Et historisk samlingssted i Ebeltofts maritime miljø... L Y S T Ø N D E S K U R E T BLIS By- og landskabskultur i Syddjurs Sammendrag af projektbeskrivelse, 21. april 2011 1
INTRODUKTION Lystøndeskuret Lystøndeskuret blev projekteret af Søværnets Bygningsvæsen i august 1919 og opført i 1920 til Fyrvæsenet på Holmen i København. Lystøndeskuret er en uisoleret produktionshal opført efter datidens maritime byggeskik med markante bærende buekonstruktioner af kraftigt tømmer, betongulv, papdækket tag båret af kraftige åse, udvendig beklædning med kraftige, trætjærede brædder udført som en på to afsluttet med klinkbeklædning forneden samt store, rytmisk placerede, hvidmalede vinduer. Tre murede skorstenspiber understreger bygningens markante karakter. Gennem ca. 80 år blev Lystøndeskuret anvendt som værksted for klargøring, reparation og vedligeholdelse af Fyrvæsenets store bøjer og lystønder. En kulturarvsgave der forpligter I 2001 blev Lystøndeskuret overdraget til den daværende Ebeltoft Kommune med henblik på genopførelse i Ebeltoft til et havnerelateret formål. Bygningen blev hjemtaget til Ebeltoft november 2001. Siden da har Lystøndeskuret ligget opmagasineret på en af Kommunens ejendomme, fordi der indtil nu ikke er fundet anvendelse for bygningen. I årene før nedtagningen blev Lystøndeskuret i lokalplan nr. 219 for Holmen udpeget som bevaringsværdigt. Bygningen stod i vejen for planlagt byudvikling, og på trods af udpegning som bevaringsværdig, besluttede Skov- og Naturstyrelsens Bygningsfrednings- og bevaringskontor, at Lystøndeskuret måtte nedtages med henblik på genopstilling i Ebeltoft. Det er helt åbenlyst, at Lystøndeskuret er en kultursarvsgave, der forpligter. Spørgsmålet om Lystøndeskurets genrejsning og fremtidige anvendelse ønskes derfor sat i spil. BLIS har udarbejdet en projektbeskrivelse, og dette sammendrag af beskrivelsen er vores oplæg og anbefaling til snarlig politisk afklaring af bygningens fremtid. Hvis anbefalingen følges, og vores vision for lystøndeskuret realiseres, tilføres Havnefronten i Ebeltoft en historisk bygning, der vil summe af liv og skabe varig værdi. [...en historisk ] bygning, der vil summe af liv og skabe varig værdi 2
V I S I O N Baggrund BLIS, Foreningen By- og landskabskultur i Syddjurs blev opmærksom på, at en værdifuld maritimt orienteret kulturarv på 10. år ligger uanvendt og risikerer at gå tabt, hvis der ikke handles. BLIS har derfor nedsat et Lystøndeudvalg og sikret sig Syddjurs Kommunes mandat til at undersøge behovet og muligheden for at genopføre Lystøndeskuret. Lystøndeudvalget består af: Anne Mette Skifter, Kit Egefjord, Jørgen Malling, Thorkild Hansen. Vision Lystøndeudvalget har forankret BLIS projektoplæg i følgende vision: Lystøndeskuret skal bevares og som en del af den nationale, maritime kulturarv genrejses tæt ved vandet på Havnefronten i Ebeltoft. Lystøndeskuret skal understøtte Søkøbstaden Ebeltofts position som en aktiv og levende havneby og danne rammen om anderledes oplevelser og det gode liv. I kraft af sin placering og brede forankring i foreningslivet skal Lystøndeskuret være Havnefrontens naturlige omdrejningspunkt og mødested med en mangfoldighed af folkelige og kulturelle aktiviteter til glæde og gavn for kommunens borgere, forretningslivet og turisterne. Havnefrontens naturlige omdrejningspunkt og mødested med en mangfoldighed af folkelige og kulturelle aktiviteter til glæde og gavn for kommunens borgere, forretningslivet og turisterne. 3
P R O C E S S E N Resume BLIS bestyrelse fi k den 25. maj 2009 mandat fra PUK-udvalget, Syddjurs Kommune til at forestå et toårigt projekt med henblik på genrejsning af Lystøndeskuret. Bestyrelsen nedsatte Lystøndeudvalget til at udarbejde et oplæg til genrejsning af Lystøndeskuret. Oplægget skal danne grundlag for det videre arbejde med afklaring af Lystøndeskurets rette placering til et konkret formål og med bæredygtig drift. Oplægget er udarbejdet i tre faser. Første fase omhandlede primært informationsindsamling, bearbejdning og udarbejdelse af et udkast til en projektbeskrivelse, som blev godkendt af BLIS bestyrelse den 4. november 2009. Oplægget blev derefter drøftet med Syddjurs Kommunes Planafdeling den 26. november 2009. Der var enighed om, at oplægget indgår som et arbejdspapir i den videre proces, som tilrettelægges i samarbejde mellem BLIS og Planafdelingen. Primo 2010 blev udkastet