Patienten har et køn Den mandlige patient i teori og praksis Rigshospitalet
Det har personalet også Danmark: Ca. 3 procent mandlige sygeplejersker Norge 7 % og 25 % i Italien Blandt pædagoger er ca. en femtedel mænd. I Politiet er der omkring 25% kvinder blandt de nyoptagne
Også lægerne snart Kvindelige læger er i flertal fra 2019 I dag er 65 % af de nye hvert år lægekandidater kvinder
Udsagn fra sygeplejersker Mænd er bedre til at tale med mandlige patienter Flere mænd giver bedre stemning - og mere sjov på afdelingen Mænd og kvinder kan det samme som sundhedsprofessionelle
Hvem tillægges disse motiver til at være sygeplejerske? 1. Et ønske om at redde mennesker 2. Et ønske om at arbejde med sygepleje 3. Et ønske om at arbejde indenfor naturvidenskab, medicin, teknik, kemi m.v. 4. Et ønske om at arbejde med omsorg og mennesker
Patienternes udsagn: Jeg synes de altid har været venlige. Og rolige. Og de udstråler et eller andet, ja rolighed. Og jeg synes altid de gør deres ting rigtig omhyggeligt..og så synes jeg bare at dem kan du næsten mærke på, at de er i det job, fordi de godt kan lide det. Og så, jamen så kan de godt snakke en lidt bedre tilpas, ik? - Kvinde 43 år, kronisk syg
Patienternes udsagn: De kvindelige sygeplejersker, de fornemmer meget mere, helt ubevidst, hvad den patient har af psykiske problemer og hvad indflydelse har det nu på patientens forhold til familien og pårørende og alt sådan noget, at man lige pludselig ligger der og er ude af aktion, ikke. Der går der nok længere tid inden den mandlige sygeplejerske vil have den samme observation - Mand 65 år, kronisk sygdom
De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme Opfattelsen af mænd Mænds opfattelse af sig selv Er der særlige mandlige holdninger til behandling? Findes der en særlig mandlige reaktioner og psykiske problemer? Hvordan har mænd det i patientrollen?
Hvordan er mænd?
Kandidat til årets mand!
Når man taler om mænd og sygdom.. Y+ =
Y+ =
Y+ =
Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om det Og nu vil kvinden helst have, at han taler så meget som muligt om det.
Middellevetid i hundrede år
Den variable forskel i middellevetid
EU27 IS LI CH SE IT CY NL NO LU ES AT EL DE FR UK IE BE MT DK FI PT SI CZ HR MK PL SK HU BG RO EE LV LT Age Danske mænd i Europa: Levetid 90 85 80 75 70 65 60 Nr 19! af 33 Male Female Country
Hvis man er 30 år? 84 82,7 82 81,5 80 79,3 79,5 78 76 77,1 Mænd Kvinder 74,4 74 72 70 Lang Mellem Kort
Uddannelse
Uddannelse
Voksende skel blandt mænd Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper
Væksten i forskellen blandt mænd
Enlige 45 pct. af de ufaglærte mænd er single
Restlevetid fra 40 år
Det kønnede Damarkskort
Mænd er ofte sendt til lægen og kommer ofte for sent
Mænd, livet, sygdom og tidlig død
Mænd, livet, sygdom og tidlig død Sweden (01) Malta (02) Netherlands (03) Italy (01) UK (02) Germany (01) Denmark (99) Greece (01) Czech Rep (02) Austria (02) Belgium (97) Finland (02) Spain (01) France (00) Hungary (02) Ireland (01) Slovenia (02) Luxembourg (02) Portugal (02) Slovakia (00) Poland (02) Estonia (02) Latvia (02) Lithuania (02) 0.00 2.00 4.00 6.00 8.00 10.00 12.00 14.00 16.00 Percentage Females Males IS CY SE CH NL MT NO IT IE UK ES AT GR DE LU BE FR DK PT FI SI CZ MK HR SK PO RO BG HU EE LV LT EU27 0 20 40 60 Females Males Percentage of deaths occurring within the age band 15 44 years. Alan White, 2006 Risiko for at dø for man bliver 65 år. Pct.
Ofte Nogle eksempler på, hvorfor mænd lever kortere end kvinder:
Arbejdsulykker Dødelige Ikke-dødelige
Kvinder og børn først Mænd Børn Kvinder Procent overlevende
Mænd, livet, sygdom og tidlig død
Truslen Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand
Diabetes som eksempel Udviklingen i Europa 2000-2007 Næsten 20%
Dødelighed 10-64 år Europa
Dødsfald i Danmark 50 45 40 35 30 25 20 Mænd Kvinder 15 10 5 0 1995 2000 2005 2007 2008 2009 Pr. 100.000 (aldersstandardiseret) Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme
Altså: Der er køn med i diabetes Mænd kommer dårligst ud i alle sammenhænge
Kræfttal Mænd har 18 procent større risiko for at udvikle kræft. Mænd har næsten 40 procent større dødelighed af kræft.
