Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Transkript

1 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

2 Indhold 1. Indledning Formålet med klasselæseprøverne Resultatopgørelse 1. klasse Resultatopgørelse 2. klasse Resultatopgørelse 3. klasse Resultatopgørelse 4. klasse Resultatopgørelse 8. klasse Førstehjælp Maries Rejse Hobbitterne Høje og lave placeringer Høje placeringer Lave placeringer Sammenfatning Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen Konklusion

3 1. Indledning Udviklingen på læseområdet i Kolding kommune er på 1. til 4. klassetrin løbende fulgt med årlige klasselæseprøver siden På 8. klassetrin er udviklingen fulgt siden Fra 2007 er prøveresultaterne for de tosprogede elever opgjort separat for også at kunne følge udviklingen og justere indsatsen på dette område. Prøverne for klasse er foretaget i maj I 1. klasse er eleverne prøvet med ordlæseprøven OS64. I 2. klasse med ordlæseprøven OS120. I 3. klasse med sætningslæseprøven SL60 og i 4. klasse med sætningslæseprøven SL40. I alt er 3651 elever klasse læseprøvet, heraf er 384 tosprogede. På 8. klassetrin er læseprøven TL3 foretaget i oktober Der er på 8. klassetrin i alt læseprøvet 797 elever, hvoraf 99 er tosprogede elever. 2. Formålet med klasselæseprøverne For at kunne følge den enkelte elevs læseudvikling og for at kunne opstille mål for den enkelte elev, for de enkelte klasser og for skolerne, er det en forudsætning at kende og kunne dokumentere det aktuelle læseniveau. På baggrund af dette kan man på klasse-, skole- og kommunalt niveau evaluere udviklingen, tilrettelægge indsatsen samt udarbejde en handleplan for læseområdet. Formålet med klasselæseprøverne er således: at indgå i evalueringen af elevernes udbytte af læseundervisningen, for at kunne tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes forudsætninger og potentialer at dokumentere elevernes udbytte i forhold til fastsatte mål for den enkelte elev at indgå i elevplaner at dokumentere elevernes udbytte i forhold til Fælles Mål at dokumentere og følge læseudviklingen i Kolding Kommune at kvalificere og målrette indsatsen på klasseniveau, på skoleniveau og på kommunalt niveau Klasselæseprøverne anvendes som supplement til lærernes daglige evaluering og iagttagelse af elevernes individuelle højtlæsning. For at kunne vejlede den enkelte elev, forældre og kollegaer kvalificeret er både kvantitative prøver og kvalitative vurderinger nødvendige. For at sikre den bedst mulige evaluering og opfølgning på klasselæseprøverne holdes der på de enkelte skoler interne klasselæsekonferencer med deltagelse af skoleleder, dansklærere, faglærere, koordinerende specialundervisningslærer og læsevejleder. 3

4 I 2008 indførtes skolelæsekonferencer med deltagelse af skoleleder, koordinerende specialundervisningslærer, læsevejleder og læsekonsulent. På disse møder vil skolens læseresultater, konklusioner fra klasselæsekonferencerne og den fremtidige indsats på læseområdet blive drøftet. På næsten alle skoler er der nu en uddannet læsevejleder. Det betyder en væsentlig opkvalificering af indsatsen på læseområdet i hele Kommunen. 3. Resultatopgørelse 1. klasse Figur 1: Kolding maj 2010: 914 elever i 47 klasser 1 Fra 2009 til 2010 er andelen af hurtige og sikre læsere på 1. klassetrin øget med næsten 6 procentpoint, og andelen af usikre elever er faldet fra 8,8% til 6,2%. 1 Landsopgørelse indsamlet af Bent Christiansen. 32 kommuner elever 4

5 Figur 2: Kolding maj tosprogede elever For de tosprogede elever ses en meget flot forøgelse af andelen af hurtige og sikre læsere på 6 procentpoint. Desværre er andelen af usikre læsere øget med 3,7 procentpoint fra 6,3% til 10%. Samlet set er resultaterne på 1. klassetrin i 2010 meget positive. 5

6 4. Resultatopgørelse 2. klasse Figur 3: Kolding maj 2010: 924 elever i 48 klasser 2 Resultaterne for 2. klasse er positive. For hele gruppen ses en forbedring for de hurtige og sikre læsere på næsten 4 procentpoint. Samtidig er andelen af usikre læsere faldet med 2,3 procentpoint. 2 Landsopgørelse 2010 indsamlet af Bent Christiansen. 25 kommuner, elever 6

