Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5 SANSER... 5 MOTORISK UDVIKLING... 5 UDDANNELSESBEKENDTGØRELSEN.... 6 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...7 LITTERATURLISTE:...8
Indledning Jeg har valgt at skrive slåskultur, da jeg mener der ikke gøres nok, for at forebygge den negative sociale adfærd. Jeg hører ofte ifølge dagspressen, at der er større og større problemer i det danske samfund, med børnenes sociale adfærdsudvikling. Jeg høre også ofte at noget må gøres, dog uden at høre så meget om, hvad der kan gøres. Ifølge uddannelsesbekendtgørelse af pædagoger, står der helt klart, at pædagogen har et ansvar i udviklingen af samfundet, og det er den problemstilling jeg går ud fra i denne opgave. Jeg vil se på hvad der evt. kan gøres, for at forebygge denne udvikling, da jeg mener der ikke gøres nok, som det er i dag. Problemstilling Ifølge Michael Blume, får vores børn ikke de nødvendige værktøjer, for at klare sig som selvstændige tænkende individer, i dagens samfund. Se bare på alle de informationer vi får i dagspressen om børns negative sociale adfærd. Ser man på disse påstande, er jeg nød til at spørge om: Hvad kan vi gøre for, at forebygge den negative sociale udvikling, i forhold til den viden, vi i dag har om samfundsudviklingens indvirkning på den negative sociale adfærd? Og hvad kan jeg som pædagog gøre for, at målrette min indsats for at forebygge denne udvikling? Afgrænsning Jeg har holdt fokus på hvad jeg som pædagog kan gøre for at forebygge den negative sociale adfærd. Jeg nævner lidt om samfundsudviklingen, det er dog ikke det bærende i opgaven, det er med for at bringe lys på hvorfor udviklingen går som den går. Jeg vil konkret i min fremlæggelse vise, hvordan jeg har arbejdet med de nævnte teorier og metoder. Min målgruppe er børn på fritidshjem i alderen 6-10 år, indenfor normal området. 2
Metode Jeg har bygget opgaven op ud fra tre niveauer. Et hvor jeg ser på hvad, der i samfundet kan være skyld i, den negative adfærdsudvikling. Et hvor jeg ser på hvor, den negative adfærdsudvikling kan ses, og et med pædagogens rolle, hvor jeg ser på, hvad jeg som pædagoger kan gøre. Jeg har gennem hele opgaven, taget udgangspunkt fra den negative adfærdsudvikling, som beskrevet i analysen. I analysen definere jeg, de begreber jeg har brugt i opgaven, for så at se på de krav, der stilles til mig som pædagog ifølge uddannelsesbekendtgørelsen. I diskussionen samler jeg opgaven og ser på, hvad jeg kan gøre ved problemstillingen. I konklusionen svarer jeg på problemstillingen, for til sidst i perspektiveringen, at komme med et konkret bud på hvordan jeg målrettet, kan gøre en forebyggende indsats i børnenes hverdag, for så at lægger op til det jeg vil fortælle om, til den mundtlige fremlæggelse. Til den mundtlige fremlæggelse vise jeg et video klip, jeg har indhentet tilladelse fra alle medvirkendes forældre. (se bilag 1) Analyse Samfundsudvikling. I bogen børn og familier i det postmoderne samfund beskriver forfatterne begrebet post som det der kommer efter noget, i dette tilfælde efter det moderne samfund, sådan som vi kender det 1 De mener at dagens samfund udvikler sig så hurtigt, at samfundets individer, hele tiden skal træffe valg, valg som har indflydelse på det enkelte individs hverdag, en hverdag som i øvrigt ikke er det samme, i dag som i går. De siger yderligere at samfundet i større og større grad stille krav til, at barnet selv kan træffe mange af disse samfundsmæssige valg. Disse samfundsmæssige valg, som barnet skal tage stilling til i en yngre og yngre alder, kan være vanskelige at håndtere, hvis de ikke bliver udstyret med de rigtige værktøjer. Det er her Michael Blume i sin bog Slåskultur kommer med en mulig grund til at barnets 1 Dencik, Lars og Per Schultz Jørgensen (1999:9-16) 3
