Brug og misbrug af øko-begrebet (The Use and Abuse of vegetational Concepts )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug og misbrug af øko-begrebet (The Use and Abuse of vegetational Concepts )"

Transkript

1 Brug og misbrug af øko-begrebet (The Use and Abuse of vegetational Concepts ) Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Nyborg Gymnasium Karin Kirkegaard Rasmussen karin-ng@hotmail.com Økologi og energistrømme i økosystemer Biologi Biologi B på et løfthold, hvor eleverne kommer fra samfundsvidenskabelige studieretning Motivation til at arbejde med biologisk specialviden (energi i økosystemer og succesion) ved at præsentere emnet i en historisk kontekst. Læringsmålene opnås ved at sammenholde viden fra lærebogen i Økologi med BBC-dokumentaren The Use and Abuse of Vegetational Concepts (De kære maskiner (2): brug og misbrug af øko-begrebet) Læringsmål De biologifaglige læringsmål er: - økologi, herunder undersøgelse af et økosystem - succession, energistrømme - eksempler på undersøgelses- og analysemetoder inden for økologi. Omfang - angiv antal lektioner (timer) Konkret lektionsplan med angivelse af anvendt materiale ses i bilag 1 Tilgang (historisk, ssi, ibse og/eller kombinationer) Konkretiseret i lektionsplanen, hvornår disse er i spil NOS-elementer i fokus Konkretiseret i lektionsplanen, hvornår hvilke elementer er i spil. 3 moduler a 90 min Historisk tilgang. Tansley og ideer om energistrømme i økosystemer inspireret af elektriske kredsløb og feedback Den mislykkede modelling af et økosystem udført af George van Dynes Undersøgelsesmetoder: George van Dynes undersøgelse af et græslandskab i Colorado - den omfattende metodiske indsamling af data huskes! Modeller: Tansleys modeller af energistrømme i økosystemer i form af elektriske kredsløb. Computermodellering af græslandskab i Colorado på grundlag af data fra George van Dynes forskningsgruppe. Det var ikke muligt ud fra disse data at skabe en model af et stabilt økosystem. De forsøgte at forbedre modellen med at indsamle flere data og gøre modellen mere komplekst, men det stabiliserede ikke økosystemet. Diskussion af modellers anvendelighed.

2 Hvordan blev elevernes udbytte evalueret? Refleksion over forløbet -hvilket udbytte fik eleverne - påvirkede det elevernes motivation for undervisningen Mundtlig evaluering. De fleste elever syntes, at klippene fra dokumentaren havde været spændende. Særligt de meget omfattende undersøgelse af et græslandskab i Colorado havde fanget elevernes interesse. Ligesom nogle elever reflekterede over de forskellige grundlæggende tankegange i biologisk - naturlig stabilitet (økosystemer og homeostase) og forandringer (evolution). Integrationen af dokumentaren i resten af økologiundervisningen var nok ikke tilstrækkelig til at der var en synlig motivation til at beskæftige sig med økologi. Mit udgangspunkt var at anvende en dokumentar med en lidt kontroversiel pointe, nemlig at dele af de fundamentale tanker bag økologien bygger på modeller, der ikke kan eftervises empirisk. Desuden viser dokumentaren også, hvordan naturvidenskabelige ideer kan påvirke tankegange i hele samfundet. Dokumentaren giver nogle gode historier at fortælle i biologiundervisningen. Egen refleksion - hvilket udbytte fik I selv som underviser - hvad skal man som underviser være opmærksom på - gode råd til næste bruger af forløbet Jeg var noget i tidspres, da jeg kørte dette forløb. Så jeg har derfor ikke fået inddraget så mange elementer, som det er muligt at inddrage. Jeg vil bestemt anvende dokumentaren på kommende biologi B-hold, hvor jeg vil forsøge at inddrage flere historier, f.eks. striden mellem Tansley og Smuts i 30 erne om holisme, hvor Tansley protesterede imod, at hans økologiske ideer blev misbrugt af holismen, herunder tanken om, at menneskeracer har deres naturlige pladser. Det vil desuden også være oplagt at inddrage Forresters computermodeller, der i 70 erne forudsagde et globalt kollaps indenfor 50 år. Diskussion af naturvidenskabelig fakta eller modeller som udgangspunkt for politiske beslutningsprocesser (The Club of Rome). Dokumentaren kan bestilles på Center for undervisningsmidler. Dens danske titel er De kære maskiner (2): brug og misbrug af økobegrebet, varighed 50 min. Dokumentaren er bl.a. vist på DR2 i 2013.

