Small in a Small Island State Klimaændringer og human security i Salomonøerne Thomas Birk, Ph.d.-studerende Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet
Klima og sikkerhed Klimavariationer, ændringer og ekstremer udgør en stress og chok faktor der påvirker menneskers liv og levned, særligt i udsatte og fattige dele af verden Kan ændre forekomst og tilgængelighed af bestemte ressourcer (vand, fødevarer, materialer mv.) Kan fordrive folk fra deres hjem (oversvømmelser, storme, tørke) Indflydelse på helbredsmæssige vilkår (malaria, kolera mv.) Påvirke vigtige økosystem-servicer (koralrev, tundra mv.) Sikkerhedsliggørelse af klimaændringer threat multiplier Øget frekvens og/el. intensivering af humanitære katastrofer Øget risiko for ressourcekonflikter Øget migration / flygtningestrømme på tværs af landegrænser
Klimaændringer og Human security Human Security Populært sagt: freedom from harm, freedom from wants (UNDP 1994, Human Development Report) Referent: Individ, befolkningsgruppe, lokalt samfund Karakteristik: Fattigdom, eksklusion, marginalisering og ulighed Målestok: Sårbarhedskontekst / livelihoods framework Fokus: Konkret, lokal og øjeblikkelig sårbarhed, i stedet for hypotetiske trusler mod stater Forsking der Retter blikket mod miljø-mæssige og socio-økonomiske forudsætninger/faktorer der betinger forskelle i klimaændringers effekt, samt lokalsamfunds katastrofeberedskab og tilpasningsevne Søger at styrke koblingen mellem udvikling, humanitær nødhjælp og klimatilpasning Typisk er fokuseret på subnationale forhold, ofte i udviklingslande, samt empirisk funderet i lokale case studier Begrebsmæssige ligheder Vulnerability, risk, exposure, sensitivity Human insecurity Resilience, sustainability, adaptive capacity Human security
Human security, vulnerability and resilience Kontekst-specifik vulnerability/resilience er, ligesom human security, betinget af interne, såvel som eksterne faktorer Lokal eksponering, sensitivitet og tilpasningsevne ift. klimavariationer, forandringer, ekstremer Placering, befolkningstæthed, katastrofe-beredskab, fødevaresikkerhed, erfaring & overleveret viden, lederskab mv. Eksterne ressourcer / barrierer ift. økonomisk og social support markedsadgang, infrastruktur indkomstmuligheder, uddannelse, politisk indflydelse/marginalisering mv. Med andre ord refererer human security eller resilience til de betingelser eller omstændingheder der gør at et samfund kan mobilisere de nødvendige ressourcer til at reducere risici og tilpasse sig Hvorfor så human security begrebet? Rettigheds-, lighed og retfærdighedsmæssig aspekt Indspark til politisk diskurs, fornyet fokus på udvikling
Eksempel: Klimatilpasning i LDCs LDCs får bistand med klimatilpasning (NAPA) og DRM Identificere behov og prioriteter (vulnerability) Forslag til løsninger (adaptation) Ansøge implementerings-støtte fra GEF via UNDP, UNEP og WB, eller bilaterale partnere NAPA processen drives nationalt, iht. UNFCCC guidelines konsulterende multidisciplinær komplementær (mainstreaming) bæredygtig ikke diskriminerende Vulnerability/sikkerhed er drevet af sociale, økonomiske og politiske processer Hvem er (mest) udsatte Hvad bliver prioriteret Hvor sker indsatsen
Eksempel: Salomonøerne Britisk protektorat fra 1890erne indtil 1978. Etniske konflikter, forfejlet regeringsførelse og kriminalitet. Økonomisk kollaps omkring år 2002 Siden 2003 fredsbevarende militær- og politiindsats (RAMSI) Primært subsistensøkonomi (havebrug og fiskeri). Tømmer, marine produkter, fiskelicenser og kokos/palmeolie er største eksportvarer, Andre produkter importeres. GDP på ca. $US 670 mio. (2010), og bistand anslået 25-50 % af regeringsbudget Generelt kendetegnet af både socioøkonomiske og økologiske karakteristika, der gør dem særligt udsatte for effekterne af gradvise og abrupte klimaændringer
Eksempel: Salomonøernes NAPA proces?
Nogle centrale spørgsmål Hvordan identificere de mest udsatte befolkningsgrupper og samfund på et sub-nationalt niveau? Hvordan prioritere og sikre balance mellem lige, fair og omkostningseffektiv national tilpasningsstrategi og implementering? Hvordan afhjælpe sociale og institutionelle barrierer, samt deres betydning for lokale samfunds tilpasningsevne? Hvordan iværksætte konkrete målsætninger, arbejdsgange, evaluering etc. Behov for bedre kobling mellem indsats under overskrifterne: tilpasning, katastrofeberedskab og udvikling
Sårbarhed og risici - et lokalt perspektiv Ernæring Sanitet Fysisk miljø Uddannelse
Tilpasning og udvikling - et lokalt perspektiv EU micro project RCDF AusAid - CSP World Vision