adfærdsudvikling, udvikler sig som den gør. Han siger at de ofte selv træffer deres valg, ud fra de påvirkninger de bliver udsat for gennem deres hverdag. (forældre, nærmiljø, institutioner, medier ol) 2. Æstetiske læreprocesser. Ordet æstetik er Græsk og betyder sanser. Begrebet æstetiske læreprocesser må blive erkendelse gennem sansemæssig oplevelser. Kirsten Drotner beskriver det i sin bog at skabe sig selv som at tænke med hænderne, så erkendelsesprocessen blive til ved, at føle, tænke og gøre hænger sammen i en oplevelse. 3 De fleste fritids aktiviteter unge laver i dag er aktiviteter der gøres for sjovt. Det er lystbetonet processer, som er drevet af lysten til at gøre. 4 Hun siger yderligere at arbejdet med den æstetiske produktion, kan opdeles på tre niveauer, et individuelt (forholdet jeg-mig), et socialt (forholdet jeg-du), og et kulturelt (forholdet jeg-verden) 5 Den skabende virksomhed. Fantasi, kreativitet og æstetik udgør elementerne i begrebet den skabende virksomhed som Kirsten Drotner beskriver i sin bog at skabe sig selv. 6 Ordet fantasi er Græsk og betyder at gøre synlig. Man fantaserer i billeder, som er et indre råstof, som muliggør at den æstetiske proces kommer i gang. 7 Ordet kreativitet kommer fra latin, creare, som betyder at skabe Kreativiteten er det der giver den æstetiske produktion sin form. 8 2 Blume, Michael (2002:31-39) 3 Drotner (1999:Kapitel 3) 4 Drotner (1999:59-61) 5 Drotner (1999:62-66) 6 Drotner (1999:69) 7 Drotner (1999:69) 8 Drotner (1999:70) 4
Slåskultur. Michael Blume skrive i sin bog Slåskultur, at begrebet slåskultur kan give det enkelte individ kropslige og sociale erfaringer. Erfaringer som er med til, at skabe barnets egen identitet. Slåskultur handler om, at finde de rigtige holdninger og værdier frem, så vi sammen med individet kan komme til erkendelse af, at der findes love og regler som kan stanse asociale adfærd. Det mener han man kan gøre ved, at bruge kamplege, gennemført efter faste regler og ritualer, i overskuelig og trykke rammer. 9 Flow. Begrebet Flow har jeg valgt at tage med fordi det har været et grundlæggende element i mit praktiske arbejde med børnene. Flow betyder i al sin enkelhed, at udfordre individet i forhold til individets evne/færdigheder. 10 Sanser. I bogen Hvad med motorikken skriver Børge Koch at vi har 7 sanser. Synssans, høresans, smagssans, lugtesans, Taktilsans, kinestetisksans og vestibulærsans. De tre sidste er, de sanser der danne fundamentet i hjernens udvikling. 11 Motorisk udvikling. Barnets motoriske udvikling er beskrevet af Børge Koch i bogen Hvad med motorikken. Hvor han siger, at vi udviklingsmæssigt, udvikler vores grov og fin motorik i tre faser, intet parat bevægelsesmønster, nødvendig kontrol/ikke automatiseret og automatisk selvfølgelighed. 12 I fase et har barnet ingen tidligere erfaringer, i fase to har barnet lidt erfaring, dog ikke nok til at kunne automatisere det, forstået på den måde, at barnet ikke kan gennemføre handlingen, uden bevidst at tænke på hvad det nu skal gøre. I fase tre, er 9 Blume (2002:9-56) 10 Holme (2002) 11 Koch (1999:kapitel 3) 12 Koch (1999:kapitel 3) 5
erfaringen blevet automatiseret. Så nævner han yderligere, at man kan arbejde ud fra 5 kompetence/intelligenser. Som han definerer som krop, rum, musik, sprog og logik/matematisk kompetence/intelligens. Uddannelsesbekendtgørelsen. I gennemlæsningen af uddannelsesbekendtgørelsen har jeg kigget efter hvad jeg som pædagog skal kunne tilbyde min valgte målgrupper. I 1 stk.2 står der at jeg skal fremme min evne til aktivt at medvirke til, at udvikle et demokratis samfund. 13 I ændringerne til denne lov. Står der at jeg skal tilegne mig viden og indsigt i bevægelsesfagets grundbegreber. 14 (se bilag 2) Diskussion Ser jeg på det jeg beskrev i samfundsudviklingen, og på de krav og påvirkninger som samfundet udsætter, det enkelte individ for. Kan det godt give et billede af, hvor svært det må være, at følge med i samfundets enorme udvikling. Specielt hvis barnet ikke får de rigtige værktøjer til, at håndtere denne udvikling. I min 2. lønnede praktik, var jeg på et fritidshjem, og det var der det gik op for mig, hvor store problemer der egentlig var med børnenes sociale adfærd. Jeg bemærkede samtidig, at vi som pædagoger ofte, tilbyder en aktivitet for aktivitetens skyld. Det syntes jeg ikke meget om, for hvor bliver arbejdet med barnets sociale kompetencer af! Jeg mener vi som pædagoger, forpligter os til at vi som pædagoger gør os nogle pædagogiske overvejelser, inden vi tilbyder en aktivitet. Fx hvad er problemstillingen, hvad vil vi opnå med aktiviteten. Det tvinger os til, at gøre os nogle tanker om, hvilke metoder vi vil bruge, og det er her jeg mener vi løfter en, iscenesat aktivitet op på et pædagogisk niveau. 13 LBK nr. 980. 01/11/2000 1 stk.2 14 LBK nr. 706. 23/07/2001 (kapitel 12,7 ) 6
Konklusion På spørgsmålet om hvad der kan gøres for, at forebygge den negative sociale adfærd, er jeg ikke i tvivl om, at vi som pædagoger bære en del af ansvaret. Jeg ser det som vores pligt, at tilrettelægge vores arbejde på sådan en måde at, det tager højde for samfundets udvikling, og det kan vi kun ved, at udvikle vores pædagogiske praksis i takt med samfundets udvikling. På spørgsmålet om hvad jeg som pædagog kan gøre ved det, står det helt klar for mig at vi som pædagoger skal være villige til, at målrette vores indsats meget mere en vi gør i dag. Så vi i fællesskab kan hjælpe barnet til, at erhverve sig de nødvendige værktøjer der skal til for, at begå sig i vores hurtige udviklende samfund. Perspektivering Her vil jeg kort komme med et bud på pædagogens rolle og hvordan vi konkret kan gøre en indsats. Som nævnt i overstående, står der i uddannelsesbekendtgørelsen, at jeg skal fremme min evne til aktivt, at medvirke til at udvikle, et demokratis samfund. Det er en sætning der forpligter og som i bund og grund er, grundlaget i det pædagogiske arbejde. Så hvis jeg skulle sætte kriterier til en SUPER PÆDAGOGEN skulle det være en pædagog der i sit daglige virke, tager sine handlinger alvorlig. En pædagog der grundig tilrettelægger sit arbejde. Fx Hvis jeg målrettet vil arbejde med, at forebygge den negative sociale adfærd, skal jeg først gøre mig tanker om hvilke metoder jeg vil arbejde ud fra. Lad os lege med eksemplet. Først skal problemet defineres. Så skal jeg vælge og begrunde hvordan det skal gøres, evt. ved at bruge bevægelsesfag. Så skal jeg vælge hvilken metode jeg vil arbejde ud fra. Her kunne jeg for eksempel vælge at arbejde ud fra de æstetiske læreprocesser, hvor det er lysten der driver værket. Sætte aktiviteten op, ud fra den skabende virksomhed og hente legene fra slåskultur med de pædagogiske værdier der er i det. Det lyder umiddelbart voldsomt, men jeg er ikke i tvivl om, at det ville løfte mit arbejde op på et højere pædagogisk niveau. Til fremlæggelsen vil jeg komme nærmere ind på, hvad jeg konkret kan gøre, samt vise hvilke sanser der er i brug, i de forskellige slåslege. 7
Litteraturliste: Blume, Michael (2002): Slåskultur en teoretisk og praktisk bog om slåskampe. Århus. Klim Dencik, Lars og Per Schultz Jørgensen (1999) Børn og familie i det postmoderne samfund. (5. oplag) København. Hans Reitzels Forlag Drotner, Kirsten (1999): At skabe sig selv. (2.udgave, 3. oplag) København. Nordisk forlag Holme, Aino (2002) Begrebet har jeg fået fra tavle undervisningen i udvikling og identitet uge 9-12. Ballerup seminarium. Koch, Børge (1999) Hvad med motorikken. (1. udgave, 2. oplag) Vejle. Kroghs Forlag Undervisningsministeriet (2000) Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger. LBK nr. 980 af 01/11/2000 Undervisningsministeriet (2001) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger. LBK nr. 706 af 23/07/2001 8
Bilag 1 Hej Ballerup den 19. marts 2006 Som i sikkert ved er jeg i gang med pædagoguddannelsen, og er på nuværende tidspunkt i gang med at forberede min mundtlige eksamen i kreativitets og aktivitets fag. I den anledning skal jeg lave en lille videofilm, med nogle slåslege, for at vise en udvikling i slåslegene. Så jeg vil spørger om din tilladelse til at videofilme sammen med 4 andre børn fra Kofukan Karate Ballerup, som jeg skal bruge til fremvisning under eksaminationen. Videooptagelserne vil kun blive brugt i forbindelse med min eksamination. I er selvfølgelig velkommen til at komme ned i klubbens lokaler og se hvad det går ud på. Med venlig hilsen Brian Mathiassen Jeg giver hermed tilladelse til at mit barn, bliver videofilmet ifølge ovenstående. (forældres underskrift) 9
Bilag 2 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger. BEK nr 706 af 23/07/2001 (gældende) 12. I 9 indsættes efter nr. 5 som nye nummer: 7) Bevægelsesfag Målet er, at den studerende tilegner sig a) viden om og indsigt i bevægelsesfagets grundbegreber samt erkendelse af bevægelsesaktiviteternes betydning for menneskers generelle udvikling, b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere bevægelsesfaglige aktiviteter med forskellige målgrupper, herunder evne til at fungere inspirerende og motiverende for børn, unge og voksnes aktive deltagelse l fra deres egne forudsætninger, c) færdigheder i at udføre bevægelsesfaglige øvelser, kendskab til egen krop samt færdigheder i at vurdere bevægelsers kvalitet og d) indsigt i at kunne anvende kropsligt-æstetiske læreprocesser i en pædagogisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. 10