Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Relaterede dokumenter
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Regionsopdelte analyser

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Sygdomsspecifikke analyser

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En temaanalyse af patientoplevet lægeligt ansvar og kontinuitet i kræftforløbet

Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Generel forløbsbeskrivelse

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

Bilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Generel forløbsbeskrivelse

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Årsrapport - brugerne på Kræftlinjen 2016

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende undersøgelse af ambulante patienters oplevelser. til Regionsrådets møde den 22.

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Fokuseret erfaringsopsamling

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

Organkirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Alternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

Spørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft. Foto: Colourbox

Patient- og pårørenderådet for kræftområdet,vejle Sygehus

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Spørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under udredning og behandling for kræft

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

Patientansvarlig læge

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Mænd som syge, mænd som patienter

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

Vi har via sygehusets edb-system fået oplyst, at dit barn inden for de seneste år har fået konstateret en kræftsygdom.

Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Veje til bedre patientforløb

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Juni Rigsrevisionens notat om beretning om. rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter

Erfaring fra en klinisk afdeling. Bettina Nørby Ledende overlæge Urinvejskirurgi, Sygehus Lillebælt

At være pårørende til en kræftpatient

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Transkript:

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation og Kvalitet, Kræftens Bekæmpelse) 21. november 2018

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet OUH sætter patienten først Med sin tilbagevendende Barometerundersøgelse sætter Kræftens Bekæmpelse fremtidens kræftpatienter først. Overordnet tilfredshed, men vi kan altid blive bedre. Spørgsmålet er hvor og hvordan? Hvad er kræftpatientens behov? Hvordan opleves mødet med sundhedsvæsnet? Vi er spændte på at blive klogere på området! Velkommen til Afdelingschef Linda Aagaard Thomsen fra Kræftens Bekæmpelse Twitter #ouhtalks

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling OUH talks d. 21. november 2018 Linda Aagaard Thomsen Dokumentation & Kvalitet, Kræftens Bekæmpelse

Baggrund og design FORMÅL: At belyse danske kræftpatienters behov og oplevelser i det samlede kræftforløb Herunder hvilke problemstillinger kræftpatienter oplever i forhold til egen sygdomssituation og sundhedsvæsenets indsats 2017 2019

Deltagere Landsplan Ca. 12.500 identificerede patienter i Landspatientregistret Første gang, de har kræft Diagnosticeret i sidste halvår af 2016 (juli-december) Deltagerne svarer ca. 4-7 måneder efter de fik kræftdiagnosen Mellem 30-99 år på diagnosetidspunktet Bosiddende i DK Studiepopulation 10.445 5.389 svar 52 % Overrepræsenterede deltagere: Kvinder Patienter med brystkræft, tyktarmskræft og modermærkekræft Patienter mellem 60 og 79 år Patienter, der er gift

Deltagere OUH 71 % behandles kun på OUH Bopæl Region Syd 1222 patienter (25 %) OUH (n = 847) Største diagnosegrupper: Prostata (14 %) Bryst (12 %) Lunger/bronkie (11 %) Mave-/tarm i øvrigt (11 %) Overrepræsenterede: - Kræft i lunger/bronkie - Mave-/tarmkræft i øvrigt - Kræft i kvindelige kønsorganer - Hoved-/halskræft -Mænd

Overblik OUH Husk! En grøn markering betyder ikke nødvendigvis, at resultaterne er på et tilfredsstillende niveau Fysisk genoptræning Kost/ernæring Hjemmesygepleje Forløb i almen praksis under udredning Forløb på sygehus under udredning Det hele menneske Lægeligt ansvar/kontinuitet Sammenhæng Involvering i behandlingsbeslutninger Afslutning fra sygehus Overordnet vurdering Diagnoseoverlevering Ventetid frem til behandling Ønsker til periode før behandling (Information forud for behandling) Involvering af pårørende Klar plan for behandlingsforløb Info om kontakt efter afslutning fra sygehus Forløb frem til diagnose Sex-/samliv

Dagens temaer Landsplan Fra udredning til behandlingsstart Udredning Fra diagnose til behandling Information Involvering Sammenhæng i forløbet Det hele menneske Lægeligt ansvar Overgang til opfølgningsforløb Hjælp og støtte i forløbet Hjælp og støtte Kontakt med praktiserende læge under forløb Overordnet vurdering

Overordnet vurdering 83 % har i høj grad tillid til at lægerne på sygehus har ydet den bedst mulige indsats under behandling 55 % vurderer, forløbet frem til kræftdiagnosen som særdeles godt 64 % vurderer deres samlede behandlingsforløb på sygehus som særdeles godt

Udredning Første oplevede symptom Patienter søger hurtigere læge med symptomer sammenlignet med 2011 9 % synes de venter for længe på at få en tid hos egen læge Forløb i almen praksis 74 % bliver taget alvorligt hos egen læge 72 % henvises til videre undersøgelse efter ét besøg Udredning på sygehus Behandlingsstart 88 % bliver taget alvorligt på sygehuset Ventetid frem til diagnose: 25 dage 16 % synes de venter for længe Ventetid frem til behandling: 14 dage 15 % synes de venter for længe

Fra diagnose til behandling 88 % fik beskeden ved en personlig samtale 67 % fik diagnosen på en god måde 71 % blev på forhånd opfordret til at tage en pårørende med til samtalen 28 % ønskede noget anderledes fra diagnose til behandling 66 % ønskede at starte hurtigere i behandling 17 % ønskede en uddybende samtale forud for behandling

Information OUH Inden du startede i behandling: Har du da fået den information, du havde behov for om:

Involvering Sygdomsvariationer! Tyktarmskræft, melanom, kræft i lunge/bronkie, lymfomer/blod Prostatakræft, kræft i kvindelige kønsorganer OBS! OUH: Lymfomer/ blod 66 %!

