Lov 2013-06-12 nr. 606 om offentlighed i forvaltningen(*) Kapitel 1(1) Lovens formål og anvendelsesområde Lovens formål 1. Loven har til formål(2) at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på navnlig at understøtte 1) informations- og ytringsfriheden,(3) 2) borgernes deltagelse i demokratiet,(4) 3) offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning,(5) 4) mediernes formidling af informationer til offentligheden(6) og 5) tilliden til den offentlige forvaltning.(7) Stk. 2. Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger.(8) Lovens organisatoriske anvendelsesområde 2. (9) Loven finder anvendelse på al virksomhed,(10) der udøves af myndigheder inden for den offentlige forvaltning.(11) 3. (12) Loven finder bortset fra bestemmelserne i 11 og 12 og 15-17 anvendelse på al virksomhed, der udøves af 1) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov,(13) 2) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol,(14) og 3) KL og Danske Regioner.(15) Stk. 2. (16) Loven finder bortset fra bestemmelserne i 11 og 12 og 15-17 desuden anvendelse på al virksomhed, der udøves af 1) elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller distribuerer elektricitet ved spænding på 500 V eller derover, 2) selskaber, institutioner, foreninger m.v., der driver naturgasforsyningsvirksomhed, og 3) kollektive varmeforsyningsanlæg, som er omfattet af varmeforsyningsloven og har en kapacitet på mere end 10 MJ/s. 4. (17) Loven finder bortset fra bestemmelserne i 11 og 12 og 15-17 anvendelse på al virksomhed,(18) der udøves af selskaber,(19) hvis mere end 75 pct. af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder.(20) Det gælder dog ikke børsnoterede selskaber og disses datterselskaber.(21) Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at loven ikke skal finde anvendelse på nærmere angivne selskaber omfattet af stk. 1.(22) I det omfang der er tale om kommunalt eller regionalt ejede selskaber, skal de i 1. pkt. nævnte regler endvidere fastsættes efter forhandling med KL og Danske Regioner.(23) 5. Loven finder bortset fra bestemmelserne i 11 og 12 og 15-17 anvendelse på selskaber, institutioner, personligt ejede virksomheder, foreninger m.v.,(24) i det omfang(25) de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne. Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at loven ikke skal finde anvendelse på nærmere angivne selskaber, institutioner, personligt ejede virksomheder, foreninger m.v. omfattet af stk. 1.(26) Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at loven helt eller delvis skal finde anvendelse på nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler. Vedkommende minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v. af dokumenter.(27) 6. (28) Når det bliver overladt en virksomhed m.v., der ikke er omfattet af 3-5, at udføre opgaver, som efter lovgivningen påhviler det offentlige,(29) skal vedkommende forvaltningsmyndighed sikre, at virksomheden m.v. løbende giver oplysninger til myndigheden om udførelsen af opgaverne.(30) De pågældende oplysninger er hos vedkommende forvaltningsmyndighed omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler. Kapitel 2(31) Aktindsigt m.v. Hovedreglen om retten til aktindsigt 7. (32) Enhver(33) kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.(34) Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter,(35) der vedrører den pågældende sag,(36) og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.(37) Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.(38) Egenacces 8. (39) Den, hvis personlige forhold(40) er omtalt i et dokument, kan med de undtagelser, der er nævnt i 19-29 og 35,(41) forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke, i det omfang de hensyn, der er nævnt i 31-33, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.(42) Identifikationskravet 9. En anmodning om aktindsigt efter 7 og 8 skal(43) 1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres,(44) og 2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.(45) Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang 1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug(46) eller 2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign.(47) Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 1
Indsigt i databaser 10. Retten til aktindsigt omfatter ikke databaser, herunder registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i 7, stk. 2, nr. 2.(48) Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte regler om en juridisk persons adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger om den pågældende selv i de databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.(49) Ret til sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) 11. Enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed foretager(50) og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger(51) i myndighedens databaser,(52) hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle kommandoer.(53) Såfremt oplysningerne er omfattet af 19-35, gælder sammenstillingsretten kun, hvis de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan tilgodeses gennem anonymisering el.lign., der kan foretages ved få og enkle kommandoer.(54) Retten til at få foretaget en sammenstilling gælder ikke, hvis oplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form eller format.(55) Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse med hensyn til personoplysninger omfattet af 10 i lov om behandling af personoplysninger.(56) Ret til indsigt i databeskrivelsen 12. (57) Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i 31-33,(58) forlange at få indsigt i en beskrivelse af de typer af oplysninger, der indgår i en database,(59) hvilket grundlag oplysningerne bygger på,(60) samt oplysninger om, hvilke formater en database anvender (databeskrivelse).(61) Denne ret gælder i forhold til databaser, som en forvaltningsmyndighed anvender i forbindelse med konkret sagsbehandling eller i forbindelse med udarbejdelse af offentliggjorte analyser, beregninger og lign.(62) Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren bestemme, at ministerielle departementer og nærmere angivne underliggende styrelser og direktorater skal udfærdige databeskrivelser som omfattet af stk. 1, i det omfang sådanne ikke allerede foreligger hos myndigheden. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forhandling med vedkommende kommune eller region træffe bestemmelse om, at den centrale forvaltning i kommunen eller regionen skal udfærdige databeskrivelser som omfattet af stk. 1, i det omfang sådanne ikke allerede foreligger hos myndigheden.