ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK



Relaterede dokumenter
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

REVIEW AF IDRÆTSFAGLIG FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSBASERET VIDEN

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

Idrætsdidaktiske temaer

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Lærebøger i skoleidræt på vej mod idræt som undervisning?

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Børn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby,

Projekt Hoppeline. Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud

INDLEDNING INDLEDNING

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)

Årsplan for idræt 8. klasse

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

APPROACHING INCLUSION

Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer. Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

FYSISK SUNDHED SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Prøven i faget idræt

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Mere bevægelse i Dagtilbud

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Talentudvikling i sportens verden

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Pædagogiske kompetencer

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

INKLUSION I IDRÆTSUNDERVISNINGEN

Undervisning. Verdens bedste investering

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Torsdag d Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Almen didaktik , Campus Roskilde

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Trivsel og bevægelse i skolen

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Allan M. Christensen Professionsbachelor 2011/2012

Krop og bevægelse i naturen

Forord. og fritidstilbud.

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Idræts prøven i 9. klasse lærerperspek8v. Anders Halling,

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Transkript:

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

Idrætsfaget: Et fag i udvikling Overblik over tendenser før og nu Fokus: Læringsmålsstyring v. Fokus: Praksisfællesskab 2

Afgangsprøven i idræt Praksisfællesskaber Læringsmålstyret Temabaseret undervisning 3

Sjælens og kroppens opdragelse Legemlig og mental sundhed Barnets helhedsudvikling Kropslig og almen dannelse 4

Hvor kommer vi fra? 5

Men hvad med fremtiden? Mål Indhold Metode Ralph Tyler (1902-1994) 6

To uddannelsestraditioner Den tyske tradition Nøgleord: Almen dannelse Selvbestemmelse Medbestemmelse solidaritet Læreren oversætter faget til dannelse Den angloamerikanske tradition Nøgleord: Uddannelse (curriculum) Fagligviden Færdigheder Læreren oversætter faget til læringsmål og undervisningsplaner 7

Kamp eller konsensus? 8

Afgangsprøven i idræt Praksisfællesskaber Læringsmålstyret Temabaseret undervisning 9

Hvilke(n) betydning(er) har den nyeste viden omkring praksisfællesskaber i idrætsundervisningen for elevernes læring?

Hvor kommer begrebet og teorien herom fra? Hvad betyder det? Etienne Wenger (1998/2004/2006) En række forudsætninger: at mennesket er socialt at viden handler om kompetencer at indsigt er bundet til aktivt engagement at læringen i et praksisfællesskab bidrager til oplevelse/følelse af mening bundet til, hvordan den enkelte oplever sin deltagelse både i processen og til den enkeltes relationer til andre deltagere i praksisfællesskabet Forhandlingen af mening mellem de deltagende = fundament i praksisfællesskabet = Identitetsskabende

Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? De praktiske dimensioner i fællesskabet er kendetegnet ved tre anliggender: fælles virksomhed gensidigt engagement fælles repertoire I den fælles virksomhed er det centralt, at et praksisfællesskab består af en række modsatrettede kræfter: Gensidige relationer mellem deltagerne er i det virkelige liv komplekse blandinger af magt og afhængighed, lyst og smerte, ekspertise og hjælpeløshed, succes og fiasko, overflod og savn, alliance og konkurrence [ ] praksisfællesskabet har det hele (Wenger 2004, s. 95)

Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? Meningsforhandling som en vigtig del af læring ikke kun om meningsforhandling mellem mennesker også om meningsforhandling mellem mennesket og det tingsliggjorte, forstået som fx redskaber og produkter: Det forholder sig sådan, at læring uanset hvilken form den antager forandrer hvem vi er, ved at forandre vores evne til at deltage, høre til, forhandle mening. Og denne evne er konfigureret socialt med hensyn til praksisser, fællesskaber og meningsøkonomi, hvor den skaber vores identitet (Wenger, 2006, s. 256).