Involvering i beslutninger Alternative behandlingsmuligheder Når man bliver tilbudt valgmuligheder, kan man komme i tvivl om, hvorvidt man vælger rigtigt. Manglende begrundelse for valg af behandling Fik at vide at jeg skulle have kemo, og lige som jeg skulle starte på kemoforløbet, var det pludselig ikke nødvendigt. Manglende forudsætning for beslutning om behandling Det var svært, at træffe beslutning, mon det skulle være kemo eller operation. Har ikke nok viden. Det må være op til lægen, som har ekspertisen. Hensyn til patientens situation og ønsker Jeg blev ikke taget med i behandlingsforløbet, lægerne havde tilrettelagt hele forløbet uden at høre mig, om det var ok for mig [ ] et færdigt forløb med operation m.m. Det passer sikkert godt til mange, men ikke mig.

Det hele menneske Læger Sygeplejersker 64 % oplever at blive behandlet som et helt menneske af alle læger 56 % oplever at alle læger gik op i at forstå, hvad der var vigtigt for pt 64 % oplever, at alle læger var godt informerede om pt ved samtale/behandling 76 % oplever at blive behandlet som et helt menneske af alle sygeplejersker 70 % oplever at alle sygeplejersker gik op i at forstå, hvad der var vigtigt 71 % oplever, at alle sygeplejersker var godt informerede om pt ved samtale/behandling 67 % oplever at deres pårørende i høj grad blev involveret i behandling/pleje på en god måde

Lægeligt ansvar Regeringen vil: At 90 % af kræftpatienterne i 2020 skal opleve, at de har en patientansvarlig læge. Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dine oplevelser på sygehus? Udrulle en national model for den patientansvarlige læge. Modellen skal sikre, at kræftpatienterne på tværs af landet får et ensartet tilbud.

Lægeligt ansvar 66 % har oplevet et klart lægeligt ansvar Klart ansvar (hos én eller flere læger) = de mest positive oplevelser Skiftende lægeligt ansvar uden patienten altid informeres = færre har positive oplevelser Det har ikke betydning, om én læge har ansvar eller om ansvaret skifter mellem flere læger - Så længe ansvaret er klart for patienten! Har ikke oplevet at nogen læge havde ansvar = flest har negative oplevelser

Lægeligt ansvar & sammenhæng 33 % oplever fejl/komplikationer under behandling Lægelig kontinuitet Sammenhæng 41 % har på et tidspunkt været i tvivl om, hvem der havde ansvar for deres behandling 9 % føler de selv havde en del af ansvaret under behandling, som sygehuset burde have haft 30 % synes de møder for mange læger 82 % oplevede, at der var en klar plan for det samlede behandlingsforløb 56 % oplevede et særdeles godt samarbejde mellem sygehuse/afdelinger 46 % oplevede et særdeles godt samarbejde mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet

Overgang til opfølgningsforløb 58 % har afsluttet primær behandling på tidspunktet for besvarelsen 63 % er trygge ved at blive afsluttet fra sygehuset 40 % har fået en personlig, skriftlig opfølgningsplan 54 % har fået tilstrækkelig information om symptomer, det er vigtigt at reagere på 65 % er trygge ved den kommende opfølgning Efter afslutning er det meget rodet, hvem der tager sig af hvad. Der skal meget overskud til at få (den rette) hjælp. Skal selv ringe rundt, og på den måde blive henvist til anden afdeling eller egen kommune, som så henviser dig videre osv. osv. Det er uoverskueligt hvad jeg kan få hjælp til, og hvor jeg skal henvende mig. 78 % ved hvem de kan kontakte på sygehus ved behov

Hjælp og støtte i forløbet OUH FYSISK GENOPTRÆNING 28 % har ikke fået opfyldt deres behov (DK = 33 %) HJÆLP TIL AT HÅNDTERE ANGST/BEKYMRING/TRISTHED 75 % har ikke fået opfyldt deres behov (DK = 73 %) PROBLEMER MED SEX-/SAMLIV 83 % har ikke fået opfyldt deres behov (DK = 79 %) HJEMMEHJÆLP 72 % har ikke fået opfyldt deres behov (DK = 73 %) HJEMMESYGEPLEJE 31 % har ikke fået opfyldt deres behov (DK = 39 %) KOST/ERNÆRING 53 % har ikke fået opfyldt deres behov (DK = 59 %)

Resultater: cancer.dk/deldinviden VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT Kontakt: Linda Aagaard Thomsen: lath@cancer.dk Louise Vindslev Nielsen: lvn@cancer.dk

Tak for i dag! 28. november 2018 Den Syddanske Forbedringsmodel hvor langt er vi? Besøg af og debat med: Speciallæge og executiv sensei Henry Otero, Virginia Mason Institute, Seattle SPRED BUDSKABET TIL DINE KOLLEGER!