Indhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid

Relaterede dokumenter
Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Crises Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023?

Danske verdensmestre i ulige konkurrence Kan vi få muligheder i stedet for hjælp?

Indhold. Fødevareindustriens størrelse i Danmark - i forhold til samlet industri

Frøavlens fremtid i Danmark

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Kornproduktion i Danmark. - set i et globalt *47 perspektiv 31/01/ set i et globalt perspektiv. * Det globale perspektiv: Er der fødevarer nok?

Landbrugets globale *47 udvikling

Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre?

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Landbrugets fremtidige priser og omkostninger: Efter fødevarekrisen og under finanskrisen

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Ved cheføkonom, Thomas Søby, Landbrug og Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING

Hvad bestemmer den langsigtede prisudvikling?

EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling

Landbrugets Økonomi 2014

Hvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening

DEN DANSKE PELSSEKTOR

Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem?

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

LandboFyn. Finansiering styr på gælden! Det sætter banken fokus på, når vi skal finansiere nye produktionsanlæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. For at få punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. For at få venstrestillet

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

De politiske rammevilkår - hvor peger pilen hen?

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Pejlemærker og kritiske succesfaktorer for fremtidens kvægbrug

Mejerimarkedet september 2009

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu?

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Det økologiske marked

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Markedsudvikling for økologiske mælkeprodukter

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Er den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret?

DanSeed Symposium 20. marts Muligheder for den danske frøbranche. v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Derfor er forskellen så stor

Landbruget og golfbaner

Det store regnestykke

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Liberaliseringen af den globale samhandel

3. Landbrugets økonomi og indtjening

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

Analyse 8. november 2013

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

Hvor er Økologien på vej hen?

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

Jordbrugets indtjeningsevne og udfordringer

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

15. Åbne markeder og international handel

Reformen af EU s mejeripolitik konsekvenser for mejerierne og produktionen af mælk i EU Afdelingschef Keld Winther Rasmussen, Mejerforeningen

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Markedsblik. Fødevareindustrien køber mere bæredygtigt emballage. Det økologiske areal stiger støt. tons insekter årligt til foder/fødevarer

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring

Transkript:

Indhold Fremtidens landbrug Landbruget og kvægsektoren i 2? Strukturen i 2? Tendenser og trends Rammevilkårene i 2? På længere sigt? 12 visioner eller mål for landbruget i 2 Kvæg-kongres Mandag den 1. marts 21 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Sted, dato, enhed, anledning mv. Dias 1 Bedrifternes størrelse heltid og deltid Ha. pr. bedrift 27 2 27 2 Heltidsbedrifter 17 1 13 1 7 Alle bedrifter 197 198 199 21 22 Gns. antal malkekøer pr. bedrift Dyr pr. bedrift 1 1 31 112 Malkekøer 196 197 198 199 21 22 Global tendens.. Malkekøer pr. bedrift 14 12 USA 8 6 4 Danmark 2 196 197 198 199 21 Landbrug med kvæg 9 8 7 6 Danmark USA 4 3 2 1 193 194 19 196 197 198 199 1

Antal landbrug i Danmark 1. bedrifter 17 1 1 Eksportstøtte til dansk landbrug (% af tredielandseksport) 4 4 3 3 7 43. 2 1 1 19. 196 197 198 199 21 2 197 197 198 198 199 199 21 Markedsprisstøtte til landbrugsvarer i i-landene (OECD) 1986-7. NPC 1,7 1,6 1, 1,4 1,3 1,2 1,1 1, 198 199 199 21 21 22 Markedsprisstøtte til landbrugsvarer i i-landene (OECD) 1986-7. NPC 1,7 1,6 1, 1,4 1,3 1,2 1,1 1, 198 199 199 21 21 22 Hvem betaler landbrugsstøtten i EU? 8 Miljø-betinget landbrugsstøtte 7 6 Skatteydere 4 EU 4 3 2 OECD 3 Forbrugere 1 2 198 199 199 21 21 198 199 199 21 2

Strukturudvikling i fødevareindustrien Markedsandel for andelsmejerier Færre Større Mere koncentrerede Mere globale 9 8 7 6 4 3 2 1 188 19 192 194 196 198 Gns. mælkeindvejning pr. mejeri Antal andelsmejerier Indeks 196 = 4. 3. 3. 2. 2. 1. 1. 196 197 198 199 21 1.6 1.4 1. 1. 8 6 4 188 19 192 194 196 198 Mejerier: Antal virksomheder og anlæg Antal 1.4 1. 1. 8 6 4 Virksomheder Anlæg 196 197 198 199 21 Mejerier: Fusioner og opkøb Fusioner pr. år 11 9 8 7 6 4 3 2 1 196 196 197 197 198 198 199 199 3