forelagt det nye PUK udvalg i forbindelse med en generel orientering om mulige projekter, som er i spil. I den efterfølgende fase har Lystøndeudvalget arbejdet med at identifi cere mulige brugere og aftale hensigtserklæringer om Lystøndeskurets fremtidige anvendelse. Der er udarbejdet budgetter og arbejdet videre med forskellige placeringsmuligheder, herunder vurdering af planforhold. Endelig er der foretaget justeringer i det oprindelige udkast. Resultatet af arbejdet i denne fase blev drøftet med Planafdelingen den 12. november 2010. Det blev aftalt, at Lystøndeudvalget skulle færdiggøre analysearbejdet og primo 2011 fremlægge et oplæg, hvor alle aspekter forsøges belyst med henblik på efterfølgende bearbejdning i forvaltningen og fremlæggelse til politisk afklaring. Analysearbejdet er udført gennem snart to år, og visse oplysninger fra første fase kan nu være mindre aktuelle. Vi har dog valgt at bibeholde det oprindelige indhold i næsten fuldt omfang. Det samlede oplæg består dels af denne ret omfattende projektbeskrivelse og dels af nærværende projektoplæg, som er et sammendrag af beskrivelsen. Oplægget skal danne grundlag for det videre arbejde med afklaring af Lystøndeskurets rette placering til et konkret formål og med bæredygtig drift. 4
H AV N E N S F O R SAM L I N G S H U S Bred forankring i foreningslivet 11 lokale foreninger med ca. 3.744 medlemmer (Ældresagen ca. 2.500 medlemmer), 2 erhvervsdrivende samt 3 landsdækkende foreninger med ca. 3.580 medlemmer. I alt 14 foreninger med tilsammen ca. 7.324 medlemmer samt 2 erhvervsdrivende bakker initiativet op med støtte- eller hensigtserklæringer om anvendelse af Lystøndeskuret, når det er genopført. Mangfoldigt forenings- og kulturliv, formidling af kystkultur Brugernes aktiviteter spænder vidt - fra kunstudstillinger og kulturevents over antik-loppemarked og marked med økologiske fødevarer - til julemarked samt jollebygning i vinterhalvåret plus en række forventede events ikke mindst med udgangspunkt i de maritime foreningers aktiviteter, som bl.a. medvirker til formidling af kystkultur. Placering på Plænen ved Trafikhavnen 17 af 22 adspurgte foreninger, institutioner og erhvervsdrivende peger på Plænen som ønsket placering. 3 foreninger og 1 erhvervsdrivende ønsker ubetinget placering på Plænen. 15 af de adspurgte er åbne for anden placering på Havnefronten. Kun 2 foreninger har tilkendegivet, at de ikke ønsker Lystøndeskuret placeret på Plænen, men ser det gerne genopført. Analyse af seks mulige placeringer i Ebeltoft, herunder vurdering af lokalplanmæssige forhold, peger entydigt på placering på Plænen. Dynamo for udvikling, liv og oplevelse på havnefronten I kraft af sin placering på Plænen, sin brede forankring i foreningslivet og med den nævnte mangfoldighed af folkelige og kulturelle aktiviteter krydret med handel bliver Lystøndeskuret - som Havnefrontens Forsamlingshus - det naturlige mødested og en stærk dynamo for det gode liv og oplevelser for fastboende og besøgende. [ 19 foreninger med tilsammen ca. 7.324 medlemmer bakker initiativet op med støtteerklæringer og/eller hensigtserklæringer om anvendelse af Lystøndeskuret, når det er genopført. 5 ]
RUM, PROFIL OG ATMOSFÆRE Trafikhavnen vil igen summe af liv og aktivitet Området ved Trafi khavnen var tidligere bebygget med bl.a. tjærede træbygninger, som blev anvendt af det daværende Ebeltoft Kulkompagni. Nu ligger området åbent hen med asfalt og græsplæne. Som en gammel, maritim produktionshal vil Lystøndeskuret med sin størrelse og skala passe fi nt ind i miljøet, og vurderes at være i tråd med den gældende lokalplans intentioner. Med sin profi l og atmosfære vil Lystøndeskuret give Trafi khavnen noget af sit oprindelige udtryk tilbage og danne grundlag for områdets fremtidige udvikling. Med øst/vest placering af Lystøndeskuret i passende afstand fra kajen mod nord tilgodeses behovet for friarealer og udsyn til Vigen. Mellem Lystøndeskuret og de eksisterende huse mod syd dannes nu et sydvestvendt byrum med bedre læ og området vil igen summe af liv og aktivitet. Plads til ophold, oplevelse og leg ude og inde Plænens nye byrum byder på mange anvendelsesmuligheder, bl.a. som opholdsareal for både sejlende og kørende gæster og nu også som en tryg legeplads for børn. Der er stadig fi ne muligheder for udendørsarrangementer og nu mulighed for mangfoldige aktiviteter og oplevelser inde i