7 Figur 4: 106 tosprogede elever Resultaterne for de 106 tosprogede elever er overvældende. Her er andelen af hurtige og sikre læsere øget fra 64,3% til 81,1%, en forøgelse på 16,8 procentpoint. Andelen af usikre tosprogede læsere er faldet fra 18,4% til 11,3%. En procentandel der ikke ligger langt fra hele gruppens andel af usikre læsere på 9,8%. Det er bemærkelsesværdigt, at de tosprogede elever på dette klassetrin har en højere andel af hurtige og sikre læsere end hele årgangen. På 2. klassetrin har udviklingen på alle punkter været særdeles positiv. 7

8 5. Resultatopgørelse 3. klasse Figur 5: Kolding maj 2010: 922 elever i 47 klasser 3 På 3. klassetrin er der i 2010 sket en flot fremgang for de hurtige og sikre læsere på 2,8 procentpoint. For gruppen af usikre læsere er der sket en beskeden fremgang på 0,5 procentpoint. 3 Landsopgørelse 2010 indsamlet af Bent Christiansen. 25 kommuner, elever 8

9 Figur 6: 94 tosprogede elever I gruppen af tosprogede læsere er der siden 2009 sket en markant tilbagegang for både de sikre og usikre læsere. Andelen af hurtige og sikre læsere er faldet med 4,1 procentpoint og andelen af de usikre læsere er øget med 2,6 procentpoint. Selvom der har været en negativ udvikling i resultaterne for de tosprogede elever på 3. klassetrin er 2010 året med de hidtidige bedste resultater for både 1., 2. og 3. årgang i Kolding Kommune. 9

10 6. Resultatopgørelse 4. klasse Figur7: Kolding maj 2010: 891 elever i 48 klasser 4 På 4. klassetrin ses for hele årgangen et lille udsving i negativ retning på henholdsvis 0,6 procentpoint for de hurtige og sikre læsere og 0,3 procentpoint for de usikre læsere. 4 Landsopgørelse 2010 indsamlet af Bent Christiansen. 16 kommuner, 7540 elever 10

11 Figur 8: 84 tosprogede elever For de 84 tosprogede elever er tilbagegangen mere markant. Andelen af de hurtige og sikre læsere er faldet med 3,2 procentpoint og andelen af de usikre læsere er øget med 3,6 procentpoint. Blandt de tosprogede er næsten ¼ usikre læsere, hvilket betyder, at disse elever ikke er i stand til at tilegne sig viden gennem tekster på 4. klasses niveau. 11

12 7. Resultatopgørelse 8. klasse Alle elever i 8. klasse i Kolding Kommunes folkeskoler er i oktober 2009 og oktober 2010 prøvet med TL3. TL3 indeholder tre forskellige tekster, der stiller krav om brug af forskellige læseformer. Førstehjælp en instruktiv tekst, der kræver punktlæsning med specifikt læseformål Maries Rejse (lix 41) en ældre tekst, der kræver intensiv læsning Om Hobbitterne (lix 47) en skønlitterær tekst fra et kendt univers, der kræver almindelig indholdslæsning Ved afslutningen af folkeskolen har alle elever brug for at besidde en funktionel læsekompetence, defineret som i Programe for International Student Assessment, PISA 5.. at læseren er i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet. At være en kompetent læser og besidde en funktionel læsefærdighed er en forudsætning for at kunne honorere kravene i det videre uddannelsessystem og for at kunne fungere i et informations- og skriftsprogligt samfund. Resultaterne af læseprøven TL3 i 8. klasse et væsentligt pejlemærke i forhold til at vurdere, om eleverne har opnået en tilstrækkelig funktionel læsekompetence. I TL3 indføres resultaterne fra hver af de tre prøver først i 9 K-kategorier og derefter i 5 G- grupper: G1 (K1+K2) Godt læsetempo og sikre resultater G3 (K4+K5+K7) Godt læsetempo og noget svingende læseresultater G5 (K9) Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater G2 (K3) Langsomt læsetempo og sikre læseresultater G4 (K6+K8) Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater 5 Annemarie Møller Andersen, Niels Egelund mf. Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning s. 55, AKF, DPU, SFI,

13 7.1 Førstehjælp Figur9: 759 elever i 35 klasser Der er i opgaven Førstehjælp, som kræver punktlæsning, sket en markant stigning på 5,3 procentpoint i antallet af sikre læsere (G1 og G2) og et fald i antallet af usikre læsere (G5) på 2 procentpoint. 13