De største fødevarevirksomheders andel af sektoren(usa) 8 7 6 4 3 2 1 19 196 197 198 199 Koncentration: Udvikling HHI-indeks 9. 8. 7. 6.. 4. 3. 2. 1. Sektoren i alt Mejerier Kreaturslagterier 197 198 199 21 Udvalgte andelsselskaber: Eksport og produktion i udlandet Mia. kr 4 4 Eksport 3 3 2 Produktion m.m. i udlandet i 1 1 1999 1 2 3 4 6 Vi bruger relativ færre penge på fødevarer 2 1 1 Fritid og underholdning Fødevarer - 197 197 198 198 199 199 Priser på landbrugsvarer i 2? Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 4 øre/kg 4 Mælk: 3, kr? 1, kr? 3 3 2 Kontrakt pris (DK) Korn: 18 kr? 8 kr? 1 Spot markeds pris (UK) 2 4 6 8 21 4

Landbrugets bytteforhold Indeks 1949 = 12 På langt sigt er landbrugets priser og omkostninger næsten helt forudsigelige 8 6 USA 4 DK 2 Australien 19 196 197 198 199 21 $ pr. ton 4 Verdensmarkedspris på hvede 3 3 2 Landbruget som energiproducent 1 19 192 194 196 198 USA s produktion af ethanol m.m. baseret på majs Bill. liter Mio. tons majs 12 Total Total etanol produktion af ethanolforbrug af majs Forbrug (højre af akse) majs(højre akse) 4 4 3 8 3 6 2 4 1 1 2 199 1997 1999 1 3 7 9 211 213 21 Priser på landbrugsejendomme og inflation Indeks 1964 = 2. 2.2 2. 1.7 1. 1.2 1. Landbrugsejendomme Inflation 7 2 197 198 199 Meromkostning

Landbrug bliver aldrig for dyre til selveje.. Politik 199-21 2 Landbrug bliver aldrig dyrere, end hvad køber vil betale... Landbrugspolitik Handelspolitik Reformer og omlægning Erhvervspolitik Fødevarepolitik Energipolitik Sundhedspolitik Miljøpolitik Regionalpolitik U-landspolitik Handelspolitik Velfærdspolitik Markeder Strukturer 199-21 2 199-21 2 Markedsordninger Intervention Eksportstøtte Importtold Kvoter, brak m.m. Frihandel (næsten) Ustabile markeder Markedsadgang Global arbejdsdeling Liberalisme Global konkurrence Ingen udbudsbegrænsning Styret udvikling Fortrinsstilling Kobling: Husdyr og jord Selveje Vækst via opkøb lokalt Mindre styring Ekstern kapital tillades Vækst via opkøb i udlandet Specialisering Rammevilkår 199-21 2 1 Befolkningsudviklingen Mia. mennesker 9 Landbrugets særlige forhold Fokus på samfundsøkonomi Forsyningssikkerhed Understøtning af vækst Landbruget må selv klare sig Andelsselskaber vigtigere for landmænd Vilkår som andre erhverv Fokus på miljø og energi Miljødimension overalt 8 7 6 4 Europa Asien 3 2 Amerika 1 Afrika 196 197 198 199 21 22 23 24 2 6

9 Bybefolkning Amerika Areal med landbrugsjord pr. indbygger 196-2 Ha. pr. indbygger,8 8,7 7 6 4 Verden ialt Europa Asien Afrika,6,,4 I-lande 3,3 Hele verden 2 1 196 197 198 199 21 22 23 24 2,2 U-lande,1 196 197 198 199 21 22 23 24 2 Vision 1 Landbrugsstøtten er væk - overalt Vision 2 Landbruget er bæredygtigt miljømæssigt Fødevareproduktion vil altid påvirke naturen Landbruget bør ikke ødelægge vigtige naturressourcer Vision 3 Landbruget er bæredygtigt økonomisk Sunde fødevarer Vision 4 Sund økonomi for en gennemsnitslandmand Tid og råd til andet end bare landbrug Fritid Lokalsamfundet Offentlige debat Nogen landmænd klarer sig ikke Forbrugere kan (fortsat) have tillid til langt de fleste fødevarer 7

Billige fødevarer Vision Vision 6 Landmænd fortsat samarbejder Billige fødevarer giver større velfærd i samfundet Med kolleger I andelsselskaberne Med naboer Med forskningen Vision 7 Vision 8 Fødevareklyngen udvikles Landbrugets rolle som energiproducent styrkes Blandt de største klynger i Danmark Blandt de største fødevareklynger i Europa Affaldsstoffer 2.-generations-bioenergi Bidrager til at løse klima-udfordringerne Vision 9 Landbrugs- og fødevaremarkeder i balance Vision 1 Strukturudvikling i balance Stabile priser Forudsigelighed Landmænd producerer, hvad de er bedst til, og hvad kunderne ønsker og vil betale Effektive landbrug Harmoni med omgivelserne 8

Vision 11 Landbruget bidrager til en bedre global fødevareforsyning Bidrager til fødevareproduktion Laboratorium for landbrugsudvikling Landbrugsudvikling deles med u-landene Vision 12 Dialog og forståelse Mellem landbrug og samfund Accept Fælles mål med landbruget 9