HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014 Sag 179/2012 (1. afdeling) As Fond (advokat Christian Harlang) mod Civilstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 6. afdeling den 15. juni 2012. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Jytte Scharling, Vibeke Rønne, Oliver Talevski og Kurt Rasmussen. Påstande Appellanten, As Fond, har gentaget sine påstande og har mest subsidiært nedlagt påstand om, at uddeling til et eller flere af de subsidiære formål, jf. vedtægtens punkt 3, stk. 4 og 5, ikke kan ske, medmindre der tillige kan finde uddeling sted til fondens primære formål. Indstævnte, Civilstyrelsen, har påstået stadfæstelse og frifindelse over for As Fonds mest subsidiære påstand. Anbringender As Fond har til støtte for den principale påstand yderligere anført, at stiftelsen af fonden er retsstridig som følge af diskriminationskravet i vedtægtens punkt 3, stk. 2, om udelukkelse af stofmisbrugere. Der kan som følge heraf ikke foretages uddelinger på det offentlige område, og den fondsstiftende gavedisposition er derfor ugyldig ex tunc.
- 2 - Fonden har i øvrigt gentaget sine anbringender for landsretten, herunder om urigtige og bristede forudsætninger. Fonden har til støtte for den mest subsidiære påstand anført, at lovlig uddeling til fondens subsidiære formål alene kan ske, hvis lovlig uddeling til det primære formål kan finde sted. Civilstyrelsen har supplerende anført, at vedtægtens punkt 3, stk. 2, ikke indebærer retsstridig diskrimination, idet bestemmelsen alene omfatter aktuelle stofmisbrugere. Civilstyrelsen har om fondens mest subsidiære påstand anført, at det ikke er udelukket alene at yde støtte til de subsidiære formål, hvis det måtte vise sig umuligt at yde støtte til det primære formål. Supplerende sagsfremstilling For Højesteret er der fremlagt supplerende materiale om As Fonds henvendelser i 2011 til Frederikshavn Kommune, Lolland Kommune og Silkeborg Kommune. Forklaringer B har for Højesteret forklaret bl.a., at hun er uddannet som sygeplejerske i 1980. Hun blev ansat på KAS X på psykiatrisk afdeling. Hun lærte A at kende i løbet af de første år, hun var på afdelingen. A havde skizofreni, men var lidt anderledes end de andre patienter med den sygdom, idet han var meget velopdragen, høflig og ordentlig. Han var også lidt tilbageholdende i forhold til andre mennesker, men havde meget stærke meninger om ting og var stædig. Idéen om etableringen af et bofællesskab opstod nogle år efter, at hun havde lært A at kende. As skizofreni var stationær, og han skulle derfor finde et andet sted at være. Afdelingen var ikke beregnet til langtidsophold. A magtede ikke at bo i sit eget hus og skulle derfor på plejehjem. Normalt ville man komme på venteliste til et psykiatrisk plejehjem, og der kunne man stå i flere år. Fordi der var så lang ventetid, begyndte personalet på afdelingen at tale om, at A kunne bygge sit eget plejehjem. Det skulle være et bofællesskab, der var målrettet A og bygget op om hans behov og ønsker. Det skulle være et sted, hvor han kunne være til tid og evighed.
- 3 - Personalet drøftede idéen med advokat C, som herefter arbejdede videre med sagen. Hun lavede også selv lidt researcharbejde for at se, om det kunne lade sig gøre. Hun deltog i de indledende møder mellem advokat C og A om projektet, men deltog herefter ikke længere i møderne. Hun var med i den forudgående diskussion om, hvordan rammerne for fondens vedtægt skulle være, men hun var ikke involveret i tilblivelsen af vedtægten. Hun har ikke før i dag set eller hørt om formuleringerne i vedtægten, herunder formuleringen stofmisbrugere i bred forstand, jf. vedtægtens punkt 3, stk. 2. Hun husker heller ikke, at hun tidligere skulle have drøftet med nogen, at formuleringen heraf skulle være stofmisbrugere i bred forstand. Hun mener dog ud fra sit kendskab til A, at formuleringen ikke kan have været en tilfældighed. A havde ingen som helst respekt for stofmisbrugere og kunne ikke være sammen med dem på grund af deres adfærd, der var meget forskellig fra hans. Han havde haft oplevelser med folk i afdelingen, der opførte sig på en måde, han ikke brød sig om. Han kunne ikke lide deres grænseløshed. De forsøgte også nogle gange at få penge ud af ham, hvilket han havde svært ved at sige nej til. A ville undgå enhver relation til stofmisbrugere, og det var ikke meningen, at der skulle være tidligere stofmisbrugere på det kommende plejehjem, for de kunne potentielt blive stofmisbrugere igen. Dette drøftede personalet på afdelingen med A og advokat C. Højesterets begrundelse og resultat Den principale påstand om opløsning Ved brev af 20. august 2010 gav Civilstyrelsen afslag på As Fonds ansøgning om godkendelse af opløsning af fonden. Civilstyrelsen fastholdt afgørelsen ved brev af 19. oktober 2010. Fondens principale påstand angår prøvelse af, om fonden har krav på at blive opløst. Det er fondens grundsynspunkt, at de dispositioner, hvorved fonden blev oprettet, er ugyldige efter almindelige formueretlige regler, og at fonden derfor skal opløses, og fondens formue føres tilbage til stifterens dødsbo. Dette skyldes, at opfyldelsen af fondens primære formål efter vedtægtens punkt 3, stk. 1, om støtte til erhvervelse/opførelse af bebyggelse til behandling og/eller pasning af psykisk handicappede er retsstridig, da det efter vedtægtens punkt 3, stk. 2, er et vilkår, at der ikke ydes støtte til behandling og/eller pasning af stofmisbrugere i