(63) Stk. 3. Forvaltningsmyndighederne skal i forhold til de typer af databaser, der er nævnt i stk. 1, som etableres eller udvikles efter lovens ikrafttræden,(64) sikre sig, at der udarbejdes en databeskrivelse, med henblik på at der i overensstemmelse med stk. 1 kan meddeles indsigt heri. Dette gælder dog ikke, hvis udarbejdelsen af en databeskrivelse vil indebære et væsentligt ressourceforbrug.(65) Notatpligt 13. (66) I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse(67) af en myndighed m.v., skal den pågældende myndighed(68) m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med(69) oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse,(70) snarest muligt(71) gøre notat om indholdet af oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.(72) Stk. 2. (73) En myndighed m.v. skal i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse, endvidere snarest muligt tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt,(74) der ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Stk. 3. Notatpligten efter stk. 1 og 2 gælder ikke i forbindelse med behandlingen af sager inden for strafferetsplejen.(75) Meroffentlighedsprincippet 14. (76) Det skal(77) i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af 23-35.(78) Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger.(79) Stk. 2. Stk. 1 gælder også i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fra aktindsigt efter 19-21.(80) Kapitel 3(81) Journalisering, postlister og aktiv information Journalisering 15. (82) Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed(83) som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed,(84) skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt.(85) Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form.(86) Stk. 2. Et dokument omfattet af stk. 1, som forvaltningsmyndigheden har modtaget eller afsendt, skal journaliseres snarest muligt efter dokumentets modtagelse eller afsendelse.(87) Stk. 3. Journalsystemet skal være indrettet således,(88) at det indeholder følgende oplysninger om de dokumenter, der journaliseres: 1) Dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse. 2) Kort tematisk angivelse af dokumentets indhold.(89) Stk. 4. Pligten til at journalisere efter stk. 1-3 gælder for statslige forvaltningsmyndigheder omfattet af 2(90) og kommunale og regionale enheder, der kan henregnes til den kommunale og regionale centralforvaltning.(91) Stk. 5. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om helt eller delvis at undtage forvaltningsmyndigheder m.v., der er omfattet af stk. 4, fra pligten til at journalisere.(92) Stk. 6. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at pligten til at journalisere efter stk. 1 og 2 også skal gælde for kommunale og regionale enheder samt selskaber m.v., der ikke er omfattet af stk. 4.(93) Postlister 16. (94) Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister bestemme, at ministerielle departementer samt nærmere angivne underliggende styrelser og direktorater(95) skal udfærdige en fortegnelse over dokumenter, der den pågældende dag(96) er modtaget hos eller afsendt af myndigheden (postliste).(97) Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forhandling med vedkommende kommune eller region træffe bestemmelse om, at den centrale forvaltning i kommunen eller regionen skal udfærdige en fortegnelse over dokumenter, der den pågældende dag er modtaget hos eller afsendt af den centrale forvaltning (postliste). Stk. 2. Bliver der truffet bestemmelse efter stk. 1, skal postlisten offentliggøres på myndighedens hjemmeside. Postlisten skal indeholde følgende oplysninger om de dokumenter, der medtages: 1) Dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 2
2) Navnet på eller karakteren af modtageren eller afsenderen af dokumentet.(98) 3) Kort tematisk angivelse af dokumentets indhold.(99) 4) Journalnummer eller anden identifikationsbetegnelse. Aktiv information 17. En forvaltningsmyndighed skal på myndighedens hjemmeside give borgerne information om sin virksomhed.(100) Stk. 2. En forvaltningsmyndighed skal fastsætte retningslinjer vedrørende den informationspligt, der følger af stk. 1.(101) Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder for ministerielle departementer og underliggende styrelser og direktorater og uafhængige nævn og råd samt den centrale forvaltning i kommunerne og regionerne.(102) Offentlighedsportal 18. (103) Der skal på internettet føres en portal, der indeholder love, administrative forskrifter(104) og lovforslag(105) og Folketingets Ombudsmands udtalelser om aktindsigt.(106) Kapitel 4(107) Undtagelser fra retten til aktindsigt Sager undtaget fra aktindsigt 19. Retten til aktindsigt omfatter ikke sager inden for strafferetsplejen,(108) jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bødeforelæg, som en juridisk person har vedtaget, er omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler.(109) Stk. 3. Stk. 2 omfatter ikke bødeforelæg hos politiet eller anklagemyndigheden.(110) 20. Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om lovgivning, herunder bevillingslove, før lovforslag er fremsat for Folketinget.(111) 21. (112) Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste.(113) Stk. 2. (114) Retten til aktindsigt omfatter bortset fra bestemmelsen i 8(115) heller ikke andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler(116) meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.(117) For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet.(118) Stk. 4. I sager som nævnt i stk. 2 skal der ud over de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger i den øverste ledelseskontrakt(119) om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed m.v.(120) Stk. 5. Justitsministeren kan bestemme, at retten til aktindsigt i sager, der er omfattet af stk. 2, tillige skal gælde for andre oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 3 og 4. Stk. 6. Stk. 1-5 gælder også for institutioner m.v., der i medfør af 3 og 4 er omfattet af loven.(121) 22. Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om førelse af en kalender.(122) Undtagelse af interne dokumenter(123) 23. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses 1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,(124) 2) dokumenter, der efter 24, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand,(125) og 3) dokumenter, der efter 25 udveksles i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger eller i forbindelse med drøftelser om fælles kommunale og regionale politiske initiativer.