Mænd har overdødelighed af alle kræftsygdomme 44,8% for mænd 54,6% for kvinder
Danske mænds kræft-dødelighed Age standardised death rates for cancer, by sex and country, all ages, latest year
Switzerland Austria Ireland Finland France Germany United Kingdom Belgium Luxembourg Italy Spain Portugal Greece Forekomst/dødelighed af Melanomer Forekomst Rate per 100,000 Dødelighed rate per 100,000 Norway Sweden Norway Sweden 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 The Netherlands Denmark Denmark Austria Finland The Netherlands Switzerland United Kingdom Germany Luxembourg Italy Ireland France Belgium Spain Portugal Greece Women Men White & Banks 2004 Women Men
Hvad så med hjertesygdommene?
Female/male ratio Den syge mand og lægen 4 Seeing the GP 3 2 Admission to hospital Gender neutral admission to hospital 1 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Age Danske mænd kommer for sent til lægen og fylder op i hospitalssengene som ældre (Juhl & Christensen, 2008)
Mænds overdødelighed Hver gang, der dør 100 kvinder i Danmark af denne sygdom, dør der: 204 mænd pga. ulykker 140 mænd pga. kræft 150 mænd Hjertekar-sygdomme 134 mænd af lunge- og luftvejssygd. 145 mænd af diabetes 300 mænd af selvmord
Middellevetid 81 80 79 78 77 Mænd Kvinder 76 75 74 Middellevetid i Danmark
Forebyggelseskommissionens forståelse
Problemet med mænd og sygdomme Reagerer senere på sygdomssymptomer Går langt mindre til praktiserende læge Underforbrugere af forebyggende tiltag Dårligere pasning af medicinsk behandling
Men Sundhedsvæsnet har ikke opdaget mændene Der mangler forskning og viden om mænd - og råd om hvad de kan gøre
Selvoplevet helbred 72 70 68 66 64 62 Godt og Meget godt helbred - 55-64 årige 81 80 79 78 77 Mænd Kvinder 60 58 56 Mænd Kvinder 76 75 74 Middellevetid i Danmark
72 70 68 66 Godt og Meget godt helbred - 55-64 årige 64 62 60 Mænd 58 Kvinder 56
Den glade mand. Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand
Manden som patient Mænds og kvinders oplevelser af hospitaler
Kønsforskelle i utilfredshed
Kritik vedrørende hospitalsbehandling Kvinder Mænd Ventetid 35 % 31 % Information om behandlingsansvar 11 % 9 % Information om forløb 19 % 14 % Information om behandling 17 % 13 % Information om efterforløb 17 % 14 % Manglende tillid til behandling 8 % 6 % Utryghed ved udskrivelse 17 % 10 % Dårligt samlet indtryk af indlæggelsesforløb 10 % 7 %
Kritik vedrørende kommunikation Kvinder Mænd Mulighed for at tale med læge 23 % 19 % Lægens lydhørhed 12 % 10 % Mulighed for at t tale med sygeplejerske 11 % 6 % Lydhørhed fra plejepersonale 10 % 6 % Manglende inddragelse i beslutninger 17 % 13 %
Mænds og kvinders utilfredshed med kræftbehandling
Set bort fra fysiske symptomer: Kvinder 1. Ventetid på behandling 2. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden 3. Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling 4. Angst 5. Nedtrykthed 6. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer 7. Ventetid på hospital 8. Kontakt med for mange læger 9. Kontakt med for mange sygeplejersker 10. Tvivl om mulighed for henvendelse sygdom og behandling på sygehuset 11. Sygeplejerskernes kommunikation 12. Personalets interesse for patientens tilstand 13. Personalets interesse for overvejelser om liv og død 14. Ikke at blive set som individ 15. Menneskelig omsorg 16. Vejledning alternativ behandling 17. Ej drøftet alternativ behandling 18. Tilbud om praktisk hjælp 19. Interesse for pårørende 20. Vejledning pårørende 21. Manglende kontrol Mænd 1. Ventetiden har forværret sygdom 2. Mindre lyst til sex efter diagnose 3. Manglende tilbud om genoptræning 4. Info om hjælp 5. Kontakt med andre patienter 6. Sygdomsforståelse kolleger 7. Forbedret livskvalitet
Selvrapporteret mental sundhed
Depression
Gotland-erfaringen Mænds vanskeligheder ved at opfatte problemer som psykiske Mænds brug af sundhedsvæsnet Sundhedsvæsnets opdagelse af psykiske problemer hos mænd Særlige karakteristika ved mænds psykiske problemer
Depression
Alkoholmisbrug
Depression vs. Alkoholmisbrug
Alkohol vs. Depression
Andet misbrug
Traditionelle depressionssymptomer Nedsat stemningsleje Manglende glæde og interesse Uoverkommelighedfølelse og træthed Manglende koncentrationsevne Rådvildhed og uro Hæmning Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld Sortsyn Selvmordstanker
Hvad så med dem?
