MAJ 2015 RAPPORT
2
3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 14 RAMMEBETINGELSER OG REGIONALE FORHOLD 18 BUTIKSANALYSE 38 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 44 ANALYSE: BYDELSCENTRENE I RANDERS 62 ANALYSE: CENTERBYERNE 66 ANALYSE: EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER VED INDFALDSVEJENE TIL RANDERS 72 ANALYSE: OMRÅDER TIL SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER 74 ANBEFALINGER: BYMIDTEN OG PADERUP 78 ANBEFALINGER: BYDELSCENTRE OG LOKALCENTRE 84 ANBEFALINGER: CENTERBYERNE 84 ANBEFALINGER: ENKELTSTÅENDE BUTIKKER 84 ANBEFALINGER: SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VARE GRUPPER 86 ORDFORKLARING 88 BRANCHEFORTEGNELSE
4
5 SAMMENFATNING Der er gennemført analyser af detailhandlen i Randers Kommune i 2000, 2004, 2010 og i 2015. Perioden har været præget af en strukturudvikling mod færre, men større butikker, en decentralisering af dagligvarebutikkerne samt en større koncentration af udvalgsvarebutikkerne i bymidten og i Paderup. Både centerbyerne og de fl este af de mindre byer har egen dagligvareforsyning. Kort afstand til Aarhus, en udfordret bymidte i Randers by og et stærkt afl astningsområde er nogle af årsagerne til, at detailhandlen i Randers Kommune har et mindre overskud på handelsbalancen på i størrelsesordenen 450 mio. kr. INDLEDNING Randers Kommune igangsatte i efteråret 2014 en analyse af detailhandlen. Analysen omfatter en opdateret kortlægning af butikkerne i kommunen med særlig vægt på bydelscentrene i Randers. Resultaterne af analysen er, hvor det er muligt, sammenlignet med detailhandelsanalysen fra 2010. Analysen bidrager med detaljeret viden om detailhandlen i kommunens største byer som et vigtigt input til kommuneplanen, den fremtidige detailhandelsplanlægning, stillingtagen til butiksprojekter mv. Analysen danner grundlag for vurderinger af det fremtidige arealbehov til detailhandel. Vurderingen indeholder to scenarier for forbrugsudviklingen, der angiver spændet i forventningerne til arealbehovet i 2027, når der tages hensyn til befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, øget internethandel og handelsbalancen over for nabokommunerne. Forbruget omregnes herefter til et arealbehov til fremtidig butiksudvikling. DETAILHANDLEN I UNDER ÉT Detailhandlen i Randers Kommune består af ca. 385 butikker, heraf ligger 88 % i Randers by, 4 % i Langå, 2 % i Assentoft, 1 % i Spentrup og 5 % i de øvrige dele af Randers Kommune. Siden 2010 er der kommet fl ere store discountbutikker til i særligt bydelscentrene i Randers, og Ydervang og afl astningsområdet ved Paderup er løbende blevet udviklet med store udvalgsvarebutikker. Det er særligt kendetegnende for Randers, at supermarkederne (Super Brugsen, Super Best, Euro Spar m.fl.) er blevet erstattet af discountbutikker, (KIWI Minipris, Fakta, Netto, Rema 1000 m.fl.) og at der stort set ikke er supermarkeder tilbage i byen. På den anden side har Randers også tre store varehuse (to Føtex-varehuse og et Kvickly-varehus). Det er også kendetegnende, at udvalgsvarehandlen er koncentreret i bymidten og omkring afl astningscentret. Kun ca. 17 % af udvalgsvarebutikkerne (ekskl. butikker med særligt pladskrævende varegrupper) i hele Randers Kommune ligger uden for de to områder.
6 På landsplan har strukturudviklingen i kombination med den økonomiske krise medført en betydelig nedgang i butiksbestanden og skabt fl ere tomme lokaler eller butikslokaler, der er overgået til andre formål. Den udvikling er også kendetegnende for Randers Kommune. I Randers bymidte er der registreret ca. 45 tomme butiksog erhvervslokaler i stueetagen. Heraf er der registreret knap 30 tomme lokaler i de centrale dele af bymidten i og nær gågadeområdet. De øvrige knap 20 lokaler ligger spredt i de øvrige dele af bymidten. I centerbyerne er der stort set ingen udvalgsvarehandel tilbage til trods for byernes størrelse på ca. 2-4.000 indbyggere. Omsætningen i butikkerne i Randers Kommune er i 2013 registreret til ca. 4,7 mia. kr. fordelt på ca. 52 % til dagligvarer og ca. 48 % til udvalgsvarer. Borgerne i Randers Kommune havde i 2013 et samlet forbrug i de fysiske butikker på ca. 4,25 mia. kr. Forbruget fordeler sig med ca. 55 % til dagligvarer og ca. 45 % til udvalgsvarer. Det vidner om, at detailhandlen i Randers Kommune står lidt stærkere på udvalgsvarer end dagligvarer, når butikkernes omsætning sammenlignes med borgernes forbrug. Det samlede handelsoverskud på ca. 450 mio. kr. svarer til det samlede årlige forbrug for godt 10.000 indbyggere. Overskuddet svarer også til, at omsætningen i butikkerne er ca. 10 % højere end forbruget blandt indbyggerne i Randers Kommune. Handelsbalancen (eller dækningsgraden) kan beskrives som forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug. For detailhandlen i Randers Kommune under ét er dækningsgraden i 2013 beregnet til 111. Dækningsgraden for dagligvarer er 105, for tøj og sko er dækningsgraden 97 og for øvrige udvalgsvarer som hårde hvidevarer, bøger, elektronik mv. er den 126. Handelsoverskuddet er på i størrelsesordenen 110 mio. kr. for dagligvarehandlen og i størrelsesordenen 330 mio. kr. for udvalgsvarehandlen. Forskellen på overskuddet i dagligvare- og udvalgsvarehandlen skal ses i sammenhæng med, at Randers har et stort opland til særligt udvalgsvarebutikkerne i Paderup og Randers Storcenter. Internethandlen er trukket ud af forbruget ved beregning af dækningsgrader i 2013. Begrundelsen er, at internethandlen i dag har nået et betydeligt omfang, og at det påvirker et ønske om, at dækningsgraden udtrykker forholdet mellem omsætning og forbrug i fysiske butikker. Hvis internethandlen ikke trækkes ud af forbruget, så ville dækningsgraden være lavere. Der er registreret et samlet butiksareal på ca. 252.000 m 2 i Randers Kommune. Der er stort set kun udvalgsvarebutikker i Randers bymidte og i området omkring Randers Storcenter. De øvrige centerbyer (Assentoft, Langå og Spentrup) og
