkring vagten på uddannelsesmuligheder i vagten. Der er i nogle afdelinger ønsker om bestemte vagter, der understøtter uddannelsen; og i andre afdelinger ønsker man en anden fordeling af vagtarbejdet i forhold til stuegangs- og ambulatoriearbejde for at opnå bedst mulig uddannelsesværdi. En del af indsatserne omkring uddannelse og vagt går også på at få bedre supervision og feedback i vagten, og det ser ud til at være vigtigt på alle niveauer gennem uddannelsen, at man har mulighed for få supervision i vagten. Det ses også, at er vagterne godt planlagt, og man kan opnå feedback, så er mange glade for vagterne og føler, at de er lærerige. På et par afdelinger har man arbejdet målbevidst med ansvar i vagten, hvor bagvagt og forvagt har byttet koder, således at forvagten kan prøve kræfter med rollen som bagvagt. Dette giver mulighed for mere læring i vagten under trygge rammer. Endelig handler det om at udnytte uddannelsespotentialet fra afgående vagt. Disse initiativer går på en bedre udnyttelse af caseundervisning med nogle velstrukturerede konferencer; fx hvor man gennemgår dagens case fra vagten. I en afdeling har man indført, at afgående bagvagt peger på et emne for struktureret klinisk observation i et forsøg på at operationalisere kompetencevurdering af de uddannelsessøgende. Også i forbindelse med vagter hejser YL flaget for, at besparelser influerer på uddannelsens kvalitet. De seneste sparekrav har medført, at overarbejde skal afspadseres. Dette betyder på nogle afdelinger, at der udover vagterne kun er 1-2 dage om ugen med dagarbejde, som skal fordeles på stuegang, stuelægearbejde, ambulatorium og operationer. I denne sammenhæng vurderes det især, at det kan blive vanskeligt for de uddannelsessøgende i kirurgiske specialer at få nok operationstid. Det vil formentlig også blive vanskeligt at fastholde kontinuiteten i de patientforløb, som de uddannelsessøgende varetager. Undervisning Undervisning bliver i indberetningerne nævnt 277 gange. Helt overordnet ønsker de fleste YL en fast, planlagt formaliseret undervisning, som gennemføres og ikke aflyses for tit. Der udtrykkes tilfredshed, når denne undervisning fungerer på afdelingen, og når den ikke fungerer ordentligt, bliver dette italesat som et ønske om mere eller bedre undervisning. 10 3-timersmøderne 2010
Undervisningen kan ifølge indberetningerne have mange former: Der kan være tale om daglig 5-minuttersundervisning, 20-minuttersundervisning, ugentlig morgenundervisning, temadage, casebaseret undervisning, bedside-undervisning, gruppeundervisning, staffmeetings, journalclubs etc. Det vigtigste ser ud til at være, at den bliver planlagt, afholdt, at de relevante læger deltager, og at den er forberedt ordentligt. YL er villige til at være aktive selv i forhold til at stable undervisning på benene, men har brug for afdelingens opbakning og har også ind i mellem brug for, at speciallæger og overlæger vil påtage sig noget undervisning. Det er ifølge indberetningerne meget forskelligt, hvordan det fungerer på sygehusets forskellige afdelinger. I nogle afdelinger lader undervisningen til at være yderst velfungerende, mens det halter stærkt i andre afdelinger og er svært at få gennemført. Det handler nok mest om, at man på den enkelte afdeling ser på, hvad der kan fungere bedst på en afdeling på sygehuset har man fx indset, at det ikke fungerer så godt med ugentlig undervisning, da det er sårbart overfor sygdom og andet frafald. I stedet har man indført at samle undervisningen på et par årlige temadage, hvilket har vist sig lettere at få gennemført. Supervision og feedback Supervision og feedback har tilsammen 256 hits og er også blevet fremhævet ved netværksmøderne for såvel yngre koordinerende læger som for uddannelsesansvarlige overlæger. Oplevelserne med supervision og feedback spænder meget bredt lige fra en oplevelse af for lidt og/eller mangelfuld supervision og feedback - over tilstrækkelig og tilgængelig supervision og feedback - til for meget supervision. I afdelinger med for lidt eller mangelfuld supervision kan det medføre usikkerhed blandt nye YL og deraf følgende sygemeldinger, som så belaster afdelingen yderligere. Afdelinger med for megen supervision vil typisk kunne findes blandt de parakliniske specialer, hvor man kan føle sig oversuperviseret og kan have brug for at påtage sig mere selvstændigt ansvar. I de afdelinger, hvor man ønsker sig mere eller bedre supervision og feedback, er der flere forskellige forslag til, hvordan 3-timersmøderne 2010 11