Mandlige depressionssymptomer 1 Vredesudbrud Aggressivitet Svag impulskontrol Irritabilitet Destruktiv tankegang Lav stresstærskel Rastløshed Misbrug
Mandlige depressionssymptomer 2 Tilbagetrækning fra relationer benægtes eventuelt Overworking besættelse Benægtelse af smerte Bl.a. sorg og savn Rigide krav om autonomi Afvisning af hjælp Voldsom selvkritik
Selvmord
Alder og selvmord
Køn, selvmord og selvmordsforsøg Selvmord Selvmordsforsøg
Køn, depression og selvmord 12000 Depression Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord
Mænd henvist til psykolog
Antal ydelser Ydelser til mænd i behandling 18000 Køn og psykologhjælp 2006 16000 14000 12000 10000 8000 6000 Mænd Kvinder 4000 2000 0 Alder
Mental sundhed og dødelighed Forventet restlevetid fra 15 år
Psyken der passer til manderollen 1 Mænds måder at klare psykisk smerte på: store drenge græder ikke bagatelliserer problemer modstand imod at overreagere optimistisk forestilling om, at problemer går over af sig selv
Psyken der passer til manderollen 2 Mænds måder at få smerte til at gå væk på: At bedøve sig med alkohol og stoffer, når de får det psykisk dårligt Vil gerne handle - mænds vægtning af forholdet imellem at være og handle Søger kontrol over følelser - ikke vise svaghed, angst o.l. Privathed - ønsker en vis afstand til andre; andre skal ikke kende til ens problemer
Den forskellige socialisering Trin tre
Forskellige fortællinger I legen: Pigerne organiserer relationer - og taler om dem Drengene organiserer handlinger - ikke relationer I parforholdet: Kvinden specialist i at tale om, hvordan vi har det Manden ofte stum m.h.t. forholdets tilstand Mænd og kvinder i krise: Kvinden - det nære, ømme samvær, kontakt, tale om det bearbejde problemer, sammen Manden handle, reagere, se frem, ikke dyrke problemerne se på muligheder, tage ansvar
Retninger i psykiske reaktioner a Kvinden: Søge nærhed med andre Manden: Søge autonomi, selvbestemmelse
Retninger i psykiske reaktioner b Kvinden:Søger trøst Manden: Søger handling
Retninger i psykiske reaktioner c Kvinden: Se farerne i øjnene Men, hvad du hvis Manden: Satse på håbet Det er jo ikke sikkert, at det går galt
Forslag til fokus-områder At få hold på: Tilbagetrækningen fra nære relationer At skynde sig væk fra smerte Tendens til udadreageren At have overvældende følelser Omdrejningspunkt: Ambivalens imellem tilknytning og autonomi
Tilbagetrækning fra relationer Mange mænd har en forestilling om, at løsningen ligger i tilbagetrækning fra relationer, især nære familierelationer Hvis jeg bare kunne være i fred Mange mænd har forestilling om en løsning på den psykiske smerte i en distancering fra andre mennesker Ingen kan hjælpe, det er noget jeg selv må klare
Hurtigt væk fra smerte og svaghed! Ikke dvæle ved problemer Går nok over af sig selv og hvis ikke: Tendens til at handle sig hurtigt ud af disse følelser ved hjælp af: Benægtelse, Dulme igennem bedøvelse Bagatellisering af problemer og modstand imod at overreagere. At have problemer giver mange mænd med en følelse af svaghed, kaos og lammelse Irrationelle handlinger
Tendenser til at udadreagere Kaos og lammelse kan hos mange mænd medføre udadagerende tilstande fx den kriseramte mands vredesudbrud desperation, vold, ekstreme handlinger, fx at han kører som en sindssyg i trafikken skrider fra det hele
Overvældende følelser Det er almindeligt at tænke: Mænd har ikke så stærke følelser/de føler ikke så meget Men somme tider er mænds følelser så stærke, at de har svært ved at kapere dem, at de oplever, de må forsvare sig over for dem, fordi de ikke kan udholde dem.