3 Bilag 1 Lektionsplan Brug og misbrug af økobegrebet Modul Lektie 1 Introduktion til økologiske grundbegreber og Økologibogen 1 s økosystemer Gruppearbejde om økologiske grundbegreber. Eleverne ser historiske afsnit fra BBCdokumentaren, The Use and Abuse of vegetional Concepts om biologerne Tansley og Odum-brødrene. 2 Energi i økosystemer Økologibogen s Elever ser afsnit i dokumentaren om energi i økosystemer og de manglede empiriske data for stabile økosystemer - herunder den detaljerede undersøgelse af et græslandskab, der ikke kan producere data, der kan skabe et stabilt økosystem. Diskussion af økologiske modellers anvendelser og begrænsninger. Arbejdsark om energi i økosystemer og tavleundervisning om bestemmelse af BBP og NPP i vandige økosystemer. Simpel opgave om energi i økosystem (Silver Springs, Florida) 2 Gennemgang af opgave om energistrømme i Silver Springs Økologibogen s Succesion Arbejdsark, der sammenkobler lærebogens tekst og dokumentaren. Mundtlig evaluering af inddragelse af historiske aspekter i biologiundervisningen. Herefter arbejdes videre med nedbrydningsprocesser. 1 Michael Arvedlund, Lis Ravnsted-Larsen og Anne-Mette Vire, Økologibogen, Nucleus, 2009.

4 Bilag 2 Oversigt over afsnit i BBC-dokumentaren The Use and Abuse of vegetational Concepts Forslag til brug af afsnit fra udseendelsen, der belyser henholdsvis validiteten af stabile økosystemer og brug af modeller, naturvidenskabelige modeller som basis for politiske beslutninger og samfundsteorier. Mine beskrivelser af, hvad de forskellige afsnit indeholder, er naturligvis min fortolkning af indholdet - så det kan være, at du og eleverne ser noget helt andet eller finder andre sammenhænge. Oversigt over afsnit i dokumentaren, der giver en historiske introduktion til stabile økosystemer og energi i økosystemer samt viser at der ikke er muligt ud fra detaljerede data at lave en computermodel af et stabilt økosystem. Disse afsnit kan bruges til en diskussion af naturvidenskabelige modellers anvendelser og begrænsninger. Desuden vises en meget detaljeret undersøgelse af et græslandsøkosystem, her registreres bl.a. alt, hvad en hjort spiser, og ser forskeren ikke i første omgang, hvad hjorten spiste, så hives det blot ud af munden, så det kan blive registreret korrekt Arthur Tansley. Ideen om energistrømme i økosystemer, og modeller af dette. Den universelle lov om ligevægt i systemer reguleret af feedbacksløjfer Stabile økosystemer - naturens balance Brødrene Howard og Eugen Odum - pionere indenfor økosystemer Elektriske kredsløb som model for stabile økosystemer Der mangler data, der understøtter hypotesen om stabile økosystemer Der mangler empiri, der viser at naturen søger mod ligevægt/er stabil Eks: Botkin, Isle Royale, Michigan, populationer af elge og ulve viser konstante variationer - ikke stabile populationer Vegetationsanalyser viser variation ikke nødvendigvis stabilitet. Efter forstyrrelser af økosystemer (brande, storm..) genskabes økosystemet ikke, det nulstilles snarere. Der er ikke et stabilt mønster George Van Dykes projekt, hvor der arbejdes med at skabe en computermodel af græslandskabet i Colorade. Projektet kan ikke simulere et stabilt økosystem. Virtuel model af et økosystem. Oversigt over afsnit i dokumentaren, der kan anvendes som afsæt til diskussion af brug af naturvidenskabelige teorier og modeller som baggrund for politiske beslutninger: Grænser for vækst og Romklubben samt spinoff af naturvidenskabelige ideer i form af samfundseksperimenter (økolandsbyer og revolutioner). Kan med fordel opsplittes i to separate afsnit: Jay Forrester og grænser for vækst samt økolandsbyer (Comunes) Jay Forrester, cybernetics og systemteori. Betydningen af at betragte verden som et system af tilbagekoblingssløjfer Afspejling af opfattelsen af økosystemers natur i samfundet Ideen om stabile økosystemer omformes til ideen om, at selvregulerende samfund er den naturlige orden - stabile grupper forbundet ved feedback. Modkultur, alternative kulturer: ligeværdige mennesker kan skabe et balanceret samfund. Økolandsbyen Synergia, økoteknik (Buckminster-Fuller domes!) I modsætning til politikere, der vil kontrollere udviklingen Global miljøkrise i 1970 erne, computermodel viser globalt kollaps indenfor max 50 år. Grænser for vækst