Lystøndeskuret, hvor man samtidig kan nyde synet af de fl otte buekonstruktioner. Erhvervsliv og turisme styrkes Allerede fra starten vil erhvervslivet være repræsenteret. I første omgang med salg af lokale, økologiske fødevarer samt antik-loppemarked i højsæsonen for turisme. Det er let at forestille sig, hvordan denne markedsplads i og omkring Lystøndeskuret vil udvikle sig til en attraktion i Nationalpark Mols Bjerges købstad og trække folk til byen til gavn for erhvervsliv og turisme. Kulhavnen som den så ud i 1936 Stedet som det ser ud i 2011 Som en gammel, maritim produktionshal vil Lystøndeskuret med sin størrelse og skala passe fi nt ind i miljøet 6
EJERFORHOLD OG ØKONOMI Den selvejende Fond Lystøndeskuret Lystøndeskuret er Syddjurs Kommunes ejendom. Det vil være oplagt, at Kommunen overdrager Lystøndeskuret og en byggegrund på plænen til Den selvejende Fond Lystøndeskuret, som stiftes til formålet. Fondens bestyrelse udpeges blandt den brede kreds af foreninger og andre, der bruger og driver Lystøndeskuret. Anlægsbudget Af den bagvedliggende projektbeskrivelse fremgår en række forudsætninger, som bl.a. bygger på tidligere vurderinger og kalkulationer udført af den virksomhed, som i sin tid stod for nedtagning af Lystøndeskuret. På den baggrund har vi udarbejdet et specifi ceret overslag over den samlede anlægsudgift, som er beregnet til kr. 5.675.000 incl. moms. Finansiering Projektet forventes fuldt ud fi nansieret gennem fundraising, dels fra offentlige puljemidler, f.eks. LAG støttemidler, herunder en mindre andel som kommunal medfi nansiering af LAG midlerne og dels fra fonde og private sponsorer. Driftsbudget Indtægter Lejeindtægter/ Kontingent fra 5 foreninger/aktører a gennemsnitligt kr. 6.000/år kr. 30.000 Lejeindtægt fra eventarrangører, forretningsdrivende og private (kr. 1.500 pr. dag, 20 dage/år) kr. 30.000 Årlig indtægt kr. 60.000 Udgifter Leje af grund og vedligehold af friarealer (kommunen) kr. 0 Administration, booking, regnskab, møder kr. 10.000 Revision kr. 5.000 Faste afgifter til el, vand og vandafl edning kr. 10.000 Forsikring kr. 10.000 Ind- og udvendig vedligeholdelse af bygningen kr. 25.000 Årlig udgift kr. 60.000 Fondens bestyrelse udpeges blandt den brede kreds af foreninger og andre, der bruger og driver Lystøndeskuret. 7
PROJEKT-REALISERING Genrejsningsprojektet Første fase af genrejsnings- og restaureringsprojektet vil være at afdække tilstanden af de opmagasinerede bygningsdele, der nu ligger om brikker i et puslespil, der venter på at blive samlet. Efter denne gennemgang udarbejdes projektforslag og summarisk overslag over restaurerings- og genrejsningsarbejder. Projektmaterialet bør udarbejdes af arkitekt og ingeniør med erfaring i restaurering af historiske bygninger. Som grundlag fi ndes de gamle tegninger fra skurets opførelse samt en skitseopmåling og fotoregistrering i forbindelse med bygningens nedtagning. Når projekt, fi nansiering og tidsplan er besluttet vurderes om restaurering og genopførelse skal udbydes i licitation, herunder om dele af projektet eventuelt kan udføres som et beskæftigelsesprojekt og/eller frivilligt arbejde. Tidsplan 9. maj 2011 BLIS fremlægger det samlede oplæg for Planafdelingen. Det videre forløb kunne tænkes at forløbe således: Maj/juni 2011: Fremlæggelse af oplæg for PUK - politisk afklaring af det videre forløb. Juni 2011: Offentligt møde - fremlæggelse af genrejsningsprojektet med mulighed for inspiration fra deltagerne til anvendelse, forbedringer m.v. og for at skabe endnu større folkelig opbakning til projektet. Fundraising påbegyndes. August 2011 - februar 2012 Endelig afklaring af anvendelse og placering samt konsolidering af projektet. Stiftelse af selvejende fond, etablering af bestyrelse og projektorganisation, planlægning, projektering, herunder evt. lokalplanfase samt udbud (forudsat at kapitalgrundlaget er tilvejebragt). Marts 2012 Genrejsningsprojektet påbegyndes med udgravning, fundamenter m.v. Sideløbende restaureres bygningsdelene og skuret genrejses i løbet af forår og sommer. Okt. 2012 Ibrugtagning åbningsarrangement, f.eks. i forbindelse med Ebelfestival. BLIS, Foreningen By- og landskabskultur i Syddjurs Thorkild Hansen Tovholder for Lystøndeudvalget Som grundlag for projektmaterialet fi ndes de gamle tegninger fra skurets opførelse samt en skitseopmåling og fotoregistrering i forbindelse med bygningens nedtagning. 8