Handleplan for. læsning. Skovboskolen
|
|
|
- Simone Bro
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1
2 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på alle klassetrin Udvikle den enkelte elevs læselyst gennem hele skoleforløbet Igangsætte tiltag, der sætter særligt fokus på læseforståelse Elevernes læsning skal først og fremmest være båret af lysten til at læse. Denne lyst kan være spontan, men den kan også udvikles, vedligeholdes og påvirkes af forskellige læsestrategier, som på forskellige måder kan lette læsningen. I læseplanen har vi derfor forsøgt at give et bud på, hvilke læsestrategier der med fordel kan introduceres til eleverne på de forskellige klassetrin og i de forskellige faser af skoleforløbet. Læsestrategierne understøtter læsningen på de enkelte klassetrin og kan således ses som væsentlige brikker i elevernes læseudvikling, hvad enten det er indskoling, mellemtrin eller udskoling. Læseplanen tager endvidere højde for kravene til læsning i Fælles mål samt i de målsætninger, der er formuleret i Køge kommunes handleplan for læsning. Læsestrategierne er dog ikke et mål i sig selv, men derimod et middel til bedre forståelse og i sidste ende større læselyst Om Skovboskolens læseplan Læseplanen er opdelt i skolens tre faser: Indskoling fra 0-3. klasse Mellemtrin fra klasse Udskoling fra klasse I læseplanen beskrives: fokuspunkter på hvert klassetrin/fase en oversigt over de læsetest og prøver, der finder sted på de enkelte klassetrin aktiviteter til det enkelte klassetrin oversigt over relevante materialer - 2
3 1.2. e Der er pt. 2 e på skolen (Indskolingen: Karna Frederiksen, Mellemtrinnet: Susanne Carstens, Udskolingen: Fælles). 1.3 Læseindsatsens 3 områder Den samlede læseindsats på Skovboskolen kan opdeles i 3 faser på alle klassetrin: den forebyggende undervisning (f.eks. den sprogstimulerende undervisning i børnehaveklassen) den foregribende undervisning (f.eks. læseundervisning på små hold i 1. klasse) den indgribende undervisning (f.eks. specialundervisning) 2. Læsning i indskolingen 2.1. Børnehaveklassen Forebyggende indsats Mål: Udvikle den fonologiske opmærksomhed og det funktionelle bogstavkendskab Målet nås gennem at arbejde med følgende fokuspunkter: Bogstavernes (lyd, udseende, håndfonemer og navn) Legeprægede aktiviteter, der fremmer den fonologiske bevidsthed (leg, rim, remser) Arbejde med at fremme elevens bevidsthed om sætninger, ord, stavelser, læseretning mv. Legelæsning Børneskrivning (historier, boganmeldelser mv.) Evaluering (se oversigt s. 10) Foregribende indsats Mål: Målet er at understøtte udvalgte børns læseudvikling med det formål, at de kan følge den normale læsefaglige udvikling i klassen uden særlig i støtte. Målet nås gennem at tilrettelægge opsamlende kursus til de elever, der på baggrund af børnehaveklasselærers og s vurdering, udvælges klasse - 3
4 Forebyggende indsats Målet er, at eleverne: Lyderer/staver sig frem i deres læsning Afkoder bogstav-lyd (grafem- fonem) Genkender de mest almindelige ikke-lydrette ord (og, mig, dig, sig) Anvender stavelsesdeling Anvender de første læseanalogier (-e, -er, blødt d, vokalisk r) Læser lydrette ord Bruger forforståelsesstrategien hvem, hvad, hvor samt billedstøtte Skriver ord og sætninger lydret stavning etableres i løbet af klasse Får styrket læselysten hos den enkelte elev Genfortælle indholdet af det læste Målet nås gennem følgende fokuspunkter: Arbejde med omsætning af lyd til bogstav (fonem-grafemforbindelser) Funktionel bogstavtræning (f.eks. skelne mellem bil/pil og dem/med) Fonemanalyse og syntese på basisniveau Læsning af nemme forholdsvis lydrette tekster med mange gentagelser Undervisning i forforståelsesstrategi (hvem, hvad og hvor samt afkodning af