Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet

Relaterede dokumenter
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

ustabile hjertekramper og/eller

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Den Ældre Medicinske Patient

Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Projekt Kronikerkoordinator.

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

Transkript:

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Forskningssygeplejerske Anne-Birgitte Vogelsang Århus Universitetshospital Afdeling B, Skejby Sygehus 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 1

Sundhedsloven lov nr. 546 af 24 Juni 2005 Regioner og kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning og planlægning. Genoptræningsplaner ved lægeligt begrundet behov Regionsrådet tilbyder forebyggelse og sundhedsfremme i sygehusvæsenet og i praksissektoren samt yder rådgivning til kommunerne. Regionsrådet skal fremlægge en samlet sundhedsplan. 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 2

Vejledning om hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen 2004 At beskrive sygdommes opståen og udvikling samt deres betydning for den enkelte patient og dennes omgivelser. At beskrive patienternes behov for pleje og behandling i første, anden og tredje fase af rehabiliteringen. 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 3

Vejledning om hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen 2004 At forbedre patientens funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet, og gøre det muligt for hjertepatienten at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet. At forebygge yderligere forværring af tilstanden ved anvendelse af viden vedrørende risikofaktorers betydning. At sikre sammenhæng i rehabiliteringsforløbet for den enkelte patient. 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 4

Dødelighed af hjertesygdom 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 5

Udvikling i indlæggelser for udvalgte diagnoser 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 6

Antal indlæggelser 95.000 + 20.800 = tilvækst på 25% 2/3 er genindlæggelser Sengedage - 14.460 Middel liggetid - 1.4 dag Gennemsnit 4.6 dag Hjertestatistik 1996-2002 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 7

Fakta gennem de sidste 10 år Hjertepatienter Har forbedret overlevelse Har relativt mange genindlæggelser Udskrives efter meget kort indlæggelses tid Rehabiliteringsplaner og aftaler på tværs af sektorerne er ikke entydige eller mangler helt. Nye sundhedsaftaler skal indgås mellem regionerne og indrigs- og sundhedsministeriet 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 8

Accelererede patientforløb Skejby Sygehus, hjertemedicinsk afd. B 01.04.05 01.09.05 Ved Charlotte Fuglesang 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 9

Formål og datamateriale Ønske om nedbringelse af ventelister vedrørende patienter til: KAG PCI sekundær Effektiv udnyttelse af sengekapacitet KAG 131 patienter med ustabil angina Overflytte fra: Randers, Silkeborg eller Århus Sygehus Tilbageflyttes efter 4-8 timer PCI 125 patienter med ét kars stenose Indlægges fra eget hjem Udskrives til eget hjem efter 17-18 timer 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 10

Baggrund Proces Skriftligt informationsmateriale tilrettes aktuelle proces Journaler tilrettes således der er i vid udstrækning dokumenteres i form at afkrydsning og korte notater. Sygepleje til denne gruppe diskuteres, præciseres baseret på erfaring og evidens. Alle samarbejdspartnere inddrages i processen. Patientforløbsbeskrivelser med tilhørende samarbejdsaftaler udarbejdes, gennemgås 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 11

Baggrund forløbsbeskrivelse 3 patienter til KAG dagligt Ankomst til afsnit klokken ca. 8.00 Information og klargøring til invasiv procedure Patienten kommer på card. Lab. Kl. ca. 8.45 Tilbage til afsnit, observation, information, pleje og afslutning Kl. ca. 9.30 Patienten tilbageflyttes til hjemsygehus Kl. ca. 12.00 3 patienter til PCI dagligt Patienten kommer fra eget hjem Klokken 14.00 Information og klargøring til invasiv procedure Patienten kommer på card. Lab Klokken ca. 16.30 Tilbage på afsnit til observation, information, pleje og afslutning Klokken ca. 18.00 Patienten udskrives til eget hjem Klokken ca. 8.00 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 12

Ekskluderende forhold vedrørende den accelererede proces fremover kun for PCI behandling Behandlingsmæssige forhold Stor risiko ved indgift af kontrast Betydelige nedsat venstre ventikelfunktion Diagnosticeret med mere end étkarssygdom Plejemæssige forhold Anden alvorlig sygdom Ikke selvhjulpne patienter Ikke orienteret i tid, sted og egne data Ikke forstår dansk 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 13

Formål evalueringsrapport At evaluere accelererede patientforløb for en selekteret gruppe af patienter. Overordnet afprøves effektiviseringen i bestræbelserne på at afkorte ventetider generelt. Forløbene skal gennemføres med bevarelse af den faglige standard, patienternes tilfredshed og personalets trivsel. 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 14

Design og datakilder 1. Patient tilfredshedsundersøgelse 2. Personaletrivselsundersøgelse 3. Individuelle telefoninterview med patienter og pårørende 4. Opgørelse over komplikationer i forbindelse med indgrebet. Valideret spørgeskema fra Århus amt. Udleveret til patienten Valideret spørgeskema fra arbejdsmiljøinstituttet. Udleveret til personalet før og efter projektperioden Semistruktureret interviewguide. Omhandlende: hvilke rehab tilbud har pt. fået, sygdomsforståelse, livsstilspåvirkninger, psykiske reaktioner og egne behov for rehab. 6-8 uger efter indlæggelse 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 15

Resultater Demografi og komplikationer n = 125 Køn: Komplikationer Mænd 70 % Ingen akut opr. Pga. proceduretekniske Alder: komplikationer. 19 86 år 12 % havde Median 60 år blødning/hæmatom ved indstikssted Uddannelse: 6 % videregående 43 % havde indlæggelsestid 32 % erhvervsmæssig < 18 timer men > 24 timer 36 % folkeskole 16 % andet Indlæggelse 50 % indlagt for første gang 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 16