(126) Stk. 2. Dokumenter omfattet af stk. 1, der afgives til udenforstående, mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.(127) Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forhandling med KL og Danske Regioner fastsætte regler om, i hvilket omfang interne dokumenter i kommunernes eller regionernes besiddelse skal være omfattet af retten til aktindsigt, når de foreligger i endelig form.(128) 24. (129) Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter(130) og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand,(131) mellem: 1) Et ministeriums departement(132) og dets underordnede myndigheder.(133) 2) Forskellige ministerier.(134) Stk. 2. Oplysninger om sagens faktiske grundlag m.v. er efter reglerne i 28 og 29 omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler uanset stk. 1.(135) Stk. 3. Selv om det må antages, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med den pågældende sag m.v., gælder stk. 1 ikke 1) i sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse af en forvaltningsmyndighed,(136) 2) i sager om indgåelse af kontraktforhold(137) og 3) i forbindelse med et ministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver.(138) 25. (139) Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem KL, Danske Regioner samt disses medlemmer i forbindelse med økonomiske(140) eller politiske forhandlinger(141) med staten(142) eller i forbindelse med drøftelser om fælles kommunale og regionale politiske initiativer.(143) 26. (144) Retten til aktindsigt omfatter uanset 23, stk. 1, interne dokumenter, som foreligger i endelig form, når 1) dokumenterne alene gengiver indholdet af den endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse,(145) 2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som der har været pligt til at notere efter 13,(146) 3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder,(147) 4) dokumenterne indeholder generelle retningslinjer for behandlingen af bestemte sagstyper(148) eller 5) dokumenterne indeholder en systematiseret gengivelse af praksis på bestemte sagsområder.(149) Undtagelse af andre dokumenter 27. (150) Retten til aktindsigt omfatter ikke: 1) Statsrådsprotokoller.(151) 2) Dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer(152) i forbindelse med sager om lovgivning(153) eller anden tilsvarende politisk proces.(154) Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 3
3) Dokumenter, der udveksles, i forbindelse med at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.(155) 4) Brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.(156) 5) Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.(157) Meddelelse af faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger 28. (158) Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af 23, 24, stk. 1, 25 og 27, nr. 1-4, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag,(159) i det omfang oplysningerne er relevante for sagen.(160) Det samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er omfattet af 23, 24, stk. 1, 25 og 27, nr. 1-3.(161) Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, i det omfang 1) det vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug,(162) 2) de pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigten,(163) eller 3) oplysningerne er offentligt tilgængelige.(164) Meddelelse af interne faglige vurderinger 29. (165) Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af 23, 24, stk. 1, 25 og 27, nr. 1-3, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om interne faglige vurderinger(166) i endelig form,(167) i det omfang oplysningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse, handlingsplan el.lign.(168) Det gælder dog ikke oplysninger om interne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning(169) eller rådgivning af formandskabet for KL og for Danske Regioner.(170) Stk. 2. 28, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.(171) Undtagelse af oplysninger om private forhold og driftseller forretningsforhold m.v. 30. (172) Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold(173) og 2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om driftseller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes.(174) Undtagelse af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar 31. (175) Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar.(176) Undtagelse af oplysninger af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v. 32. (177) Retten til aktindsigt kan af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, begrænses, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige(178) eller folkeretlige forpligtelser el.lign.(179) Stk. 2. Retten til aktindsigt kan herudover begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.(180) Undtagelse af visse andre oplysninger 33. (181) Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til: 1) Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.(182) 2) Gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.(183) 3) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.(184) 4) Forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter.(185) 5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.(186) Meddelelse af aktindsigt i en del af et dokument 34. (187) Hvis de hensyn, der er nævnt i 30-33, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold.(188) Det gælder dog ikke, hvis 1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der er nævnt i 30-33,(189) 2) det vil indebære, at der gives en klart vildledende information,(190) eller 3) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold.(191) Forholdet til tavshedspligt 35. (192) Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt(193) fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Kapitel 5(194) Behandlingen og afgørelsen af anmodninger om aktindsigt m.v. Behandlingen af anmodninger om aktindsigt m.v. 36. (195) Bliver der fremsat anmodning om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., afgør denne myndighed m.v., om ansøgningen kan imødekommes.(196) I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed m.v., der har dokumentet i sin besiddelse.(197) Stk. 2. (198) Vedkommende myndighed m.v. afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes.(199) En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen,(200) medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.(201) Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.(202) Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med behandlingen af anmodninger om sammenstilling af oplysninger, jf. 11, og om indsigt i databeskrivelser, jf. 12.(203) Stk. 4. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser, der fraviger reglen i stk. 1.(204) Klage over afgørelser om aktindsigt m.v. 37. Afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt og direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 4
eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører.(205) Stk. 2. Klagen fremsendes til den myndighed m.v., hvis afgørelse der klages over.(206) Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen af klagen videresende sagen og dens dokumenter til klageinstansen.(207) Stk. 3. Klageinstansen skal inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage over en afgørelse om aktindsigt have færdigbehandlet klagen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet ikke er muligt. Klageren skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.(208) Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at en anden myndighed end den i stk. 1 nævnte skal være klageinstans.(209) Stk. 5. Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med klager over afgørelser om sammenstilling af oplysninger, jf. 11, og om indsigt i databeskrivelser, jf. 12.(210) Stk. 6. Vedkommende minister kan fastsætte regler om, at afgørelser om aktindsigt, der træffes af institutioner m.v., der er omfattet af 3-5, kan påklages.(211) 38. En afgørelse om afslag på aktindsigt, der er truffet af en kommune, en region eller et kommunalt fællesskab i sager, hvor der ikke er nogen administrativ klageinstans, skal være ledsaget af vejledning om muligheden for at indbringe sagen for den kommunale og regionale tilsynsmyndighed(212) og om den fremgangsmåde, der er nævnt i 2. pkt.(213) En henvendelse om at indbringe sagen for den kommunale og regionale tilsynsmyndighed skal rettes til den pågældende kommune eller region m.v. i overensstemmelse med ordningen i 37, stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med afgørelser om sammenstilling af oplysninger, jf. 11, og om indsigt i databeskrivelser, jf. 12.(214) Klage over sagsbehandlingstiden 39. (215) Hvis en myndighed ikke har færdigbehandlet en anmodning om aktindsigt inden 14 arbejdsdage efter modtagelsen,(216) kan sagsbehandlingstiden påklages særskilt og direkte til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den pågældende sag.(217) Stk. 2. Klagen fremsendes til den myndighed, hvis sagsbehandlingstid der klages over.(218) Myndigheden skal, hvis den ikke har færdigbehandlet aktindsigtsanmodningen senest 7 arbejdsdage efter klagens modtagelse, videresende klagen til klageinstansen med en begrundelse for sagsbehandlingstiden.(219) Ved forsinkelser uden fyldestgørende grund kan klageinstansen undtagelsesvis træffe afgørelse om aktindsigt.(220) Stk. 3. Klageinstansen skal inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage over sagsbehandlingstiden have færdigbehandlet klagen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet ikke er muligt. Klageren skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår klagen kan forventes færdigbehandlet.(221) Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at en anden myndighed end den i stk. 1 nævnte skal være klageinstans.(222) Stk. 5. Hvis en myndighed ikke har færdigbehandlet en anmodning om sammenstilling af oplysninger, jf. 11, eller om indsigt i databeskrivelser, jf. 12, inden 14 arbejdsdage efter modtagelsen, kan sagsbehandlingstiden påklages særskilt. I sådanne tilfælde finder stk. 2-4 tilsvarende anvendelse.(223) Gennemførelse af aktindsigten m.v. 40. Dokumenterne skal udleveres i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker.(224) Dette gælder dog ikke, 1) hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger andre tungtvejende modhensyn,(225) eller 2) hvis materialet er offentligt tilgængeligt.(226) Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med behandlingen af anmodninger om sammenstilling af oplysninger eller indsigt i en databeskrivelse.(227) Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for udlevering af dokumenter samt for udlevering af en sammenstilling af oplysninger eller en databeskrivelse.(228) Underretningspligt 41. (229) Bliver der fremsat anmodning om aktindsigt i sager som nævnt i 21, stk. 2, underretter myndigheden den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsat anmodningen. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt, underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger i sagen der er udleveret. Kapitel 6(230) Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v. 42. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Anmodninger om aktindsigt, som er indgivet før lovens ikrafttræden, afgøres efter denne lov.(231) Stk. 3. Lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen ophæves. Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse på sager, der behandles efter lov om aktindsigt i miljøoplysninger.(232) Stk. 5. Anordning nr. 1145 af 22. december 1993 om ikrafttræden af lov om offentlighed i forvaltningen på Færøerne som ændret ved anordning nr. 120 af 2. marts 1999 samt anordning nr. 1187 af 27. december 1994 om ikrafttræden af lov om offentlighed i forvaltningen i Grønland forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 6. Adgangen til aktindsigt efter 3, stk. 1, nr. 3, 4, stk. 1, og 5, stk. 1, gælder ikke for dokumenter, der er indgået til eller oprettet af de af bestemmelserne omfattede selskaber, institutioner, foreninger m.v. før lovens ikrafttræden. Adgangen til aktindsigt efter 3, stk. 2, gælder ikke for dokumenter, der er indgået til eller oprettet af de i bestemmelsen nævnte selskaber, institutioner, foreninger m.v. før den 1. januar 1987. Stk. 7. Pligten til efter 6 at sikre sig oplysninger om udførelsen af opgaver overladt til en virksomhed m.v. gælder i forhold til opgaver, der er overladt efter lovens ikrafttræden.(233) Stk. 8. Pligten til at journalisere efter 15 gælder for dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed efter lovens ikrafttræden. Stk. 9. Adgangen til aktindsigt efter 21, stk. 4, gælder ikke for ledelseskontrakter, der er udfærdiget før lovens ikrafttræden. Adgangen til aktindsigt efter 29 gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget før lovens ikrafttræden.(234) Stk. 10. Bestemmelser om adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter hos den offentlige forvaltning fastsat i eller med hjemmel i andre love opretholdes, uanset om de giver ret til aktindsigt i snævrere omfang end denne lov.(235) 43. Loven gælder ikke for sager om færøske og grønlandske anliggender.(236) Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for sådanne sager med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette gælder dog kun sager, der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder.(237) Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 5