Medskabende i kulturel praksis

Praksisfællesskabet handler om, at: Læring i praksisfællesskaber er sammenflettet af identitet, meningsforhandling, praksis og fællesskab Når et praksisfællesskab skal åbne sig for nyankommne, som f.eks. i en undervisning/i et fag, taler Wenger om det fundamentale paradoks. Nemlig, at en elev har brug for en deltagelsesidentitet for at lære, men samtidig har brug for at lære at erhverve en deltagelsesidentitet (Wenger 2004, s. 314).

Von Seelen (2012) Læring, praksis og kvalitet i idrætsfaget 1. Hvordan opstår klassens praksis gennem lærernes og elevernes meningsforhandling? Mange lærere er mere opmærksomme på, hvordan de kan skabe deltagelse frem for at italesætte og rammesætte undervisningen (tingsliggørelse) i meningsforhandlingen med eleverne. Denne tingsliggørelse af undervisningen skal øges markant, hvis idrætslæreren skal have mærkbart indflydelse på klassens praksis.

Von Seelen (2012) Læring, praksis og kvalitet i idrætsfaget 2. Hvilke typer praksisser påvirker de idrætsusikre elevers deltagelse i en hhv. positiv og negativ retning? Tingsliggørelse af værdier skal være tydelige og styrende for praksis. Ikke bare hovedløs deltagelse Fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun på at vinde Niveauinddeling af aktiviteterne, således de idrætsstærke elever ikke tromler de idrætsusikre Tydelige, grundige og forståelige instruktioner, der sikrer, at også de elever, der ikke i forvejen kender spillet/aktiviteterne, forstår det Individuel feedback til de elever, der har brug for taktisk eller teknisk feedback, kan bidrage til, at disse elever opnår de kompetencer, der er nødvendige for at deltage Varierede aktiviteter, således alle elever oplever at være gode til noget i idrætstimerne

Et review Over forsknings- og udviklingsbaseret litteratur i idrætsfaget 20

Indholdsfortegnelse: Kategori: Status på idrætsfaget Munk, Mette og Seelen, Jesper Von (2011); Status på idrætsfaget; Kosmos Nationalt videncenter. Seelen, Jesper Von (2011); Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne; Institut for idræt og biomekanik. Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Syddansk Universitet. Kategori: Undervisning og læring Hattie, John (2013): Synlig læring for lærerne; Dafolo forlag; Oversat af Søren Søgaard Meyer, Hilbert (2006); Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag. Af Hilbert Meyer (2006): I bogen god undervisning; Gyldendal Eriksen, Mette Rose (2008); Deltagerinddragende klasseledelse i idræt; I Undervisning og læring af Maria-Christina Secher Schmidt Hansen, Torben, Kvaliteter i idrætsaktiviteter, Focus idræt, 2010, nr. 4 kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Kulturministeriet (2011); Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference; Kunststyrelsen Bugge, Anne og Froberg, Karsten (2015); Forsøg med læring i bevægelse; Syddansk universitet Ericsson, Ingegerd og Magnus K. Karlsson (2012); Daily Physical Education improves Motor Skills and School performance. A Nine-Year Prospective intervention Study; Idrottsvetenskap, Lärerutbildingen, Malmö Högskola Stuart. J. H. Biddle and Mavis Asare (2011); Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews; British journal of Sports Medicine; 2011;45 p. 886-895 Kategori: Motorisk udvikling og læring Olesen, Lars (2011); Hvordan motorisk læring; Focus, nr. 1, 2011 Schilhab, Theresa & Steffensen, Bo (2007): Den menneskelige ontogeneses betydning for læring: hjernens udvikling; I nervepirrende pædagogik. Akademisk forlag Kategori: Fysiologi og træningslære Team Danmark, Aldersrelateret træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, Paritas Grafik, Brøndby Kategori: Idrætskulturens vej ind i idrætsundervisningen Eichberg, Henning (2000); Idrættens trialektik, I Idrættens tredje vej. Forlaget KLIM Kategori: Sundhed Sørensen, Karsten og Koch Børge (2009); Den Sundhedsfremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis; Forlag: Univercity college syd 21