Resultater Patienttilfredshed n = 180 af 225 Informationsniveau før indlæggelse 81 % Modtagelse i afdeling 94 % Tilrettelæggelse af us. og beh. 92 % Informationer under indlæggelse 92 % Følte du dig klar til udskrivelse 78 % Kontakt med for mange læger 96 % nej Kontakt med for meget plejepersonale 94 % nej Tilfredshed med støtte fra personalet 97 % ja Sammenhæng i informationer 84 % ja Konklusion Svar adskiller sig ikke fra tidligere us men; OBS 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 17

Resultater Interview: Patienter n = 25 mænd og 11 kvinder Patienternes vidensniveau i relation til: iskæmisk hjertesygdom, medicin, livsstils-faktorer og behandling. Patienternes beskrivelse af tiden siden udskrivelse hverdag, vurdering af egen psykiske tilstand, kropslige symptomer m.m. 33 ud af 36 patienter er kun i stand til at beskrive eller gengive (Inspireret af Bloom) Hypotese: Højt vidensniveau fremmer sundhedsadfærd. 18 ud af 36 har fortsat symptomer Diskussion: Skyldes dette reelle fysiske problemer eller projektering af psykiske problemer? 18 ud af 36 patienter har psykiske reaktioner, som de udtrykker behov for at diskutere. 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 18

Resultater Interview: Patienter n = 25 mænd og 11 kvinder Tilbageblik på seneste indlæggelse hvilke informationer kan patienten huske. Rehabilitering tilbud, vurdering af egne behov og ønsker for rehabilitering. 29 ud af 36 patienter angiver hjemsygehus eller egen læge som primær informationskilde Diskussion: Hvor skal information og sundhedsfremmende tilbud ligge i forhold til rehabilitering? 7 ud af 36 patienter har modtaget tilbud om opfølgning efter PCI. 5 Sagde ja tak. 29 ud af 36 ville gerne haft opfølgning Diskussion: Hvem har behov Hvornår efter udskr Hvordan får vi koordineret 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 19

Resultater Interview pårørende n = 9 mænd og 16 kvinder Den pårørendes viden om ægtefællens sygdom Den pårørendes oplevelse af involvering i indlæggelsesforløbet 25 ud af 25 pårørende er kun i stand til at beskrive eller gengive. Ingen klare indikationer på hvor viden er indhentet/opnået 5 ud af 25 har deltaget i indlæggelsesforløbet. Diskussion 75% har fortrudt de ikke deltog 3 ud af 25 har modtaget tilbud om deltagelse i opfølgende rehabilitering Diskussion: Skal pårørende tilbydes rehabilitering? Skal det være sammen med ægtefælle? 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 20

Resultater Interview pårørende n = 9 mænd og 16 kvinder Den pårørendes beskrivelse af tiden siden indlæggelse reaktioner egne og ægtefællens, hvad er gået godt og hvad har været svært 18 ud af 25 udtrykker bekymring for fremtiden Bange for pludselig død Bange for natten Bange for ægtefællen overanstrenger sig Den pårørendes beskrivelse af rolle og ansvarsfølelse i relation til den hjertesyge ægtefælle. bekymringer, observationer, forandringer, adfærd, hensyn m.m. 18 ud af 25 oplever ændret rolle fordeling Hvem passer på hvem i hvilke situationer Kontrolbehov Være stærk og ikke bekymre ægtefælle unødigt. 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 21

Resultater Personale trivsel n = 17 Indflydelse og udvikling Har du indflydelse på hvad du laver på dit arbejde? Krav i arbejdet Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Før Efter 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig Før Eft 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 22

Resultater Personaletrivsel n = 17 Tilfredshed med arbejdet Dine fremtidsudsigter i arbejdet Tilfredshed med arbejdet Dit job som helhed, alt taget i betragtning 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Før Efter 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Før Efter Konklusion Større arbejdspres men højere tilfredshed 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 23

Konklusion og problematisering Behandlingsmæssigt er det muligt af afkorte indlæggelsestiden uden komplikationer. Struktureret arbejdsform, defineret kvalitet øger tilfredshed blandt plejepersonalet men Dilemmaer skabes. Patienterne er overordnet tilfredse med indlæggelsesforløbet. Disse udfordringer kan ikke med sikkerhed relateres til at forløbet er accelereret Ovennævnte står i skærende kontrast til, halvdelen af patienterne fortsat har fysiske symptomer og psykiske reaktioner. ¾ af pårørende er meget bekymrede, og fortryder manglende kontakt ved indlæggelsen. Informationer fra selve indlæggelsen huskes ikke Kun få patienter og pårørende modtager tilbud om rehabilitering 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 24

Hjertepatienter Faglig udfordring Hvordan får vi tilrettelagt rehabilitering på tværs af sektorerne? Hvad kan patienten* kapere under indlæggelse og hvad skal tages op senere? Hvem skal stå for denne opfølgning? Rehabilitering er politik! Patient er fremover = Patient og dennes samlever 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 25

Rehabiliteringsfocus Rehabiliteringssucces afhænger af patientens forventninger til succes. Troen på om der er noget patienten kan ændre og har indflydelse på (stress håndtering) Forventninger til varighed af forløbet Forventninger til fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Forventninger til overtagende behandlende team 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 26

Sygeplejeforskningsindsatsområder Hvilken form for rehabilitering kan/skal tilbydes Hvordan får vi etableret et samarbejde på tværs af sygehuse og sektorer. Hvordan får vi inddraget patienten aktivt i egen rehabilitering Effektmålinger af intervention 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 27

Sygeplejeforskningsindsatsområder Arbejde med differentieret rehabilitering Intervention rettes mod sygdomsforventninger og mestringsevner. Arbejde ud fra sundhedsøkonomiske betragtninger 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 28