44. Justitsministeren fremsætter forslag om revision af 16 i folketingsåret 2016-17.(238) Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 6
Ad L 2013 nr. 606: (*) Administreres af: Justitsministeriet. Hovedloven: FT 2012-13 (lovforslag 144). Loven er med visse ændringer udarbejdet på grundlag af det udkast til lov om offentlighed i forvaltningen, der var indeholdt i Offentlighedskommissionens bet 2009 1510 om offentlighedsloven (i det følgende forkortet til bet). Loven afløser L 1985 572 om offentlighed i forvaltningen, jf. 42, stk. 3 (herefter omtalt som offentlighedsloven af 1985). Loven er en udmøntning af en politisk aftale indgået 2012-10-03 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det fremgår bl.a. af aftalen, at det overordnede sigte med loven er at udbygge den hidtidige offentlighedslovs grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning og samtidig at tilpasse loven til de ændrede samfundsforhold. Den politiske aftale er optrykt som Bilag 1 til forarbejderne til loven. Bestemmelsen i 24 om undtagelse fra aktindsigt af interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem myndighederne i forbindelse med ministerbetjening, og bestemmelsen i 27, nr. 2, om undtagelse fra aktindsigt af dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer, gav - sådan som de var udformet i bet og i det lovforslag, der blev fremsat i samlingen 2010-2011 (lovforslag 90) - anledning til betydelig offentlig debat. Dette resulterede i en præcisering af bestemmelsen i 24 og en fremhævelse i Retsudvalgets betænkning over lovforslaget af 2013-05-28 af, at bestemmelsen i 24 skal fortolkes og anvendes restriktivt, ligesom bestemmelsen i 27, nr. 2, skal have et snævert anvendelsesområde. Herudover blev der vedtaget et tillæg til den politiske aftale af 2012-10-03, hvoraf bl.a. fremgår, at Folketingets Ombudsmand via Folketingets Retsudvalg, når reglerne har været i kraft i 3 år (dvs. 2017-01-01), vil blive anmodet om at redegøre for, om praksis er i overensstemmelse med de nævnte regler i loven. Det vil ske på baggrund af de sager, som ombudsmanden har behandlet i den pågældende periode. Tillægget til aftalen er optrykt som Bilag 2 til betænkningen over lovforslaget. Loven svarer i grundprincipperne i vidt omfang til offentlighedsloven af 1985, hvorfor de bidrag til fortolkningen af lovens enkelte bestemmelser, der findes i administrativ og judiciel praksis samt i den juridiske litteratur, fortsat i vidt omfang har betydning. Administrative forskrifter: Vejl 2013 9847 om lov om offentlighed i forvaltningen. Litteratur: Se vedrørende offentlighedsloven af 1985 John Vogter: Offentlighedsloven med kommentarer (3. udg. 1998), Hans Gammeltoft-Hansen, Jon Andersen, Morten Engberg, Kaj Larsen, Karsten Loiborg og Jens Olsen, Forvaltningsret (2. udg. 2003), s. 387 ff., Jens Garde, Carl Aage Nørgaard og Karsten Revsbech, Forvaltningsret - Sagsbehandling (6. udg. 2007), s. 275 ff. samt Steen Rønsholdt: Forvaltningsret - Retssikkerhed, proces, sagsbehandling (3. udg. 2010), 318 ff. Om gældende lov se Kristian Korfits Nielsen og Morten Niels Jakobsen i JUR 2013 232-250. (1) Kapitel 1 indeholder de almindelige regler om lovens formål og anvendelsesområde. Reglerne fastslår, hvilke hensyn der varetages ved loven, og hvilke myndigheder mv. der omfattes af loven. Loven er på visse særlige forvaltningsområder erstattet eller suppleret med specielle love, f.eks. sundhedsloven (kap. 8), lov om aktindsigt i miljøoplysninger, og lov om offentlige arkiver. Sager om parters adgang til aktindsigt i afgørelsessager er reguleret i forvaltningslovens kap. 4. (2) Bestemmelsen angiver med udgangspunkt i lovens grundsynspunkt om åbenhed i forvaltningen de grundlæggende hensyn og formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. Bestemmelsen skaber hverken selvstændige rettigheder for borgerne eller pligter for myndighederne, dvs. at bestemmelsen ikke har den virkning, at offentlighedslovens øvrige bestemmelser - herunder lovens undtagelsesbestemmelser - alene skal fortolkes ud fra et princip om åbenhed. Det betyder bl.a., at det eller de hensyn, der ligger bag lovens (undtagelses)bestemmelser, skal tillægges betydning i fortolkningssituationen, og tvivl om fortolkningen af lovens (undtagelses)bestemmelser skal ikke uden videre føre til, at der med henvisning til offentlighedslovens formålsbestemmelse skal meddeles aktindsigt. (3) Bestemmelsen understreger den sammenhæng, der er mellem retten til at modtage ytringer (informationsfrihed) og retten til at ytre sig (ytringsfriheden). Der sigtes bl.a. til, at åbenhed hos myndigheder m.v. omfattet af loven medvirker til, at medierne kan modtage oplysninger om væsentlige samfundsspørgsmål, herunder spørgsmål af politisk karakter, og kan videreformidle disse oplysninger til offentligheden. Informations- og ytringsfriheden kan i den forstand siges at fungere som gensidige forudsætninger. (4) Herved sigtes til, at den adgang til oplysninger om væsentlige samfundsspørgsmål, der følger af åbenhed hos myndigheder m.v. omfattet af loven, kan tilskynde den enkelte borger til på et mere oplyst grundlag at deltage i debatten om sådanne spørgsmål. (5) Dette hensyn hænger sammen med, at loven i kraft af den indsigt i den offentlige forvaltning, som den giver mulighed for, kan være med til at forebygge og forhindre magtmisbrug og anden kritisabel forvaltningsvirksomhed samt tilskynde forvaltningsmyndighederne til at udføre deres virksomhed og funktioner på et fuldt forsvarligt og sagligt grundlag. (6) Bestemmelsen skal ses i lyset af, at der med den adgang til indsigt i den offentlige forvaltnings dokumenter og sager, som loven sikrer, stilles et omfattende nyhedsmateriale til mediernes rådighed. Loven bidrager således til, at medierne kan informere offentligheden om spørgsmål, der behandles af den offentlige forvaltning, på et korrekt og fyldestgørende grundlag. (7) Dette hensyn skal ses i sammenhæng med, at offentligheden ved at få indsigt i forvaltningsmyndighedernes udførelse af deres opgaver kan få indsigt i de hensyn og overvejelser, der ligger bag den enkelte myndigheds beslutning om at udføre en opgave på en bestemt måde. En sådan indsigt vil kunne