7 bydelscentrene i Randers har et meget begrænset udvalg af udvalgsvarebutikker. Bydelscentret ved Ydervang har fået Jysk og Jem&Fix i 2014. Siden 2010 er en række af supermarkederne lukket, og fl ere er erstattet af nye discountbutikker. Eksempelvis er Super Brugsen lukket ved Hermann Stillingsvej, Super Best ved Bøsbrovej er omdannet til Kiwi og Euro Spar ved Tranekær Centret er lukket. Området ved Paderup er løbende blevet udviklet med store butikker, herunder Lidl (2010), T-Hansen (2013), Punkt1-Expert (2014) m.fl. har også etableret sig i Paderup de senere år. Afl astningsområdet er suppleret med fl ere store butikker nord og vest for området, herunder Bauhaus ved Juventusvej og et mindre butiksområde med bl.a. møbel- og køkkenbutikker ved Nikkelvej. De ca. 25 butikker omkring Randers Storcenter har et samlet areal på ca. 46.000 m 2 og en omsætning i 2013 på i størrelsesordenen 800 mio. kr. Randers Storcenter har ca. 45 butikker. Tilsammen omsatte butikkerne i området ved Paderup for i størrelsesordenen 1,5 mia. i 2013. Til sammenligning omsatte bymidtens butikker for i størrelsesordenen 1,1 mia. kr. i 2013. Detailhandlen i centerbyerne i de øvrige dele af Randers Kommune har stort set ikke udviklet sig siden 2010. I Spentrup er Fakta kommet til i 2011, hvilket er den største ændring i centerbyerne. Byerne er kendetegnet ved, at detailhandlen stort set kun består af dagligvarer. Både Assentoft og Spentrup har et supermarked og en discountbutik, og Langå har to discountbutikker. Omsætningen i hver af centerbyerne var i 2013 i størrelsesordenen 100 mio. kr. Befolkningsudviklingen har stor betydning for udviklingen i detailhandlen i Randers Kommune. Ifølge Randers Kommunes befolkningsprognose for 2015-2027 forventes indbyggertallet at stige med ca. 7.700 personer frem mod 2027. Stigningen i befolkningstallet vil i 2027 medføre en forbrugsstigning i de fysiske butikker på i størrelsesordenen 340 mio. kr. i forhold til i dag. Alene dagligvareforbruget i Randers Kommune vil dermed være i størrelsesordenen 200 mio. kr. større om 12 år, end det er i dag. For at dække borgernes forbrug af dagligvarer svarer det til, at der kan etableres en ny dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 hvert andet år i Randers Kommune frem mod 2027. Behovet for dagligvarebutikker vil være størst i områderne med den største befolkningstilvækst. Analyserne fra 2010 og 2014 kan ikke umiddelbart sammenlignes på omsætning, forbrug mv., da analysen fra 2010 tager udgangspunkt i statistiske data fra 2009, som ikke indeholder punktafgifter, ikke adskiller detail- og engroshandel i blandede butikker mv. Analysen fra 2014 tager udgangspunkt i en fysisk besigtigelse, interview med de butiksdrivende og den faktiske detailomsætning i butikkerne inkl. moms, punktafgifter mv. Hvis de to analyser sammenlignes direkte fremgår det, at omsætningen i Randers Kommune er faldet fra ca. 5 mia. kr. i 2009 til ca. 4,7 mia. kr. i 2013 svarende til et fald på ca. 6 %. Overdrivelsen af butikkernes omsætning ved brug af statistiske data kommer særligt til udtryk i dækningsgraderne og specielt for dagligvarer, hvor dækningsgraden kortlagt til 160 i 2009, hvilket er et urealistisk højt niveau. I 2004 blev dækningsgraden for dagligvarer efter en mere retvisende metode opgjort til 103, hvilket stort set svarer til dækningsgraden i den nye analyse. Det vurderes derfor, at dækningsgraden for dagligvarer over hele perioden har været forholdsvis konstant.
8 DETAILHANDLEN I BYERNE I Detailhandlen i byerne i Randers Kommune kan opdeles i hovedbyen Randers, de større centerbyer, Assentoft, Langå og Spentrup, samt de mindre lokalbyer som Stevnstrup, Øster Bjerregrav m.fl. Centerbyerne er kendetegnet ved at rumme nogle få dagligvarebutikker og et mindre antal af andre servicefunktioner. Detailhandlen er i meget høj grad koncentreret i Randers by. Der er stort set kun udvalgsvarehandel i bymidten og i området ved Paderup. Stort set alle områder i Randers Kommune har Randers som nærmeste større handelsby. På den anden side har store dele af kommunen korte afstande til motorvejen, E45. Fra Randers er der kun ca. 30 min. kørsel til et meget stort vareudbud i Aarhus. Nærheden til Aarhus har sandsynligvis en betydning for Randers detailhandel. Randers by har ca. 61.000 indbyggere og er hovedcenter for kommunens detailhandel. Det afspejler sig ved, at byen rummer knap 65 % af indbyggerne og omkring 90 % af samtlige butikker. Dagligvarebutikkerne i Randers by står for ca. 80 % af dagligvareomsætningen i kommunen. Udvalgsvarebutikkerne i Randers står for ca. 98 % af omsætningen i udvalgsvareomsætningen i kommunen. Detailhandlen i Randers bymidte er kendetegnet ved at rumme ca. 160 butikker svarende til ca. 40 % af butikkerne i kommunen. Butikssammensætningen er kendetegnet ved mange udvalgsvarebutikker og få dagligvarebutikker, og at kædebutikkerne udgør en mindre del og de selvstændige butikker en større del. Ud over butikker rummer bymidten 220 andre bymidteorienterede virksomheder som cafeer, restauranter, læger, frisører, banker o.lign., og der er ca. 45 tomme lokaler i bymidten. Den høje andel andre bymidteorienterede virksomheder og det betydelige antal tomme lokaler peger på, at bymidten er under hårdt pres og har været det gennem længere tid. Udviklingen har betydet, at bymidtens butikker efterhånden er blevet erstattet af andre bymidteorienterede virksomheder. Butiksområdet ved Paderup rummer Randers Storcenter med 45 butikker og området ved Marsvej og Neptunvej med knap 30 andre store butikker. Butikkerne i Randers Storcenter er kendetegnet ved mange tøjbutikker (ca. 25 tøjbutikker), en høj kædeandel (85 %) og fraregnet Kvickly er den gennemsnitlige butiksstørrelse ca. 300 m 2. Området har også mange af de store butikker som Bauhaus, Elgiganten, Toys R Us, Harald Nyborg, Plantorama m.fl. Stort set alle de knap 30 butikker i området er større end 1.000 m 2. Tilsammen har butikkerne ved Paderup et areal på ca. 71.000 m 2 og en omsætning på ca. 1,5 mia. kr. i 2013. Det svarer til, at området omkring Paderup står for ca. 30 % af omsætningen i hele Randers Kommune. Butikkerne ved Paderup vurderes at løfte attraktiviteten af Randers som
9 handelsby og være årsagen til, at Randers tiltrækker kunder fra et større opland uden for kommunen. De store butikker fungerer som supplement til bymidtens mindre butikker. På den anden side vurderes Randers Storcenter at være en af årsagerne til de få kædebutikker og mange tomme lokaler i bymidten. De nærmeste byer med et tilsvarende udbud af butikker med både mindre og større kædebutikker samt de store regionale butikker er Aarhus, Viborg og Aalborg. Assentoft (ca. 3.400 indbyggere) er den største af centerbyerne i Randers Kommune. Byen rummer ca. 4 % af befolkningen i kommunen. Assentoft har ca. 6 butikker med en samlet omsætning på ca. 100-150 mio. kr. pr. år. Butikkerne i Assentoft står for ca. 2 % af omsætningen i Randers Kommune. Assentoft har et godt dagligvareudbud med Super Brugsen og Kiwi samt slagter, bager, apotek mv. Assentoft er den østligste af centerbyerne i Randers Kommune, men har kun ca. 6 km til Randers Storcenter i Paderup. Byens handelsgade, Storegade, har tidligere været gennemfartsvej fra Djursland til Randers. I 2014 blev Ringvej Syd forbundet med Sdr. Borup via Det nordlige Hængsel, hvorved Assentoft fi k adgang til motortrafi kvejen. Infrastrukturen betyder, at en stor del af Assentoftborgerne og gennemkørende trafi kanter i dag ledes uden om butikkerne i den gamle del af byen. Samtidig sker der en betydelig boligudbygning i den østlige og nordlige del af byen. Samlet betyder det, at borgerne vil få 2-3 km til nærmeste dagligvarebutik. Det kan overvejes, om fl ere af byens funktioner kan samles mere centralt i Assentoft og med bedre tilgængelighed