5 Systemteoretikeren Forrester og The Club of Rome. Naturvidenskabelige modeller som udgangspunkt for samfundsmæssige forandringer. Handlingslammede politikere Visioner om beskyttelse af jorden som et stort økosystem opstår i 70 erne ud fra naturvidenskabelige ideer Spinoff af naturvidenskabelige ideer: Ikke-hierakiske systemer mellem mennesker som en vigtig faktor ved samfundsomvæltninger (f.eks. Den orange revolution i Ukraine) Selvorganiseringens problemer i økolandsbyer: den ikke-hierakiske gruppe er en illusion, mere magtfulde individer vil dominere og skabe alliancer Introduktion til, hvordan naturvidenskabelige teorier kan inducere teorier om samfundets indretning. Striden mellem Tansley og Huxley om holisme - anvendelse af begreber med udspring i naturvidenskabelig teori i ikke-videnskabelig sammenhæng. Dokumentarens titel The Use and Abuse of vegetational terms kommer fra denne strid. Kobling til andre samfundseksperimenter inspireret af økologiske begreber - uhierakiske økolandsbyer. Kan med fordel deles op i separate forløb om holisme og samfundseksperimenter Arthur Tansley. Ideen om energistrømme i økosystemer, og modeller af dette. Den universelle lov om ligevægt i systemer reguleret af feedbacksløjfer Stabile økosystemer - naturens balance Brødrene Howard og Eugen Odum - pionere indenfor økologi Elektriske kredsløb som model for stabile økosystemer Der mangler data, der understøtter hypotesen om stabile økosystemer Afspejling af opfattelsen af økosystemers natur i samfundet Ideen om stabile økosystemer omformes til ideen om, at selvregulerende samfund er den naturlige orden - stabile grupper forbundet ved feedback. Modkultur, alternative kulturer: ligeværdige mennesker kan skabe et balanceret samfund. Økolandsbyen Synergia, økoteknik (Buckminster-Fuller domes!) I modsætning til politikere, der vil kontrollere udviklingen Computernetværk med frie individer uden hierarkisk og politisk styring(forløbere for Internettet). Feedback af informationer Strid mellem Tansley (biolog) og Smuts (filosof, militær leder og statsmand i Sydafrika) i 30 erne om holisme. Holisme: Alt har sin naturlige plads (ligesom i et økosystem). De hvide europæere har en naturlig plads som herskere over koloniernes indbyggere, stabilisering af det britiske imperium, status quo. Heraf The Abuse of vegetional Concepts Spinoff af naturvidenskabelige ideer: Ikke-hierakiske systemer mellem mennesker som en vigtig faktor ved samfundsomvæltninger (f.eks. Den orange revolution i Ukraine) Selvorganiseringens problemer i økolandsbyer: den ikke-hierakiske gruppe er en illusion, mere magtfulde individer vil dominere og skabe alliancer

