Dansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23

Relaterede dokumenter
Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012

Læseplan for faget biologi

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Modeller og simulering af kunstig liv

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Undervisningsbeskrivelse

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Undervisningsbeskrivelse

Givne karakterer og karaktergennemsnit for bachelorprojekter

Biologi Fælles Mål 2019

Efter nøje overvejelser og ved gennemgang af de nuværende hovedfagsperioder er det besluttet af vælge følgende 4 fællesfaglige temaer:

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Undervisningsbeskrivelse

Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

5. Bio A, Idræt B, Mat B

Kemi. Formål og perspektiv

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor

Naturvidenskab, niveau G

En oversigt, der viser brugen af restudy.dk, fordelt på alle brugere/skoler. Rapporten indeholder tal fra 01/ til 31/

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin august juni

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Opgjort d. 29. juli 2009

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningsbeskrivelse

Lidt biologisk historik

Studieretninger

Biologi A stx, juni 2010

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015

INFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

Integral Bevidsthed En introduktion til integral filosofi

Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Naturvidenskab, niveau G

Kopi fra DBC Webarkiv

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

FRED og den gode vilje

1a. Mat A, Fys A, Kemi B

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Undervisningsbeskrivelse

Brug og misbrug af øko-begrebet (The Use and Abuse of vegetational Concepts )

2. Mat A, Fys B, Kemi B

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015

Fysik B stx, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Genetik. Enzymer og bioteknologi. selvstudium af stof fra C-niveau. Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Vejledende minimumsbetingelser i 2016 for dispensation fra formelle adgangskrav

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2017

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,

STUDIERETNINGER PÅ CG 2018

Der kan søges om genindskrivning på følgende uddannelser med sommerstart 2017: ARTS

Studieretninger

Vejledende dispensatkrav:

Ansøgninger og tilbud om optagelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

3. Biotek A, Mat A, Fysik B

Karakterstatistik for December 2013

Viden og videnskab - hvor står vi dag?

Kompetencemål for Biologi

Religion og videnskab

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Historien om livets oprindelse (Introtekst 2)

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Studieretninger Udbud af. 22. januar :33 bl

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne Optag på uddannelserne

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Biologi B Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

2017: Sproglig studieretning med fire sprog (supersproglig)

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Biologi klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Undervisningsbeskrivelse

Vejledende minimumsbetingelser i 2017 for dispensation fra formelle adgangskrav

Undervisningsbeskrivelse

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser. Uddannelsesspecifikke adgangskrav. fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Engelsk A

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

Transkript:

INDHOLD Dansk forord ved Steen Hildebrandt....15 Forord...19 Tak...23 Indledning. Paradigmer i naturvidenskab og samfund...25 Den naturvidenskabelige metode...26 Videnskabelige og samfundsmæssige paradigmer...27 Pendulet svinger mellem mekanicisme og holisme: fra oldtiden til moderne tid...30 Mekanicisme og holisme i den moderne biologi...35 Dyb økologi...................................................... 39 DEL I DET MEKANISTISKE VERDENSBILLEDE 1. Newtons verdensmaskine...47 1.1 Den videnskabelige revolution....48 1.2 Newtons fysik...58 1.3 Afsluttende bemærkninger....65 2. Det mekanistiske perspektiv på livet....67 2.1 Tidlige mekanistiske modeller af levende organismer...68 2.2 Fra celler til molekyler....69 2.3 Genets århundrede...72 2.4 Mekanistisk medicin...75 2.5 Afsluttende bemærkninger....77 3. Mekanistisk samfundstænkning....79 3.1 Samfundsvidenskabernes tilblivelse....79 3.2 Klassisk politisk økonomi....84 3.3 Kritikere af den klassiske økonomi...87

3.4 Keynesiansk økonomi...90 3.5 Den cartesiske økonomis dødvande....91 3.6 Maskinmetaforen i ledelsesteorien....94 3.7 Afsluttende bemærkninger....96 DEL II SYSTEMTÆNKNINGENS FREMVÆKST 4. Fra dele til helhed....99 4.1 Systemtænkningen opstår....99 4.2 Den nye fysik....105 4.3 Afsluttende bemærkninger....118 5. Klassiske systemteorier... 123 5.1 Tektologi....123 5.2 Generel systemteori...125 5.3 Kybernetik....126 5.4 Afsluttende bemærkninger....138 6. Kompleksitetsteori.... 141 6.1 Den klassiske videnskabs matematik...142 6.2 Konfrontation med ikkelineariteten....148 6.3 Principper for ikkelineær dynamik...154 6.4 Fraktalgeometri....163 6.5 Afsluttende bemærkninger....174 DEL III EN NY FORSTÅELSE AF LIVET 7. Hvad er livet?... 179 7.1 Hvordan karakteriseres den levende organisme?...179 7.2 Det systemiske perspektiv på livet....180 7.3 Autopoiesens grundtræk....................................... 184 7.4 Interaktion med miljøet....186 7.5 Social autopoiese....188 7.6 Kriterier for autopoiese, kriterier for liv...188 7.7 Hvad er død?...190 7.8 Autopoiese og kognition....193 7.9 Afsluttende bemærkninger....195

