Et forskningsprojekt om brugen af erindringslejligheden i Den Gamle By Hvordan kan vi vække erindringer hos personer med demens? Dorthe Berntsen, Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, Aarhus Universitet
Oversigt: Hvorfor er erindringer vigtige? Hvordan får vi erindringer frem? Hvordan kan forskningen i erindringer bruges i forhold til personer med demens? En undersøgelse og dens resultater
Erindring kaldes også selvbiografisk hukommelse En særlig form for hukommelse Evnen til at erindre personlige oplevelser, og mentalt genopleve dem i bevidstheden. Selvbiografiske erindringer involverer sansemæssige forestillingsbilleder, følelser etc. Rekonstruktion ikke reproduktion
Hvordan bruger vi erindringer? Personlig identitet Livshistorie og mening I gns. 20-30 gange dagligt Opdatering af vores viden om selv og andre Hvor tit erindrer vi? Fremtidsforestillinger Emotionsregulering
To måder at erindre på Viljestyret (intentionel, målrettet) Spontan (ufrivillig, involuntær) Selvbiografisk hukommelse
Spontan erindring: "Jeg stod ved busstoppestedet og ventede. Jeg tænkte på, at det var et lidt skummelt sted at stå alene. Der var en masse uhyggelige lyde fra fabrikken ved siden af. Bilerne kører forbi. En bil med meget skarpe lygter kommer kørende hen imod mig. Pludselig husker jeg min lillebrors otte års fødselsdag for mere end ti år siden. Han får en legetøjsrobot, som kan lyse med øjnene og gå selv." (Kvinde 26 år)
Viljestyrede erindringer de spontane minders modsætning Når vi målrettet og kontrolleret prøver at genkalde os noget, f.eks. Hvor lagde jeg nu nøglerne? Hvem var det, der kom med det forslag...?
Viljestyret erindring Kræver eksekutive funktioner Top down Kontekst uafhængig Kontrolleret Spontan erindring Kræver ikke eksekutive funktioner Bottom up Kontekst afhængig Automatisk Selvbiografiske erindringer
Viljestyret erindring Kræver eksekutive funktioner Top down Kontekst uafhængig Kontrolleret Spontan erindring Kræver ikke eksekutive funktioner Bottom up Kontekst afhængig Automatisk
Viljestyret erindring Spontan erindring Kan du huske, da du begyndte i skolen?
Viljestyret erindring Kan du huske, da du begyndte i skolen? Spontan erindring Ofte specifikke erindringer med konkrete detaljer Vil ofte give adgang til uspecifikke erindringer, uden detaljer ( det var jo ikke altid så sjovt i skolen... )
Spontane erindringer kan ses som en genvej til den personlige fortid
Oversigt: Hvorfor er erindringer vigtige? Hvordan får vi erindringer frem? Hvordan kan forskningen i erindringer bruges i forhold til personer med demens? En undersøgelse og dens resultater
En kombination af to indsigter Spontane (involuntære) selvbiografiske erindringer som en genvej Fordelingen af erindringer over livet hos midaldrende og ældre
Fromholt & Larsen (1991)
Fromholt & Larsen (1991)
Fromholt et al., (2003). memory
Fromholt et al., (2003). memory
Hvordan kan vi aktivere selvbiografiske erindringer hos personer med demens? Give erindringsledetråde til spontane erindringer Disse ledetråde skal matche den tid, hvorfra der er bedst bevarede erindringer. Ideal: At skabe en total-oplevelse i et holistisk og historisk korrekt miljø som svarer til den kulturelle og materielle virkelighed fra deltagernes barnog ungdom. Dermed muliggøre erindringsaktivering på en række forskellige dimensioner.
Erindringslejligheden i Den Gamle By
Design Session i erindringsstue Socialt samvær ved kaffebord Der tales om genstande Synges sange Gamle genstande i musumsmiljø Session i aktivitetscener Socialt samvær ved kaffebord Der tales om genstande Synges sange Moderne genstande i hverdagsmiljø
Deltagere 23 14 deltagere var rekrutteret 12 fuldførte studiet M = 87.17 years, SD = 5.18 Screening mål: Deltagere var diagnosticeret med AD eller scorede 23 eller mindre på Mini-Mental State Examination (MMSE) MMSE scores: M = 20.58, Range: 14-25
Materialer 24 Stue med kaffebord Genstande (ledetråde/cues) 18 genstande (9 i hver betingelse)
Procedure 25 2-3 deltagere i hver sessions sammen med vært/facilitator Kontrolsessionerne fandt sted i aktivitets centre. Den Gamle By-sessioner fandt sted i stuen i Havbogadehuset (historisk reference 1920-1930) Sessionerne optages, transkriberes og kodes
Kodning af de kvalitative data 26 Tilpasset fra Levine et al. (2002) Var der hukommelsesmateriale i replikken? I så fald: Var der tale om selvbiografisk (eget liv) mat. Begivenhedsspecifikke detaljer? (eller blot generel beskrivelse) Spontanitet Andre karakteristika
27 Resultater
Selvbiografisk hukommelse 28 120 100 80 60 40 Gamle By Aktivitetscenter 20 0 t-test: p <.09 binomial: p <.05
Begivenhedsspecifikke detaljer 29 14 12 10 8 6 Gamle by Aktivitets center 4 2 0 t-test: p <.01 binomial: p <.005
Spontane erindringer 30 70 60 50 40 30 Gamle by Aktvitetscenter 20 10 0 t-test: p <.09 binomial: p <.005
Eksempel : Glansbilleder og dukke 31 I aktivitetscenteret svarer Bertha kun sporadisk, da samtalen drejer sig om legetøj. Men i Den Gamle By er det rundsendte glansbilledalbum og snakken om legetøj derimod med til at fremkalde en erindring: Jeg havde en dukke, der så så.. så stor. (hun holder hånden ca. 80 cm over gulvet for at vise, hvor stor dukken var). Og øh. Og så havde den et porcelænshoved, og jeg var så glad for den, så var den gået i stykker, og så øh.. far øh.. købte et nyt, jeg fik det til min fødselsdag. Jeg blev så glad for den at jeg dansede rundt med den, og så faldt jeg selvfølgelig, og så gik det i stykker.. Og så fik jeg ellers nogle rap i bagdelen. Vi havde sådan en lille spadserestok, en mine brødre havde fået i fødselsdagsgave. Og så den købte han, og den fik vi så hvis vi ikke var helt lydige, så fik vi sådan et par rap med den.
Opsamling: Demente har reducerede eksekutive funktioner, og derfor svært ved en kontrolleret, viljestyret genkaldelse. Spontane erindringer er en genvej til personlige erindringer, men kræver associationsforbindelser (ledetråde) for at opstå Disse bør rettes mod den tidlige del af livet, hvorfra erindringerne er bedst bevarede En undersøgelse i DGBs erindringsformidlings stue dokumenterede en her og nu effekt i form af flere og mere detaljerede erindringer
Tak til Danmarks Grundforskningsfond, og Det Frie Forskningsråd Shana Hall, Tina Jeppesen, Amanda Miles, Marie Kirk, Lotte Kofod, Henning Lindberg, Tove Engelhardt Mathiassen, Susanne Overgaard, Katrine Rasmussen, David C. Rubin, Søren R. Staugaard. Center on Autobiographical Memory Research - CON AMORE