14 Figur 10: 97 tosprogede elever De tosprogede elever præsterer en endnu større fremgang i antallet af sikre læsere fra 37,1% til 43,3%, en stigning på 6,2 procentpoint. Samtidig er andelen af tosprogede læsere med usikre resultater faldet med 6,6 procentpoint siden 2008 og med 0,9 procentpoint siden Flot! 14

15 7.2 Maries Rejse Figur 11: 759 elever i 35 klasser heraf 97 tosprogede elever Maries Rejse er den opgave, som kommunes skoler bruger som mål for læsning i 8. klasse i kvalitetsrapporterne. Maries Rejse afdækker en vigtig del af elevernes læsekompetence. Opgaven kræver, at eleverne kan anvende intensiv læsning med et bestemt formål. Eleverne skal kunne læse præcist med forståelse for svære ord og begreber og kunne udnytte deres baggrundsviden, deres viden om genrer, om grammatik og om tekster. Metakognition og monitorering er centrale begreber, når det drejer sig om læseforståelse og intensiv læsning. Det betyder, at eleverne skal være i stand til at overvåge egen læsning og være bevidste om eget udbytte af læsningen. Udviklingen i resultaterne for hele gruppen viser i 2009 et tydeligt fald i andelen af sikre læsere fra 44,1% til 41,7%. Det rettes nogenlunde op i 2010 med en fremgang på 2,1 procentpoint for de sikre læsere, så resultatet lander lidt under 2008 niveau på 43,8%. For gruppen af usikre læsere ses en positiv udvikling, idet antallet af usikre G5 læsere falder fra 4,7% i 2008 til 3,0% i

16 Figur 12: 97 tosprogede elever For de tosprogede elever viser resultaterne for de sikre læsere, at udviklingen for første gang siden 2007 er vendt i positiv retning. Der er fra 2009 til 2010 sket en fremgang på 4,6 procentpoint. Samtidig er andelen af usikre læsere faldet med 4,3 procentpoint siden Fra 2007 til 2009 er forskellen mellem andelen af sikre læsere i hele gruppen og andelen af sikre læsere i gruppen af tosprogede elever øget, forskellen i 2009 er på 28,8 procentpoint. Denne negative udvikling er i 2010 vendt, så forskellen nu er på 26,3 procentpoint For de usikre G5 læsere gælder, at afstanden mellem de tosprogede læsere og hele gruppen gradvist er blevet mindre siden 2007, så forskellen er fået fra i 2007 at være på 8 procentpoint til i 2010 at være på 4,2 procentpoint. 16

17 7.3 Hobbitterne Figur 13: 759 elever i 35 klasser Hobbitterne er en skønlitterær tekst, der kræver almindelig indholdslæsning. Det er en beskrivende beretning om hobbitternes liv, som indleder trilogien Ringenes Herre af Tolkien. Resultaterne viser en tilbagegang for hele gruppen af sikre læsere på 3,4 procentpoint, hvorimod niveauet for gruppen af usikre læsere stort set er uændret. 17

18 Figur 14: 97 tosprogede elever I 2009 skete der et markant fald i andelen af de tosprogede sikre læsere fra 40,1% til 26,3%. Denne tilbagegang er i 2010 vendt i positiv retning, dog kun med en stigning på 2,5 procentpoint. I 2010 er andelen af usikre tosprogede læsere faldet til 1,0 % efter en stigning i 2009, hvor andelen øgedes til 3,3%. Forskellen mellem hele gruppen af sikre læsere og tosprogede sikre læsere er på 12,1 procentpoint i 2010 og på 18 procentpoint i I 2008 var afstanden 5,2 procentpoint og i 2007 på 8 procentpoint. 18

19 7.4 Høje og lave placeringer Placeringer i høj og lav beskriver elevens relative placering målt alene ved antallet af rigtige besvarelser. En høj placering er udtryk for, at elevens antal rigtige er blandt de 20-25% bedste resultater. En lav placering betyder, at elevens antal rigtige er blandt de 20-25% svageste resultater. En sådan opstilling kan foretages for hver af de tre læseopgaver. En elev kan opnå 3, 2, 1 eller 0 høje, midt eller lave placeringer. I oversigten er kun de høje og lave resultatplaceringer medtaget Høje placeringer Figur 15: 797 elever i 33 klasser Udviklingen for hele gruppen i andelen af elever med 2 og 3 høje resultater, har været støt stigende siden 2007, men er i 2010 faldet en smule. 19

20 Figur 16: 99 tosprogede elever For de tosprogede elever ses en jævn negativ udvikling, bortset fra et lille positivt udsving i Lave placeringer Figur 17: 797 elever i 33 klasser 20

21 Figur 18: 99 tosprogede elever Procentandelen af elever med 0 lave placeringer har siden 2007 vist en lille stigning med små udsving og ligger nu på niveau med landsnormen fra Niveauet for procentandelen af elever med 3 lave placeringer har ikke ændret sig væsentligt siden 2008, hvor procentandelen blev mindsket med 1,9 procentpoint. Udviklingen i procentandelen af tosprogede elever med 0 og 3 lave placeringer er meget ujævn. I 2009 faldt andelen af elever med 0 lave placeringer markant med 13,5 procentpoint og andelen af elever med 3 lave placeringer øgedes med 2,1 procentpoint. I 2010 vendes udviklingen i positiv retning, da procentandelen af elever med 0 lave øges og procentandelen af elever med 3 lave placeringer mindskes. 21

22 8. Sammenfatning Resultaterne på og 3. klassetrin har for hele gruppen siden 2007 vist en konstant positiv udvikling. For de tosprogede ses en lignende positiv udvikling på 1. og 2. klassetrin. På 3. klassetrin er tendensen ligeledes positiv men med et mindre udsving i negativ retning i I indskolingen er forskellen mellem hele gruppen og de tosprogede elever ikke alarmerende. På 2. klassetrin klarer gruppen af tosprogede elever sig både i 2008 og 2010 endda bedre end hele gruppen. På 4. klassetrin er resultaterne for hele gruppen meget stabile i perioden 2007 til For de tosprogede elever er udsvingene større, men det centrale er, at andelen af usikre læsere ligger mellem 20% og 25%. For at sammenfatte resultaterne af læseprøven i 8. klasse er det nødvendigt at se på resultaterne fra 2009 og 2010 hver for sig. Resultaterne fra 2009 viser sammenfattende for hele årgangen, at der i opgaven Maries rejse og Hobbitterne er sket en negativ udvikling i andelen af sikre læsere, medens der i opgaven Førstehjælp er sket en positiv udvikling. For de usikre læsere har udviklingen generelt været positiv. For de tosprogede sikre læsere er den negative udvikling mere markant og for de tosprogede usikre læsere ses en tydelig fremgang i Maries rejse og Førstehjælp, medens udviklingen i resultatet for Hobbitterne er negativ. Resultaterne i 2010 viser sammenfattende for hele årgangen en tydelig fremgang i andelen af sikre læsere i opgaverne Førstehjælp og Maries Rejse, men desværre en markant tilbagegang i Hobbitterne. For de usikre læsere har udviklingen været positiv. For de tosprogede viser resultaterne generelt en positiv fremgang i Det gælder i alle tre opgaver for både de sikre og usikre læsere. Forskellen på resultaterne for hele gruppen og resultaterne for de tosprogede elever øges gradvist fra indskolingen over mellemtrinnet og er tydeligst i overbygningen. Resultaterne på 4. klassetrin kan ikke kun forklares ud fra den læseundervisning, der foregår i 4.klasse. Resultaterne må ses i sammenhæng med den undervisning, der har fundet sted siden børnehaveklassen. For at forbedre læseundervisningen og dermed læseresultaterne må indsatsen i både i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen justeres. Der må gøres en særlig indsats i forhold til tosprogede elevers læsefærdigheder med fokus på læseforståelse, ord- og begrebsundervisning, læsning i fagene og dansk som andetsprog. 22

23 Gennem hele skoleforløbet skal der grundlæggende og i alle fag arbejdes med elevernes ordbegrebs- sprog- og læseforståelse. Der skal arbejdes med deres skriftlige og ekspressive udtryksformer samt med i stigende grad at fremme elevernes refleksioner over egen læring og med elevernes læselyst. Elever i skriftsprogs-vanskeligheder skal i alle fag have let adgang til at anvende it som et kvalificerende værktøj, således at de ligeværdigt kan deltage i klassens faglige fællesskab. Det er vigtigt, at der skabes en sammenhængende progression i læseundervisningen i overgangen fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling Indskolingen I indskolingen er det vigtigt: at skolen anerkender den viden om det skrevne sprogs funktion og dets sammenhæng med det mundtlige sprog børnene bringer med sig ind i skolen at læseundervisningen i høj grad har fokus på sprogforståelse, læseforståelse, fonologisk bevidsthed og på at udvikle elevernes læseglæde og læselyst at læseundervisningen integrerer opdagende skrivning, opdagende stavning og fortællekompetence 6 at der gøres en særlig indsats i forhold til tosprogede elevers læsefærdigheder med fokus på læseforståelse og ord- og begrebsundervisning at den obligatoriske sprogvurdering bliver et værktøj, der giver børnehaveklasselederen mulighed for at yde en differentieret indsats i forhold til de forskellige tale- og skriftsproglige kompetencer børnene har med sig at der i samarbejde med læsevejleder, specialundervisningskoordinator og sprogstøttelærere etableres en kvalificeret opfølgning på sprogvurderingen at elevernes skriftsproglige udvikling løbende følges og evalueres 8.2 Mellemtrinnet På mellemtrinnet er det vigtigt: at undervisningen i sprog- begrebs- og læseforståelse intensiveres i alle fag at elevernes forståelse for og anvendelse af fagenes specifikke ord og begreber udvikles at eleverne lærer at arbejde med den produktive side af skriftsproget som en vej til læseforståelse og tilegnelse af fagsprog i skolens fag at eleverne i alle fag arbejder med at overvåge og reflektere over egen læsning og læring at der gøres en særlig indsats i forhold til tosprogede elevers læsefærdigheder med fokus på læseforståelse og ord- og begrebsundervisning i alle fag at elevernes viden og kompetencer i brugen af de digitale teknologier anerkendes og inddrages i undervisningen at der arbejdes med elevernes motivation og læselyst 6 Klara Korsgaard m.fl.: Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Dansklærerforeningens forlag,

24 8.3 Udskolingen I udskolingen er det vigtigt at at eleverne lærer at læse præcist med forståelse for svære ord og begreber eleverne lærer at udnytte deres baggrundsviden, udvikler deres genre- og tekstkompetence at eleverne lærer at arbejde med den produktive side af skriftsproget som en vej til læseforståelse og tilegnelse af fagsprog i skolens fag at eleverne i alle fag arbejder med at overvåge og reflektere over egen læsning og læring at der gøres en særlig indsats i forhold til tosprogede elevers læsefærdigheder med fokus på læseforståelse og ord- og begrebsundervisning i alle fag at elevernes viden og kompetencer i brugen af de digitale teknologier anerkendes og inddrages i undervisningen at eleverne i undervisningen arbejder med de forskellige muligheder inden for web 2.0 at der fortsat arbejdes med elevernes motivation og læselyst 9. Konklusion Resultaterne af klasselæseprøverne i skoleåret skal ses på baggrund af store forskelle imellem skolerne. Resultaterne på 1. til 3. årgang er betydelig bedre end på 4. og 8. årgang. Det er derfor nødvendigt til stadighed at kvalificere den indsats, der virker og ændre på den indsats, der ikke virker. Dette skal ske på alle niveauer, på elev- og forældreniveau, på lærer- og skoleniveau og på forvaltnings- og politisk niveau. Under sammenfatningen har vi beskrevet flere anbefalinger til skriftsprogsundervisningen i alle fag gennem hele skoleforløbet. Forudsætningen for at disse anbefalinger kan realiseres er at elever i læsevanskeligheder har det nødvendige it-udstyr og har funktionelle oplæsnings- og skrivestøttende programmer til rådighed at elever i læsevanskeligheder tilbydes kvalificeret specialundervisning med specialuddannede lærere at lærere, børnehaveklasseledere og SFO-personale tilbydes relevant efteruddannelse og kurser i o digital dannelse 7 og it kompetence o læsning i fagene, genrepædagogik, skrivepædagogik, læseforståelsesstrategier og inferensundervisning o sprogvurdering og literacybaseret skriftsprogsundervisning i børnehaveklassen o læselyst med særlig fokus på drenge o Cooperative Learning med fokus på elevernes refleksion over egen læring at læsevejlederne sikres tid og rum til den kollegiale vejledning 7 Faghæfte 48 24

25 at læsevejlederne sikres sparring med skolens ledelse, skolens øvrige ressourcepersoner og kommunens læsekonsulenter at læsevejlederne sikres mulighed for og tid til at udvikle og beskrive principper for skolens skriftsprogsundervisning. at skriftsprogsundervisningen er på dagsordenen på klassemøder, på årgangsmøder, fagudvalgsmøder, teammøder og i skolens læringscenter indsatsen skal være koordineret og forskningsbaseret Skriftsprogsudviklingen starter længe før barnet begynder i skolen, den fortsætter gennem hele grundskolesystemet, i ungdoms- og videreuddannelserne og videre i voksenlivet, arbejdslivet og det sociale og kulturelle liv. Der er mange aktører involveret i forhold til børnenes skriftsprogsudvikling. Derfor må skriftsprogsudviklingen være et fælles ansvar for hjem, dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser. 25