Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Relaterede dokumenter
Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Handleplan for læsning

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Læse-skrivehandleplan

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læsehandleplan 2011 / 2012

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Skolens handleplan for sprog og læsning

Læsepolitik for Snedsted Skole

Strategi for Sprog og Læsning

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Indholdsfortegnelse Ulfborg Skole side 1 Den kommunale handleplan for sprog og læsning side 2 Handleplan for sprog og læsning på Ulfborg Skole side 3

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Handleplan for læsning

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Læsehandlingsplan. Formål

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Evalueringskultur

Lolland Kommunes læsestrategi

Læsepolitik og handleplan

Handleplan for læsning

Læsepolitik på Damagerskolen

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Læsetiltag for hele skolen

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Side 1 af 35 sider. Kvalitetsrapport. Vadgård Skole

MÅL OG HANDLEPLANER FOR LÆSNING KLASSE

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsebånd Friskolen Østerlund

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Læsevejlederens funktioner

Læsepolitik Ådum Skole

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning

+Læsehandleplan Sortedamskolen

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Transkript:

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen og hvordan vi sikrer, at flest mulige elever forlader skolen med læsekompetencer, der sætter dem i stand til at anvende læsning som et led i både faglig og personlig udvikling. Læsepolitikken skal sikre, at eleverne gennem hele skoleforløbet udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske kulturteknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Læsepolitikken er blevet til i et samarbejde mellem skoleledelsen og læsevejlederne og skal være et styringsredskab, der kan støtte den enkelte lærer i arbejdet med tilrettelæggelsen af læseundervisningen. Læsepolitikken skal være et fælles udgangspunkt for de enkelte læreres forskellige måde at løse opgaven på. Den skal danne den røde tråd og det fælles sprog vedrørende læsning, således at vi alle arbejder hen mod den fælles vision for læseområdet. Vision At alle skolens elever forlader skolen med læsekompetencer som er blandt de bedste i landet. Ikke kun en opgave for dansklæreren Faglig læsning skal indgå i alle fag Læseforståelse skal medtænkes i alle fag Elevernes læseudvikling bør være kendt og være udgangspunkt for undervisningen i alle fag. Træning af læseforståelse og læsehastighed bør foregå i et tæt samarbejde med forældrene

Læsevejlederen Læsevejlederen er skolens ressourceperson og inspirator i forhold til læsning. Læsevejlederens funktion er rettet mod almenundervisningen. Læsevejlederen skal: Vejlede om indhold, metoder og materialevalg Fortolke, formidle og evaluere skolens læseundervisning Udrede elevers individuelle læsebehov Evaluere læsestandpunkt på såvel elevplan, klasseplan og skoleplan Medvirke til og evaluere skolens læseindsats Have tæt samarbejde med kommunens læsekonsulent Lede den årlige læsekonference på bh.kl. 4.kl. Skolebiblioteket skal: Vejlede om materialevalg Lave booktalks i klasserne og formidle den gode historie. Lave udstillinger, som pirrer læselysten Have et tæt samarbejde med læsevejlederen Undervisning i læsning gennem skoleforløbet I indskolingen skal der være fokus på: Læseforudsætninger Læseudvikling Læsestrategier Læselyst På mellemtrinet skal der være fokus på: Automatisering af afkodningsstrategier Læseforståelse Faglig læsning Læseteknikker Læselyst I udskolingen skal der være fokus på: Læseforståelse Læseteknikker Læsning og litteraturpædagogik i samspil Læsevaner Læsehastighed Studieteknikker Læselyst

Formål Mål Evaluering Børnehaveklassen Børnene skal styrke og udvikle deres sproglige færdigheder med henblik på fremtidig læseindlæring. 1. klasse Børnene skal erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelse og viden Børnene skal lære: at lytte aktivt til oplæsning og fortælling at en tekst er opbygget af ord og sætninger at ord er opbygget af bogstaver at finde forlyd i lydrette ord at forstå, at der er sammenhæng mellem skriftens tegn og talens lyd at skrive og læse enkelte ord at læse enkle tekster (lix 5-10) med forståelse at skrive små historier at anvende alfabetet IL basis OS 64 2. klasse Børnene skal blive i stand til at anvende læsning og skrivning i hverdagen at skrive historier, beskeder, og breve at læse tekster (lix 10-15) at anvende relevante afkodningsstrategier at udnytte det fonetiske princip, når de skriver National læsetest Staveprøve 20 ord 3. klasse Børnene skal begynde at anvende læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene at læse ukendte tekster (lix 15-20) med sikkerhed, forståelse og stigende hastighed at reflektere over indholdet i forskellige tekster at nuancere indholdet i egne skriftlige produktioner SL 60 ST 3

Formål Mål Evaluering 4. klasse Eleverne skal kunne anvende læsning og skrivning kritisk i alle fag og på tværs af fagene 5. klasse Eleverne skal udvikle deres færdighed i at analysere og forholde sig kritisk til tekster af forskellige slags Eleverne skal lære at læse og reflektere over forskellige slags tekster (i skønlitteratur lix 20-25) at benytte faglitteratur at punktlæse at nuancere skriftsproget og anvende fortællerteknik og komposition i deres skriveproces at beherske omsætningsreglerne fra lyd til skrift i deres stavning at læse og reflektere over forskellige slags tekster ( i skønlitteratur lix 25-30) at læse og anvende billeder, skemaer, diagrammer, kurver og tabeller i faglige tekster at oversigtslæse at nærlæse at udtrykke sig sammenhængende og varieret både mundtligt og skriftligt at anvende det morfematiske princip i stavningen ST 4 National læsetest Læs 5 6. - 7. klasse Eleverne skal fastholde og udbygge gode læsevaner. De skal kunne anvende læsning både i og uden for skolen til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål at anvende alle læsestrategier og tilpasse læsningen efter teksten og hensigten med denne studietekniske færdigheder at forholde sig kritisk til mediernes forskellige fremlæggelsesformer at udtrykke sig sammenhængende og varieret mundtligt og skriftligt at læse skønlitterære tekster af stigende sværhedsgrad (6.kl lix 30-35 og 7.kl lix 35-40) beherskelse af retstavning National læsetest i 6.kl. ST frivillig TL1 i 7.kl. ST frivillig

Formål Mål Evaluering 8. 9.klasse Eleverne skal udbygge deres skriftsprogskompetence og tage ansvar for egen skriftsprogsudvikling. Eleverne skal arbejde med personlig og kulturel identitet Eleverne skal lære at beherske alle læsestrategier og ubevidst tilpasse læsningen efter teksten at beherske analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til litterære og faglige tekster. at bruge skriftsproget sikkert,sammenhængende og varieret at beherske studietekniske færdigheder at referere korrekt at argumentere, kommentere og reflektere i deres skriftlige og mundtlige fremstilling National læsetest i 8.kl ST 7/8 TL (frivillig) ST (frivillig) Afgangsprøver Lixtallene er kun vejledende. Der kan være store forskelle mellem de enkelte klasser og eleverne i den enkelte klasse. Teksterne bør altid tilpasses den enkelte elev. IL er en individuel vurdering af læseforudsætninger og læseforståelse OS er en ordstillelæsningsprøve SL er en sætningslæseprøve ST er en stavetest TL er en tekstlæseprøve Godkendt i skolebestyrelsen 1.11.2010