Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008. Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Konklusion 4. Dokumentation: Udgravningsmetode og tekniske data Felter mv. Tegningsliste Fotoliste Resumé. Ifm. restaurering af kirkegårdsportalen blev der udgravet et mindre felt i køreporten. Portalens fundament var sat af store kampesten, men ikke funderet til fast bund, ca. 0,8 m under terræn. Der var ikke spor af ældre kirkegårdsafgrænsninger. 1
Baggrund. Som led i et større restaureringsprojekt af de østre kirkegårdsmure var man i foråret 2008 nået til restaureringen af den fine kirkegårdsportal. Portalens flankerende døråbninger er sandsynligvis fra 1610 og køreportalen fra o. 1750, muligvis fra 1752, hvor der blev foretaget en stor reparation af kirkemuren (Danmarks Kirker). I gavltrekanten blev der 1761 genopsat et sandstensrelief med Københavns Universitets våbenskjold og samtidig satte man på portens bagside en sandstensplade med årstallet 1610. De teglopbyggede mure har længe trængt til en gennemgribende restaurering, helt overvejende fordi murene i nyere tid er blevet repareret med cementmørtler og malet med plastikmalinger. Efter mange overvejelser hvor en nedrivning og nyopmuring har været udgangspunktet - er løsningen blevet, at kun de nedre så godt som helt ødelagte dele af portalen erstattes med en ny opmuring. Derudover udskiftes kun ødelagte sten, så portalen bevares så original som muligt og med den hældning, som den nu engang har fået. Det er dog besluttet, at den gamle kampestenssyld skal erstattes af et nyt betonfundament. Portalen med de to sidedøre og den centrale køreport fikseret i en jernsvellekonstruktion. Foto fra SØ. N.Eng. Portalen blev derfor i foråret 2008 fikseret i en jernsvellekonstruktion, og de nedre, dårlige dele af mureværket blev hugget bort. Rådgivende arkitekt Svend- Erik Fangel Pedersen har opmålt portalen og vil indtegne de nyopmurede dele på en kopi af opmålingen, som tilgår Nationalmuseets arkiv. Konklusion. En inskription på portalen viser, at de nuværende flankerende døråbninger er blevet opført i 1610 og selve køreportalen må efter al sandsynlighed være fra o. 1750. Funderingen på de svære kampesten med diameter helt op til 1 m antages at være ældre, sat ved opførelsen af en ældre portal, sandsynligvis fra senmiddelalderen. Reliefferne i portalen er fra denne ældre portal, men de vides at være blevet nyforgyldte i 1761, før de blev sat ind i den nye portal (Danmarks Kirker). De trænger nu stærkt til en restaurering og sikring. 2
Fundamentsstenene fra portalen efter opgravning. N.Eng. foto. Ved udgravningen af det lille felt mellem køreportens to vanger (ca. 2,0 m x 1,2 m) kunne det konstateres, at den faste undergrund fed, gullig ler - lå ca. 0,8 m under nuværende terræn. Der var ikke i feltet spor efter ældre kirkegårdsafgrænsningen i form af en grøft eller rester af et dige eller et murforløb. I bunden af feltet ses det lyse, gullige moræneler. Herover 0,6 m mørk, fedtet jordfyld og øverst i alt ca. 0,2 m tykke grusbelægninger. Øverst til venstre i billedet fundamentsstenen under søndre vange i køreporten. Foto fra NØ. N.Eng. Over den gule ler var et ca. 0,6 m tykt lag bestående af mørk, fedtet jordfyld og øverst ca. 0,2 m med grusbelægninger. Det var tydeligt, at man, da der skulle laves fundament til portalen, ikke har ulejliget sig med at fundere de kraftige kampesten på fast bund. Den fedtede jordfyld kunne iagttages under begge køreportens vanger. 3