til byens nye centrale trafi kale knudepunkter, der udgøres af tilkørselsvejen til Ringvej syd, herunder Virkevangen midt i Assentoft og ved Ebeltoftvej i den østlige del af byen. Langå (ca. 2.900 indbyggere) ligger i den sydvestlige del af Randers Kommune og har ca. 3 % af indbyggerne i kommunen og ca. 2 % af omsætningen. Fra Langå til Randers er der ca. 20 min. i bil og 10 min. i tog. Fra Langå er der også ca. 30 min. med tog til det store butiksudbud i Aarhus. Indbyggertallet og afstanden til større handelsbyer betyder, at der er et lokalt grundlag for lokal detailhandel i Langå. Butikkerne i Langå ligger langs byens hovedgade, Bredgade. Byens største butikker, Rema 1000 og Fakta, ligger i den nordlige ende af Bredgade og udgør kernen i Langås detailhandel. Langå er blevet tildelt midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Randers Kommune til at omdanne og udvikle Bredgade. Der er igangværende byfornyelse i Langå, og inden for de kommende 20 år investeres mere end 20 mio. kr. i Langå bymidte. Det lokale engagement, afstanden til større handelsbyer og den koncentrerede detailhandel i Bredgade er med til at understøtte omsætningen i byens butikker.
10 Spentrup (ca. 2.500 indbyggere) ligger ca. 10 km nord for Randers og er udpeget som en af centerbyerne i Randers Kommune. Ligesom Assentoft og Langå har Spentrup ca. 3 % af indbyggerne i kommunen. Omsætningen i Spentruop udgør ca. 1 % af den samlede omsætning i Randers Kommune. Fra Spentrup er der kun ca. 7 km og 10 min. kørsel til Ydervang, hvilket er det største bydelscenter i Randers, med bl.a. Føtex. Detailhandlen i Spentrup består af Super Brugsen og Fakta samt få andre butikker. Spentrups handelsliv er koncentreret ved Birke Allé, og den stærke koncentration og synligheden er med til at understøtte Spentrups detailhandel. I de mindre lokalbyer er der dagligvareforsyning til områdets borgere, mens udvalgsvarehandlen i de mindre byer er meget begrænset. Øster Tørslev, Fårup og Asferg har en lokal Spar købmand og Stevnstrup, Gjerlev, Øster Bjerregrav, Havndal og Harridslev har en lokal Dagli Brugsen. Også Gassum og Ålum har egen forsyning med dagligvarer i form af Lokal Brugsen. I Randers Kommune har byer ned til ca. 1.000 indbyggere egen dagligvareforsyning. Som udgangspunkt har de lokale dagligvarebutikker god opbakning fra lokalsamfundet, hvilket afspejles i butikkernes omsætning. Dagligvarestrukturen i de mindre lokalbyer har gennem en årrække tilpasset sig på en måde, så de tilbageværende dagligvarebutikker som udgangspunkt har et lokalt opland. AREALBEHOV Forbrugerne har siden starten på fi nanskrisen ændret adfærd, og er blevet mere tilbageholdende og har øget handlen på internettet. Samtidig oplever Randers Kommune en befolkningstilgang, hvilket afspejler sig i et stigende forbrugspotentiale. I begge scenarier for arealbehovet er der taget udgangspunkt i, at arealintensiteten i butikkerne (årlig omsætning pr. m 2 ) forbliver på det nuværende niveau, og at indbyggertallet i Randers Kommune stiger med ca. 7.700 personer frem mod 2027. Udviklingen har betydning for behovet for butiksareal i Randers Kommune frem mod 2027. Hvis udviklingen frem mod 2027 fortsætter med de nuværende konjunkturer med et fortsat lavt privatforbrug og en nethandel, der vinder andele fra de fysiske butikker, så vil den forventede omsætning i 2027 kunne klares på et butiksareal, der er ca. 12.000 m 2 mindre end i dag. Hvis konjunkturerne vender og i 2027 er tilbage på et niveau, der svarer til 2007, og hvis internethandlen ikke får så stor betydning for de fysiske butikker, så er der behov for ca. 39.000 m 2 mere butiksareal i Randers Kommune end i dag. Hertil kommer et muligt behov for areal til bilforhandlere og andre særligt pladskrævende varegrupper. Der er således et betydeligt spillerum for udviklingen i arealbehovet de kommende 12 år afhængigt af udviklingen i rammebetingelserne.
11 Udover udviklingen i arealbehovet vil strukturudviklingen i detailhandlen skabe behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor butikker i nogle områder lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder, eller at butikkerne fl yttes for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. Udover det beregnede behov, vil der derfor også være behov for nyt butiksareal og omdannelse af eksisterende lokaler som følge af et behov for fornyelse af udbuddet af butikslokaler. ANBEFALINGER TIL UDVIKLING AF DETAILHANDLEN Detailhandlen i Randers Kommune er begunstiget af befolkningstilvæksten, og af at særligt butikkerne i Paderup og Randers Storcenter har en oplandseffekt, der går ud over kommunegrænsen. På den anden side er bymidten udfordret af en tilbagegang i antallet af butikker. Mange af de tidligere butikker er overgået til andre servicefunktioner som frisører, take-away mv. Den decentrale dagligvarestruktur med god forsyning i både bydelene i Randers og centerbyerne i de øvrige dele af kommunen er med til at understøtte attraktiviteten af byerne og bydelene. Udvikling af detailhandlen i en retning, der får endnu fl ere kunder til at handle i butikkerne i Randers Kommune kræver både en aktiv fysisk planlægning, samarbejde med detailhandlens parter og planlægning ud fra kundens behov og ønsker. Det leder frem til følgende anbefalinger for handelsområderne i Randers Kommune: Randers bymidte Udvikle bymidten mod en endnu højere grad af spændende serviefunktioner, klynger af selvstændige butikker med unikke produkter af høj kvalitet og et spændende bymiljø. Styrke tilgængeligheden for alle trafikarter. Skab en klar rollefordeling mellem områder for biler, for fodgængere og for alle trafikarter. Etablér gode cykelparkeringsforhold nær butikslivet. Koncentrére handelsmiljøet med en blanding af butikker, offentlige funktioner og andre servicefunktioner, så de ligger centralt i bymidten og inden for gåafstand. Udvikling af Thors Bakke er et godt eksempel på en koncentration af bylivsfunktioner i bymidten. Udvikle områderne ved ankerpunkterne som spændende og attraktive ankomstpunkter. Eksempelvis kan pladsen fra Føtex og busterminalen til gågadeområdet gøres mere indbydende interessant for kunderne og attraktiv for butikkerne. Udvikling af Slotscentret kan potentielt blive et godt eksempel på en udvikling mod en mere koncentreret bymidte. Udvikling af boliger i bymidten kan styrke det lokale forbrugsgrundlag til bymidtens butikker. Afdæk efterspørgslen på boliger i bymidten. Simple investeringsbudgetter kan vise, hvilke boliger der kan udvikles på markedsvilkår og af hvilke aktører. Dagligvarebutikker skaber et stort dagligt kundeflow og er med til at styrke bymidtens bosætningskvaliteter. Undersøg mulighederne for at etablere endnu en dagligvarebutik i bymidten med tæt sammenhæng til det eksisterende handelsmiljø. Udpegning af attraktive placeringer i bymidten kan være med til at fremme mulighederne.
