1
MEDICINSK SOCIOLOGI Sundhedsvæsenets Organisation Kandidatuddannelsen i Medicin 3. semester Forår 2017 I DAG: Sundhedsvæsener og professionkultur Hold 8 Anne Mette Dons 2
UNDERVISER Anne Mette Dons Læge 1991 Speciallæge I samfundsmedicin Mange år i central administrationen/sundhedsstyrelsen Konsulent med eget firma Patiensikkerhed, sundhedsvæsnet og regler http://annemettedons.dk/ Mail: mdons@dadlnet.dk Mobil: 40444245 3
PRAKTISKE OPLYSNINGER Lærebog Sundhedsvæsen og Sundhedspolitik Signild Vallgårda og Allan Krasnik (eds) Munksgaard 2015 Kopiark: Hybel U, Mortensen PB og Lindhardt A. Lægen og Loven. Side 17-24, 41-48, 55-58 Absalon: Tidligere eksamensopgaver og svar Evt. suppl materiale, arb.spørgsmål 4
HOLDUNDERVISNING Dato Tid Sted Emne (og pensum) 9. maj 10.15 12.00 13.1.62 (Kapitel 1 + side 193-199 og appendix 3) 11. maj 10.15-11.00 13.1.48 Styringsredskaber (Kapitel 3 side 181-186 + 211-214, Lægen og loven side 17-24, 42-48 og 55-58) 14. maj 10.15-12.00 13.2.62 Sundhedspolitik (Kapitel 2 og side 164-173) 15. maj 10.15-12.00 13.2.51 Finansiering, ressourcefordeling og sundhedsøkonomi (Kapitel 4 og siden 173-181 og figur i Absalon) 16. maj 10.15-11.00 13.2.62 Sundhedsvæsenets struktur og aktører (Kapitel 5 og 6 (dog ikke siden 164-186 og 193-214) og appendiks 1) 5
PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksamen med hjælpemidler En videnskabelig artikel, I kan forberede jer på hjemmefra, og på baggrund af artiklen vil der være en række eksamensspørgsmål, herunder to spørgsmål fra denne del af kurset Forelæsninger er supplement til holdundervisningen Holdundervisning er basis i forhold til eksamen samt vores diskussioner Pensum: Kurset kræver kendskab til pensum samt evne til at sætte det ind i en politisk/administrativ/ økonomisk kontekst 6
BEGREBER TIL EKSAMEN, den 7. feb. 2014 7
8
HVORFOR SUNDHEDSVÆSEN OG SUNDHEDSPOLITIK? Det er jeres arbejdsvilkår Hvem bestemmer vilkårene? Hvorfor gør de det? Hvorfor er vilkårene som de er? Hvad betyder det for jer når I behandler jeres patient? SOL-kurser i hovedforløbet på speciallægeudd. går videre, hvor vi slipper 9
DET VI SKAL IGENNEM I DAG Centrale begreber og definitioner Sundhedsvæsener - Formål - Organisering og opbygning - Ejerskab - Finansieringsformer - Forskellige sundhedssystemer - Adgang til sundhedsydelser Arbejdsspørgsmål Professionskultur og arbejdstilrettelæggelse Arbejdsspørgsmål ind i mellem 10
Sundhedsvæsen Hvordan ville I definere det? 11
DEFINITION AF SUNDHEDSVÆSEN Aktiviteter, hvis primære funktion er at fremme, genoprette eller fastholde sundheden (WHO) Eller En kombination af ressourcer, organisation, finansiering og styring, der resulterer i produktionen af sundhedsydelser til befolkningen (Roemer 2001) (brugt i lærerbogen) ALTSÅ IKKE EN ENKELT DEFINITION Vær OBS på hvilken def. der bruges! 12
FORMÅLET MED SUNDHEDSVÆSENET I DK a) Hvad er formålet med sundhedsvæsenet i DK? b) Hvordan kan man opgøre, om formålet opfyldes? Brug 3 minutter til at skrive formål ned og diskuter så målene med din sidemand/ kvinde - også hvordan man kan vurdere målopfyldelse 13
14
SUNDHEDSLOVEN 1 Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 2 Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og 7) kort ventetid på behandling. LBK nr 191 af 28/02/2018 15
ADMINISTRATIV OPDELING Stat Region Kommune Central og decentral organisation Privat Offentlig: Ofte kombination I Danmark: Primært offentligt sundhedsvæsen, som er decentralt styret med en central regulering I Danmark indgår den private sektor (prak. læger) i off. sektor, fordi de finansieres af offentlige midler og visiterer til offentlige sygehuse 16
SUNDHEDSVÆSENETS OPBYGNING Primær sektor (Vesten): Almenpraktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer m.v. Sekundær sektor DK: Alle sygehuse og ambulante aktiviteter inkl. speciallæger WHO: Standardsygehusbehandling og specialistbehandling Tertiær sektor DK: Plejehjem, genoptræning WHO: Højt specialiseret behandling 17
HVEM ER AKTØRER I SUNDHEDSVÆSENET? 18
GENERISK MODEL FOR AKTØRER I SUNDHEDSVÆSENET 19
SUNDHEDSINSTITUTIONER EJERSKAB Det offentlige (stat, region eller kommune) NGO er (Gigtforeningen, Filadelfia) Private (for-profit) Finansiering og ejerskab hænger IKKE altid sammen Regioner i DK: Staten finansierer, regioner styrer budget. Regioner har pligt til at tilvejebringe sygehusydelser, men behøver ikke selv drive sygehuse 20