En kloak, et lerdræn og en vandledning den gemmer sig i den mørke nedgravning til venstre i billedet - er i nyere tid blevet ført gennem portalen. Foto fra Ø. N.Eng. I nyere tid er der blevet ført flere ledninger gennem portalen. Sydligst i det lille felt sås en nedgravning, der dog ikke blev undersøgt nærmere, men den må gemme på den vandledning, som vides at være ført ud gennem porten. Nordligt i feltet blev henholdsvis en glaseret kloakledning og et lerdræn blotlagt. De var ikke længere i funktion. Fundamentsstenene blev fjernet uden at kulturlagene omkring portalen blev forstyrret i nævneværdig grad og hermed kunne den arkæologiske del af restaureringsprojektet afsluttes. Dokumentation: Udgravningsmetode. De kraftige fundamentssten blev fjernet med maskine, og for at kunne frigøre og trække de store bæresten under midterportalens piller ud var det nødvendigt at udgrave i ca. 1 m s bredde i selve køreportalen. Udgravningen blev foretaget med maskine. Portalen og den udgravede del blev opmålt i plan (tegning nr. 1) og fotodokumenteret. Det var ikke muligt for entreprenøren med den maskine, han havde til rådighed d. 15 maj at fjerne stenene. Det blev derfor aftalt, at stenene kunne fjernes uden at der var arkæolog til stede den efterfølgende dag. D. 21 maj blev udgravningen besigtiget igen, og det var lykkedes at fjerne stenene uden at ødelægge væsentlige dele af jordlagene omkring fundamentet. Der blev igen foretaget en fotodokumentation. Koter er angivet i forhold til geodætisk bolt på kirkens østgavl, sådan at % 208 betyder, at fladen, anlægget mv. lå 2,08 m under bolten. Opmålingen fik 0/0-punkt ud for Sydvesthørnet af portalen. Anlæg mv. angives i forhold til verdenshjørnerne, sådan at f.eks. 2N/1Ø angiver, at anlægget ligger 2 m nord og 1 m øst for 0/0- punktet. 4
Felter. Der blev kun udgravet det samme felt mellem de to piller i køreportalen. Feltet blev på ca. 1,2 m x 2,0 m. Grusbelægningen øverst havde en tykkelse på ca. 0,2 m og herunder lå ca. 0,6 m meget fedtet og klægt jordfyld. I en dybde på 0,8 m under terræn (kote % 207/%208) lå et gulligt, fedtet lerlag, der ret entydigt må tolkes som undergrund (moræneaflejring). Mod syd ved ca. 0,3N var en tydelig nedgravningskant, hvor materialet i nedgravningen var samme klæge jordfyld, som havde kunnet følges fra under grusbelægningen og ned til undergrunden. I nedgravningen som ikke blev forsøgt tømt ligger sandsynligvis den vandledning, som vides ført ud gennem portalen. To andre ledningsføringer et lerdræn og en kloakvandsledning i glaseret tegl førte ligeledes gennem portalen med overside i henholdsvis %160 og %167. Ledningerne var ikke længere i brug og blev fjernet. Fundamentet er lagt af store (over 1 m i diameter) kampesten ved køreportalens piller, men lægningen virker sjusket, fordi der ikke er blevet gravet til fast bund. Under de store sten ses den fedtede, lerede jordfyld. Der er en årsag til, at portalen har fået slagside. I den lille udgravning var der ingen spor af en kirkegårdsgrøft eller ældre kirkegårdsafgrænsninger. Tegningsliste. Tegning nr. 1 Plantegning af udgravning ved køreportal. 1:20 Tegning nr. 2 4-cm-kort med angivelse af udgravningen 1:25.000 5
Fotoliste. Tårnby kirke og del af kirkegården. Portalen angivet ved pilen. Tårnby kirke og kirkegårdsportalen under restaurering. Foto fra SØ. N.Eng. Kirkegårdsportalen understøttet af en jernsvellekonstruktion. Foto fra SØ. N.Eng. 6
Udgravningen i køreporten. Foto fra Ø. N.Eng. Nordre pille i køreporten. Foto fra SØ. N.Eng. Søndre pille i køreport. Foto fra NØ. N.Eng. 7
Portalen set fra kirkegården. Foto fra SV. N.Eng. Fundamentet under søndre pille i køreporten. Nedgravningen i udgravningens bund er til vandledning. Foto fra NØ. N.Eng. Portalen med den selvbærende svellekonstruktion set fra kirkegården. Foto fra V. N.Eng. Portalen set fra kirkegården. Foto fra SV. N.Eng. Vestsiden af portalen efter at fundamentsstenene er fjernet. Foto fra SV. N.Eng. 8
Fundamentet under kirkegårdsmuren syd for portalen. Foto fra NØ. N.Eng. Fundamentsstene fra portalen. Foto N.Eng. 9