billeder) Gentagelseslæsning, fælleslæsning, makkerlæsning, lektielæsning og oplæsning Daglig læsning med fokus på afkoding Stavelsestræning (opdeling i basisniveau, analyse/syntese) Undervisning i de almindelige ikke-lydrette ord (skrivning-ordskrivning, sætningsskrivning) Skrive meget lydbevarende Biblioteksbesøg Læsning af frilæsningsbøger Skrive på PC, evt. med inddragelse af CD-ord 7 Introducere små PC-programmer Foregribende indsats: Mål: Undgå den indgribende undervisning. Målet nås gennem følgende fokuspunkter, der tilpasses problemets omfang afhængigt af, om det er et individuelt eller et klasseproblem. Det kan f.eks. være: Individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i klassens materialer. Læsetræning Klasseundervisning Sammensætning af hold, der undervises i en periode Intensive kurser af kortere varighed for udvalgte elever - 4
5 Disse tilbud kan varetages af f.eks. dansklærer, holdlærer eller klasse Forebyggende indsats Målet er: at eleverne får automatiseret anvendelsen af det fonematiske princip at eleverne får opbygget kendskab, som gør, at man hurtigere kan identificere ord ved at gruppere bogstaverne i sproglige enheder (eks: konsonantklynger og endelser) at eleverne kan bruge enkelte læseforståelsesstrategier (Se oversigt over læseaktiviteter på de enkelte klassetrin s.8.) Målet nås gennem følgende fokuspunkter: Daglig læsning i læsebog, frilæsningsbøger mv. At eleverne skriver ord og historier At give eleverne kendskab til hyppige endelser Gentagen læsning Læseforståelsesstrategier Den foregribende indsats Mål: Forebygge den indgribende indsats, så behovet for denne minimeres og så mange børn som muligt kan følge den almindelige læsefaglige udvikling i klassen. Der tilbydes forskellige former for undervisning afhængigt af problemets omfang: Individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i klassens materialer. Læsetræning Klasseundervisning Sammensætning af hold, der undervises i en periode Intensive kurser af kortere varighed for udvalgte elever Disse tilbud kan varetages af f.eks. dansklærer, holdlærer eller klasse Forebyggende indsats: Fokuspunkter for arbejdet i 3. klasse er: Øget læsehastighed og øget automatisering Læseforståelse Faglig læsning - 5
6 Fortsat læselyst Se også oversigten over læseaktiviteter på de enkelte klassetrin s. 8. Foregribende indsats Mål: Forebygge den indgribende indsats ved at hjælpe usikre elever, så disse elever får deres læsesikkerhed øget. Der tilbydes forskellige former for undervisning afhængigt af problemets omfang: Individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i klassens materialer. Læsetræning Særligt undervisningsforløb for hele klassen Sammensætning af hold, der undervises i en periode Intensive kurser af kortere varighed for udvalgte elever Disse tilbud kan varetages af f.eks. dansklærer, holdlærer eller. Indgribende indsats Individuelt tilpasset undervisning i specialcenteret på baggrund af indstilling og Specialcentermøde. Mulighed for kompenserende hjælpemidler (IT og IKT). 3. Læsning på mellemtrinnet (4.-6. klasse) Følgende fokuspunkter omfatter alle tre klassetrin på mellemtrinnet. De forskellige aktiviteter og kurser i Oversigt over læseaktiviteter på de enkelte klassetrin, s.8-9. Fokuspunkterne på mellemtrinnet er: Øget læsehastighed og øget automatisering Læseforståelse Faglig læsning Fortsat læselyst Foregribende indsats Mål: Forebygge den indgribende indsats ved at hjælpe usikre elever, så disse elever får deres læsesikkerhed øget. Der tilbydes forskellige former for undervisning afhængigt af problemets omfang: Individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i klassens materialer. Læsetræning - 6
7 Særligt undervisningsforløb for hele klassen Sammensætning af hold, der undervises i en periode IT-læsning Intensive kurser af kortere varighed for udvalgte elever Disse tilbud kan varetages af f.eks. dansklærer, holdlærer eller. Indgribende indsats Individuelt tilpasset specialundervisning på baggrund af indstilling og Specialcentermøde. Mulighed for kompenserende hjælpemidler (IT og IKT). 4. Læsning i udskolingen Følgende fokuspunkter omfatter alle tre klassetrin i udskolingsforløbet. De forskellige aktiviteter og kurser. Se oversigt over læseaktiviteter på de enkelte klassetrin, s. 9. Fokuspunkterne i udskolingen er: Øget læsehastighed Læseforståelse Faglig læsning Fortsat læselyst IT-læsning Læseteknikker Foregribende indsats Mål: Forebygge den indgribende indsats ved at hjælpe usikre elever, så disse elever får deres læsesikkerhed øget evt. gennem brug af kompenserende hjælpemidler. Der kan tilbydes forskellige former for undervisning afhængigt af problemets omfang: Individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i klassens materialer. Læsetræning Særligt undervisningsforløb for hele klassen Sammensætning af hold, der undervises i en periode Intensive kurser af kortere varighed for udvalgte elever Disse tilbud kan varetages af f.eks. dansklærer eller. Indgribende indsats Individuelt tilpasset undervisning i specialcenteret på baggrund af indstilling og Specialcentermøde. Mulighed for kompenserende hjælpemidler (IT og IKT). Afklaring af rammer og muligheder ved afgangsprøver. - 7
8 5. Oversigt over læseaktiviteter de enkelte klassetrin Oversigten viser, hvilke klassetrin de forskellige begreber introduceres på. Nye begreber nævnes således kun én gang, selv om der skal undervises i det på efterfølgende klassetrin. I arbejdet med læseforståelse og faglig læsning gælder det, at dansklærer er ansvarlig for at introducere de forskellige begreber. På sigt er faglærerne også ansvarlige for at implementere og anvende dem i egne fag. Klassetrin 1. halvår Hvem 2. halvår Hv em Børnehaveklassen Bogstavernes form, lyd og navn ( de 3 alfabeter) Håndfonemer Genkende og skrive store og små bogstaver. Børnehaveklasselærer Bogstavernes form, lyd og navn (de 3 alfabeter) Håndfonemer Genkende og skrive store og små bogstaver Legeskrive Niveauopdelt undervisning på tværs af klasser i x antal lektioner (April og maj) Børnehave- Klasselærer Nedeordning, Børnehavekl. og klassepædagog 1. klasse Læseindlæring (læsevejl. kan rådgive) Læseindlæring (læsevejl. kan rådgive) 2. klasse Powerlæsningsforløb (3 ugers læsekursus pr. klasse med Dingo web 3. klasse Powerlæsningsforløb (3 ugers læsekursus pr. klasse med Dingo-web) og Holdlærer og Holdlærer - 8 Fagligt læsekursus: (ordbetydningskort, svar/spørgsmål, læseformå) Litterært læsekursus (læseforståelse, fortælleansigt, personkort, handlingsbro, tankekort) Faglig læsning VØL-skema, ordbetydningskort, svar/spørgsmål Litterær læseforståelse: fortællingskort, opsamling på litterære begreber og og
9 (Personkort/personbeskrivelse, handlingsbro) 4. klasse Powerlæsningsforløb (læsekursus med fokus på hastighed) 5. klasse Powerlæsningsforløb (læsehastighed og læseformål) Faglig læsning VØSLE-skema, ordkendskab, spørgsmål/svar Litterær læseforståelse Fortællingskort, introduktion til berettermodel/komposition, fortæller, forfatterskab, personbeskrivelse indre og ydre Læsemaraton Læsning på mange måder med overnatning på skolen. Faglig læsning: Teksttyper og strukturer Læseforståelse: Huske- og notatteknik Litterær læsning: Fokus på genrelæsning, berettemodel/komposition og og evt. og 6. klasse Powerlæsningsforløb (Læsehastighed og læseteknikker) ( samt læseformål og Faglig læsning: skemaer, lister, diagrammer Litterær læsning: Fokus på genrelæsning, berettermodellen/komposition 7. klasse Læseformål, læseteknik. (skimming, 5-5-5) Skærmlæsning Faglig læsning, PUC?, ITundervisning 8. klasse Læse- og notatteknikker Powerlæsning IT-læsning Faglig læsning, PUC?, ITundervisning 9.klasse Læseteknikker Repetition - 9
10 6. Oversigt over evaluering på Skovboskolen Følgende principper ligger til grund for evaluering på Skovboskolen: Der indføres staveprøver på alle klassetrin undtagen 9. klassetrin, hvoraf de obligatoriske tages af, mens de øvrige tages af klasselærer Der indføres læseforståelses-test i 5. klasse (LÆS5) Klassens læseprøver evalueres på klassekonference, hvor klasselærer, og skolens ledelse deltager. (MI deltager for fase 1 og 2, PØ deltager i konferencer med fase 3) Det er kun elever i visse kategorier, der testes to gange i den samme prøve Læseprøvernes resultat forelægges skolens pædagogiske ledelse Der udarbejdes elevplaner en gang årligt for hver elev Klasselæreren formidler resultatet af læseprøverne til forældrene Nationale test på 2, 4., 6. og 8. årgang i læsning Klassetrin 1. halvår Hvornår Hvem 2. halvår Hvem Hvornår Børnehaveklas sen Test: 3 stk. fra Læseevalueringen samt KTI Klassekonference 1. klasse (Obl.) Efter bogstavgennemgang testes bogstavkendskab, skriv-ning af bogstav, stavning af lyd-rette ord) Materiale: Borstrøm/ IL-basis 2. klasse(obl.) Gentestning af OS64 for elever i kategorierne B2, B3 og C 3. klasse Gentestning af OS120 for elever i kategorierne B2, B3 og C Sep/Okt Okt., børnehavekl. lærer m.fl. Børnehavekl. og m.fl. Test: 2-3 stk fra Læseevalueri ngen Klassekonfere nce mhp. bl.a. afklaring af omgængere OS64 Staveprøve (Køgediktat 1) Dec. OS120 Staveprøve (Køgediktat 2) National test Dec. SL60 ST3 Børnehavekl. l., (KF) m.fl Børnehavekl. l., (KF) m.fl (KF) (KF) Klasselærer (KF) Marts April/maj Maj Maj Marts/april April - 10
11 4. klasse (Obl.) Gentestning af SL60 for elever i kategorierne E-F Dec. SL40 ST4 (SC) Maj 5. klasse Gentestning af SL40 for elever i kategorierne E-F National test Dec. LÆS5 6. klasse (Obl.) TL1 Okt. (SC) 7. klasse TL2 Okt./nov. (SC) 8. klasse (Obl.) TL3 Okt. (KF) ST5 ST6 Klasselærer (SC) Marts/april Maj Maj National test Marts/april ST7 Maj ST8 National test Der er sideløbende med disse tests og prøver behov for en løbende evaluering, f.eks. i form af logbøger, port folio og andre værktøjer. Det tilstræbes derfor, at den enkelte lærer overvejer, hvordan de obligatorisk tests kan kombineres med andre former for evaluering. Maj Marts/april 7. Forældresamarbejde Forældrene er en vigtig brik i børnenes vej gennem læseindlæringen. For at sikre at samarbejdet om læseindlæringen kan blive udviklet ønsker vi: Børnehaveklasselærerne afholder et forældremøde i juni måned med deltagelse af kommende dansklærer og evt., hvor budskabet bl.a. er læsning og læseforberedende aktiviteter. Forældremøde i 1. klasse: Folder om læsning uddeles, og deltager evt. i mødet. Tale om læsning på forældremøder samt i ugebreve mv. Tale om læsning og stavning på forældremøder Evt. besøg af på forældremøder i 1. klasse. 8. Oversigt over forslag til materialer til brug for læseaktiviteter Der findes meget litteratur og flere forskellige undervisningsmaterialer til brug for undervisning på de enkelte klassetrin og inden for de enkelte emner. Oversigten nedenfor er derfor kun ment som en hjælp. Fordelen ved at anvende nedenstående litteratur er dog, at der herved sikres en mere ensartet læsning i skoleforløbet. - 11
12 Klassetrin Materialer Børnehaveklasse Jørgen Marcussen: Håndfonemer (Video) (Lyde håndfonemer mv.) 1. klasse Den første læsning I (bogstavbog, læsebog og arbejdsbog) (Lyde håndfonemer mv.) 2. klasse Den første læsning II (bogstavbog og arbejdsbog) Ignora-bøgerne 3. klasse Borstrøm/ Klint Petersen: Den sikre læsning med opgaver i læseforståelse (1, 2 og 3) Læsedetektiven 1 (Vøl-skema, ordkendskabskort og spørgsmål/svar) 4. klasse Læsedetektiven 1 (Vøl-skema, ordkendskabskort og spørgsmål/svar) Omme bag klædeskabet (Litt. Læsning i 3. og 4. klasse) 5. klasse Læsedetektiven 2.s. 39 Læs med!, kap. 2, 4, (læseformål, husketeknik og læsehastighed) 6. klasse Læsedetektiven 2: Lister og diagrammer (s. 68 ff.) Læs med!, kap. 1 (læseteknikker) 7. klasse Læs på!, kap. 1 og 2 (læsehastighed og læseteknik) Læsedetektiven 3 8. klasse Læs på, kap. 3 og 4 (Læseforståelse og notatteknik) Læsedetektiven 3 9. klasse Repetition efter behov fra Læs på og Læsedetektiven 3-12
Handleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Handleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Handleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
TØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Handleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Gadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Handleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Vemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Ringsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Handleplan for læsning Virring Skole
Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse
Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN
Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret
Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen
2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning
Mørke skole Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mål: Fælles mål dansk Handling: Bh.kl.: - Sproglig opmærksomhed (den daglige dosis). - Bogstavindlæring (f.eks. Markussen Lydhuset (lyde, håndfonemer).
Læsepolitik på Damagerskolen
Læsepolitik på Damagerskolen I Pisa-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse fra DPU dec. 2001 kom det frem at ca. 18 % af de elever, der forlader folkeskolen har et læsestandpunkt, der
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet
Lolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Status for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Evaluering af Turbodansk
Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13
Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13... 3 Vores mål for læsning i skoleåret
LÆSETOGET 0.-3.årgang
Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor
Handleplan for læsning
Hald Ege skole Handleplan for læsning Læsning er alle fags moder, og det er derfor vigtigt, at eleverne får udviklet deres læsefærdigheder på alle klassetrin, og derved bliver rustet til at anvende forskellige
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
+Læsehandleplan Sortedamskolen
2 Indledning s 3 Om læsning s 3 Læsning i fagene s 4 Indskolingen s 5 Mellemtrinnet s 9 Udskolingen s 12 Idékatalog til 6. 9.klasse s 13 Ansvarsområder s 16 Bilag 1 s 19 Bilag 2 s 20 3 Indledning: I forlængelse
Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik
Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune
Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
TESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)
HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,
Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14
Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14... 3 Vores mål for læsning i skoleåret
Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Herskindskolen Indhold Overordnet målsætning for læseområdet:... 3 Delmål:... 3 At skabe en stærk læsekultur og et højt læseniveau på skolen... 3 Forældresamarbejde... 3 Mål, indsats
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Frederiksberg Kommune asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsepolitik 2012-2015
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