FINANSIERINGSFORMER (VERDEN) Skatter (direkte/indirekte, øremærkede/generelle) Forsikringspræmier Arbejdsgiverbetaling Velgørenhed Direkte brugerbetaling Donorbidrag Blandinger 21
SUNDHEDSSYSTEMER (VERDEN) Skattefinansierede, universelle systemer (for alle) (Beveridge-modellen Skandinavien, England, New Zealand) Sociale forsikringssystemer (indtægtsafhænigige) (Bismarck Tyskland, Holland, Frankrig) Private for profit systemer (USA, Singapore) Velgørenhedsbaserede systemer (donorbetalt) (Udviklingslande) 22
TILBAGE TIL MÅLET HVAD ØNSKER VI? - Universel adgang? - Forbrugerens frie valg? - Reducere ulighed? - Kulturel hensigtsmæssighed? - Høj kvalitet i ydelser? - Udbyders autonomi? - Solidaritet? - Involvering af lokalsamfund? - Omkostningskontrol? - Sund befolkning? - Gratis ydelser? - Effektivitet? - Personligt ansvar? - Maximum sundhedsforøgelse 23
SUNDHEDSSYSTEMERS KONTINUUM - Ofte et mix af systemerne 24
DISKUTER - FINANSIERING Sæt jer sammen i grupper af 3 og diskuter argumenter for at finansiere sundhedsvæsenet vha. nedenstående a) Skatter og afgifter b) Forsikringspræmier c) Egenbetaling 5 min 25
FINANSIERING EFFEKT PÅ: Lighed Valgfrihed Administrationsomkostninger Omkostningsbegrænsninger De forskellige sundhedssystemer vægter disse forhold forskelligt og har forskellige konsekvens for ovenstående 26
OFFENTLIGT/PRIVAT FORDELE OG ULEMPER Skat/offentlig Lighed alle samme tilbud Få valgmuligheder for patient Velfærdssystem Pligt til at tilbyde beh. af alt Pligt til uddannelse, forskning Pligt til akutområdevaretagelse Begrænsninger for indtjening Ingen konkurrence Ingen Image -pleje Forsikring/privat Ulighed hvis du betaler kan du få Valgfrihed for patient Markedslignende system Tilbyder specialiserede beh Rutinerede speciallæger i front Varetager sjældent udd Konkurrence med andre Har fokus på patientoplevet kvalitet image-pleje 27
ARBEJDSSPØRGSMÅL Opregn argumenterne for at sygehuse og almen praksis skal drives af: a) private b) staten c) regionerne 28
SUNDHEDSUDGIFTER, ANDEL AF BNP Sted og dato Enhedens navn 29
SUNDHEDSUDGIFTER PR. INDBYGGER 30
STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET STATSLIGT/REGIONALT/KOMMUNAL EJERSKAB Central FORDELE Større geografisk lighed Større grad af kontrol Undgå kassetænkning Bedre ressourceudnyttelse ULEMPER Mindre følsomhed for lokale behov Politisk følsomt - Decentral FORDELE Større lokal indflydelse Følelse af ejerskab Reducerer pres på nationale politikere i enkeltsager ULEMPER Forskelle på tværs af landet i fx kvalitet og ventetid Ineffektiv kapacitetsudnyttelse Kassetænkning 31
EKSEMPLER PÅ FOR-PROFIT SYSTEMER Private firmaer - Privathospitaler - Udlicitering af fx rengøring, køkken, laboratoriefunktioner - Velgørende organisationer Selvstændige - Praktiserende læger i Danmark er selvstændige erhvervsdrivende med primær indkomst fra det offentlige OBS Markedsmekanismer effektivitet? 32
ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSENET Formel adgang? nævn eksempler Uformel adgang? nævn eksempler 33
ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSENET Formelle barrierer Uformelle barrierer Forsinket diagnostisk udredning og behandling Øget morbiditet og mortalitet 34
Film https://absalon.instructure.com/courses/16389/ pages/modul-10-typologier-afsundhedsvaesener-og-? module_item_id=305007 35
SPØRGSMÅL TIL FILMEN Hvilke træk kendetegner henholdsvis lægers og sygeplejerskers værdier og interesser? Hvilke forhold kan have medvirket til at udvikle disse? Hvilke konsekvenser kan det have for arbejdet på en sygehusafdeling? Hvilke konsekvenser kan det have for kvaliteten i patientbehandlingen? professioner 36
DISKUSSION AF FILMEN Læger interesserer sig primært for videnskab, forskning, udvikling, behandling, lange forløb Sygeplejersker interesserer sig primært for pleje og omsorg, konkrete opgaver, kvalitetssikring, kortere forløb Risiko for kommunikationssvigt og manglende forståelse for/ accept af hinandens arbejde Risiko for fejl i behandlingen samt konflikter på afdelingen, der fører til nedsat trivsel, kvalitet og effektivitet professioner 37
REFLEKSION OG OPSAMLING Hvad ville I gerne have hørt mere om? Hvad ville i gerne have hørt mindre om? Hvad ville I gerne have serveret på en anden måde? professioner 38