Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave. Baggrund for inklusionsstrategien



Relaterede dokumenter
Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Handleplan for inklusion jan 2018

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Gældende fra den 8. august 2016

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Brande, 2012 november

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Antimobbestrategi for

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Gældende fra den 8. august 2016

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Agernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen

Faglig profil Børneinstitutionen Rasmus Rask

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Tema Beskrivelse Tegn

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Tema Beskrivelse Tegn

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Sunde og glade børn lærer bedre

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune års-området

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Trivselspolitik, Østskolen

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Alle for én mod mobning i dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

M O B B E P O L I T I K

Samarbejde. Skole - DUS - børnehave

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Gældende fra den

Transkript:

Eltang Skole og Børnehave Dato 25. maj 2012 Sagsbehandler Per Nielsen Direkte telefon 79 79 78 95 E-mail pern@kolding Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Baggrund for inklusionsstrategien Kolding kommune sætter fokus på inklusion. Derfor har uddannelsesudvalget den 8. august 2011 vedtaget Plads til alle, som er en inklusionsstrategi for folkeskolen. Strategien ligger i direkte forlængelse af Kolding kommunes skolevision, som blev vedtaget tidligere i år. I visionen har Kolding kommune udtrykt, at eleverne skal opleve, at de er en del af et trygt, meningsfyldt og udfordrende fællesskab. Samtidig er visionen, at vi ikke ser specialelever og normalelever, men derimod elever med forskellige muligheder. Inklusionsstrategien Plads til alle, angiver konkrete tiltag som skal opfylde kommunens samlede skolepolitiske vision. Blandt andet indebærer strategien, at hver skole skal udarbejde en inklusionsstrategi i 2011/12, som fortæller om det lokale arbejde med inklusion. På Eltang Skole og Børnehave arbejder vi på følgende måde: Hvordan forstår vi inklusion Salamancaerklæringen fra 1994 er en international erklæring om alle børns ret til uddannelse. UNESCO og UNICEF stod bag konferencen der vedtog denne erklæring hvori det bl.a. hedder: De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (Uddrag af Salamancaerklæringens art. 2)

I erklæringen er nævnt denne inklusive orientering. Ved begrebet inkludere forstår vi at medregne. En inkluderende skole er altså ikke kun en skole, hvor der er plads til alle evt. i parallelklasser. En inkluderende skole er en skole, der medregner børn med særlige behov. Det er altså ikke alene en fysisk integration, men således også både en læringsmæssig og en social integration. Sagt på en lidt anden måde: Inklusion handler om, at der er plads til og accept af den enkelte." Inklusion handler her ikke kun om eleverne. Forældre, medarbejdere og lokalsamfund skal også tænkes ind i det. En del af eleverne på Eltang Skole og Børnehave er, hvad nogen benævner, børn med særlige behov. Det er elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser f.eks. indenfor autismespekteret, opmærksomhedsforstyrrelser eller hørehandicap. Eleverne er normalbegavede elever, der med pædagogisk eller praktisk støtte går i en almindelig klasse og deltager i den almindelige undervisning. Målet for disse elever er, at de følger den normale undervisning og bliver i stand til at tage folkeskolens afgangsprøve. Disse elever er for sårbare i forhold til at være på en stor skole med 500 700 elever. De kan på en mindre skole med nogen støtte klare sig og behøver således ikke en relativ dyr specialskoleplads. Hvorfor vil vi inkludere Eltang Skole og Børnehave er ikke en specialskole, men en skole der er specielt god til lidt specielle børn. Skolen har således gennem mange år gjort en del nogle vil sige en dyd - ud af at være inkluderende. Det er vi ud fra en forestilling om, at det nytter noget, at nogle børn får en mulighed for et andet liv end en udskillelse til en specialskole kunne medføre. Overordnet har skolen og dens personale den tilgang, at en god skole er en inkluderende skole. Alle børn har potentiale, og alle børn har særlige behov. Den enkelte elev har ret til at være en del af fælleskabet, hvis det giver mening for eleven og fælleskabet. Hvordan inkluderer vi For at vi kan tale om en vellykket inklusion er der fire samarbejdsparter der skal deltage aktivt: Ledelse, medarbejdere, forældre og elever. Side 2

Ledelse Medarbejdere Inklusion Forældre Elever Ledelse Inklusion er løbende på dagsordenen. Ledelsen får mange henvendelser fra forældre uden for skoledistriktet, og der tages løbende stilling til, om det vi kan tilbyde på Eltang Skole vil give mening for barnet og for fælleskabet. Ledelsen initierer inklusionsdrøftelser blandt de øvrige inklusionsparter og etablerer fælles møde og kursusvirksomhed. Der er taget initiativ til at der fælles med børnehaven arbejdes med kompetenceudvikling i forhold til børn med særlige behov under temaet Fælles børn fælles sprog. Der er igangsat kollegasparring med en partnerskole om børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Ledelsen sørger for rammer og deltager i overlevering af nye elever enten ved skolestart Skolepasset - eller senere og deltager i eventuelle udskrivningssamtaler på f. eks. Børne-psykiatriskafdeling eller andet. Ledelsen deltager i Pædagogisk Forum, specialundervisnings-konferencer, læsekonferencer og andet. Ledelsen igangsætter inklusionsfremmende tiltag som f.eks. tolærerordning, lektiecafe, holddannelse og andet. Medarbejdere På Eltang Skole og Børnehave har det i mange år siden 2002 - været et vilkår at arbejde med børn med særlige behov, og derfor er det en naturlig del af arbejdet her. Vi har blandt lærere og pædagoger haft en proces sam- Side 3