6 Oversigt over indholdet i hele BBC-dokumentaren Arthur Tansley. Ideen om energistrømme i økosystemer, og modeller af dette. Den universelle lov om ligevægt i systemer reguleret af feedbacksløjfer Jay Forrester, cybernetics og systemteori. Betydningen af at betragte verden som et system af tilbagekoblingssløjfer Stabile økosystemer - naturens balance Brødrene Howard og Eugen Odum - pionere indenfor økologi Elektriske kredsløb som model for stabile økosystemer Der mangler data, der understøtter hypotesen om stabile økosystemer Afspejling af opfattelsen af økosystemers natur i samfundet Ideen om stabile økosystemer omformes til ideen om,. At selvregulerende samfund er den naturlige orden - stabile grupper forbundet ved feedback. Modkultur, alternative kulturer: ligeværdige mennesker kan skabe et balanceret samfund. Økolandsbyen Synergia, økoteknik (Buckminster-Fuller domes!) I modsætning til politikere, der vil kontrollere udviklingen Computernetværk med frie individer uden hierarkisk og politisk styring(forløbere fir Internettet). Feedback af informationer Global miljøkrise i 1970 erne, computermodel viser globalt kollaps indenfor max 50 år. Grænser for vækst Systemteoretikeren Forrester og The Club of Rome. Naturvidenskabelige modeller som udgangspunkt for samfundsmæssige forandringer. Handlingslammede politikere Strid mellem Tansley (biolog) og Smuts (filosof, militær leder og statsmand i Sydafrika) i 30 erne om holisme. Holisme: Alt har sin naturlige plads (ligesom i et økosystem). De hvide europæere har en naturlig plads som herskere over koloniernes indbyggere, stabilisering af det britiske imperium, status quo. Heraf The Abuse of vegetional Concepts Visioner om beskyttelse af jorden som et stort økosystem opstår i 70 erne ud fra naturvidenskabelige ideer Der mangler empiri, der viser at naturen søger mod ligevægt/er stabil Eks: Botkin, Isle Royale, Michigan, populationer af elge og ulve viser konstante variationer - ikke stabile populationer Vegetationsanalyser viser variation ikke nødvendigvis stabilitet. Efter forstyrrelser af økosystemer (brande, storm..) genskabes økosystemet ikke, det nulstilles snarere. Der er ikke et stabilt mønster George Van Dykes projekt, hvor der arbejdes med at skabe en computermodel af græslandskabet i Colorade. Projektet kan ikke simulere et stabilt økosystem. Virtuel model af et økosystem Spinoff af naturvidenskabelige ideer: Ikke-hierakiske systemer mellem mennesker som en vigtig faktor ved samfundsomvæltninger (f.eks. Den orange revolution i Ukraine) Selvorganiseringens problemer i økolandsbyer: den ikke-hierakiske gruppe er en illusion, mere magtfulde individer vil dominere og skabe alliancer

7 Bilag 2 Succession (Økologibogen s ) Find de vigtigste begreber om succession og lav et begrebskort over disse. Der skal være en forklarende tekst over stregerne mellem begreberne, der forklarer sammenhænge mellem begreberne. Hvad fortalte filmen om succession om økosystemer? Er det i overensstemmelse med, hvad der står i Økologibogen om succession

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Hvad er matematik? Case: Logaritmer

Hvad er matematik? Case: Logaritmer Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Viden Djurs htx Biologi B Lennart Degn Rasmussen (ldra) htx2nv17 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Biologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt

Biologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt Undervisningsbeskrivelse til 2q3ab BiB1 2012/2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 12/13 Institution Uddannelse Fag

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille Kirstine

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF & VUC, Viborg. Hf-e Biologi C

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Biologi 12/13 Materialer: BIOS, Grundbog C Undervisningen er tilrettelagt

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT

Læs mere

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag C ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag C Jens Andresen (jea) 1mt16 Forløbsoversigt (7) Forløb

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen maj/juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding HF &

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Skive. Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag C ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag C Jens Andresen (jea) 1y16 Forløbsoversigt (7) Forløb

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål

Forslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Dansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23

Dansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23 INDHOLD Dansk forord ved Steen Hildebrandt....15 Forord...19 Tak...23 Indledning. Paradigmer i naturvidenskab og samfund...25 Den naturvidenskabelige metode...26 Videnskabelige og samfundsmæssige paradigmer...27

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi i 7. klasse Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Fag: Biologi B, STX Niveau: B Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi 0-B enkeltfag uniform Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e):

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Undervisningsforløb/aktivitet

Undervisningsforløb/aktivitet Undervisningsforløb/aktivitet I denne undervisningsaktivitet sættes der fokus på, om Danmark skal sige officielt undskyld for den tidligere rolle som slavenation. Aktiviteten tager udgangspunkt i samme

Læs mere

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

GEOLOGISK PROFILTEGNING

GEOLOGISK PROFILTEGNING Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Thy-Mors Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B Pernille Guyton

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Mette Bork

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Årsplan i biologi klasse

Årsplan i biologi klasse 32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Naturvidenskabeligt grundforløb Global opvarmning Isis - Arbejdsmappe 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761623331 Forfatter(e) Hans Birger Jensen Arbejdsmappe med arbejdsark og laboratorieforsøg til bogen Global

Læs mere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2018/2019, eksamen maj/juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding HF &

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere