Møde i tirsdag den 1. februar 2005, Kl. 13.00 i udvalgsværelse 1 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Meddelelse: StatistikNyt for oktober 2004 * 2. Meddelelse: Nyt til samarbejdspartnere for december 2004 * 3. Status på Uddannelsesområdet * 4. Rapport om udvalgets studiebesøg til Croydon i september 2004 * 5. Foreløbigt regnskab 2004 for Ballerup Sprogcenter * 6. Effekterne af den beskæftigelsesrettede indsats i 2004 * 7. Oversigt vedr. fleks- og skånejobs m.v. i Ballerup Kommune * 8. Depressionsprojekt Ballerup Kommune * 1. Meddelelse: StatistikNyt for oktober 2004 2004002070 Bilag StatistikNyt for oktober 2004 (udsendes)
at meddelelsen tages til efterretning. s møde 1. februar 2005 Punkt 1: 2. Meddelelse: Nyt til samarbejdspartnere for december 2004 2004001601 Bilag Nyt til samarbejdspartnere nr. 7 december 2004 (udsendes) at meddelelsen tages til efterretning. s møde 1. februar 2005 Punkt 2:
3. Status på Uddannelsesområdet 2004005278 den 30. november 2004, pkt. 10 Resumé Som led i Ballerup kommunes ungdomspolitik er det et mål, at alle unge får muligheden for at erhverve sig en kompetencegivende uddannelse. Dette tilbud gives til de unge, der enten falder ud af det ordinære uddannelsessystem eller er i en forsørgelsessituation, der er udsigtsløs. Redegørelse Ballerup kommune har gennem en årrække arbejdet med fleksible og kvalificerende tilbud med udgangspunkt i de unges behov. Omdrejningspunktet er, at skabe betingelser for at de unge motiveres til at tænke i nye uddannelses- og jobmuligheder, der har et arbejdsmarkedsmæssigt sigte og perspektiv. EGU er et tilbud til unge, der har vanskeligheder med at gennemføre en ordinær uddannelse. Kommunen er hovedaktør i forhold til at igangsætte uddannelsen, og afholder den fulde udgift, herunder skoleydelse i uddannelsesforløb og oftest lønudgiften i praktikperioden. Der er 37 elever i gang med en EGU-uddannelse, hvoraf ca. halvdelen er startet i 2004. Ca. halvdelen stopper EGU-forløbet i utide oftest fordi de kommer i ordinær uddannelse, herunder PGU, eller i arbejde. Ca. 2/3 af alle EGU-forløb foregår på kommunale arbejdspladser, ligesom der er tre EGU-forløb på Grantoftegaard. PGU henvender sig til unge, der har en interesse for at arbejde på daginstitutionsområdet. Der er en række lovmæssige retningslinier i forhold til kriterierne for at blive optaget på uddannelsen, herunder at der skal være gennemført grundforløb på en Sosu-skole, og mindst et års forudgående erhvervserfaring. I PGU er det kommunen der ansætter og aflønner i hele uddannelsesforløbet, både når eleven er i praktik i kommunen og når eleven er på skole. Der er AER-refusion, hvilket giver en lavere nettoudgift i forhold til de to andre uddannelsesforløb. Der er max. 20 PGU-elever i gang samtidig. De 10 særlige elev- og praktikpladser, som Ballerup kommune har etableret, giver unge en mulighed for at gennemføre uddannelser som dyre assistent, jordbrugsassistent eller landmand på Grantoftegaard, eller uddannelser hver der er mangel på praktikpladser, fx tømrerlærlinge i forbindelse med det erhvervsforbedrende Service & Genbrug (L80). Mange får et tilbud der kan erstatte eller forebygge at den unge søger kontanthjælp. Det er dog et meget beskedent antal i de tre uddannelsesformer, der kommer direkte fra kontanthjælp.
På mødet vil Torsten Petersen fra Skole- og Ungdomsvejledningen redegøre nærmere for en række konkrete uddannelsesforløb som er igangsat i forhold til PGU, EBU og kommunens egne lære/elevpladser. at orienteringen godkendes. s møde 1. februar 2005 Punkt 3: 4. Rapport om udvalgets studiebesøg til Croydon i september 2004 2003004274 den 2. september 2003, pkt. 9 den 2. marts 2004, pkt. 5 den 10. august 2004, pkt. 13 den 7. september 2004, pkt. 3 den 30. november 2004, pkt. 3 Resumé Der er udarbejdet en rapport om udvalgets studiebesøg i Croydon d. 14-19 september 2004. Formålet med studiebesøget var dels at afdække muligheder for om Croydons strategiske arbejde med at udvikle den sociale økonomi kan indgå i Ballerup Kommunes
beskæftigelses eller erhvervspolitik, dels at få inspiration fra om arbejdet med social enterprises som redskab til at forebygge social og økonomisk stigmatisering. Redegørelse I rapporten konstateres, at arbejdet med de unge og den sociale økonomi havde positive effekter på erhvervsudvikling og beskæftigelse i Croydon. Rapporten konstaterer dog også, at erfaringerne med arbejdet med den sociale økonomi i Croydon ikke umiddelbart kan direkte kan overføres til erhvervs- eller beskæftigelsespolitik i Danmark. Dels er landenes velfærdssystemer både med hensyn til lovgivning og traditioner for forskellige. Et eksempel er de frivillige organisationers forskellige rolle i den sociale velfærd, hvor velgørenhed i England spiller en helt afgørende økonomisk og arbejdsmæssig rolle i det sociale system. Dels er der i England, i modsætning til Danmark, opbygget et institutionelt system, der arbejder med den sociale økonomi. Fra det statslige niveau, med en national politik og et ministerium for social enterprises, på det regionale niveau f.eks. med London Development Agency til det lokale niveau i f.eks. Croydon. Endelig er der i Danmark endnu ikke tradition for at private virksomheder startes med sociale eller andre samfundsmæssige idealistiske målsætninger som det primære mål. Der er dog ingen tvivl om, at de mange flotte resultater af arbejdet med den sociale økonomi i Croydon og London virker inspirerende og opmuntrer til en nytænkning at vante måder at tænke beskæftigelse og erhvervspolitik. Derfor vurderer rapporten, at studiebesøget giver en god grobund til at kan arbejde videre med området og bl.a. gennem kontakt til de øvrige nordiske lande indhente erfaringer med arbejdet med social økonomi i den nordiske velfærdsmodel der mere ligner den danske. Bilag Notat vedr. s studietur til Croydon d. 14-19. september 2004 vedrørende social økonomi (udsendes)
at rapporten godkendes. s møde 1. februar 2005 Punkt 4: 5. Foreløbigt regnskab 2004 for Ballerup Sprogcenter 2003006462 Resumé Ballerup Kommune er driftskommune i forhold til Ballerup Sprogcenter for følgende kommuner; Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Værløse, Ledøje-Smørum. Det foreløbige regnskab viser en omsætning på 37,7 mio. kr., hvoraf Ballerup Kommunes andel er ca. 25 pct. Redegørelse Modultaksterne blev indført med virkning fra 1. januar 2004. Ballerup Sprogcenter har i 2004 haft 1.078 kursister, der har gennemført 1.717 moduler. Tendensen fra de tidligere år med, at andelen af selvforsørgere vokser har også været gældende i 2004. Ca. 58 pct. af alle kursister er selvforsørgende både for Sprogcenterets kursister som helhed og for kursister fra Ballerup kommune. Det er værd at bemærk, at selvforsørgere har ret til selv at bestemme hvilket sprogcenter de vil gå på. Antallet af kursister fra Ballerup kommune er også nedadgående, idet der var 213 kursister i 1. kvartal, mens antallet var på 178 kursister i 4. kvartal. Et markant fald af kursister fra Gladsaxe Kommune i løbet af 2004 har også betydet, at Ballerup og Gladsaxe p.t. har det samme antal kursister. Bilag Foreløbigt regnskab 2004 for Ballerup Sprogcenter (udsendes i e-mail)
at orienteringen godkendes. s møde 1. februar 2005 Punkt 5: 6. Effekterne af den beskæftigelsesrettede indsats i 2004 2002001508 Resumé Fra medio 2004 til udgangen af 2004 er antallet af personer i målgruppe 2.2. (arbejdsmarkedsparate) faldet fra ca. 210 personer til 160 personer, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere i målgruppe 2.3. (problemer udover ledighed) og målgruppe 2.4. (forrevalidering) har haft en beskeden stigning i antal personer. Redegørelse Siden starten af september 2004 har været iværksat et straksafklaringsforløb for nyledige i målgruppe 2.2 med det formål, at foretage en hurtig, individuel og effektiv kompetenceafklaring af den lediges ressourcer i KomVidere. Samtidig er lagt vægt på, at den ledige skal tilbydes redskaber til selv at påtage sig et ansvar for sin jobsituation, fx ved undervisning i jobsøgning m.v. så den ledige hjælpes til ved egen indsats at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Efter afsluttet straksafklaringsforløb visiteres til KomJob med henblik på at finde ordinært eller støttet job.
KomVidere har gennemført 7 hold i 2004 hver med 4 ugers varighed. Det gennemsnitlige antal ledige pr. hold har ligget på ca. 15 personer, hvoraf halvdelen efterfølgende er blevet viderevisiteret til KomJob. Den anden halvdel ha oftest ikke fuldført fordi de helt eller delvis afstod fra kontanthjælp eller ophørt grundet sygdom. KomJob har i 2004 fået ca. 600 henvisninger fra de tre kommuner, Ballerup, Værløse og Ledøje-Smørum. Heraf er ¾ af henvisningerne fra Ballerup Kommune. Af de 438 henvisninger fra Ballerup Kommune er ca. halvdelen arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere. Af denne andel er ca. 45 pct. ved årets udgang kommet i arbejde, mens ca. 20 pct. er i virksomhedspraktik eller løntilskud. Der var 171 henvisninger i 2004, der var kontanthjælpsmodtagere, der havde problemer udover ledighed. Heraf var ¼ i arbejde ved årets udgang. Ballerup Kommune har henvist 19 personer i 2004, som var fleksjobberettiget. Heraf er halvdelen anvist et job. Når KomJob ikke altid indfrier målsætningen om etablering af fleksjob indenfor 3 måneder, skyldes det bl.a. at forud for en fleksjobansættelse kan anvendes virksomhedspraktik til at afklare jobfunktion m.v. at orienteringen godkendes. s møde 1. februar 2005 Punkt 6: 7. Oversigt vedr. fleks- og skånejobs m.v. i Ballerup Kommune
2004005446 Resumé Ballerup kommune skal som offentlig myndighed sikre, at personer med reduceret arbejdsevne får mulighed for at bruge deres ressourcer og deltage i arbejdslivet. Enten fordi det er beskæftigede der på grund af f.eks. sygdom eller alder har risiko for at blive afskediget og kan have svært ved at få nyt job (fastholdelse), eller ledige som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af begrænset arbejdsevne m.v.(indslusning). Her kan kommunen som myndighed tilbyde forskellige støtteordninger. For at leve op til det sociale ansvar som arbejdsgiver, har Ballerup Kommune tillige etableret en ASA-pulje, som finansierer kommunens udgift som arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse af personale på særlige vilkår (fleks- og skånejob). Derudover har kommunen en række forpligtigelser i forhold til ledige dagpengemodtagere (jobtræning). Redegørelse Fleksjob bruges til medarbejdere eller ledige med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke kan opnå eller fastholde et arbejde på normale vilkår. Arbejdsgiveren betaler den overenskomstmæssige løn for fuld tid, hvorefter kommunen udbetaler et tilskud til arbejdsgiveren på enten 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn. Ved sygdom yder kommunen dagpenge fra 1. fraværsdag, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Kommunen eller Arbejdsformidlingen kan give økonomisk støtte til nødvendigt værktøj, arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning og personlig assistance til ansatte i fleksjob. Fleksjob kan etableres indenfor alle arbejdsområder. Det er et rigtigt godt redskab til at fastholde medarbejdere på deres arbejdsplads, men der er også gode erfaringer med at skabe et nyt fleksjob i samarbejde med den enkelte arbejdsgiver, da fleksjob-ordningen er en af de mange muligheder for at udvise et socialt ansvar. Ballerup kommune har etableret 160 fleksjob, hvoraf lidt over halvdelen er ansat hos offentlige arbejdsgivere. Alene i Ballerup Kommune er ansat 74 fleksjobbere, hvoraf 24 er ansat under ASAkontoen. Skånejob tilbydes personer, der modtager førtidspension og som stadig har en del af erhvervsevnen i behold. En aftale om ansættelse med løntilskud for førtidspensionister kan oprettes til personer under 65 år, som modtager førtidspension og som fortsat ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en betingelse, at personen ikke kan opnå eller fastholde et job på normale vilkår. Løntilskuddet er på 20 kr. pr. time i særlige tilfælde dog 35 kr. pr. time mens aflønningen udgør 1/3 af mindstelønnen på det enkelte overenskomstområde. Ballerup kommune har etableret 82 skånejobs. Alene i Ballerup Kommune er ansat 50 skånejobbere, hvoraf 18 er ansat på ASA-kontoen. Jobtræningsordningen er henvendt til ledige dagpengemodtager, og kan oprettes inden for områder med gode beskæftigelsesperspektiver for den ledige. Ordningen har til formål, at