man opnår dette. Nogle af forslagene går på arbejdstilrettelæggelsen, hvor man foreslår forstuegang/superviseret stuegang, parallel ambulatorium, tematiserede dage i ambulatoriet, at bagvagten holdes fri fra andre opgaver, eller at man giver de yngste kollegaer en patient mindre i ambulatoriet. En afdeling har indført, at der ved morgenkonferencen identificeres en indlagt patient, som kan danne grundlag for superviseret stuegang med mulighed for regelret bedside undervisning og/eller struktureret observation i klinikken. Alle forslag er med det sigte, at der skabes tid og mulighed for supervision, feedback og kompetencevurdering. Derudover nævner YL konkrete redskaber, der kan forbedre den supervision og feedback, der gives. Fx foreslås det, at man i højere grad anvender ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse, Råd), således at den yngre læge selv har afdækket sine overvejelser inden han/hun konsulterer den seniore læge. Dagens case bliver også nævnt som en god mulighed for at opnå supervision og feedback, hvis man skaber et godt miljø for det. Et tredje forslag går på at facilitere og synliggøre supervision og feedback på afdelingen ved altid at have feedbackkort i kittellommen. Ligeledes er der et forslag om at indføre kompetencekort, så det bliver gjort mere overskueligt at opnå sine uddannelsesmål samtidig med, at behovet for mesterlære og supervision bliver tydeliggjort. En anden afdeling foreslår, at man på baggrund af en superviseret stuegang giver feedback via PQRS (Praise, Question, Reflection, Summarise) eller bruger Almen Praksis Konsultationsskema. Endelig er der opnået god erfaring med fasttrack kirurgisk oplæring, som giver faste operationsdage og relativt faste supervisorer. Og det giver afdelingen en læge, som er hurtigt oppe i gear og er klædt på til at tage del i produktionen. Af indberetningerne virker det til, at der er mange muligheder for at opnå en god balance i supervision og feedback, hvis man prioriterer at ville det. Det kunne derfor se ud til, at det et langt stykke hen ad vejen også er et holdningsspørgsmål på de enkelte afdelinger til, om man ser muligheder inden for de begrænsninger, der selvfølgelig også er i en travl hverdag. Konference Med 227 hits på ordet konference i indberetningerne kan det konstateres, at konferencernes rolle i hverdagen fylder en del i indberetningerne af 3-timersmøderne 2010. Det indberettede handler om flere forskellige aspekter omkring konferencerne det være sig morgenkonferencer, middagskonferencer, tværfaglige konferencer etc. For det første handler en del indberetninger om, hvorvidt man holder konferencerne. Nogle føler, at der mangler konferencer, mens enkelte andre afdelinger føler, at de kommer i vejen for det øvrige arbejde. Fælles for alle ønsker er, at man gerne ser, at der er struktur på konferencerne, og at de bliver ordentligt planlagt og meldt ud, så man i god tid ved, hvornår de holdes og har mulighed for at forberede sig på dem og være til stede. Et andet aspekt omkring strukturen for konferencerne er, hvem der deltager. Konferencerne er et vigtigt krydspunkt mellem speciallæger og uddannelsessøgende læger. Flere steder efterspørges, at speciallæger i højere grad deltager i konferencerne. I andre afdelinger kan der være problemer med, at konferencerne ligger på tidspunkter, hvor YL ikke har mulighed for at deltage, hvorfor de føler sig forbigået i beslutningsprocesserne. Men for nogle afdelinger ser det ud til at lykkes at få det hele til at gå op i en højere enhed, så der er tilfredshed med konferenceafviklingen. 12 3-timersmøderne 2010
Det næste er selve indholdet af konferencerne. Generelt efterspørges en problembaseret tilgang i stedet for at forsøge at gennemgå alting. Dette må ses som et udtryk for, at der ønskes størst mulig læring gennem konferencerne, samt at man ønsker at blive klædt ordentlig på til det arbejde, som man bagefter skal ud og udføre. En anden vigtig side af den gode konference er tonen eller kulturen omkring den, og her efterspørges en åben tilgang, hvor man frit kan stille spørgsmål. Derudover ønsker mange en seriøs tilgang til det, hvor man ikke sidder og småsnakker i krogene, men engagerer sig aktivt i konferencen. Når man læser udsagnene omkring konferencer, skinner