HVOR GOD ER VORES SKOLE?



Relaterede dokumenter
Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Skoleevaluering af 20 skoler

Principper for skolens drift

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Velkommen i praktik på Odder lille Friskole

Skolebestyrelsens principper

Evaluering kort og godt

1. Princip om skolen som et fælles projekt

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Nyboder Skole som uddannelsessted

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017

Uddannelsesplan lærerstuderende

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

NOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Uddannelsesplan for Solsideskolen- Privatskolen i Nørresundby

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Principper for den løbende evaluering

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Uddannelsesplan Brårup Skole

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Principper & politikker pr. april 2017

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Hastrupskolens uddannelsesplan

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Principper for skolehjemsamarbejdet

Skolens formål er, inden for rammerne af de gældende regler for frie kostskoler, og udfra et grundtvigsk livssyn:

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Synlig læring i 4 kommuner

Uddannelsesplan for lærerstuderende pa Gra sten Skole

Skolebestyrelsens principper

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Skolebestyrelsernes dag

Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Grønnevang Skole i Hillerød

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur

Uddannelsesplan for Klostermarksskolen

Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole

Undervisningsdifferentiering

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Uddannelsesplan Houlkærskole

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Hastrupskolens uddannelsesplan

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner på de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer med eksemplarisk udfyldning.

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for Skørping Skole Herunder kvalitetskrav til konkrete praktikniveauer

Princip for Undervisningens organisering

Uddannelsesplan for Vester Hassing Skole

Uddannelsesplan Klarup skole

Transkript:

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores skole opfylder kriteriet i mindre grad 4 Vores skole opfylder slet ikke kriteriet Skolekultur Samarbejde Vi lytter til hinanden 1 2 3 4 Hvad mener vi når vi giver denne vurdering? Angiv evt. dokumentation Vi udviser gensidig respekt Vi har en god omgangstone Image Der er god søgning til og positiv omtale af skolen Skolen har en tydelig og kendt profil Skolen har stolte medarbejdere, forældre og elever

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 2/8 Ledelse Ledelse 1 2 3 4 Hvad mener vi når vi giver denne vurdering? Angiv evt. dokumentation Der er dialog mellem ledelsen og de ansatte om skolens resultater og skolens udvikling Skolens ledelse udvikler organisationen Skoleledelsen skaber udviklende arbejdspladser og giver plads til nye ideer Der arbejdes bevidst med personalets udvikling, herunder uddannelse Målene er ambitiøse og tydelige for alle Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Personalets personlige og faglige kompetencer bruges bedst muligt, i forhold til skolens principper

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 3/8 Ledelse i relation til undervisning 1 2 3 4 Skoleledelsen sikrer, at lærerne arbejder målstyret og i overensstemmelse med de fastsatte trin- og slutmål Hvad mener vi når vi giver denne vurdering? Angiv evt. dokumentation Skoleledelsen orienterer sig om lærernes planlægning via skriftlige årsplaner Skoleledelsen sikrer, at undervisningens organisering i alle fag understøtter elevernes målopfyldelse og svarer til den enkelte elevs forudsætninger og potentialer Skoleledelsen observerer jævnligt undervisningen og giver feedback Skoleledelsen sikrer, at undervisningen tilrettelægges og gennemføres, så der er passende udfordringer til alle elever Skoleledelsen drøfter ved teamsamtaler minimum én gang om året hver enkelt elev med henblik på standpunkt, trivsel, evalueringsresultater og faglige udfordringer Skolens ledelse sikrer, at lærerne arbejder med løbende evaluering af elevernes indsats og udbytte Hvis skoleledelsen vurderer, at der er punkter hvor undervisningen og dens kvalitet ikke lever op til målsætningen, tager skoleledelsen initiativ og følger op på det.

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 4/8 Undervisning og læring (lærerdel) 1 2 3 4 Hvad mener vi når vi giver denne vurdering? Angiv evt. dokumentation Mål Lærerne har fokus på målene for elevernes udbytte af undervisningen Det er målene og ikke aktiviteterne, der er styrende, når lærerne/teamet planlægger undervisningen Den enkelte lærer og teamet kan beskrive sammenhængen mellem målene for undervisningen og de kundskabs- og færdighedsmål, der fremgår af faghæfterne Lærere og elever arbejder med individuelle mål for elevernes faglige og personlige udvikling Lærere og elever samarbejder om at sætte elevmål ved individuelle samtaler Eleven gør de læringsmål, der formuleres, til sine egne Organisering Undervisningens organisering understøtter i alle fag elevernes målopfyldelse og svarer til den enkelte elevs forudsætninger og potentialer. Lærerteamet / den enkelte lærer benytter holddannelse Lærerteamet / den enkelte lærer benytter varierede kriterier for holddannelse (fx niveau, interesser, læringspotentiale, læringsstile, sociale kriterier) Undervisningen tilrettelægges og gennemføres, så der er passende udfordringer til alle elever

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 5/8 Klasse-, fag- eller årgangsteamet samarbejder om at vurdere den enkelte elevs faglige og personlige udvikling og prioriterer opfølgningsinitiativer Teamet/læreren tager udgangspunkt i konkret viden om den enkelte elevs standpunkt i tilrettelæggelsen af undervisningen Der er sammenhæng mellem valg af undervisningsmetode og målene for undervisningen Læreren varierer undervisningsmetoder, undervisningsmidler og stofvalg så de tilgodeser målene for klassen og den enkelte elev Eleverne oplever en tydelig struktur og ved hvad der skal ske i undervisningen Eleverne kender målene for undervisningen Eleverne ved, hvad der forventes af dem i undervisningssituationen Der er god arbejdsdisciplin i klassen / på holdet Evaluering Der er en positiv atmosfære i et anerkendende undervisningsmiljø Lærerne/teamet planlægger med udgangspunkt i evaluering af undervisningen og den enkelte elevs læring. i form af afsluttende evalueringer af undervisningsforløb, test, prøver mv. i form af løbende evaluering som fx logbog eller portfolio

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 6/8 Lærere og elever dokumenterer løbende elevernes udbytte (progression og resultater) Læreren anvender regelmæssigt elev-feedback og tydeliggør hvilke informationer, han/hun anvender til at forbedre undervisningen Resultater af de afsluttende evalueringer er grundlag for lærer og elevs fastsættelse af individuelle mål og afspejler sig i lærernes planlægning Hver elev har en elevplan der beskriver status, progression og individuelle mål for alle fag Teamet har drøftet og prioriteret mål for eleverne til elevplanen

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 7/8 Elevernes tilgang og kompetencer (Elevdel) 1 2 3 4 Eleverne har en god omgangstone Eleverne er hjælpsomme overfor hinanden Eleverne er engagerede i undervisningen Eleverne udviser nysgerrighed Eleverne har en høj arbejdsmoral dvs eleverne deltager aktivt i undervisningen og der er arbejdsro i klassen Eleverne er gode til at samarbejde Eleverne er tolerante overfor hinanden Eleverne udviser respekt for fællesskabet og den enkelte Eleverne udviser selvstændighed Eleverne er gode til at håndtere konflikter

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 8/8 Samarbejde mellem skolen og hjemmet (forældredel) 1 2 3 4 Der er fra skolens side tydelig forventning til forældrene om at de indgår konstruktivt i samarbejdet omkring deres barns skolegang og møder op til møder og forældrearrangementer på skolen Der er et højt informationsniveau til forældre om skolens arbejde Der er en konstruktiv dialog mellem skolen og forældrene Der er forældrearrangementer og god kontaktforældreordning Der er en konstruktiv dialog mellem ledelsen og skolebestyrelsen