12 Aktive pladser på centrale steder er med til at skabe bylivet. I større byer som Randers er restaurationer, sundhedstilbud mv. også med til at skabe liv og attraktion. Den store plads ved Østervold kan udvides med legeplads, boldbaner, petanque-baner, opholdsarealer med bænke mv. Tænk aktiviteterne sammen med butikkerne og parkeringspladserne, så der skabes et synligt byliv centralt i byen. Indgå i en konstruktiv dialog med detailhandlens parter om behovene og potentialerne. Det er afgørende, at detailhandlen driver indsatsen. Det kan eksempelvis være afholdelse af lokale madmarkeder eller andre events, markedsføring af byens potentialer i forhold til nye tilflyttere eller alternative anvendelser af de tomme butikslokaler. Paderup og Randers Storcenter Styrk området med store udvalgsvarebutikker, som ikke fi ndes i området i dag. Ved at indgå en dialog med kæderne kan det afdækkes, hvilke særlige behov kæderne har, og hvordan det kan imødekommes. Yderligere udbygning med mindre udvalgsvarebutikker vil være i direkte konkurrence med bymidtens udvalgsvarebutikker og det store antal tomme lokaler og høje andel andre serviceerhverv indikerer, at bymidten allerede er udsat for hård konkurrence fra Paderup. Det vil være hensigtsmæssigt at opstille retningslinjer for butiksstørrelser og -typer i afl astningsområdet. I bymidten er den gennemsnitlige udvalgsvarebutik ca. 300 m 2 og i Paderup (Marsvej og Randers Storcenter) er den gennemsnitlige udvalgsvarebutik knap 600 m 2. Et eksempel kunne være, at nye butikker i Paderup skal være mindst 500 m 2. Fokusér på den samlede trafi kale tilgængelighed både ankomsten til området, forbindelsen til butiksområdet ved Nikkelvej og internt i området. For at styrke attraktiviteten af området anbefales det at udarbejde en samlet trafi kplan for området, der inkluderer signalanlæg, trafi kken på Århusvej, køreveje og trafi ksikkerhed internt i området mv. Forholdene for bløde trafi kanter som fodgængere og cyklister kan forbedres, hvilket giver større tryghed for særligt børnefamilier. Området ved Paderup er kendetegnet ved store butiksfacader, uinteressante bagender af de store butikker, store interne veje og parkeringspladser og en tæt trafi k. For at skabe et attraktivt afl astningsområde, der adskiller sig fra de øvrige afl astningsområder, kan det overvejes at udvikle en fælles plan for området. Der kunne f.eks. arbejdes med fælles retningslinjer for det visuelle miljø for facader, grønne områder, belysning, skilte mv. Bydelscentrene i Randers Det anbefales at udvikle bydelscentrene med fokus på den lokale dagligvarehandel. Generelt anbefales det at styrke de stærke og velfungerende bydelscentre, Ydervang, Mariagervej, Dronningborg, Vorup og Kristrup med nye butikker og servicefunktioner. Det anbefales også at forsøge at udvikle de potentielle bydelscentre, Nyvang, Helsted, Over Hornbæk og Romalt. De lokale bydelscentre er Hermann Stillingsvej, Langgade, Viborgvej, Nørrevang og Nørre Boulevard, der alle anbefales udlagt som lokalcentre frem for bydelscentre Der er 3 områder i Randers by, der i dag er underforsynet med dagligvarer; øst for Dronningsborg, syd for Vorup og mellem Kristrup og Romalt. Særligt i området ved Vorup og øst for Dronningborg er der et godt forbrugsgrundlag til en ny dagligvarebutik, enten som enkeltstående butikker eller i nye centerområder. I området mellem Kristrup og Romalt er forbrugsgrundlaget sandsynligvis stadig for lavt til en ny dagligvarebutik. Omsætningen i de enkeltstående butikker vil sandsynligvis blive hentet fra de nærmeste butikker, som vil blive konkurrenceudsat som følge af en reduktion i omsætningen.
13 Centerbyerne De mindre byer kan udvikles mod en endnu stærkere koncentration af detailhandlen i moderne rammer. Udviklingen anbefales at ske centralt og i forbindelse med de eksisterende butikker. I Assentoft er der få udviklingsmuligheder tilbage, og det kan overvejes at udvikle byens detailhandel med et nyt centerområde øst for den eksisterende bymidte. Tilgængeligheden til et varieret butiksudbud kan med fordel prioriteres. I Langå og Spentrup anbefales det at styrke byen centralt omkring de eksisterende butikker.
14 RAMMEBETINGELSER OG REGIONALE FORHOLD De regionale udviklingstendenser og grænsehandlen påvirker detailhandlen i Randers Kommune. Den regionale konkurrence, de senere års faldende forbrug og den stigende e-handel har betydning for udviklingen i de fysiske butikker. Siden 2007 er detailomsætningen faldet med ca. 10 %. Samtidig er strukturudviklingen fortsat mod færre men større butikker. Internethandlen er stigende og vurderes at udgøre ca. 10-15 % af den samlede omsætning i detailhandlen i 2013. Samlet set har det på nationalt plan betydet, at mange butikker er lukket siden 2007, og at udvalgsvarehandlen fortsat går mod mere handel i de store handelscentre og internettet. Dagligvarer handles typisk nær bopælen, på vej til eller fra arbejde eller i butikker med god trafi kal beliggenhed. Indtil videre handles dagligvarer kun i begrænset omfang på internettet, og dagligvarer er den mindst konjunkturfølsomme varegruppe. Overordnet set er omsætningen i detailhandlen tilbage på et niveau, der svarer til 2004-2005. Krisen har gjort forbrugerne mere prisbevidste. Det kommer særligt til udtryk ved, at især discountbutikkerne oplever markant fremgang. Forbrugerne er også blevet mere kvalitetsbevidste. Handlen med økologiske varer satte i 2013 omsætningsrekord for 6. år i træk og udgør i dag ca. 8 % af den samlede detailhandel med fødevarer. Et andet eksempel på de ændrede indkøbsvaner er, at de fl este indkøb kan klares i butikscentre, som har en høj andel af udvalgsvarer som tøj, elektronik, isenkram mv. På den anden side er der også fl ere eksempler på, at dagligvarebutikker i storcentrene ikke klarer sig så godt som dagligvarebutikker nær forbrugernes bopæl. FINANSKRISEN HAR BETYDET LAVERE PRIVATFORBRUG Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt. I de kommende år forventes den økonomiske krise fortsat, at have stor betydning for udviklingen i forbruget. Tilbagegangen fra 2007-2013 har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen er faldet med ca. 25-30 %. Inden for øvrige udvalgsvarer er omsætningen faldet med ca. 10-15 %, mens dagligvareomsætningen er faldet med ca. 5-10 %. Til trods for, at omsætningen i udvalgsvarehandlen i det kommende år ikke forventes at stige, må det forventes, at der fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv om end i et noget mere afdæmpet tempo end gennemsnittet for perioden fra 2000-2010. INTERNETHANDLEN VINDER FREM De seneste 5 år har vist en tendens til en omsætningsstigning i internethandlen på ca. 10-15 % om året. Butiksbranchen selv vurderer, at internethandlens omsætning vil være fordoblet om 10 år. I 2014 handlede mere end 70 % af danskerne på internettet. Ud af alle de, som har e-handlet, har ca. 40 % handlet i udenlandske internetbutikker. Det betyder, at Danmark ikke blot er et af de mest e-handlende lande i EU men også, at Danmark indtager en europæisk topplacering, når det kommer til e-grænsehandel. Udviklingen i internethandlen har skærpet konkurrencen i detailhandlen. Hvor internetbutikkerne kan konkurrere på prisen, må de fysiske butikker konkurrere på indkøbsoplevelsen. Indkøbsmiljø, serviceniveau og den samlede attraktivitet af handelsmiljøet har betydning for, om danskerne vælger de fysiske butikker frem for internetbutikker. Internationale tendenser peger mod, at
AALBORG 15 ca. 80 KM HOBRO ca. 30 KM VIBORG ca. 40 KM RANDERS ca. 55 KM GRENAA ca. 40 KM ca. 50 KM SILKEBORG AARHUS / Afstande til nærliggende større byer fra Randers by. mobilhandlen vil blive udbredt de kommende år og spås som det næste skridt i udviklingen af e-handel. Nye tendenser i detailhandlen peger på en større integration af de to koncepter; fysiske butikker og internetbutikker. Flere kæder arbejder på at udvikle koncepter med showrooms med et højt serviceniveau, hvor den fysiske vare kan ses, prøves og opleves. Når varen er købt, bliver den leveret til forbrugerens adresse. Kombinationen af den fysiske oplevelse med den lavere pris grundet reducerede omkostninger til f.eks. indkøb, lager mv., kan vise sig, at have stor betydning for den fremtidige udvikling i detailhandlen.
16 ÅBNINGSTIDER I RANDERS CITY Torvegade, Østervold og øvrig City Mandag-fredag kl. 10.00-18.00 Lørdag kl. 10.00-15.00 ÅRBNINGSTIDER I RANDERS STORCENTER Mandag-fredag kl. 10.00-19.00 Lørdag-søndag kl. 10.00-16.00 ÅBNINGSTIDER I KVICKLY (STORCENTRET) Mandag-fredag kl. 08.00-20.00 Lørdag-søndag kl. 08.00-18.00 LUKKELOVENS BETYDNING FOR DETAILHANDLEN Pr. 1.10.2011 blev lukkeloven delvist afskaffet. Alle butikker må nu holde åbent 24 timer i døgnet, alle dage om året bortset fra nogle enkelte helligdage. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mindre end 32,2 mio. kr. samt bagere, byggemarkeder mv. må holde åbent alle årets dage. Liberaliseringen af lukkeloven betyder, at især kapitalstærke kæder har udvidet åbningstiderne både i hverdagene og i weekenderne. Et eksempel i Randers er Kvickly, der i dag holder åbent fra 8-20 alle hverdage og 8-18 i weekenden. Samtidig betyder det, at de mindre og selvstændige butikker er blevet yderligere udfordret, fordi de har begrænsede muligheder for at udvide åbningstiderne. Liberalisering af lukkeloven har haft konsekvenser for især mindre og selvstændige dagligvarebutikker. Det er særligt de mindre købmænd og discountbutikker, der tidligere var begunstiget af, at kunne holde søndagsåbent. På samme måde er det sandsynligt, at udvalgsvarehandlen i højere grad fl yttes til de store butikscentre. Samlet set forventes det, at de stærke kædebutikker med søndagsåbent vinder markedsandele. De forskellige åbningstider i Randers er et eksempel på lukkelovens fortsatte betydning. Randers Storcenter har længere åbent både i hverdage og weekender end butikkerne i Randers bymidte. ANDRE RAMMEBETINGELSER OG UDVIKLINGSTENDENSER Butikscentrene vinder markedsandele. Det vurderes, at især butikscentrene, der med fælles åbningstider og mange stærke kapitalkæder har udnyttet liberaliseringen af lukkeloven. Det kommer også til udtryk i Randers Storcenter i udkanten af Randers bymidte. Centeret holder åbent en time længere end City alle ugens dage, og har modsat City, også åbent om søndagen. I 2013 stod butikscentrene for ca. 25 % af omsætningen i dansk detailhandel. Hvis den andel øges de kommende år vil det betyde, at de traditionelle handelsgader vil blive yderligere udfordret af butikscentrene. BEFOLKNINGSUDVIKLING Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. På landsplan forventes befolkningen, at stige med ca. 10 % frem mod 2050. I Randers Kommune forventes der en stigning i indbyggertallet på knap 8 % svarende til ca. 7.700 personer i perioden 2014-2027. Stigningen i befolkningstallet vil medføre en forbrugsstigning i størrelsesordenen 340 mio. kr. om året i de fysiske butikker, med udgangspunkt fra år 2027. For at dække borgernes forbrug af dagligvarer svarer det til, at der kan etableres en ny dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 hvert andet år i Randers Kommune frem mod 2027.