men omkring rollefordeling i forhold til eleverne. Dette arbejde har medført en funktionsbeskrivelse for klassepædagogerne med nedskrevne aftaler omkring samarbejdet, således at det er tydeligt, om det er pædagogen eller læreren, der har opgaven. Dette betyder, at medarbejdergruppen er vant til løbende at være i dialog omkring de enkelte elever. Dialogen omkring eleverne finder sted i Pædagogisk Forum, elevgennemgangen på Pædagogisk Råd, på klassepædagogernes fagteammøder eller i de enkelte klasseteam. Pædagogerne er vigtige personer i forhold til relations- og trivselsarbejdet både på individniveau og på klasseniveau. Ligeledes sørger de også for information og samarbejde med både SFO og forældrene. Medarbejderne igangsætter trivselsfremmende aktiviteter som Legepatruljen, onkel/tante ordning mellem de yngste og ældste, Skolesport, trivselsaktiviteter i klasserne, klassearrangementer eller arrangementer for hele skolen. Udgangspunktet er generelt, at alle børn har resurser, der bidrager til fællesskabet. Forældre Ledelse og personale er vigtige rammesættere, når der skabes et inkluderende forældresamarbejde. Ledelse og personale må være tydelige og åbne omkring skolens holdning til inklusion og stille forventninger til åbenhed hos forældre med børn med særlige behov. Åbenheden omkring inklusion skal starte allerede ved indskrivning og første forældremøde. Det er altid et vigtigt parameter for alle forældre, at de føler deres børn får de bedste muligheder for at lære. Derfor er information om, hvorledes inklusionen foregår i deres barns klasse vigtig i forhold til at give alle tryghed og sikkerhed for, at alle får den kontakt og undervisning, der er behov for. I forhold til det enkelte barn tilbydes forældre Åben rådgivning fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Kolding. Forældre til børn på skolen tilbydes 1 2 rådgivende psykolog-samtaler omkring store såvel som små skole-relaterede problemstillinger, der ikke umiddelbart kan løses af skolen personale. På klasseniveau arbejder de enkelte forældreråd med forskellige former for klassearrangementer for hele klassen, så alle i klassen føler sig velkomne. På skoleniveau arbejder bestyrelsen gennem sin virksomhed for inklusion blandt andet gennem trivselsarrangementer for hele skolen. Side 4

Elever På Eltang Skole og Børnehave arbejdes der målrettet med åbenhed i elevgruppen. Eleverne ved, at alle børn ikke er ens og ikke har det på samme måde. Klassepædagogen er ansvarlig for at arbejde med denne erkendelsesproces. Tidligt i skoleforløbet støttes eleverne i selv at fortælle om, hvordan de har det, så alle elever får en baggrund for at forstå særlige handlinger og situationer og dermed bliver i stand til at agere mere hensigtsmæssigt på dem. Elevrådet arbejder gennem mødevirksomhed, aktiviteter og arrangementer for alle skolens elever på at øge trivslen gennem blandt andet frikvartersaktiviteter, fester eller andre sociale arrangementer. Inklusionsstrategi På Eltang Skole og Børnehave er inklusionsstategien systematisk indarbejdet i hele organisationen. I klasseteam diskuteres enkelte elever, i pædagogisk råd informerer vi hinanden om elever med særlige behov og tiltag i forhold til dem og klassen, i Pædagogisk Forum vendes problemstillinger. Klassepædagogen er ansvarlig for dokumentation og handleplaner. Organiseringen af inklusionen, hvor der ikke er tale om et særligt kompetencecenter, men om integrering i klassen ved hjælp af en klassepædagog, der støtter og guider har mange fordele og sidegevinster for såvel den enkelte elev som for hele klassen. Vi modtager mange positive tilbagemeldinger om skolens tilgang til inklusion fra forældre, PPR, eksterne samarbejdspartnere og det politiske system. Det er en model vi ønsker at arbejde videre med og udvikle fremover. Vedlagt er funktionsbeskrivelse for klassepædagoger. Funktionsbeskrivelse for pædagoger i klasserne på Eltang Skole og børnehave Eleven Elevsamtaler Det sociale liv i klassen, den individuelle trivsel samt anvendelse af målskiven, smiley og lignende evalueringsredskaber. Iagttagelse/Observation I arbejdet med hele klassen og at enkeltintegrere elever med en diagnostisk problematik anvender pædagogen observation og iagttagelse som det primære redskab. Iagttagelserne bruges ligeledes i planlægning og samarbejde med teamkollegaer - lærere og SFO- Side 5