8. Orden og kompleksitet i den levende verden... 197 8.1 Selvorganisering....197 8.2 Emergens og emergente egenskaber....209 8.3 Selvorganisering og emergens i dynamiske systemer...213 Gæsteessay: Daisyworld....223 8.4 Matematiske mønstre i den levende verden...226 8.5 Afsluttende bemærkninger....240 9. Darwin og den biologiske evolution... 243 9.1 Darwins vision af arter sammenkædet af et slægtskabsnetværk...243 9.2 Darwin, Mendel, Lamarck og Wallace: et mangefacetteret samspil...246 9.3 Den moderne evolutionære syntese....249 9.4 Anvendt genetik....257 9.5 Det humane genomprojekt....258 9.6 En begrebsmæssig revolution i genetikken...259 Gæsteessay: Epigenetikkens opståen og fremvækst...262 9.7 Darwinisme og kreationisme...274 9.8 Tilfældighed, usikkerhed og evolution...278 9.9 Darwinismen i dag...281 9.10 Afsluttende bemærkninger....283 10. Jagten på livets begyndelse... 287 10.1 Oparins molekylære evolution....287 10.2 Usikkerhed kontra determinisme ved livets oprindelse...288 10.3 Præbiotisk kemi...291 10.4 Laboratoriemæssige tilgange til minimalt liv...300 10.5 Den syntetiske biologis tilgang til livets oprindelse...302 10.6 Afsluttende bemærkninger....314 11. Eventyret om menneskeheden... 317 11.1 Livets tidsaldre...317 11.2 Menneskenes tidsalder....318 11.3 Menneskelighedens determinanter...323 11.4 Afsluttende bemærkninger....330 12. Sind og bevidsthed.... 333 12.1 Sindet er en proces!...333 12.2 Santiagoteorien om kognition....337 12.3 Kognition og bevidsthed....339 Gæsteessay: Om bevidsthedens primære karakter...350

12.4 Kognitiv lingvistik...356 12.5 Afsluttende bemærkninger....359 13. Videnskab og spiritualitet.... 361 13.1 Videnskab og spiritualitet: en dialektisk relation...361 13.2 Spiritualitet og religion....362 13.3 Videnskab kontra religion en dialog mellem døve?...370 13.4 Paralleller mellem videnskab og mysticisme...373 13.5 Spirituel praksis i nutiden....378 13.6 Spiritualitet, økologi og uddannelse....380 13.7 Afsluttende bemærkninger....386 14. Liv, sind og samfund.... 389 14.1 Den evolutionære forbindelse mellem bevidsthed og sociale fænomener........................................... 389 14.2 Sociologi og samfundsvidenskaber...390 14.3 Udbredelse af den systemiske tilgang....394 14.4 Kommunikationsnetværk....402 14.5 Liv og ledelse i virksomheder og organisationer...411 14.6 Afsluttende bemærkninger....417 15. Det systemiske perspektiv på sundheden... 419 15.1 Krise i sundhedsvæsenet....420 15.2 Hvad er sundhed?...424 15.3 En systemisk tilgang til sundhedsplejen...432 Gæsteessay: Placebo- og noceboresponser...428 Gæsteessay: Integrativ praksis i sundhedspleje og heling...434 15.4 Afsluttende bemærkninger....440 DEL IV OPRETHOLDELSE AF LIVETS NETVÆRK 16. Den økologiske dimension af livet... 443 16.1 Den økologiske videnskab....444 16.2 Systemøkologi...448 16.3 Økologisk bæredygtighed....455 16.4 Afsluttende bemærkninger....468

17. Streger til et mønster: systemtænkning og verdens tilstand... 469 17.1 De gensidige forbindelser mellem verdens problemer...469 17.2 Illusionen om evig vækst...476 17.3 Den globale kapitalismes netværk....485 17.4 Det globale civilsamfund...503 17.5 Afsluttende bemærkninger....507 18. Systemiske løsninger... 509 18.1 Ændring af spillets regler....509 Gæsteessay: Levende initiativer som grundlaget for en generativ økonomi....519 18.2 Energi- og klimaforandring....523 18.3 Landbrugsøkologi den bedste mulighed for at brødføde verden...556 Gæsteessay: Livets frø....565 18.4 Planlægning for livet...570 18.5 Afsluttende bemærkninger....582 Litteraturliste... 585