17 BEFOLKNINGSUDVIKLING I RANDERS 106.000 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 Prognose Historisk 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 / De faktiske indbyggertal i Randers Kommune 2009-2014, samt prognosens forventninger frem til 2027. REGIONALE FORHOLD OMKRING Nordøstjylland er karakteriseret ved få mellemstore byer med en stærk detailhandel. Fra Randers er der ca. 40 km eller ca. en halv times kørsel til Aarhus, der er regionens største handelsby. Jyllands næststørste handelsby er Aalborg, der ligger ca. 80 km nord for Randers svarende til en times kørsel i bil. Derudover er der ca. 40 km til Viborg og ca. 30 km til Hobro. Afstandene til de større handelsbyer betyder, at Randers har et stort opland til byens butikker. På den anden side betyder nærheden til det store butiksudbud i Aarhus, at en del af Aarhus opland udgøres af borgere fra Randers. Eksempelvis er der kun 20 min. kørsel fra den sydlige del af Randers til området med bl.a. IKEA ved Skejby i den nordlige del af Aarhus. Dækningsgraden i Aalborg Kommune blev i 2007 beregnet til 116. I Randers Kommune er dækningsgraden i 2014 beregnet til 111. Randers ligger på niveau med Aalborg hvad angår dagligvarer og øvrige udvalgsvarer, men Aalborg står stærkere på tøj og sko. Aarhus ligger over både Randers og Aalborg på alle hovedbrancher, hvilket understreger Aarhus betydning som regionalt handelscenter. Udviklingen peger på, at befolkningsudviklingen er en afgørende faktor for udviklingen i detailhandlen.
18 BUTIKSANALYSE Kortlægningen giver et overblik over antallet af butikker, hvordan dækningen med butikstyper er i byerne, hvor meget areal butikkerne har, og hvor stærkt handelslivet står i byerne. KORTLÆGNING AF BUTIKKER Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i Randers Kommune. Butikkerne er kortlagt med afsæt i et udtræk fra CVRregistret, som er kvalitetssikret af COWI, Randers Kommune og via internetopslag, opslag på OIS mv. Butikslisten har dannet udgangspunkt for en fysisk besigtigelse og samtale med de butiksdrivende, hvor kortlægningen er blevet yderligere kvalifi ceret. Detailhandlen i Randers Kommune er kendetegnet ved en struktur, hvor udvalgsbutikkerne hovedsageligt er centralt placeret i Randers, og hvor dagligvarebutikkerne er decentralt placeret nær boligområderne. Der er stort set ingen udvalgsvarebutikker i byerne uden for Randers. Der er i alt ca. 385 butikker i kommunen fordelt på ca. 30 % dagligvarebutikker, ca. 20 % beklædningsbutikker, ca. 40 % øvrige udvalgsvarebutikker og ca. 10 % butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Fordelingen svarer i store træk til andre tilsvarende kommuner. Fordelingen svarer stort set også til analysen fra 2010. Den centrale struktur med udvalgsvarebutikkerne i Randers by og den decentrale struktur med dagligvarebutikkerne understreges af følgende: Ca. 80 % af alle udvalgsvarebutikker og ca. 85 % af udvalgsvareomsætningen i kommunen udgøres af butikker i Randers bymidte eller i området omkring Paderup og Randers Storcenter. 65 % af alle dagligvarevarebutikker og ca. 70 % af dagligvarevareomsætningen i kommunen udgøres af decentrale butikker uden for bymidten og området omkring Paderup og Randers Storcenter.
19 Randers som hovedcenter Detailhandlen i Randers Kommune er koncentreret i Randers by, der rummer ca. 340 butikker eller knap 90 % af butikkerne i kommunen. Der er en klar rollefordeling af detailhandlen i Randers. Bymidten er kendetegnet ved gågaderne, restaurationsmiljøet og det historiske bymiljø. Desuden har bymidten fået et nyt center med sundhedscenter, biograf mv. ved Thors Bakke. Slotscentret ligger centralt ved gågaderne, og der har ad fl ere omgange været interesse for at udvide og modernisere det ældre center. Der er endnu ikke konkrete projekter for omdannelse af centret. Derudover er der planer om at udvikle centerbebyggelse på den nuværende rutebilstation. Paderup ligger ca. 3-4 km syd for bymidten og rummer en koncentration med ca. 30 store udvalgsvarebutikker samt ca. 45 mindre udvalgsvarebutikker i Randers Storcenter. Områdets store butikker fungerer som supplement til bymidtens mindre og strøgorienterede butikker. De mindre butikker i Storcentret udgør både en attraktiv destination for et større opland og en konkurrent til de tilsvarende mindre butikker i bymidten. Perioden 2010-2014 har været kendetegnet ved en fortsat koncentration af detailhandlen i Paderup, en udfordret bymidte og en fortsat decentralisering af dagligvarebutikkerne. I 2010 var forbruget faldende som følge af den fi nansielle krise, og internethandlen var begyndt at vise tegn på et stort potentiale. På den anden side har Randers været begunstiget af en fortsat befolkningstilvækst. Detailhandlen i bymidten er koncentreret i bla. Brødregade, Torvegade, Kirkegade, Houmeden og Dytmærsken samt ved Østervold. Randers bymidte har ca. 160 butikker. De primære handelsgader udgøres af fi rkanten med Brødregade i øst, Middelgade i syd, Torvegade i vest og Rådhusstræde i nord. Her ligger de stærkeste butikker som H&M, BR Legetøj, Imerco, Tøjeksperten mv. Ud af de
20 / Antal butikker fordelt på hovedbranche indenfor de største byer, 2014. Byerne i analysen omfatter: REGIONALT CENTER Randers CENTERBYER Assentoft, Langå, Spentrup LOKALBYER Fårup, Øster Bjerregrav, Stevnstrup, Havndal, Øster Tørslev, Harridslev MINDRE BYER Asferg, Gjerlev, Hald, Haslund, Mellerup, Råsted, Udbyhøj, Ålum LANDSBYER Albæk, Borup, Gassum Tebbestrup m.fl.
21 HOBROVEJ P P MARIAGERVEJ P UDBYHØJVEJ P VIBORGVEJ P P P P LIDL P P RÅDHUSTORVET P NETTO ØSTERVOLD P P P KIRKEGADE P BRØDREGADE P P FAKTA FØTEX P P P P RANDERSBRO P P P P P P GRENÅVEJ ÅRHUSVEJ / Handelsgader og parkeringsområder. ca. 55 butikker i den centrale del af handelsmiljøet er ca. 35 med i et kædesamarbejde svarende til knap 65 %. De sekundære handelsgader ligger i forlængelse af fi rkanten og udgøres af Houmeden, Slotsgade, Østervold og Dytmærsken. De største udvalgsvarebutikker i den sekundære del af handelsmiljøet er Tøjeksperten, Skoringen, Hi-Fi Klubben mv. Her er ca. 20 af de ca. 40 butikker med i et kædesamarbejde svarende til ca. 50 %. Det primære og sekundære handelsmiljø mødes ved Føtex i den sydlige del af Østervold og ved Slotscentret i den nordlige del af Østervold. Flere analyser har peget på, at parkeringsudbuddet i Randers bymidte er godt og tilstrækkeligt. Der er en god parkeringshenvisning, og få minutters gang fra bymidten er der gratis parkering med fl ere hundrede pladser. Randers er en af de største byer i Danmark, der tillader kørsel i store dele af gågadesystemet. Kørsel i bymidten kan virke som om bymidten er mere tilgængelig, men på den anden side kan det skabe et indtryk af en bymidte på bilernes præmisser. Bilkørslen i gågadesystemet kan virke generende for fodgængerne, vanskeliggøre udeservering og indskrænke opholdsarealer og dermed mulighederne for byliv. Det er byrådets vision, at en større del af bymidten skal være bilfri i 2021.