Ambivalens mellem autonomi og tilknytning Tema: (livslang?) ambivalens mellem: Nærhed, Tilknytning, Omsorg Frihed, Autonomi, Kontrol Ofte en essentiel problemstilling i samtalerne Nødvendigt med refleksion over dette tema
Mænd og internettet I en online-undersøgelse på Rigshospitalets hjemmeside om indretningen af fremtidens sengestuer: 77% kvinder blandt over 1.000 respondenter Kvinderne søger indflydelse og sætter dagsordenen i langt højere grad end mændene
Mænd og rehabilitering Søgning i literatur viser (Berglund B, 2002): 64 artikler om psykosocial støtte til mænd med cancer (de fleste inkluderer støtte til kvinder) 828 artikler om støtte til kvinder Kun en femte del danske mænd med kræft efterspørger støtte til rehabilitering
Reaktion på traume PTSD opfundet som en krigsreaktion ( granatchock ) I dag: Dobbelt så mange kvinder med diagnosen Mænd med PTSD har en større tendens til at have symptomer i form af irritabilitet og alkohol misbrug
Aspekter ved kommunikationen med manden som patient Mænd er hurtigt fremme ved vanskeligheder ved at være væk fra arbejde Al det uden for hospital og lægekonsultation er det vigtigste Vi helst komme mindst muligt på hospital rehabilitering tæt på hjem og arbejde
Mandeorienteret kommunikation Gå nøgternt til samtalen Lad være med at spørge om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Men accepter, hvis han ikke vil snakke!
Hvad kan man gøre? Stille konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte.. Fokusere på optimisme og muligheder Give råd og opstille valgmuligheder Lægge op til at manden styrer selv Stå til rådighed, hvis de bliver spurgt - vente og lytte
Vær konkret F.eks Hvor mange gange skal du op at tisse om natten? Må du sommetider standse for at trække vejret, når du går op ad en trappe? Hvordan er det med din madlyst, når du skal spise? Har du nogen sår der ikke rigtig vil hele? Hvor? Har du kløe nogen steder, som bare bliver ved og ved? Har du haft kraftige, trykkende smerter i brystet? Hvad synes du har ændret sig for nylig ved din krop eller funktionsevner? osv
Være konkrete F.eks.: Kan du falde i søvn om aftenen? Ligger du og spekulerer? Spekulerer du på om kræften udvikler sig? Osv - så begynder han måske at tale om, hvad han går og tænker på Men lad være med at være for ivrig, når han åbner sig vent og lyt!!
Være konkrete 2 F.eks.: Hvornår var du sidst sammen med andre? Hvor mange af dine venner lever? Har du snakketmed dine børn om kræften? Mv vent og lyt!!
Vær konkret F.eks.: Kan du falde i søvn om aftenen? Ligger du og spekulerer? Hvornår var du sidst sammen med andre? Hvor mange af dine venner lever? Osv - så begynder manden måske at tale om, hvad han går og tænker på Men lad være med at være for ivrig, når han åbner sig vent og lyt!!
Forebyggende helbredstjek Fysiologiske undersøgelse undersøgelse af bevægeapparatet v. læge og kiropraktor Psykologisk (livsstils-) samtale af 50 minutters varighed bl.a. ud fra resultaterne af fysiske undersøgelser
Forebyggende helbredstjek 1. Spørgsmål til manden svarene gøres op 2. Fysiologiske undersøgelse undersøgelser af bevægeapparatet v. læge og fysioterapeut/ sygeplejerske 3. Psykologisk (livsstils-) samtale af 50 minutters varighed ud fra svar og resultaterne af fysiske undersøgelser
Grunde til forandring og for at passe på sig selv Ansvar for andre At de betyder noget for andre At andre vil savne dem og føle sorg At deres død vil have afgørende indflydelse deres børns og deres partners liv
Mandens lange march: Fra arbejde til Familie
http://www.youtube.com/watch?v=mgzhu3pxgg8&feature=related
Læs mere: Madsen, S.Aa. (2010) Between autonomy and attachment. 315-340. In: Blazina, C & Miller, D. (eds). An International Psychology of Men. Theoretical Advances, Case Studies, and Clinical Innovations. New York: Routledge. Madsen, S.Aa. (2008) Mænd i psykoterapi. Psykolog Nyt, Vol 62, 19, 3-9. Brooks, G. (1998) A New Psychotherapy for Traditional Men. NY: Wiely. Cochran, S. & Rabinowitz, F. (2000) Men and Depression. NY: Academic Press. Englar-Carlson, M. & Stevens, M. (2006) In the Room With Men: A Casebook of Therapeutic Change. NY: APA Books. Good, G. & Brooks, G. (2001) The New Handbook of Psychotherapy and Counselling with Men. San Francisco: Jossey-Bass. Levant, R. & Pollack, W. (eds) (1995). A New Psychology of Men. New York: Basic Books. Pollack, W. & Levant, R. (1998) New Psychotherapy for Men. NY: Wiely. Rabinowitz, F. & Cochran, S. (2002) Deepening psychotherapy with men. NY: APA Books.
Evidensbaseret råd til manden: Lyt til hvad din kone siger - og ret dig efter hende