Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde



Relaterede dokumenter
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Brande, 2012 november

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Skole-hjem-samarbejdet for klasse.

Antimobbestrategi Gedved Skole

Hurup Skoles Forældreråd

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Velkommen til Rundhøjskolen

Inklusion på Skibet Skole

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Forældremøder & Forældresamtaler

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Årsplan for SFO Ahi International school

Velkommen til Ørebroskolen

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Velkommen på Vester Hassing Skole

Velkommen til Hurup Skole

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Princip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Principper: Forældresamarbejdet

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Forældre fremmer fællesskabet

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

ØRKILDSKOLEN, EN SKOLE FOR ALLE HVOR FORSKELLIGHEDEN ER EN STYRKE I ET STÆRKT FÆLLESSKAB. Velkommen til vores skolestart-raket.

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Transkript:

Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014

Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår de kompetencer, kundskaber og færdigheder, som skolens undervisning retter sig imod. Samarbejdet om elevens trivsel, læring og udvikling bygger på dialog. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være åbenhed, respekt og ligeværdighed og hensigten bør altid være at fremme elevens udbytte af undervisningen. Vi har alle en vigtig rolle i forhold til at fremme de gode samarbejdsrelationer i fællesskabet omkring skolen. En god skole, hvor elever trives, lærer og dannes er ikke noget vi kan beslutte, men noget vi skaber i fællesskab, hver eneste dag. Skolen har følgende rammer for skole-hjemsamarbejdet: Informationsmøder Der inviteres til informationsmøder i forbindelse med overgangen fra børnehave til Mini-SFO og indskrivningen i 0. klasse. Her deltager kontaktvoksne, en forældrerepræsentant fra bestyrelsen, indskolingsleder og skoleleder. Der inviteres til informationsmøder i forbindelse med overgangen fra 6. til 7. årgang. Her deltager viceskoleleder og skoleleder. Forældremøder Der inviteres til forældremøder i samtlige klasser ved skoleårets begyndelse. Her orienteres om kommende skoleår. Klassens sociale trivsel og skolehjemsamarbejdet drøftes. I forældremødet deltager: 2 eller flere af klassens lærere/pædagoger. En repræsentant fra bestyrelsen. På 0. 3. årgang en pædagog fra SFO. AKT og SSP ad hoc.

På forældremødet vælger forældrene et forældreråd. Forældrerådets primære opgave er, at deltage i planlægning og gennemførelse (udarbejdelse af dagsorden, kaffe, kage, referat ol) af efterfølgende skoleårs forældremøde. Skole-hjemsamtaler I løbet af skoleåret inviteres til en skole-hjemsamtale. Her deltager mindst 2 af klassens primære lærere/pædagoger samt på 3. 9. årgang 1 eller 2 faglærere. På 0. 3. årgang deltager en pædagog fra SFO. Der kan i løbet af året inviteres til yderligere samtale(r), hvis lærer, forældre eller leder vurderer, at en elev har behov for dette. Eleven inviteres til at deltage i skole-hjemsamtalen på 4. 9. årgang. Elevplaner Forud for skole-hjemsamtalen udleveres der en elevplan, hvori samtlige af elevens lærere afgiver udtalelse om elevens udvikling, status og indsatsområder samt eventuelle tiltag. Sociale arrangementer Hen over skoleåret inviteres forældrene til forskellige sociale arrangementer på skolen, på årgangen og i klasserne. Klasseforældrerådene kan tage initiativ til forskellige sociale klasse- eller årgangsarrangementer. Klassens lærere og pædagoger kan inviteres til at deltage i disse arrangementer. ForældreIntra Den daglige kontakt mellem skolen og hjemmet sker enten personligt indenfor lærerens/pædagogens arbejdstid eller via Forældre-Intra og mininstitution. Behov for personlig kontakt uden for lærere og pædagogers arbejdstid rettes til skolens leder.

Fællesskab og samarbejde I forældre har en afgørende rolle, når det handler om at skabe et godt klassefællesskab for alle elever. Jeres opbakning er afgørende for om læring, udvikling og trivsel har gode forudsætninger i skolen og i SFO. Forældre er de vigtigste personer i børns liv. Jeres tilgang og mening om skolen og SFOen har stor betydning for jeres barns trivsel og udvikling i fællesskabet. Det kan I gøre Som forældre kan I bidrage til at styrke skolens fællesskab og læringsmiljø, både for jeres eget barn og for de andre børn. For eksempel kan I: Opfordre jeres børn til at invitere andre end de faste venner med i en leg. Sørge for også at lave legeaftaler med dem, jeres børn normalt ikke leger med. Bakke op om legegrupper og gerne selv tage initiativ til at etablere dem Bakke op om og gerne tage initiativ til sociale klassearrangementer, fx fællesspisning eller udflugter. Bakke op om sociale arrangementer på skolen. Jeres positive deltagelse er afgørende for et godt fællesskab. Tage det alvorligt, når jeres barn har en konflikt med andre børn. Spørge, hvad konflikten handler om, og forsøge sammen med jeres barn at finde en god måde at løse konflikten på. Tale åbent om forskelligheder og udfordringer - også omkring jeres eget barn. Åbenhed er for det meste lig med inklusion. Tal eventuel med jeres barns lærer om, hvordan I bedst griber det an. Tale med jeres barn om hensyn, forskellighed og om at se en sag fra to sider. Huske på, at alle børn har brug for omsorg og kærlighed og har brug for at være en del af fællesskabet.

Skolebestyrelsens principper for skole-hjemsamarbejdet på Hurup Skole Skolebestyrelsen anerkender, at lærere og pædagoger er eksperter i læring, udvikling og sociale fællesskaber. Vi anerkender imidlertid også, at forældre er eksperter i deres børn og vi anser forældre som en vigtig ressource i samarbejdet om klassens og den enkelte elevs trivsel, udvikling og læring. Samarbejdet skal bidrage til at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge. Samarbejdet skal bidrage til at skabe et udviklende og lærende fællesskab for alle børn, unge og ansatte på skolen. Skolens udviklings- og læringsmiljøer skal bygge på fællesskab, mangfoldighed og forskellighed. Skolens pædagogiske praksis tager hensyn til, at børn og unge udvikler sig på forskellige måder. I samarbejdet fokuserer vi på udvikling af børnenes og de unges faglige, personlige og sociale kompetencer. Samarbejdet sker i anerkendelse af, at fællesskab og forskellighed er en styrke. I samarbejdet fokuserer vi på muligheder og styrkesider. Samarbejdet bygger på en åben, respektfuld og ligeværdig dialog.