22 De tre ankerpunkter i Randers bymidte er således: Firkanten med de stærke kædebutikker, Føtex ved Dytmærsken, Området ved Slotscentret og Østervold. I januar 2015 er der registreret ca. 45 tomme lokaler i Randers bymidte. Tomme lokaler er defi neret som tomme erhvervslokaler i stueetagen, der kan anvendes til butiksformål. I tilsvarende byer som eksempelvis Kolding og Horsens er der registreret i størrelsesordenen 10-20 tomme lokaler. De mange tomme butikslokaler i Randers bymidte vidner om, et overudbud af lokaler, at detailhandlen i Randers bymidte er udfordret, og at interessen for butikslokaler i bymidten er lav. Der er registreret ca. 10 tomme butikker i det centrale handelsområde ved fi rkanten med Brødregade, Kirkegade og Torvegade. Yderligere ca. 10 tomme lokaler er registreret i den vestlige del af handelsområdet mellem Skt. Mortens Kirke og St. Voldgade. Knap 10 tomme lokaler er også registreret i den nordøstlige del af butiksområdet ved Slotsgade, Østergade og Nordregrave. De øvrige tomme butikslokaler er registreret på mere perifære placeringer i Randers bymidte. Registreringen er et udtryk for et øjebliksbillede. Det er sandsynligt, at fl ere af de tomme lokaler er genudlejet til nye butikker eller andre formål, og at der er opstået andre tomme lokaler siden besigtigelsen. / Tomme butiks- og erhvervslokaler i Randers bymidte. Her zoomet til den centrale del af bymidten. Den viste placering kan afvige få meter fra den faktiske placering grundet geokodning. ANTAL BUTIKKER 2014 BY DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE I ALT ANDEL I % RANDERS 88 77 143 33 341 88% LANGÅ 8 1 5 0 14 4% ASSENTOFT 4 0 1 2 7 2% SPENTRUP 2 1 0 0 3 1% ØVRIGE 11 2 2 6 21 5% I ALT 113 81 151 41 386 100%
23 / Areal af butikker i de største byer fordelt på hovedbranche, 2014. På den anden side er der registreret ca. 220 servicefunktioner i bymidten. Omkring 75 % af alle servicefunktionerne tilhører kategorierne, restauration og personlig pleje (frisør mv). Der er kun få offentlige funktioner i Randers bymidte. Antallet af servicefunktioner er væsentligt større end i tilsvarende byer. I Kolding er der eksempelvis registreret ca. 180 servicefunktioner. I Randers bymidte er der ca. 40 % fl ere servicefunktioner end butikker. Det store antal servicefunktioner kan have sammenhæng med, at detailhandlen i bymidten har været trængt over en længere periode, og at der derfor over tid er sket en ændring i bymidten mod færre butikker og fl ere servicefunktioner. Emnet er behandlet mere detaljeret senere i kapitlet. Dagligvareudbuddet i den centrale del af Randers udgøres først og fremmest af det store Føtex-varehus og Fakta ved Dytmærsken og fl ere mindre specialbutikker som vinhandler, kaffehus, slagter mv. Der er også to discountbutikker i udkanten af bymidten ved banegården i vest og Jens Otto Krags Plads i øst samt en Super Best overfor Værket ved Mariagervej. Bymidtens dagligvareudbud sammenholdt med den decentrale struktur indikerer, at Randers-borgerne i høj grad handler dagligvarer nær bopælen. Der er ca. 50 tøj- og skobutikker i Randers bymidte. Bymidten mangler bl.a. fl ere af de kendte Bestseller-brands som Vero Moda, Only, Jack&Jones mv., andre kendte butikker som Samsøe & Samsøe, Deres, Message samt fl ere skobutikker. Ud af de ca. 50 tøj- og skobutikker er kun ca. halvdelen med i et kædesamarbejde. Det indikerer, at Randers bymidte ikke er så attraktiv for kædebutikkerne, men at der til gengæld er gode muligheder for selvstændige modebutikker. Antallet af tøj- og
24 skobutikker skal ses i sammenhæng med det store udvalg i Randers Storcenter, der har ca. 25 tøj- og skobutikker. Der er ca. 80 butikker inden for øvrige udvalgsvarer i Randers bymidte. Bymidten har et bredt udbud inden for de fl este kategorier, men udvalget er forholdsvis smalt. Eksempelvis mangler kæder som Sportigan, Inspiration mv. På den anden side er der fl ere optikere, guldsmede, brugskunst mv. Ca. 50 % af de øvrige udvalgsvarebutikker er med i et kædesamarbejde. Det smalle udbud skal på samme måde som tøjbutikkerne ses i sammenhæng med det store og koncentrerede udbud af særligt de store butikker ved Randers Storcenter. Ca. 4 km syd for bymidten ligger Randers Storcenter samt fl ere store butikker ved Marsvej, Merkurvej og Nikkelvej. Randers Storcenter har ca. 45 butikker. I den øvrige del af området er der ca. 30 store butikker. Området er løbende udviklet med nye og store butikker og rummer i dag primært større udvalgsvarebutikker som Elgiganten, Toys R Us, Harald Nyborg m.fl. Området har også fl ere dagligvarebutikker, herunder Kvickly, Lidl, Netto og Fakta samt fl ere butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, herunder Bauhaus, Plantorama m.fl. Området ved Paderup fungerer delvist som konkurrent til bymidten, da særligt butiksudbuddet i Randers Storcenter på mange måder svarer til bymidtens udbud. Også mange af de store butikker konkurrerer direkte med de mindre butikker i bymidten, herunder elektronikbutikker, butikker med børneudstyr mv. Den typiske butiksstørrelse i Randers Storcenter er 100-600 m 2, og i det øvrige område ved Paderup er den typiske butiksstørrelse ca. 700-3.000 m 2. I alt omsatte butikkerne ved Paderup inkl. Randers Storcenter for i størrelsesordenen 1,4 mia. kr. i 2013, hvilket er ca. 35 % mere end bymidtens samlede årlige omsætning. FORHOLDET MELLEM RANDERS BYMIDTE OG PADERUP Randers bymidte er kendetegnet ved mange blandede funktioner, herunder boliger, butikker, serviceerhverv og offentlige funktioner. Bymidten har mange selvstændige butikker, og mange snævre gader baseret på fodgængere. De ældre bygninger er med til at understøtte det historiske, og fra bymidten er der også korte afstande til naturen. Bymidten er kendetegnet ved god tilgængelighed for bløde trafi kanter og for brugere af den kollektiv trafi k. Der er planer om at gøre Randers bymidte bilfri. Afl astningsområdet ved Paderup er kendetegnet ved store og forholdsvis nye erhvervs- og butiksbygninger med en stor volumen. Der er stort set kun kædebutikker i Paderup, og området er i det hele taget baseret på bilisme. De store butikker som Elgiganten, Bauhaus mv. supplerer bymidten godt, da der ikke er plads til de store butikker i bymidten. På den ene tiltrækker Randers Storcenter mange kunder fra et stort opland, herunder sandsynligvis fra en stor del af Djursland. På den anden side fungerer storcentres butikker også delvist som konkurrenter til bymidtens butikker, der konkurrerer om de sammen kunder. Bymidten har ca. dobbelt så mange