- 4 - bred forstand. Opfyldelsen af fondens primære formål vil derfor indebære ulovlig forskelsbehandling af en gruppe psykisk handicappede. Det fremgår af vedtægtens punkt 3, stk. 2, at fonden ikke yder støtte til opførelse af bebyggelse til varetagelse af behandling og/eller pasning af psykisk handicappede, såfremt disse må anses som stofmisbrugere i bred forstand, hvad enten den psykiske lidelse er forårsaget af stofmisbruget eller stofmisbruget finder sted uafhængigt af den psykiske lidelse. Højesteret tiltræder landsrettens vurdering, hvorefter vedtægtens punkt 3, stk. 2, må fortolkes på den måde, at den angår psykisk handicappede personer, der aktuelt har et stofmisbrug, således at den ikke omfatter psykisk handicappede, der tidligere var stofmisbrugere, og at der ikke opstilles et krav om, at en psykisk handicappet person, der under sit ophold på institutionen måtte udvikle et stofmisbrug, allerede som følge heraf ikke længere må opholde sig på denne. Ved denne fortolkning har Højesteret taget udgangspunkt i ordlyden af vedtægtens punkt 3, stk. 2. Benyttelsen af nutidsformen må anses som og finder sted giver således holdepunkter for at antage, at bestemmelsen angår personer, der på visitationstidspunktet aktuelt er stofmisbrugere. En sådan fortolkning er ikke i modstrid med formuleringen som stofmisbrugere i bred forstand, der mest nærliggende må antages at angå arten af rusmidler. Det bemærkes tillige, at hverken punkt 3, stk. 2, eller andre bestemmelser i vedtægten foreskriver, at en psykisk handicappet person, der under opholdet i institutionen udvikler et stofmisbrug, allerede som følge heraf ikke længere må opholde sig i institutionen. Højesteret har endvidere lagt vægt på, at der er tale om en almennyttig og almenvelgørende fond. Fondens formålsbestemmelser bør derfor så vidt muligt fortolkes således, at der ikke opstilles vilkår for støtte fra fonden i strid med lovgivningen. Dette understøttes af samspillet med andre bestemmelser i vedtægten. Det bemærkes særligt herved, at det efter vedtægtens punkt 3, stk. 3, er offentlige myndigheder, der som udgangspunkt skal forestå og betale for driften af bofællesskabet, hvilket ikke vil være muligt, hvis der sker usaglig forskelsbehandling af de psykisk handicappede, der må opholde sig på institutionen.
- 5 - Højesteret har endelig lagt vægt på, at det ikke ved bevisførelsen kan anses for godtgjort, at A på stiftelsestidspunktet har villet noget andet end det, som følger af den anførte fortolkning. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at det vil udgøre forskelsbehandling i strid med lovgivningen eller Danmarks internationale forpligtelser at opfylde fondens primære formålsbestemmelse. Bevisførelsen giver efter Højesterets opfattelse heller ikke grundlag for at fastslå, at det i praksis ikke vil være muligt at opfylde fondens primære formålsbestemmelse. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at svarene fra de kommuner og regioner, der er blevet kontaktet af fonden, må anses for at være baseret på en urigtig forståelse af vedtægtens punkt 3, stk. 2. Herefter, og da det, der i øvrigt er anført af fonden, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Højesteret, at fondens principale påstand om opløsning af fonden ikke er taget til følge. De subsidiære påstande Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at fondens subsidiære og mere subsidiære påstande ikke er taget til følge. Af de samme grunde, og da Højesteret finder, at fondens primære og subsidiære formål lader sig opfylde uafhængigt af hinanden, tages fondens mest subsidiære påstand heller ikke til følge. Civilstyrelsen frifindes derfor for denne påstand. Konklusion Højesteret stadfæster dommen, og Civilstyrelsen frifindes for fondens mest subsidiære påstand. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Civilstyrelsen frifindes for As Fonds mest subsidiære påstand.
- 6 - I sagsomkostninger for Højesteret skal As Fond betale 625.000 kr. til Civilstyrelsen. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.