skabe større forståelse for myndighedernes opgaveudførelse og derved understøtte offentlighedens tillid til den offentlige forvaltning. (8) Herved sigtes der til, at myndighederne m.v. ved etableringen og udviklingen af nye digitale værktøjer bør holde sig for øje, at de indrettes på en sådan måde, at de er fremmende for offentlighedsprincippets virkeliggørelse, herunder således at aktindsigt i givet fald kan meddeles ved e-mail. Det anførte indebærer endvidere, at en myndighed m.v. ved etablering og udvikling af (nye) databaser bør søge at tage hensyn til, at den enkelte database indrettes på en sådan måde, at det er muligt ved få og enkle kommandoer at få foretaget et dataudtræk i overensstemmelse med 11. (9) Loven svarer til 2, stk. 1, i offentlighedsloven af 1985. (10) Loven gælder som udgangspunkt for»al virksomhed«, der udøves af den offentlige forvaltning. Adgangen til aktindsigt omfatter således som udgangspunkt ikke blot dokumenter i sager, hvor myndighederne skal træffe konkrete afgørelser i forhold til borgerne, men også dokumenter i sager om udstedelse af generelle retsakter og enhver anden form for virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, herunder såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed. En stor del af den virksomhed, der udøves af det offentlige på social-, sundheds- og undervisningsområdet, er eksempler på faktisk forvaltningsvirksomhed. (11) Loven gælder for hele den offentlige forvaltning. Den omfatter således alle forvaltningsmyndigheder, uanset om de tilhører den statslige, regionale eller kommunale forvaltning, og uanset om der er tale om almindelige forvaltningsmyndigheder, særlige nævn eller råd, f.eks. menighedsråd, eller særlige forvaltningsenheder, f.eks. Nationalbanken. Danmarks Radio og de regionale TV 2-virksomheder er omfattet, dog således at programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra loven, jf. radio- og fjernsynslovens 86, stk. 1 (om forståelsen af bestemmelsen se FOB 2005 285 og FOB 2012 23. Omfattet er også kommunale og regionale udvalg, kommunale fællesskaber samt lokale myndigheder med selvstændig kompetence som børn- og ungeudvalg og huslejenævn. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 7
Bestemmelsen omfatter ikke domstolene og gælder dermed hverken for de almindelige domstole (Højesteret, landsretterne, byretterne og Sø- og Handelsretten) eller for de specielle domstole som f.eks. Arbejdsretten, boligretterne og Tjenestemandsretten. Derimod er loven anvendelig på administrative organer, selv om de betegner sig som»retter«, f.eks. Landsskatteretten. Loven gælder endvidere ikke for Folketinget eller organer tilknyttet tinget, f.eks. Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisionen eller Statsrevisorerne, ligesom den ikke gælder for udenlandske myndigheder eller internationale organisationer, selvom myndighederne eller organisationerne f.eks. har kontor i Danmark. Loven finder alene anvendelse på den virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning. Loven finder således ikke anvendelse på den virksomhed, som en person, der er ansat eller på anden måde er en del af en forvaltningsmyndighed, udøver, hvis det ikke sker som led i den pågældendes varetagelse af sine opgaver i forvaltningsmyndigheden. Hvis f.eks. en offentligt ansat i sin arbejdstid udarbejder et dokument til privat brug eller til brug for et bijob, vil det pågældende dokument ikke være omfattet af retten til aktindsigt, allerede fordi dokumentet ikke er tilvejebragt som led i virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning. Se bl.a. FOB 2011 4-2 (ansatte på en skole havde udarbejdet notater vedrørende nogle hændelser mellem de ansatte og en forældrerepræsentant og havde videregivet notaterne til skolelederen. Notaterne anset som en aktivitet inden for den offentlige forvaltning). Det følger af det anførte, at loven heller ikke finder anvendelse på den virksomhed, som en minister udøver f.eks. i sin egenskab af medlem af Folketinget eller af et politisk parti. Dette gælder, selvom ministeren i den forbindelse gør brug af f.eks. ministeriets computer til at udarbejde et dokument. Se FOB 2006 263 om, hvad der i et tvivlstilfælde skal lægges vægt på (ministers e- mail til sin folketingsgruppe med kommentarer til en sag, der var blevet overført til et andet ministerium pga. tvivl om ministerens habilitet, anset for en aktivitet inden for den offentlige forvaltning). (12) Bestemmelsen er - bortset fra stk. 1, nr. 3 - udtryk for en lovfæstelse af gældende ret efter offentlighedsloven af 1985, da de selvejende institutioner, der er nævnt i nr. 1 og 2, var omfattet af den tidligere offentlighedslov, idet de blev henregnet til den offentlige forvaltning. Det følger af bestemmelsen, at loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af de selvejende institutioner og foreninger m.v., der er omfattet af nr. 1-3, men dog således, at det alene er lovens aktindsigtsregler og reglerne om notatpligt, der gælder for de pågældende institutioner m.v. Det indebærer, at bl.a. retten til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger i de pågældende institutioners databaser (dataudtræk) samt retten til indsigt i databeskrivelsen ikke gælder. (13) Bestemmelsen omfatter selvejende institutioner, foreninger og fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. Omfattet af bestemmelsen er bl.a. visse gymnasieskoler, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Feriefonden, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det forudsættes, at de nævnte institutioner m.v. - i overensstemmelse med, hvad der fulgte af offentlighedsloven af 1985 - ikke skal være omfattet af offentlighedsloven, hvis det fremgår af det retsgrundlag, der ligger til grund for oprettelsen, at institutionen ikke skal være en del af den offentlige forvaltning. Det kan eksempelvis fremgå af forarbejderne til den lov, hvormed institutionen er oprettet, at institutionen ikke skal henregnes til den offentlige forvaltning. (14) Bestemmelsen er en lovfæstelse af, hvad der var gældende ret efter offentlighedsloven af 1985 for så vidt angår selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, men som henregnes til den offentlige forvaltning, idet de 1) udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og 2) er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol. Bestemmelserne gælder for privatretligt organiserede enheder uanset organisationsformen, jf. udtrykket»selvejende institutioner, fonde og foreninger m.v.