Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene. Tolkebistand Af: Johanne Ramskov Erichsen Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to ting, der har stor betydning i retssystemet og i sundhedsvæsenet. Her kan selv den mindste detalje have afgørende betydning, når der skal bedømmes, om en tiltalt skal i fængsel i ti år eller gå fri, og om en patient er alvorlig syg eller ej. Men når der anvendes tolke i de danske retssale og på sygehusene, er virkeligheden en anden. Her bliver nøjagtigheden sat på prøve, når alt skal oversættes. Det viser en undersøgelse, vi har lavet blandt læger og sygeplejersker i sundhedsvæsenet, samt dommere, forsvarere, og anklagere i retssystemet. Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af de adspurgte er utilfredse med kvaliteten af de evner, tolkene har. à FAKTA à UNDERSØGELSEN - 67 læger og sygeplejersker og 24 dommere, forsvarere og anklagere over hele landet har svaret på et spørgeskema om tolke i deres arbejde. - 44 af de 67 adspurgte i sygehusvæsenet har oplevet problemer med tolkning. - 18 af de 24 i retssystemet har oplevet problemer. I sundhedsvæsenet bruges der både tolke fra bureau og familietolke. De største problemer er: at der fortolkes, at tolkene ikke kan godt nok dansk, ikke er professionelle, eller at de ikke kender fagsprog. Fagsprog forvirrer Ulla Ingerslev er dommer ved retten i Helsingør. Hun er en af dem, der støder ind i problemet med dårlige tolke i sit arbejde.»det er da, et problem vi møder. Især når de ikke kan tale godt nok dansk og ikke kender fagsproget. Det forvirrer, fortæller hun«. Hun oplever, at tolkene kan være så dårlige, at retssagen må udsættes. Det er dog sjældent. Til gengæld er et andet problem, at der er i nogle tilfælde ikke findes bedre alternativer.
»Vi hutler os igennem, det kan jeg ikke nægte. Men vi prøver at sørge for, at det sker i så få sager som muligt«, siger hun. Også anklager ved Anklagemyndigheden Anders Larsson mener, at tolkene er for dårlige.»jeg synes, tolkenes evner sætter spørgsmål ved retssikkerheden. Jeg kan ikke have siddende på mig, at en uskyldig klient bliver dømt for noget, der kunne fikses med en ordentlig tolk, siger han«. Tolkelistens tolke mangler træning En del af problemet skyldes, ifølge Ulla Ingerslev og Anders Larsson, at mange tolke ikke er tilstrækkeligt uddannede. En anden del af ansvaret placerer de hos Rigspolitiet. Når der skal anvendes tolk ved de danske domstole, bruger man Rigspolitiets tolkeliste. På listen er der 2000 tolke, men kun mellem 50 og 100 af dem har en uddannelse i tolkning. I 2008 blev der indført et krav om, at nye tolke skulle gennemføre et obligatorisk kursus på én dag for at blive optaget på listen. Tolke, der allerede var på listen før 2008, skal ikke have kurset. De gennemførte dengang et interview, hvor deres sproglige evner blev bedømt. På trods af kurset er der stadig utilfredshed.»når tolkene blot skal godkendes af Rigspolitiet, er det ikke sikkert, de kender reglerne i retssager og vigtigst af alt, at det, de gør, er præcist og objektivt«, fortæller Anders Larsson. Heller ikke Ulla Ingerslev er tilfreds:»det er ikke mit indtryk, at der skal særlig meget dansk til for at komme på tolkelisten. Og det burde ændres, for som det er nu, er det dybt utilfredsstillende«. Rigspolitiet kender kritikken Chefkonsulent hos Rigspolitiet, Christian Skovgaard, kender til kritikken af tolkenes kvalitet. Han mener ikke, at de kan gøre mere end de allerede gør, efter det obligatoriske én dags kursus er indført.»jeg vil ikke afvise, at der er folk på listen, der ikke er dygtige nok. Som udgangspunkt vil vi helst have tolke med uddannelser, men af og til må vi gå på kompromis med kvaliteten, for at skaffe dem der skal bruges«, siger han.
Dårlige tolke går ud over patienterne I Sundhedsvæsenet kæmper personalet med de samme problemer. Her har det længe været et problem med dårlige tolke, og familiemedlemmer, der bruges som tolk. Problemet med familietolkning er eksempelvis, hvis en læge skal have en 13- årig dreng til at forklare sin mor om behandling for sygdomme i underlivet. Region Hovedstaden kendte til problemet og forsøgte at komme det til livs ved at indgå en aftale med tre tolkebureauer fra 1. februar 2013. På den måde ønskede Regionen at forbedre kvaliteten og stoppe med at bruge familier som tolke. På trods af den aftale viser vores undersøgelse, at der dels stadig benyttes familietolkning, samt at tolkene fra bureauerne er for dårlige. Lægelig direktør ved Rigshospitalet, Jannik Hilsted, anerkender at det er problematisk.»det lyder ikke godt, når undersøgelsen viser, at tolkene ikke er professionelle og ikke taler godt nok dansk, det går ud over patienterne«, fortæller han. Han forklarer, at sundhedsvæsenet stadig benytter familietolke, fordi bureauerne ikke har nok kvalificerede tolke i de sprog, der er behov for.»det er bestemt ikke en optimal situation. Men hvad skal man gøre, når man mangler en tolk?«, siger han. Mangel på uddannelser Hos tolkebureauerne er problemet ikke ukendt, men heller ikke her menes der, at der kan gøres mere fra deres side. Torben Jacobsen fra SK Tolkeservice ApS forklarer, at problemet skyldes, at der ikke er uddannelser i de fleste sprog.»vi skal jo skaffe dem, der skal bruges. Det er jo ikke vores skyld, at der ikke er nok uddannelser«, siger han. Det er i dag kun muligt at læse til tolk i engelsk i København og spansk, tysk, fransk og russisk i Aarhus. I sprog som arabisk og tyrkisk, der tales af en stor gruppe danske indvandrere, findes der kun uddannelser, man selv betaler. Fra politisk hold er man enig i, at der er et problem, men det er svært at få et bud på en konkret løsning. Sophie Løhde, sundhedsordfører fra Venstre mener, at det er bekymrende, hvis læger og sygeplejersker oplever problemer med tolkningen i deres arbejde.»i Venstre så vi gerne, at der igangsættes en gennemgang af tolkningsområdet«, siger hun.
Også Stine Brix, sundhedsordfører fra Enhedslisten, peger på, at det er problematisk.»dårlige tolke er baggrunden for, at vi i en årrække har arbejdet for retten til at få en uddannet tolk, når man møder hos læge eller i retten«, siger hun. Hos Radikale Venstre langer retsordfører Jeppe Mikkelsen ud efter Rigspolitiet.»Når undersøgelsen viser problemer med det sproglige, så er det et vink med en vognstang til Rigspolitiet om hvem, der skal stå på den liste«, siger han. Han opfordrer Rigspolitiet til at gennemgå de gamle tolke på listen, så kravet om et kursus ikke kun er rettet mod nye.»jeg mener, det er Rigspolitiets ansvar, derfor vil jeg lad det være op til dem at bedømme, hvad der skal gøres«, siger han.