1 Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3,25-36. 2. tekstrække Salmer DDS 84: Gør døren høj, gør porten vid DDS 85: Op, Zion, at oplukke DDS 76: Op, thi dagen nu frembryder - - - DDS 487: Nu fryde sig hver kristen mand Altergang DDS 86: Hvorledes skal jeg møde DDS 112: Kom, alle kristne Tekstlæsninger GT-læsning: Es 12 På den dag skal du sige: Jeg takker dig, Herre; du var vred på mig, men din vrede lagde sig, og du trøstede mig. Gud er min frelse, jeg er tryg, jeg frygter ikke, for Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse. I skal øse vand med glæde af frelsens kilder. På den dag skal I sige: Tak Herren, påkald hans navn! Kundgør hans
2 gerninger for folkene, forkynd, at hans navn er ophøjet! Lovsyng Herren, for store ting har han gjort, det skal hele jorden vide. I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd, for Israels Hellige er stor iblandt jer. Epistel: 2 Kor 1,18-22 Så sandt Gud er trofast, er vor tale til jer ikke både ja og nej! For Guds søn, Jesus Kristus, som vi jeg og Silvanus og Timotheus har prædiket hos jer, var ikke både ja og nej, men i ham er der kun sagt ja; for alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære. Og den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, der også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter. Prædiketekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham.«johannes svarede:»et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«prædiken
3 Vi er i dag samlet om et motto Johannes Døberens motto eller slogan. Vi hører mange, mange slogans i TV og radio, måske hver dag. Oftest er det virksomheder, der får slået en sætning fast ved at gentage de samme ord i en uendelighed. Mange har hørt: Vi vil være billigst, det man hører, er man selv eller Legos: Det bedste er ikke for godt. Kan man sætte et slogan over sit liv? Johannes Døberen gjorde: Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Vittige hoveder kunne hurtigt tolke det som et slogan for et slankemiddel, og de virksomheder, der inden for det felt prøver at komme igennem med deres produkter, ligger heller ikke på den lade side med slogans, der lover guld og grønne skove. Johannes Døberens motto for sit liv har ikke noget med slankekur at gøre, men bærer en dyb og åndelig sandhed med sig, som vi skal forsøge at tage ind over vores liv. Som jeg nævnte i begyndelsen af gudstjenesten, så ruller Johannes Døberen så at sige den røde løber ud for Jesus. I håndboldsprog kan man sige, at han giver bolden op for Jesus eller laver en assist, og her op mod jul ligger det lige til højrehånden med denne tekst, så det kan blive rigtig jul hos os og i os. Det er en enkel sætning med få ord men uendelig vanskelig at leve efter i praksis, fordi det ligger indbygget i vores syndige natur, at vi gerne selv vil blive til noget, både på det menneskelige og det åndelige plan. Johannes Døberens motto kan nemt blive vendt om til det modsatte: Jeg skal blive større, han skal blive mindre. Det menneskelige hovmod stikker sit grimme fjæs frem gang på gang, og er vi ærlige over for os selv, så kender vi det fra vores eget liv. Som en sagde, forhåbentlig i sjov: Det er efterhånden ikke til at finde ydmyge mennesker nogen steder. Jeg er snart den eneste tilbage! Der er tre områder, jeg gerne vil fokusere på med Johannes Døberens motto: Han skal blive større, jeg skal blive mindre. For det første forkyndelse og forkyndere. Jamen, er det da relevant for en kirkegænger, som ikke ser sig selv som forkynder? Ja, så sandelig er det relevant! Du lytter som kirkegænger og som et kristent menneske til forkyndere, både i kirken, i
4 radio / TV og gennem alt muligt andet input, vi får. Tag det bare i meget bred forstand om alt det åndelige input, du får. Hvor meget af det bærer overskriften: Han skal blive større, jeg skal blive mindre? Hvor meget har til hensigt at prædike Jesus og ham alene? Inden for præste- og forkynderkredse trives stolthed og selviscenesættelse i bedste velgående, og ord som karrierestige, kompetenceudvikling og specialfunktioner bliver brugt. Den økonomiske side spiller også ind, og inden for den folkekirkelige findes forskellige tillæg, man kan arbejde sig frem til. Facebook er også en glimrende platform til at promovere sin egen fortræffelighed. Og man kan spørge igen: Hvor meget af denne udvikling bærer overskriften: Jesus skal blive større, jeg skal blive mindre? Jeg skal være den første til at sige, at det er en udfordring lad os kalde det sådan at lade Johannes Døberens motto gælde over sin tjeneste. Alle forkyndere og præster står i fare for at ville fremhæve sig selv og sætte sig selv i centrum. Jeg er som alle andre optaget af, om folk synes, det er værd at høre på, det man har siddet og svedt over i forberedelsen, og i virkeligheden bør vi fokusere på at lade Guds ord virke, når og hvor Gud vil det. Johannes Døberen siger så befriende: Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. Det er den åndelige virkelighed for enhver forkynder, og derfor er det så vigtig, at en forkynder taler Guds ord og holder sig til Guds ord alene! Hvis du hører en tale og tænker: Hvor har han det fra? Det stemmer ikke med Bibelen, så er det tænkeligt, at forkynderen er ude i eget ærinde og ikke med Guds ord. Johannes Døberen talte Guds ord, uden hensyntagen til popularitet og tilslutning. Han sagde: Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham. Det var ikke noget, folk klappede i hænderne over, ligesom man heller ikke gør i dag. Men det var sandt det er sandt, for det er Guds ord! Nogle forlod Johannes Døberen, fordi hans tale var for hård ligesom nogle i øvrigt også forlod Jesus af samme grund!