det igennem, at det underliggende tema er, at YL ser konferencerne som en god mulighed for læring, og de ønsker denne udnyttet bedst muligt. Postere fra netværksmøde På netværksmøde for uddannelsesansvarlige overlæger afholdt marts 2011 mødte hver deltager med en poster over deres afdelings temaer. Posterne er generelt meget tro mod de indberetninger, der er lavet og beskæftiger sig for en stor del med ovenfor beskrevne temaer. Yderligere temaer fra posterne er: Introduktion, kompetencetavle, brug af PRI, forskning, fokuseret ophold, rekruttering, mesterlære, teamtilknytning, opfølgning halvvejs på året på 3-timersmøde, samarbejde med andre afdelinger og faggrupper, ønsker om færdighedstræning, fysiske rammer samt vejledning. Hvis man ønsker at se nærmere på posterne og deres behandling af temaerne, kan posterne findes på Lægers Uddannelsesforum: http://www.aalborgsygehus.rn.dk/for+fagfolk/ KurserOgKompetenceUdvikling/LUF/3+timers+moeder/3ti mersrapport2010.htm 3-timersmøderne 2010 13
Opsummering og det videre forløb I lighed med de øvrige år har det vist sig, at ca. 2/3 af initiativerne fra året før er blevet helt eller delvist implementerede. Ud fra status siden sidst er det svært specifikt at vurdere, hvordan det er gået med initiativer inden for de 6 lægeroller fra 3-timersmøderne 2009. På Evaluer.dk kan man dog se, at YL evaluerer muligheden for at lære rollerne højere end tidligere år inden for Akademiker og Administrator/Leder - så det, at lægerollerne har været et tema, har flyttet noget. Vi har valgt at meningskondensere og præsentere indberetningerne for 3-timersmøderne 2010 i form af en top-5 liste over fremherskende temaer fra årets 3-timersmøder: Uddannelse, vagt, undervisning, supervision og feedback samt konference. Temaet uddannelse handlede primært om formelle krav, krydspunkter, tid til uddannelse, nye relevante uddannelseselementer, samt hvad sparekrav betyder for uddannelsens kvalitet. Temaet vagt fokuserede på strukturering af vagten, belastning i vagten, uddannelsesmuligheder i vagten, samt igen besparelsers betydning for uddannelsen i relation til vagter. Det tredje tema, undervisning, gik på fast, planlagt og formaliseret undervisning samt hvilke former denne undervisning kan antage. Supervision og feedback handlede om balancen i supervision og feedback, arbejdstilrettelæggelsen, konkrete redskaber samt fasttrack kirurgisk oplæring. Det sidste og femte tema gik på struktureringen og indholdet af konferencerne således, at de bidrager bedst mulig til læringen i hverdagen. Med hensyn til det videre forløb vil Det Postgraduate Uddannelsesudvalg (DPU) se på det indkomne fra 3-timersmøderne 2010 og herudfra tage stilling til, om der er emner fra årets indberetninger, som kan bruges i afgrænsningen af mulige fokusemner for 3-timersmøderne 2011. Der er lagt op til, at der skal sættes et tema for 3-timersmøderne 2011, hvis strukturen skal bibeholdes med et tema hver andet år og en fri dagsorden de øvrige år. 14 3-timersmøderne 2010
DELTAGENDE AFDELINGER Anæstesien 1.-5. Afdeling Anæstesien 6. Afdeling Børneafdelingen Geriatrisk Afdeling Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Hjerte- og lungekirurgisk Afdeling Hæmatologisk Afdeling Infektionsmedicinsk Afdeling Kardiologisk Afdeling Karkirurgisk Afdeling Kirurgisk Afdeling, Hobro Sygehus Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Genetisk Afdeling Klinisk Immunologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling, Dronninglund Medicinsk Endokrinologisk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling Neurokirurgisk Afdeling Neurologisk Afdeling Nuklearmedicinsk Afdeling Nyremedicinsk Afdeling Onkologisk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Patologisk Institut Radiologisk Afdeling Reumatologisk Afdeling Socialmedicinsk Enhed Urologisk Afdeling Øjenafdelingen Øre-, næse-, halskirurgisk Afdeling 3-timersmøderne 2010 15
Redaktion: Susanne Nøhr Overlæge, ph.d., postgraduat klinisk lektor Uddannelseskoordinator for speciallægeuddannelsen v./aalborg Sygehus Lotte Hoelgaard Christensen Cand.mag., AFUHA 3-Timersmøderne 2010 Juli 2011 Layout: Kommunikationsenheden, Forskningens Hus ISBN: 978-87-90880-31-6 Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Forskningens Hus Postgraduat uddannelse Sdr. Skovvej 15 9000 Aalborg Tlf.: 99 32 68 11 E-mail: susanne.noehr@rn.dk Web: luf.aalborg-sygehus.dk