personale. Derudover anvendes den skriftlige observation, hvor pædagogen sidder som fluen på væggen og kan observere i og omkring undervisningssituationen. Observationer, der skrives ind på klasselog Forældresamarbejdet er ligeledes underbygget af pædagogens konkrete observationer. Konflikthåndtering Konflikter på klasseniveau samt klasser imellem. Situationer der finder sted i løbet af hele skoledagen. Dette er både som støtte for den enkelte elev i en konfliktfyldt situation men også forebyggende i arbejdet med hele klassens trivsel og arbejdet hen mod den velfungerende klasse. Social træning Pædagogen er inspirator og tager initiativ til træning af det sociale liv. Flere af eleverne har en stor udfordring i at forstå og tage del i det sociale liv. Derfor er det oftest en af hovedopgaverne for pædagogen at støtte eleven netop der. Pædagogen tager udgangspunkt i det individuelle behov og niveau. Redskaber er eksempelvis social stories, tegneseriesamtale, piktogrammer Derudover arbejdes der med fokus på hele klasses sociale liv. Med fokus på en positiv udvikling er det bl.a. den gode stol, klasserunden, taktil rygmassage, fortællestol, samarbejdsøvelser, trin for trin og morgensnak, der prioriteres. Vi anvender forskellige skaleringsmodeller. AKT Adfærd, kontakt og trivsel er nøgleord i pædagogens arbejde. Som en støtte for den enkelte elev, elevens forældre og i sparring med kollegaer benytter pædagogen flere områder indenfor AKT-arbejdet. Positiv og anerkendende kommunikation er et vigtigt omdrejningspunkt. Faglig støtte For at elever med særlige behov arbejder på det optimale niveau, er det som oftest nødvendigt, at pædagogen sætter i gang, støtter undervejs samt afrunder/opfordrer til næste aktivitet. Tekniske hjælpemidler I arbejdet omkring eleverne benyttes der ofte hjælpemidler med udgangspunkt i det individuelle behov. Pædagogen sørger for at samarbejde med forældrene, evt tage kontakt til eksterne samarbejdsparter og formidle behovet og kontakten til det resterende personale. Side 6

Lejrskole/hytteture At være på tur med sin klasse kan for mange af eleverne være en stor udfordring. Planlægning og prioritering af pædagogens ressourcer giver mening, når vi skal udenfor de vante omgivelser - især i forhold til at støtte og guide eleven under-vejs samt tilrettelægge et dagsskema, der matcher det individuelle niveau. Sker det, oplever vi, at turen kan være medvirkende til at det enkelte barn udvikle sig sammen med sin klasse i en positiv retning. Arrangementer på skolen At være en aktiv skole i nærmiljøet betyder at der lægges stor vægt på åben skole arrangementer. Det kan for nogle elever være en udfordring, når de vante ramme brydes op, og der er ændringer i skemaet. Pædagogens rolle er bl.a. at sørge for at disse udfordringer bliver tilpasset i forhold til eleven med særlige behov. Ud fra fælles vurdering kan der sammensættes små arbejdsgrupper, som er særligt tilrettelagt for enkelte elever. Herunder følger eksempelvis: juleklippedag, kulturaften, skolefest, fastelavnsfest, motionsdag, alternative uger mm. Det tilstræbes, at alle eleverne inkluderes i det faglige og sociale fællesskab i det omfang det er muligt ud fra den betragtning, at der netop skal være plads til alle, og at vi i de fleste tilfælde kan kombinere feed forward med tekniske hjælpemidler, således at eleven får en positiv oplevelse af fællesskabet og optimal udbytte af undervisningen. Kollegaer Faglig sparring I de enkelte team arbejdes der forskelligt med opgaveløsning og ansvarsfordeling. Vi forventer at lærer, SFO-pædagog og pædagog afklarer fordeling, samt er tydelige i det tværfaglige samarbejde med forældre og ledelse. Planlægning Lærer og pædagog arbejder sammen omkring klassens bog, planlægning og udarbejdelse af elevplaner, forældresamtaler mm. Briefing til SFO Pædagogen informerer og laver overdragelse til SFO-personalet i det nødvendige omfang. Side 7

Forældre Forældresamtaler Pædagogen deltager sammen med dansk og matematiklæreren. Pædagogen bidrager til samtalen med sit ansvarsområde, oftest elevens sociale situation og trivsel i klassen. Forældremøder Pædagogen kan have sit eget punkt på dagsordenen. Det vil typisk være om klassen sociale liv og det arbejde, der laves for at styrke det sociale fællesskab. Morgen briefing Forældre har mulighed for en kort snak om praktiske aftaler, personlige hensyn eller andet, der er brug for at vide i dagens løb. Forældrenes oplevelse af daglig imødekommenhed og nærvær for deres børn virker befordrende for et godt samarbejde. Telefon/forældreintra/logbøger/kontaktbøger Der laves aftaler om i hvilket omfang forældre og teamet kontakter hinanden. Hvad er der brug for? Hvordan skabes og vedligeholdes den nødvendige kontakt bedst mulig, så der tages hensyn til både forældre og personale. Pædagogen kan ligeledes være aktiv omkring formidlingen på intra med fx. billeder mm. Side 8