«. Omfattet af bestemmelsen er bl.a. sociale institutioner med driftsoverenskomst. Det er med bestemmelsen forudsat, at den praksis, der har udviklet sig i forbindelse med anvendelsen af offentlighedsloven af 1985, forvaltningsloven og loven om Folketingets Ombudsmand med hensyn til, hvornår de pågældende institutioner m.v. kan henregnes til den offentlige forvaltning, videreføres. (15) Ved foreningernes inddragelse under loven er der lagt vægt på, at selvom foreningerne er oprettet på privatretligt grundlag, består foreningernes medlemmer (som noget særligt) udelukkende af offentlige myndigheder, og det er disse myndigheders interesser, typisk over for regering og Folketing, som de varetager. Herudover skal foreningerne bidrage til (eventuelt i samarbejde med andre), at de pågældende offentlige myndigheder løser deres (offentlige) opgaver bedst muligt. Hertil kommer, at foreningernes aktiviteter i vidt omfang finansieres ved offentlige midler. Offentligheden kan på den baggrund have interesse i gennem aktindsigt at skaffe sig kendskab til foreningernes aktiviteter og synspunkter m.v. (16) Efter bestemmelsen, der svarer til 1, stk. 2, i offentlighedsloven af 1985, er visse nærmere angivne virksomheder omfattet af lovens regler om aktindsigt samt notatpligt. Det gælder således visse energiforsyningsvirksomheder (nr. 1), naturgasforsyningsvirksomheder (nr. 2) og kollektive varmeforsyningsanlæg (nr. 3). Bestemmelsens nr. 1 omfatter ikke virksomheder, der uden selv at producere, transmittere eller distribuere elektricitet ved en spænding på 500 V eller derover, direkte eller indirekte ejer sådanne virksomheder, jf. FOB 2011 5-2. I det omfang en virksomhed af den nævnte karakter er omfattet af loven, indebærer det, at loven gælder for al virksomhed, som den pågældende virksomhed udøver, men dog således, at det alene er lovens aktindsigtsregler og reglerne om notatpligt, der gælder for de pågældende institutioner m.v. Det indebærer, at bl.a. retten til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger i de pågældende institutioners databaser (dataudtræk) samt retten til indsigt i databeskrivelsen ikke gælder. (17) Bestemmelsen udvider lovens organisatoriske anvendelsesområde i forhold til offentlighedsloven af 1985, således at loven ikke alene finder anvendelse på de offentlige myndigheder, der er omfattet af 2, men også på selskaber, der i kraft af det offentliges ejerskab er undergivet en betydelig grad af offentlig styring og kontrol. (18) Loven finder - bortset fra bestemmelserne i 11-12 og 15-17 - anvendelse på al virksomhed, der udøves af selskabet, dvs. ikke kun den virksomhed, der kan betegnes som forvaltningsvirksomhed. (19) Ved selskaber forstås juridiske personer med en formue adskilt fra det offentliges formue, der driver forretningsmæssig virksomhed. Dermed omfattes bl.a. aktieselskaber og anpartsselskaber omfattet af selskabsloven. Endvidere omfattes selskaber, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, der gælder for enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde. (20) Det er herved forudsat, at loven finder anvendelse på sådanne selskaber, uanset om der er tale om direkte eller indirekte ejerskab af mere end 75 % af ejerandelene. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab gennem en eller flere andre juridiske personer. F.eks. vil et selskab, hvori ejerandelene er fordelt med 25 % på fire selskaber, som staten alle ejer 100 % af, være omfattet af bestemmelsen. Derimod vil et selskab, der er 76 % ejet af et andet selskab, som det offentlige ejer 76 % af, ikke være omfattet af bestemmelsen. Det afgørende for, om loven gælder for et selskab, er, hvorvidt denne betingelse om offentligt ejerskab på mere end 75 % er opfyldt på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen om aktindsigt. (21) Ved børsnoterede selskaber forstås selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land. Ved undtagelsen er der lagt vægt på, at børsnoterede selskaber i medfør af værdipapirhandelsloven er forpligtet til at offentliggøre oplysninger, der må antages at kunne påvirke kursen på de offentligt handlede aktier. Hvis børsnoterede selskaber omfattes af regler om aktindsigt, vil der skulle tages stilling til, om dokumenter og oplysninger, der videregives i medfør af retten til aktindsigt, samtidig skal offentliggøres i form af en fondsbørsmeddelelse. Da selskabet kan ifalde erstatningsansvar og bødestraf for overtrædelse af værdipapirhandelslovens regler, hvis kurspåvirkende oplysninger ikke meddeles markedet, kan det Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 8
føre til, at selskabet vurderer, at alle dokumenter og oplysninger, der videregives i medfør af retten til aktindsigt, samtidig skal offentliggøres i form af en fondsbørsmeddelelse. (22) Bestemmelsen finder navnlig anvendelse i forhold til offentligt ejede selskaber, der ikke udøver forvaltningsvirksomhed, og som udøver virksomhed, der i altovervejende grad er konkurrenceudsat. Ved beslutninger om at undtage selskaber i medfør af bestemmelsen vil det således i almindelighed være en forudsætning, at selskaberne udfører opgaver, der ikke har karakter af traditionel forvaltningsvirksomhed. Endvidere vil det i almindelighed være en forudsætning, at selskaberne udøver virksomhed, der i altovervejende grad er konkurrenceudsat. Afgørelsen beror på en konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde. Det er forudsat, at f.eks. Finansiel Stabilitet A/S vil blive undtaget fra offentlighedslovens anvendelsesområde i medfør af bestemmelsen. Endvidere er det med bestemmelsen forudsat, at den vil kunne anvendes i forhold til offentligt ejede selskaber under børsnotering fra tidspunktet for offentliggørelsen af et af Finanstilsynet godkendt prospekt for udbuddet af aktier. Hvis et offentligt ejet selskab er under børsnotering, vil det således fra tidspunktet for offentliggørelsen af et prospekt af den nævnte karakter kunne give anledning til samme problemstilling som den, der gælder for selskaber, som er børsnoterede. Således vil udlevering af dokumenter og oplysninger i medfør af retten til aktindsigt kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt selskabet ud fra en forsigtighedsbetragtning skal udsende en prospektmeddelelse vedrørende de udleverede dokumenter og oplysninger. Dermed opstår imidlertid en risiko for, at der skabes en uklarhed i forhold til de potentielle investorer, hvilket kan have en negativ indvirkning på aktiekursen. Hvis det af en anden lov end offentlighedsloven følger, at offentlighedsloven skal finde anvendelse