butikker som afl astningsområdet ved Paderup. På den anden side er både arealet og omsætningen ca. 30 % højere i Paderup end i bymidten. Forskellen mellem bymidten og afl astningsområdet er ikke så stor som andre byer med et storcenter-område i udkanten af byen. Det skyldes sandsynligvis, at Paderup mangler nogle af de største butikker som IKEA, Bilka mv. En fortsat udbygning med butikker på mindre end ca. 500 m 2 i Paderup vil sandsynligvis øge konkurrencen mellem de to områder. Assentoft Med ca. 3.400 indbyggere er Assentoft den næststørste by i Randers Kommune. Randers bys størrelse og detailhandelsmæssige styrke understreges af de mindre centerbyer, der hovedsageligt er kendetegnet ved dagligvarehandel. Assentofts indbyggertal svarer til ca. 4 % af indbyggertallet i Randers Kommune, og detailhandlens omsætning svarer tilsvarende kun ca. 2 % af omsætningen i kommunen. De ca. 5 butikker i Assentoft ligger koncentreret ved Storegade og Park Allé i den vestlige og ældste del af Assentoft. De største butikker i byen, Super Brugsen og Kiwi, er suppleret af mindre butikker som slagter og apotek. Der er kun ca. 5 km og ca. 10 min. kørsel fra
25 Assentoft til Paderup og Randers Storcenter. Assentoft fungerer som forstad til Randers. Byen bliver løbende udviklet med nye boligområder i særligt den østlige og nordlige del. Med den nye motortrafi kvej er den gamle gennemgående handelsgade, Storegade, blevet afl astet betydeligt. Tilkørslerne til motortrafi kvejen ligger ved Virkevangen, der er Assentofts geografi ske midtpunkt, og ved Ebeltoftvej i den østlige del af byen. Langå Langå er kommunens tredjestørste by med ca. 2.900 indbyggere, men indbyggertallet svarer kun til ca. 3 % af indbyggerne i Randers Kommune. Langå er den største af centerbyerne målt på antal butikker og omsætning. Med ca. 15 butikker og en samlet omsætning i 2013 på i størrelsesordenen 100 mio. kr. svarer detailhandlen i Langå til ca. 2 % af den samlede omsætning i Randers Kommune. Langås traditionelle handelsgade er Bredgade, der ligger centralt i bymidten. Handelslivet begynder i den nordlige del ved byens største butikker, Rema 1000 og Fakta, og ender ca. 200 m mod syd ved Hotel Langå Kro. Bredgade har et rimeligt udbud af udvalgsvarer med bøger, isenkram, vin, børneudstyr, blomster, tøj, apotek mv. Afstanden til større handelsbyer, det lokale engagement og den koncentrerede detailhandel i Bredgade er med til at understøtte Langås butikker. Udbuddet i Langå er det største i kommunen uden for Randers by. Med ca. 15 butikker, hvoraf ca. 60 % er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde, er Langås detailhandel lokalt orienteret og dækker ikke hele bredden i forbruget. Langå har fået tildelt ca. 16,5 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Randers Kommune til at omdanne og udvikle Bredgade og byens handelsliv. Det er muligt, at nye butiksiværksættere, omdannelse af nedslidte lokaler, en øget koncentration af butikkerne og andre tiltag kan fastholde og muligvis løfte handelslivet i Langå.
26 Spentrup Spentrup har ca. 2.500 indbygger og er den mindste af de tre centerbyer i Randers Kommune. Med ca. 10 km til Randers bymidte og ca. 5 km til Føtex ved Ydervang fungerer Spentrup som forstad til Randers på samme måde som Assentoft. Detailhandlen i Spentrup er begrænset til Super Brugsen og Fakta foruden få mindre butikker. Alle butikkerne i Spentrup ligger samlet i den sydøstlige del af byen ved Birke Allé og Stationsvej, der er byens største veje. De mindre byer Detailhandlen i de øvrige byer i Randers Kommune er begrænset til dagligvarehandel. I Randers Kommune har byer ned til ca. 1.000 indbyggere egen dagligvareforsyning. De mindre byer har i store træk fastholdt indbyggertallet, og fl ere tiltrækker også fl ere nye borgere. Befolkningsudviklingen og udviklingen i dagligvarestrukturen med færre og større butikker har betydet, at der er en god lokal forsyning med dagligvarer i de mindre byer i Randers Kommune. I mange andre af landets kommuner er den sidste dagligvarebutik lukket i byer på op til 1.000 indbyggere. KÆDER I Antallet af butikker med tilknytning til kapitalkæder er normalt et udtryk for butiksbestandens samlede attraktion og styrke i oplandet. Det er samtidig også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og af butikker uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation og specialisering i butiksudbuddet. Analysen viser, at ca. 60 % af butikkerne i Randers Kommune indgik i et kædesamarbejde i 2014. Ca. 45 % af butikkerne indgik i en kapitalkæde og knap 15 % var med i en frivillig kæde. Ca. 40 % af butikkerne var uden for kædesamarbejde. Andelen af kæder i Randers Kommune svarer stort set til niveauet i andre tilsvarende kommuner. Paderup trækker op i kædeandelen, da stort set alle butikkerne i området indgår i et kædesamarbejde. Det er kendetegnende for Randers bymidte, at kun ca. 50 % af butikkerne er med i et kædesamarbejde. I Paderup er ca. 90 % af butikkerne med i et kædesamarbejde. Især dagligvarebutikkerne har en høj andel af kapitalkædebutikker. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence, og der er fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede enheder. De senere år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse. Samtidig er eksempelvis kiosker og mindre supermarkeder, der typisk indgår i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne i Randers Kommune, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere, slagtere og lokale fødevarebutikker. Ca. 55 % af butikkerne inden for beklædning og ca. 45 % af butikkerne, der forhandler øvrige udvalgsvarer er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde. Det afspejler, at der inden for udvalgsvarehandlen er bedre muligheder og lokalt initiativ til at starte og drive selvstændig forretning end inden for dagligvarebranchen. BRUTTOETAGEAREAL 2014 BYOMRÅDE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER PLADSKR. VARER TOTAL TOTAL RANDERS 55.300 28.200 76.700 67.000 227.300 90% LANGÅ 2.700 300 1.400-4.300 2 % ASSENTOFT 2.600-400 300 3.300 1 % SPENTRUP 2.700 200 - - 2.900 1 % ØVRIGE 7.000 700 600 6.500 14.700 6 % I ALT 70.200 29.400 79.000 73.800 252.400 100 % I ALT 28 % 12 % 31 % 29 % 100 % - BRUTTOETAGEAREALET OMFATTER BUTIKKERNES SAMLEDE AREAL, HERUNDER SALGSAREAL, LAGER, KONTOR, MEN FRATRUKKET PERSONA- LERUM OP TIL 200 M 2. I ALLE OPSUMMERINGER ER AREALERNE AFRUNDET TIL HELE 100 M 2. AREALET AF VAREHUSE SOM KVICKLY ER OPDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UDVALGSVARER.