5 Mange forkyndere har med god grund spejlet sig i Johannes Døberen. Denne skikkelse, som havde som sit eneste formål at pege på Kristus, og når hans disciple kom og beklagede sig over, at han mistede kunder i butikken, så fortsatte han med at pege på Kristus som Guds Lam, der bærer verdens synder. Det er lige så forargeligt, for vi vil ikke frelse af nåde alene. Det andet sted, hvor Døberens motto har noget at sige, er i kirken. Hvad er vi optaget af i kirken? Er det kulturelle arrangementer, der er vigtigt? Gælder det blot om at tiltrække så mange som muligt, uden hensyn til, hvad indholdet er? Kan vi sætte som overskrift over kirkens virke: Han skal blive større, jeg skal blive mindre? Er vi villige til at blive mindre eller færre, for at han kan blive større? Og bliver vi større og flere, hvem skal så have æren? Jeg beder, om ikke hver dag, så de fleste dage, Gud om vækkelse i verden, i Danmark, i Grindsted. Beder om, at mange flere må komme til tro på Jesus, finde hjem til Gud og nå det evige liv. Det er Guds mål med hvert enkelt menneske, som vi kan læse i 1 Tim: Gud vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. Men nogle gange tænker jeg også: Hvis det virkelig sker, at der bliver vækkelse, hvem ville så høste æren? Vil vi være klar til at træde til side og give Gud æren, eller vil vi stå i vejen? Ville jeg? Det er vigtigt at bede om vækkelse, og det er vigtigt at være ydmyg over for Gud og tænke som Johannes Døberen: Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Han var klar til at lukke sin døber-butik, hvis blot folk løb hen til Jesus. Hvis mennesker hører evangeliet om Jesus stærkere i nabokirken, er vi så klar til at lukke og slukke? Det sidste område er hver enkelt kristen. Johannes Døberens motto er en åndelig grundlov for enhver af os. I dag er mange optaget af vækst i kristenlivet, særlig hos unge mennesker, hvor man så let som ingenting kan komme på kursus i åndelig vækst, man taler meget om at blive discipled eller coached og hører om at nå længere og blive til noget stort i Guds rige. Og hvem er ikke interesseret i det? Vækst i troen er da også Guds mål med os, er det ikke? Jo.
6 Hvordan vokser en kristen, hvordan sker åndelig vækst? Johannes siger det i sit motto: Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Det er vækst i troen. Sådan sker det! Uden at det sker, vokser du ikke! Det er en samtidig bevægelse. Jeg bliver ikke mindre, uden at han bliver større. Han bliver ikke større, uden at jeg bliver mindre. Hvis det ikke sker samtidigt, så bliver det den rene selvudslettelse. Det har kirken også set. Så lyder det blot: Jeg skal blive mindre, jeg skal blive mindre, jeg skal blive mindre, eller fra prædikestolen: Du skal blive mindre, du skal blive mindre, du skal blive mindre, og til sidst er man ingenting, og Jesus er heller ikke noget, for man er kun blevet til ingenting. Det må ske samtidigt; Jesus skal vokse, og jeg skal blive mindre. Når Jesus bliver større i dit liv, så bliver du mindre på den måde, at du mister tilliden til din egne fortjeneste og helt og fuldt opgiver at frelse dig selv men samtidig kan du løfte blikket og rejse dit hoved, for du har fået al din værdi og hele Guds frelse fra evangeliet. Gud har løftet dig op. Du begynder et nyt liv, hvor det afgørende er, hvad Jesus gjorde på korset for dig. Vi får lov til at være et barn, der lever af nåden alene. Havde vi haft barnedåb i dag, havde vi hørt ordene: Hvis I ikke modtager Guds rige som et lille barn, kommer I slet ikke ind i det. Guds rige hører børnene til. Det er helt afgørende, at vi lever af, hvad Gud gør for os frem for, hvad vi selv kan blive til. Vi skal synge en vidunderlig salme efter prædikenen Martin Luthers skønne salme: Nu fryde sig hver kristen mand. Her taler en mand, som er blevet lille: I Djævlens fængsel var jeg sat, jeg var fordømt til døde, min synd mig knuged dag og nat med megen angst og møde; jeg altid dybere sank ned, der var ej vej til salighed, i synden var jeg fangen. Det giver plads for nåden og julen er tænkt med her:
7 Da ynked Gud i evighed min jammer og elende, han tænkte på barmhjertighed og ville hjælp mig sende; sit hjerte vendte han til mig og kosted derpå faderlig det kæreste, han havde. Johannes Døberen giver bolden op for Jesus, ikke bare kronologisk, men endnu mere i åndelige forstand. Han bereder vejen for Jesus, så han kan flytte ind hos os, også i julen, og bringe den glæde, som ingen kan tage fra os. Nogle går ind til julen med smerte. Sorg, savn og modgang kan fylde sind og tanker og i sig selv gøre en mindre. Lad os da bede om, at den store glæde kan fylde os i højtiden. Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Amen!