for et bestemt selskab, kan bestemmelsen i stk. 2 ikke anvendes. (23) Den minister, der efter forhandling med justitsministeren, KL og Danske Regioner kan fastsætte regler om undtagelse af sådanne selskaber, er den minister, der har det ressortmæssige ansvar for det pågældende sektorområde. Som et eksempel kan nævnes, at transportministeren efter forhandling med justitsministeren og KL kan fastsætte regler om undtagelse af kommunalt ejede selskaber, der driver virksomhed inden for transportsektoren. (24) Bestemmelsen omfatter en bred vifte af selskaber m.v., som træffer afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne. F.eks. er en forening som Mellemfolkeligt Samvirke omfattet direkte af loven for så vidt angår de afgørelser om egnethed efter 2 i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslandene, som Mellemfolkeligt Samvirke træffer. Som et andet eksempel kan nævnes, at private aktører, som af en kommune i medfør af sygedagpengelovens 19, stk. 1, 1. pkt., overlades opgaver efter loven til at træffe afgørelse, er omfattet. Den omstændighed, at private institutioner m.v., som udfører en form for virksomhed, der også udføres af offentlige myndigheder, som led i denne virksomhed f.eks. efter udtrykkelig lovbestemmelse træffer afgørelse i forhold til borgerne, indebærer ikke, at der i 5's forstand træffes afgørelse på det offentliges vegne, medmindre andet konkret kan udledes af den pågældende lov eller dens forarbejder. For eksempel vil de afgørelser, som private uddannelsesinstitutioner (der udfører virksomhed, der ligeledes udføres af offentlige uddannelsesinstitutioner) træffer i forhold til kursister eller elever, ikke være afgørelser, der træffes på det offentliges vegne, medmindre andet konkret kan udledes af den relevante lovgivning. (25) I det omfang bestemmelsen finder anvendelse, vil det i modsætning til, hvad der følger af 2-4, ikke indebære, at hele institutionen m.v. omfattes af loven. Offentlighedslovens regler om aktindsigt og notatpligt vil således alene gælde den del af institutionens virksomhed, der vedrører afgørelsesvirksomhed. (26) Bestemmelsen forudsættes alene anvendt i særlige tilfælde, hvor tungtvejende hensyn taler imod, at offentligheden får indsigt i afgørelsesvirksomheden hos den private aktør. (27) Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i 1, stk. 3, i offentlighedsloven af 1985. Det forudsættes, at bestemmelsen anvendes i overensstemmelse med det, der gælder i forhold 1, stk. 3, i 1985-loven, herunder for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår udgifterne»overvejende«dækkes af offentlige midler. Det følger af bestemmelsen, at vedkommende minister i regler, der udstedes efter stk. 3, kan bestemme, at loven alene skal finde delvis anvendelse på det pågældende selskab m.v., f.eks. således at alene lovens regler om aktindsigt gælder for selskabet m.v. I regler, der udstedes efter stk. 3, vil det endvidere kunne fastsættes, at adgangen til aktindsigt ikke gælder i forhold til dokumenter, der er indgået til eller oprettet af de pågældende selskaber m.v., inden offentlighedsloven blev bragt i anvendelse for selskaberne m.v. (28) Bestemmelsen har til formål at medvirke til, at offentligheden ved at søge om aktindsigt hos vedkommende forvaltningsmyndighed i oplysningerne fra den pågældende virksomhed om udførelsen af de overladte opgaver har mulighed for at få indblik i, hvorledes virksomheden udfører opgaverne. Det er med bestemmelsen forudsat, at det offentlige i forbindelse med overladelsen af opgaverne indgår en aftale eller lignende med den pågældende virksomhed m.v., hvorefter virksomheden forpligtes til at give oplysninger til myndigheden om udførelsen af opgaverne. Bestemmelsen finder alene anvendelse i forhold til opgaver, der overlades efter lovens ikrafttræden, jf. 42, stk. 7. (29) Med udtrykket»opgaver, som efter lovgivningen påhviler det offentlige«sigtes der til de tilfælde, hvor udførelsen af opgaven efter lovgivningen er pålagt eller henlagt til det offentlige. Som eksempel herpå kan nævnes, at det følger af integrationslovens 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsen bl.a. har ansvaret for integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Det følger imidlertid af integrationslovens 5, at kommunalbestyrelsen kan overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af integrationsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og andre kommunalbestyrelser. Endvidere kan det nævnes, at det følger af sygedagpengeloven, at der påhviler en kommune en række opgaver inden for sygedagpengeområdet, men at kommunen kan overlade udførelsen af opgaver efter loven, herunder at træffe afgørelse, til»andre aktører«, jf. sygedagpengelovens 19, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår dog af 19, stk. 1, 2. pkt., at ansvaret for indsatsen fortsat vil påhvile kommunen. Herudover kan nævnes lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, hvor kommunalbestyrelsen (de kommunale jobcentre) er pålagt en række opgaver i forhold til den aktive beskæftigelsesindsats, men hvor det i lovens 4 b er fastsat, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser. Ansvaret for indsatsen påhviler efter 4, 2. pkt., dog fortsat kommunalbestyrelsen. Det bemærkes, at pligten også gælder tilfælde, hvor en opgave, der efter lovgivningen påhviler det offentlige, i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper om delegation er overladt til en virksomhed m.v., uden at muligheden herfor er omtalt i vedkommende lovgivning. Pligten gælder derimod ikke i de tilfælde, hvor det fremgår direkte af loven, at en bestemt opgave skal udføres af en virksomhed m.v. Det forhold, at der skal være tale om overladelse af opgaver, der efter lovgivningen påhviler det offentlige, indebærer, at overladelse af opgaver, der vedrører myndighedens interne eller administrative forhold, ikke vil være omfattet af bestemmelsen. Således vil bestemmelsen ikke finde anvendelse i de tilfælde, hvor en forvaltningsmyndighed f.eks. udliciterer rengøring af myndighedens kontorer, serviceringen af myndighedens computersystemer og lignende. Selvom der er tale om overladelse af opgaver, der efter lovgivningen påhviler det offentlige, vil bestemmelsen ikke finde anvendelse i de tilfælde, hvor det følger af lovgivningen på det pågældende område - eller eventuelt af 5 om afgørelsesvirksomhed - at der vil være adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven hos den private virksomhed m.v. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 9