den ledige får opretholdt eller tilført nogle faglige, sociale eller sproglige kompetencer, der kan understøtte muligheden for at få job på det ordinære arbejdsmarked. Den ledige aflønnes med overenskomstmæssig løn. Ved ansættelse på offentlige arbejdspladser skal aflønningen ligge på niveau med den lediges dagpenge. Jobtræning kan maksimalt gælde i et år. En gang årligt fastsættes den kommunale kvote for jobtræningspladser. For 2005 er kvoten på 21.000 pladser, hvoraf Ballerup kommunes kvote er på 119 pladser. Ballerup Kommune har oprettet 158 pladser, hvoraf 28 pladser p.t. er besat. Antal ansatte på særlige vilkår i Ballerup Kommune Fleksjob Skånejob Jobtræning Jobtr.plads Rådhuset/administration 4 3 2 2 Matrielgården m.v. 3 Kultur & Fritid 3 2 7 17 Daginstitutioner m.fl. 16 6 8 63 Skoler 12 0 Hjemmeplejen 6 Rimelig rengøring 4 30 Plejehjem 5 13 13 26 Aktiveringsprojekter 5 9 Job& Familie andet 5 De mobile viceværter 9 2 Havepasning 3 17 Eskebjerggaard 5 Andre 6 10 1 3 I alt 74 50 38 158
at orienteringen tages til efterretning. s møde 1. februar 2005 Punkt 7: 8. Depressionsprojekt Ballerup Kommune 2005000554 Resumé En systematisk gennemgang af sager i sygedagpengegruppen og kontanthjælpsområdet har konstateret at ca. 20 pct. havde depression som hel- eller deldiagnose, hvor depressionen i en overvejende del af sagerne angives som at være den største hindring eller barriere for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. For at undgå at depression giver langvarige invaliditetseffekter i relation til en arbejdsmarkedstilknytning, bør der målrettes en indsats til denne målgruppe og derfor er der udarbejdet et projektkoncept, der har opnået EU-støtte. Redegørelse Ballerup kommune har gennem adskillige projekter gode erfaringer med at koble den arbejdsmarkedsmæssige rådgivning og vejledning til andre tilgange, for eksempel vejledning i forhold til målgruppen sygedagpengemodtagere med nedslidningssymptomer, hvor der inkluderedes såvel fysisk træning som smertemestring. En viderebygning på disse erfaringer har resultatet i projekt Combus. Projektets formål og fornyende element er at udvikle et koncept, der - på basis af en bredt funderet viden - støtter depressionsramte og hjælper dem tilbage til et liv som selvforsørgende. Hensigten er at samle og anvende denne viden og koble den til den i forvejen afprøvede og dokumenterede rådgivnings- og vejledningsmæssige metode, som finder sted i arbejdet med mennesker, der midlertidigt er sat udenfor arbejdsmarkedet. Det fornyende element ligger i inddragelsen af flere indsatsområder, bl.a. motionsudøvelsen og den ernæringsmæssige viden i forhold til målgruppen og koblingen til den etablerede medicinske og psykiatriske viden samt filosofien og Meningsfokuseret
undervisning med udgangspunkt i logoterapien. Desuden er inddragelsen af en psykiatrisk konsulentfunktion/ PsykiatriFonden i forbindelse med visitation til projektet og dialogen til deltagernes egne praktiserende læger fornyende. Overordnet set er det fornyende, at arbejdsmarkedsindsatsen over for målgruppen således er holistisk. Konceptet indebærer endvidere en kobling til den etablerede medicinske og psykiatriske viden og udnytter viden fra de forsøg der i igangværende inden for marginaliserede grupper. Projektet består for den enkelte deltager af 8 ugers undervisning og vejledning efterfulgt af maximalt 3 måneders virksomhedspraktikker/ virksomhedsforlagt undervisning med coaching. Hovedmålsætningen er, at deltagerne gennem undervisnings- og vejledningsforløbet bliver i stand til at indgå i virksomhedspraktikker, og at disse afsluttes med jobplaner, hvis en ansættelse på ordinære vilkår ikke er muligt. Der er tre fokuselementer i projektet: "Identitet og Job", der har til formål at afklare den enkeltes ressourcer, muligheder og barrierer i forhold til den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet "Motion ", der har til formål, at deltagerne oplever, hvordan fysisk udfoldelse kan være en effektiv medvirkende årsag til dæmpning af depressive tilstande. "Ernæring", der har til formål gennem vekselvirkning teori og praktisk at give deltagerne et indblik i ernæringens betydning for sundhedstilstanden Projektet har et udviklingssamarbejde med Reva Esbjerg som siden maj 04 har afholdt korterevarende kursusforløb indenfor området og Erhvervscenter Espelunden. Projektets behov for praktikpladser vil sikres via KomJob, Erhvervscenter Espelunden og eventuelt andre private aktører. at orienteringen godkendes.
s møde 1. februar 2005 Punkt 8: