+Læsehandleplan Sortedamskolen

Transkript

1

2 2 Indledning s 3 Om læsning s 3 Læsning i fagene s 4 Indskolingen s 5 Mellemtrinnet s 9 Udskolingen s 12 Idékatalog til 6. 9.klasse s 13 Ansvarsområder s 16 Bilag 1 s 19 Bilag 2 s 20

3 3 Indledning: I forlængelse af Københavns Kommunes læsepolitik udarbejdes denne handleplan for læsning på samt forslag til læsefaglige arrangementer. De læsefaglige arrangementer skal medtænkes i årsplanen for alle fag på de enkelte årgange. Læsehandlingsplanen for skal medvirke til, at Københavns Kommunes læsepolitik implementeres i den daglige undervisning gennem tydelige anvisninger på, hvordan skolen vil opfylde læsepolitikken. Handleplanen er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem pædagogisk center og skolens læsevejledere. Formålet med denne læsehandleplan er at synliggøre den naturlige progression, der skal være tilstede i elevernes tilegnelse af læsning gennem hele skoleforløbet. Eleverne skal beherske teknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funtionelt i deres læringsprocesser. Læsehandleplanen skal fungere som en hjælp for alle lærere; som en rød tråd for læseundervisningen og for elevernes læseudvikling. Målet med handleplanen er, at der skabes grundlag for at eleverne gennem deres skoleforløb på udvikler: Lyst til at læse og skrive Gode læsevaner Hensigtsmæssige læsestrategier Kendskab til forskellige læsemåder Kendskab til faglig læsning Kendskab til søgning af informationer på nettet Funktionelle læse- og skrivefærdigheder svarende til gældende krav Arbejdet med handleplanen er udarbejdet med hensyntagen til den nyeste læseforskning. Handleplanen skal ses som et dynamisk værktøj som løbende opdateres, således at den til stadighed kan fungere som et støtteværktøj i forhold til at opfylde målene i Københavns Kommunes Læsepolitik. Om læsning: Samfundet stiller i dag øgede krav til læsning fordi læsning er en funktion, som er en nødvendighed for alle. Derfor er det af stor vigtighed, at elevere gennem deres skoletid opnår en funktionel læsefærdighed. Funktionel læsefærdighed defineres som de kundskaber, der er nødvendige for at kunne forstå, bruge og reflektere over skrevne og elektroniske tekster med henblik på at opnå egne mål, at udvikle sin viden og sit potentiale og at kunne deltage i samfundslivet. OECD s definition af funktionel læsefærdighed fra 1998.

4 4 Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. (Elbro, Læsning og læseundervisning, 2001, s.19) Komponenterne i læseprocessen kan derfor inddeles i to hovedgrupper afkodning og forståelse. Enkelt kan man definere læsning således: Læsning = afkodning x forståelse Afkodning er den tekniske del af læsningen, hvor eleven skal kunne gå fra en række skrevne symboler (grafemer) til noget lydligt (fonemer). Eleven skal lære det enkelte bogstavs lyd og erfare at ved at trække lydene fra bogstaverne sammen, dannes der ord. Afkodning gør eleven i stand til at genkende, udtale og få adgang til ordets betydning. Denne færdighed opbygges over tid. Efterhånden vil ordet lagre sig i hukommelsen, og ordet vil genkendes hurtigt og sikkert eftersom afkodningen er blevet mere automatiseret. Læseforståelse: For at eleven skal opnå en funktionel læsefærdighed, er det en forudsætning, at eleven kan forstå, det der skal afkodes. Læseforståelse refererer til højere kognitive processer, der gør det muligt for eleven at hente mening ud af det læste, reflektere samt drage slutninger på baggrund af en læst tekst. Læseforståelse drejer sig altså om, at læseren er aktivt søgende efter mening i mødet med teksten; han tolker det skrevne budskab ud fra den viden, han møder teksten med.. Læs mere om læseforståelse på: (Tidsskrift 2) I læseindlæringens første faser fylder afkodningen en del i læseundervisningen, men det er vigtigt, at der i disse første faser også arbejdes med læseforståelsen. Læsning i alle fag Som noget nyt er det ikke længere kun dansklærerne, der skal varetage læseundervisningen. I Fælles Mål 2009 understreges det, at læseundervisningen skal være en del af alle fag. Alle lærere har ansvar for, at eleverne udvikler gode sprog- og læsekompetencer i alle fag. Derfor er det vigtigt, at læsning kommer på dagsordenen til teammøderne, og at man ude i de forskellige teams afklarer og identificerer, hvilke læsefærdigheder og læsestrategier, der er nødvendige samt lærer eleverne at bruge disse i undervisningen i alle fag. Dansklæreren har ansvaret for at udvikle elevernes læsefærdigheder og læsestrategier. Faglærerne skal undervise eleverne i at anvende disse læsefærdigheder og læsestrategier i deres fag. Læs mere om læsning i alle fag på: (Tidsskrift 1)

5 5 Indskolingen: Læsning i børnehaveklassen Når eleverne begynder i børnehaveklassen vil langt de fleste kende nogle bogstaver, men de vil ikke have forstået det alfabetiske princip. På dette tidspunkt vil eleverne læse billeder. Eleverne vil i løbet af børnehaveklassen erfare, at der er en forbindelse mellem det skrevne og det talte sprog. De vil blive mere og mere bevidste om koblingen mellem det skrevne og talens lyd. Eleverne vil i de enkelte ord se efter grafiske, visuelle kendetegn, hvorimod rækkefølgen af bogstaverne ikke har nogen særlig betydning. De genkender altså ord ud fra grafiske visuelle træk. I løbet af børnehaveklassen vil eleverne blive opmærksomme på bogstaverne navn, lyd og form, hvilket er en vigtig forudsætning for at komme videre i læse/skriveprocessen. Eleverne vil blive opmærksomme på de enkelte begyndelsesbogstaver/lyd i ordene. Nyere forskning viser, at tidlig skrivning understøtter læseindlæringen. Gennem legeskrivning får børn den første fornemmelse af lyd-bogstavforbindelser, og undersøgelser viser, at det er lettere og mere funktionelt at gå fra lyd til bogstav end som i den første læsning at gå fra bogstav til lyd. 2. sprogsbegynderlæsere har ringere læsetekniske og læsestrategiske forudsætninger for at læse på dansk end modersmålsbegynderlæseren. Hjemmene informeres om deres store betydning for læseindlæringen og opfordres til at læse og samtale med deres barn hver dag bl.a. gennem læsevejlederens deltagelse på et forældremøde. En folder til forældrene er udarbejdet af læsevejlederen denne lægges på skoleintra. Tiltag: Sproglig udvikling herunder sprogstimulering Rim og remser Musik Bevægelse Gættelege/forudsige tekstens begivenheder Sproglig opmærksomhed Fonologisk opmærksomhed Sætningsopbygning Det verbale sprog Tale- og samtaleaktiviterer med fokus på situationsafhængigt sprog.

6 6 Sprogforståelse Oplæsning/litteratursamtale og genfortælling. Systematisk arbejde med udvidelse af ordforråd og begreber gennem udvalgte emner. Dialogisk oplæsning (se bilag 1.) Skrivning Legeskrivning, skrivning af småord, børnestavning. Evaluering: I løbet af efteråret testes børnene med KTI en kontrolleret tegne og iagttagelsestest. Børnehaveklasselederen står for denne test. Tidligt forår testes børnene med DBL-kendskab (dansk lyd- og bogstavkendskab). Et iagttagelsesmateriale til beskrivelse og vurdering ad den enkelte elevs lyd- og bogstavkendskab. Denne test tages af læsevejlederen. DLB-kendskab giver børnehaveklasselederen samt den kommende dansklærer i 1.klasse et billede af den enkelte elevs sproglige udvikling inden for områder som sproglyde, skrive bogstaver, udpege bogstaver og skrive tekst områder som den kommende dansklærer kan drage nytte af i den fortsatte læseundervisning. DLB-kendskab skal derfor ses som et led i en fremadrettet pædagogisk proces. Læsevejleder deltager på et forældremøde Der afholdes klassekonference i foråret. Læsning i 1. Klasse Eleverne begynder at lydere sig gennem ukendte ord, hvilket vil sige, at de har tilegnet sig en fonologisk læsestrategi. I denne fase er det vigtigt at lade skriveaktiviteter støtte læseindlæringen. Læsevejlederen holder i begyndelsen af skoleåret et møde med dansklærerne i 1.klasse om den første læseundervisning. Læsevejlederen deltager på årets første forældremøde og informerer om hjemmenes betydning i den første læseindlæring. Læsefolder udarbejdes af læsevejleder med fokus på indskolingen. Tiltag: De tre alfabeter; der skal grundlægges et funktionelt bogstavkendskab, hvilket vil sige, at eleverne skal lære de tre alfabeter navn, lyd og form gennem daglige læse og skrive aktiviteter. Læsebånd Makkerlæsning Daglig læsestund stjernestund. Differentieret værkstedspræget undervisning (læse, skrive, fortælle værksteder)

7 7 Niveaudelt undervisning. Direkte undervisning i læsestrategier (introduktion af læseugler). Børnestavning. Arbejde med de 120 ord. Skriveaktiviteter Genrer; der arbejdes med begyndende forståelse af hovedgenrerne skønlittereatur og faglitteratur. Evaluering: I foråret evalueres elevernes ordlæseniveau med ordstillelæseprøven OS64 af læsevejlederen. Klassekonference afholdes i foråret. Forebyggende og specialpædagogiske tiltag: Der tilbydes læseløft til 2-4 elever i 1.klasse, der har brug for at få udbygget deres forudsætninger for at komme godt i gang med læseprocessen. Læsning i 2. Klasse Fokus er på den fortsatte automatiserede læsning. Skriveaktiviteter understøtter stadig læseindlæringen. Der arbejdes med læseforståelse og læsestrategier (læseugler). Tiltag: Læs-løs uger i samarbejde med hjemmet, hvor målet er automatiseret og flydende læsning samtidig med, at der arbejdes med læseforståelse. Daglig læsestund stjernestund. Tidlig undervisning i faglig læsning. Brug af VØL-modellen i faglig læsning (se bilag 2). Skønlitterært læsekursus for klasserne. Fælles læsning med fokus på litterære begreber som personkarakteristik, miljø, tema gennem bl.a. fælles litteratursamtaler. (Eksempelvis Frøken Ignora bøgerne) Skrivekursus (Eksempelvis Springbrættet af Elsebeth Otzen) Arbejde med de 120 ord. Evaluering: I foråret evalueres elevernes ordlæseniveau med ordstillelæseprøven OS120 af læsevejlederen. I foråret evalueres elevernes sætningslæseniveau, omfanget af elevernes skriftproduktion, staveniveau, sætningsdannelse og læselyst gennem MiniSL2 af læsevejlederen. Klassekonference afholdes i foråret. Nationale tests i læsning afholdes i foråret.

8 8 Læsning i 3. Klasse I 3.klasse vil de fleste elever have knækket den alfabetiske kode, hvilket vil sige, at de kan lydere sig gennem nye ukendte ord. De erfarer, at der er nogle stavemønstre i ord, som umiddelbart kan genkendes. Dermed kan de efterhånden genkende ordene umiddelbart som en helhed, og deres ordafkodning bliver hurtigere og mere sikker. Tiltag: Arbejde med læseforståelsesstrategier gennem forforståelse (fx tankekort, logbog), huske- og notatteknik (nøgleord, mindmap, notatteknik), resume og referat, ord- og begrebsforståelse, samtaler og stille spørgsmål til en tekst. Et eksempel på materiale kan være Tid til læseforståelse (Alinea). Udvikling af genrebevidsthed gennem genreskrivning og gennemgang af litterære, sproglige og indholdsmæssige elementer på baggrund af lærerens oplæsning, fælles læsning eller selvstændig læsning. Læsemåder; læsning mellem linierne. Læsning som redskab i fagene; der arbejdes med læsning i alle fag med særligt fokus på relevante læseteknikker, læsemåder og forståelsesstrategier for de enkelte fag. Undervisning i faglig læsning. Brug af VØL-modellen i faglig læsning (se bilag 2). Læsning af fælles tekst det giver ansvar over for hinanden og glæde ved en fælles læseoplevelse. Selvstændig læsning Fortælleøvelse brug af kropssprog, mimik. Hvordan bygger man en fortælling op, og hvordan bringer man den videre? Arbejde med forskellige tekster (afsender, modtager, hensigt) Grammatikkursus Skrivekursus (Eksempelvis Springbrættet af Elsebeth Otzen) Evaluering: I foråret evalueres eleverne med sætningslæseprøven SL60 af læsevejlederen. Klassekonference i foråret (skal klassens kommende lærere deltage?) Formålet er dermed at sikre en god brobygning mellem indskoling og mellemtrin.

9 9 Mellemtrinnet Læsning i Klasse Læseudviklingstrin: I starten af 4. klasse vil langt de fleste elever bevæge sig hen mod Det ortografisk-morfemiske stadie. Automatiseret ordafkodning på det ortografiske niveau gør læseren i stand til at bruge alle ressourcer på at udnytte de semantiske og syntaktiske informationer til at gøre teksten meningsfuld. I den ortografiske-morfematiske fase støtter læsningen skrivningen. Tiltag: Arbejde med automatisering af læsning af tekster på selvstændigt læseniveau, hvor sikkerhed og hastighed giver plads til forståelsesdelen. Eleven skal kunne forstå 90 % af de læste ord i teksten. Ved at arbejde med læsning af tekster på undervisningsniveau, der styrker afkodning/forståelse indenfor elevens nærmeste udviklingszone. Eleven skal kunne læse % af ordene på undervisningsniveau for at få det optimale ud af læringssituationen. Arbejde med videreudvikling af læseforståelsesstrategier gennem forforståelse (fx tankekort, logbog, styrkenotat Venn-diagram, procesnotat), huske-og notatteknik (fx nøgleord, regelbog, mindmap, notatteknik, tidslinier) resume, referat, ord-og begrebsforståelse, samtale og ved at stille spørgsmål til tekster. Genrekendskab : Udvikling af genrebevidsthed og selvstændig genrekompetence gennem: Lærerens oplæsning, højtlæsning eller selvstændig læsning følges op af fælles samtaler på klassebasis eller i grupper, hvor fokus er gennemgang af litterære, sproglige og indholdsmæssige elementer, som kan være med til at støtte elevens læseudvikling. Genreskrivning, som styrker elevens genrekendskab sideløbende med læsningen. Bevidstgørelse om forskellige læsemåder:læsning mellem linjerne hvad mener forfatteren og læsning bag linjerne elevens selvstændige mening om teksten Læsning som redskab i fagene : Der arbejdes med læsning i alle fag med særligt fokus på relevante læseteknikker, læsemåder og forståelsesstrategier for de enkelte fag Læselyst : Eleverne kommer på skolebiblioteket jævnligt. Skolebibliotekaren underviser i hvordan decimalklassesystemet fungerer, og eleverne lærer at finde skønlitteratur ved forfatternavn og titel. Lærererne sørger for at klasserne har skiftende klassebiblioteker. Skolebiblioteket kommer med inspiration, input og udstillinger. Evaluering: Der evalueres løbende i den daglige undervisning, i forbindelse med elevernes aktuelle undervisning, ved elevplaner og ved elevevalueringssamtaler. Dokumentation: 4. Klasse evalueres i løbet af foråret med sætningslæseprøven SL40 af læsevejlederen.

10 10 4.klasse testes i løbet af foråret med Nationale Tests. Klassekonference for 4. Klasse i foråret. 5. Klasse testes i løbet af efteråret med LÆS5 af læsevejlederen. Der udarbejdes en beskrivelse af elever med 2. sprogsproblematikker. Der følges op på de elever hvor det skønnes relevant. Klassekonference for 5. Klasse i efteråret. Forebyggende og specialpædagogiske tiltag: Der tilbydes læsekurser (skønlitterære eller faglitterære læsekurser) af kortere varighed til klasserne. Der tilbydes intensive læse/stavekurser på mindre hold til elever, der har læse/stavevanskeligheder. Kompenserende tiltag: Elever, der har gavn af it-kompenserende redskaber, skal tilbydes disse, samt kursus i anvendelsen af disse. Læsning i 6.klasse Læseudviklingstrin: Efter 6.kl. har de fleste elever automatiseret deres læsning. Der vil dog fortsat være behov for opmærksomhed på det ortografisk-morfemiske stadie, både i forhold til retstavning og i forhold til forståelse af ord og begreber. Det er af afgørende betydning, at eleven får mulighed for at være aktiv i hele læseprocessen, både før, under og efter læsningen. Her kan skrivningen med fordel bruges som redskab. Tiltag: Arbejde med læsning og skrivning. Læsning og skrivning bør betragtes som integrerede processer, der gensidigt styrker hinanden. Det fremgår af idékataloget, hvor skrivning med fordel kan indgå i læseprocessen. Arbejde med faglig læsning og læsning i fagene : Der skelnes mellem faglig læsning og læsning i fagene. Faglig læsning tilrettelægges som et kursus i genren faglitteratur, se skema for planlægning af faglig læsning. Læsning i fagene er det gennemgående arbejde med læsning af tekster i alle fag. Alle lærere bør gøre sig fagsprogspædagogiske overvejelser om sproget i deres fag. Det er af afgørende betydning, at teamet ser det som en fælles opgave at arbejde med elevernes læsning. Eleverne skal altid og i alle fag vide, hvorfor og hvordan der skal læses. Læselyst og metakognition. Det er altafgørende, at eleven opretholder og udvikler sin lyst til at læse, til at reflektere over det læste og til selv at udtrykke sig i skriftsproget. Derfor er det vigtigt, at eleven får mulighed for og rum til at fordybe sig i den selvstændige læsning og opleve læse-flow, læseoplevelse og læseglæde. Samarbejde med forældre omkring vigtigheden af elevernes fortsatte læseudvikling støtter op om elevens læsevaner. Ligesom samarbejde med biblioteker (inspiration, oplæsning, etablering af læsemiljø) virker inspirerende og fremmer læselysten.

11 11 Der etableres fast fælles læsetid i perioder (læsebånd, læsedage, læseevents), hvor der arbejdes selvstændigt og under anderledes former med læsning. Læreren underviser i litteratur (ny litteraturpædagogik, litteratursamtaler). Selvom eleverne er store er det ofte en fordel at læse teksten op i klassen i forbindelse med arbejdet med litteratur. Der arbejdes med en fortsat udvikling af elevens læsning, ved at undervise i genrekendskab, ord og begrebskendskab, læseformål og teksttyper; læse for at gøre noget, for at søge en oplysning, for at lære, for at opleve. Der undervises i læsemåder: indholdslæse, oversigtslæse, skærmlæse, punktlæse, nærlæse. Der undervises i læseforståelsesstrategier: huskestrategier og organisering af ny viden. Der arbejdes fortsat med læsehastighed og højtlæsning Der afvikles fagligt læsekursus Se nedenstående idékatalog for læsepædagogiske metoder til arbejdet med de forskellige tiltag. Evaluering: Der evalueres løbende i den daglige undervisning, i forbindelse med elevernes aktuelle undervisning, ved elevplaner og ved elevevalueringssamtaler. Dokumentation: Eleverne evalueres med TL1 i efteråret af læsevejlederen. Prøvetagningen følges op af enklassekonference. Der udarbejdes en beskrivelse af elever med 2. sprogsproblematikker. Der følges op på de elever hvor det skønnes relevant. Forebyggende og specialpædagogiske tiltag: Der iværksættes støtte til enkeltelever i læsning, individuelt eller på hold, hvor det skønnes relevant. Kompenserende tiltag: Elever, der har gavn af it-kompenserende redskaber, skal tilbydes disse, samt kursus i anvendelsen af disse.

12 12 Udskolingen: Generelt om læsning i Klasse. Læseudviklingstrin: Efter 7.klasse har de fleste elever automatiseret deres læsning. Der vil dog stadig være behov for opmærksomhed i forhold til retstavning og forståelse af ord og begreber. Automatisering og konsolidering af læsefærdighed: Det er meget vigtigt stadig at have fokus på elevens læsefærdighed, herunder automatiseringen. Automatiseringen styrkes gennem læsning på selvstændigt niveau, hvor sikkerhed og hastighed giver plads til forståelsesdelen. Selvstændigt læseniveau betyder, at eleven kan læse 90% af ordene selvstændigt. Derudover styrkes og udvikles automatiseringen af læsningen gennem læsning i undervisningen i alle fag, gennem kendskab til teksttyper, genrer, læseteknikker, læseforståelsesstrategier og gennem fortsat fokus på læsesikkerhed og læsehastighed. Det er af afgørende betydning, at eleven får mulighed for at være aktiv i hele læseprocessen, både før, under og efter læsningen. Her kan skrivningen med fordel bruges som et redskab. Læsning og skrivning: Læsning og skrivning er gensidige processer, der gensidigt styrker hinanden. Af idékataloget vil fremgå, hvor skrivning med fordel kan indgå i læseprocessen. Faglig læsning og læsning i fagene: Der skelnes mellem faglig læsning og læsning i fagene. Faglig læsning tilrettelægges som et kursus i genren faglitteratur. Læsning i fagene er det gennemgående arbejde med læsning af tekster i alle fag. Alle lærere bør gøre sig fagsprogspædagogiske overvejelser om sproget i deres fag. Det er derfor af afgørende betydning, at teamet ser det som en fælles opgave at arbejde med elevernes læsning. Eleverne skal altid og i alle fag vide hvorfor og hvordan der skal læses. Nedenstående idékatalog skal derfor betragtes som relevant for alle teamets lærere.

13 13 Idékatalog til læsning på klassetrin Fokuspunkter: Læselyst og metakognition Fortsat udvikling af elevernes læsning Beskrivelse og tiltag: Læselyst og metakognition: Det er af afgørende betydning, at eleven opretholder og udvikler sin lyst til at læse, til at reflektere over det læste og til selv at udtrykke sig i skriftsproget. Derfor er det vigtigt, at eleven får mulighed for og rum til at fordybe sig i den selvstændige læsning og opleve læse-flow, læseoplevelse og læseglæde. Tiltag i forhold til læselyst og metakognition: Fast fælles læsetid i perioder (læsebånd, læsedage, læseevents). Samarbejde med forældre om vigtigheden af elevernes fortsatte læseudvikling. Samarbejde med og inddragelse af andre biblioteker, f.eks. i forbindelse med projektopgaver. Litteraturundervisning (ny litteraturpædagogik, litteratursamtaler): Selvom eleverne er store er det ofte en fordel at læse teksten op i klassen i forbindelse med litteraturarbejde. Fortsat udvikling af elevens læsning: 1. Genrekendskab 2. Ord- og begrebskendskab 3. Læseformål og teksttyper: læse for at gøre noget, for at søge en oplysning, for at lære, for at opleve 4. Læsemåder: indholdslæse, oversigtslæse, skærmlæse, punktlæse, nærlæse. 5. Læsestrategier: huskestrategier og organisering af ny viden. 6. Læsehastighed 7. Højtlæsning 1. Genrekendskab: Der skal arbejdes med elevernes selvstændige beherskelse af arbejdet med genrekendskab og genretræk - både i forhold til læsning og skrivning af tekster. Eleverne skal kende og anvende danskfaglige termer i undervisningen. Lærerens oplæsning, elevernes højtlæsning og elevernes selvstændige læsning kan ligge til grund for arbejdet med tekstgenrer både skønlitterære og faglitterære. 2. Ord- og begrebskendskab: Fortsat arbejde med før-faglige og med faglige ord og begreber i alle fag. Træne opslag i ordbøger, såvel trykte som digitale Inddrage skriftlighed i forhold til at definere ord og begreber.

14 14 3. Bevidsthed om læseformål og teksttyper: Teksttyper og genrer: Eleverne skal kunne skelne mellem de forskellige fremstillingsformer (beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende og fortællende), og redegøre for kommunikationsforholdet i givne tekster. 4. Forskellige læsemåder: Se teksten an: Eleven skal bevidst anvende de tidligere lærte læsemåder (indholdslæse, oversigtslæse, punktlæse, nærlæse). Lad eleverne med jævne mellemrum beskrive de forskellige læsemåder med egne ord. Når de efterfølgende læser tekster, skal de kunne redegøre for deres læseformål og læsemåde. 5. Strategier for god læseforståelse: Nedenstående er et katalog til arbejdet med læseforståelsesstrategier. De bør tilpasses læseformål og teksttype. Kan anvendes ved såvel fag- som skønlitteratur. Eleverne skal i højere grad selv kunne anvende relevante strategier, både i den daglige undervisning og i forbindelse med projektarbejde. Det er vigtigt, at teamet aftaler samlet indsats i forhold til læsestrategier for at sikre, at eleverne ikke kun anvender de forskellige strategier og redskaber i enkelte fag. Før læsningen: aktivere forforståelse og baggrundsviden f.eks: Forudsige ud fra omslag, overskrift, billeder Mindmap VØL Tip en tekst, kan f.eks anvendes i arbejdet med teksttyper og genrer. Overblikslæsning hvor står det? Arbejde med svære ord og begreber. Klargøre sig læseformål og læsemåde. Under læsningen: afklare forforståelse f.eks: Tænke højt om teksten (skriv) Stille spørgsmål til teksten til sig selv, til en makker eller til læreren (skriv) Notere i marginen Strege under Organisere oplysning i to-kolonne-notat og flerkolonnenotat Gøre sig klart hvilken type tekst der er tale om Markere ukendte ord Efter læsningen: det er ofte hensigtsmæssigt at genlæse teksten og efterfølgende arbejde med følgende modeller f.eks: VØL modellen Resume/referat (skriv): kan med fordel laves i mindre grupper. Analysere og undersøge nærmere; tekstarbejde, herunder litteratursamtaler.

15 15 Lav en punktopstilling over informationerne i teksten. Udarbejd et grafisk overblik organiser den nye viden. Slå ukendte ord op og skriftliggør ordforklaringen. 6. Læsehastighed: Elevens læsehastighed er fortsat af stor betydning for elevens læsning og læseglæde. Læsehastigheden trænes bedst i skønlitterære tekster, der er lette for eleven og kan styrkes ved faste læsetider (læsebånd), læsning og fartkort. Evaluering og dokumentation: Prøvetagning: 7. klasse (TL2) og 8. klasse (TL3) Prøverne opgøres i et kategoriskema. Prøvetagningen opfølges af evalueringssamtaler mellem læsevejlederen og dansklæreren. Prøvetagningen opfølges af klassekonferencer. Der følges op på enkelte elever, hvor det skønnes relevant. Forebyggende og specialpædagogiske tiltag: Der iværksættes støtte til enkeltelever i læsning, hvor det skønnes relevant. Hvad sker der med elever med 2-sprogsproblematikker?? Kompenserende tiltag: Elever der har gavn af IT-kompenserende redskaber skal tilbydes disse.

16 16 Ansvarsområder Ledelsen Ledelsens opgave er at skabe muligheder for det enkelte lærerteam, så undervisningen sigter mod de ovenstående mål. Ledelsen sikrer, at projektet bliver et skoleprojekt. Det er derfor ledelsens opgave: At sætte læsehandleplanen på dagsordenen, så den bliver en del af lærerens årsplanlægning og dermed indgår i fx teamsamtaler, forældremøder mm. At sikre at læsehandleplanen årligt evalueres, justeres og sendes til godkendelse i de relevante organer.. Læsevejlederen Læsevejlederens rolle er at være tovholder på de aktuelle læsefaglige arrangementer, at læseteste og evaluere på baggrund af testresultater på de enkelte klassetrin. Læsevejlederens opgaver er rettet mod normalundervisningen. Indsatsen skal omfatte både indskoling, mellemtrin og udskoling. Læsevejlederen vejleder lærerteam/lærer/fagteam om læsning (afkodning og forståelse), læsning med forskelligt formål, læseteknikker og læsestrategier i alle fag. Læsevejlederen læsetester alle klasser og deltager i klassekonferencer på alle årgange som opfølgning på læsetests. Pædagogisk center Pædagogisk Center vejleder i samarbejde med læsevejlederne skolens lærere og lærerteams i valg af materialer til læsning på alle klassetrin. I samarbejde med økonomiudvalget er Pædagogisk Center ansvarlig for, at der findes et bredt udvalg af forskellige læremidler, herunder digitale læremidler, der understøtter læsning i alle fag. I centeret støttes den enkelte elev med differentierede materialer, der passer til elevens læseniveau. Pædagogisk Center tilbyder kurser i bibliotekskundskab, faglig læsning, informationssøgning og søgestrategier og tilbyder desuden en række forskellige læseoplevelser, der stimulerer elevernes læsning og læselyst. I samarbejde med læsevejlederne tilrettelægges læseforløb på årgangen eller i afdelingen. Sprogcentret Formålet med dansk som andetsprog (DSA) i forbindelse med læsning er at give eleverne en større sikkerhed i at forstå det læste. I børnehaveklassen er det børnehaveklasselederne, der står for den supplerende undervisning i DSA. Fra klasse er det sprogcentret. Undervisningen i DSA foregår oftest på hold, men i nogle tilfælde også som enkeltundervisning. Holdene dannes på tværs af klasserne på årgangen, da flere elever så kan tilgodeses. Dette medfører, at eleverne ofte bliver taget ud af den almindelige undervisning. Undervisningen bliver dog også givet som støtte i klasseundervisningen, ligesom der lægges timer uden for elevernes normale skema.

17 17 Undervisningen er delt op i tre perioder i løbet af året. Den første periode, der går frem til efterårsferien, fokuserer hovedsagligt på faglig læsning. Her arbejdes med læsning og forforståelse af de fagbøger, eleverne skal arbejde med i løbet af året. Hvilke bøger, der arbejdes med, aftales mellem DSA læreren, klassens lærere og eleverne selv. I de to andre perioder undervises i tæt samarbejde med elevens lærere. F.eks. kan der arbejdes med forforståelse til emner, eller læsning af romaner der også læses i klassen. På de mindste klassetrin arbejdes hovedsagligt med begrebsforståelse. I 1., 4. og 7. klasse screenes alle tosprogede elever ved hjælp af det materiale, der er blevet udarbejdet af Integration og mangfoldighed. Dette gælder såvel tosprogede elever, der allerede er tilknyttet sprogcentret, som elever der ikke er. Ud fra denne screening vurderes det i samarbejde mellem klasselæreren og sprogcenterlæreren, om eleven har behov for undervisning i DSA. Om en elev har behov for undervisning i DSA kan ændre sig i løbet af elevens skolegang. Elevens klasselærer kan til hver en tid henvende sig til sprogcentret og bede om, at eleven får støtte. Alle 2- sprogede elever, som det vurderes vil kunne løftes fagligt ved undervisning i DSA har ret til at få undervisning heri, det gælder såvel for fagligt svage som fagligt stærke elever. Specialcentret Faglig specialundervisning Den faglige specialundervisning yder hjælp til læsning, stavning og matematik for elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning. Der skelnes mellem følgende tre typer undervisning: Forebyggende Elever kan modtage forebyggende specialundervisning i en kortere periode. Den forebyggende specialundervisning kræver ikke en indstilling til PPR. Resurserne anvendes fortrinsvis i indskolingen og på mellemtrinet Foregribende Korte kurser for hele klasser i samarbejde med dansk- eller matematiklæreren. Desuden kan specialcentret være med til at tilrettelægge holddelt undervisning på tværs af en årgang samt varetage undervisningen af et af holdene. Indgribende For at en elev kan modtage indgribende specialundervisning skal indstillingen til PPR være vurderet af psykolog, skoleleder og funktionslærer. Beslutningen om at iværksætte indgribende specialundervisning forudsætte at dansklæreren har forsøgt at afhjælpe elevens vanskeligheder med fx undervisningsdifferentiering, holddannelse og har søgt rådgivning hos en af læsevejlederne eller i specialcentret. Undervisningen kan lægges i eller uden for elevens normale skema.

18 18 Holdundervisning Der oprettes holdundervisning med 2-4 elever pr. hold. Elever, der er PPR indstillet, har første prioritet. Individuel undervisning Elever med massive vanskeligheder bliver tilbudt individuel specialundervisning periodevis. Eleverne skal være PPR henvist. Læseløft Læseløft er udviklet for at foregribe senere behov for specialpædagogisk støtte til de elever, som ikke er kommet i gang med en positiv læseudvikling. Erfaringer har vist, at det er det tidlige tidspunkt, intensiteten i undervisningen, den direkte og konsistente støtte, den anerkendende tilgang, den øjeblikkelige feedback og den høje kvalitet i lærerens tilrettelæggelse af undervisningen, der gør Læseløftundervisningen succesfuld og effektiv. Læseløftet er et supplement til de læsemetoder, der i øvrigt bruges på en skole. Læseløftet tilbydes 2-4 elever der i midten af første klasse ikke er kommet godt i gang med den skriftsproglige udvikling. Det enkelte barn tilbydes individuel undervisning 30 min dagligt i max.20 uger. Forældre medinddrages. Læreren laver dagligt iagttagelser og fører logbog. Eleven hjælpes til at få kontrol over eget arbejde. Der arbejdes med de samme temaer i læsning og skrivning, der bygger på barnets interesser. Forældrenes rolle Barnets læseudvikling skal ske i et samarbejde mellem skolen og hjemmet. Det er derfor vigtigt, at forældrene støtter op om det arbejde, der bliver lavet i skolen. En daglig læsestund hjemme på 20 minutter er et vigtigt skridt i den fortsatte læseudvikling. Hjemmene skal orientere sig på klassens ugeplan samt i de læsefoldere, man kan finde på skolens hjemmeside. Heri findes gode idéer og forslag til, hvordan man hjemme støtter sit barns læseudvikling. Desuden anbefales det at orientere sige på siden: hvor der findes mange gode råd til valg af bøger m.m. Endvidere kan man hjemme benytte sig af de digitale lærermidler vi på skolen har til rådighed med uni-login:

19 19 Bilag 1 Dialogisk oplæsning Formålet med dialogisk oplæsning er at involvere børn aktivt i læsning af børnelitteratur for at optimere deres muligheder for sprogtilegnelse. Som oplæser skal man huske, at alle børn skal kunne se bogens illustrationer samtidig med, at de hører bogens ord. Dette betyder, at der normalt kun læses højt for 4-6 børn ad gangen. Oplæsningsgrupperne sammensættes, så alle børn oplever at kunne bidrage til samtalerne om bogens indhold. Metoder til hvordan dialogisk oplæsning kan foregå Læs helst i mindre grupper. Hver billedbog bliver læst tre gange. Inden oplæsningen bliver bogen introduceret for børnene børnene prøver at gætte, hvad bogen handler om. Efter introduktionen bliver bogen så vidt muligt læst op uden afbrydelser. Efter oplæsningen stilles der spørgsmål til bogen. Gerne åbne hv-spørgsmål. Genkaldelsesspørgsmål hvor svaret kan findes i bogen. F.eks. Hvad er det, elefanten har fået øje på?, Hvorfor er elefanten så glad nu? Spørgsmål, der går ud over teksten, som: Har I prøvet at være sure som elefanten i bogen? Anden og tredje gang bogen bliver læst, deltager børnene aktivt i oplæsningen ved at svare på spørgsmål og fortælle om billederne og historien. Børnene bliver bedt om at fuldføre en sætning. Den opdager ikke at... (peger på billedet af ildfluen) letter fra dens snabel. Børnene dramatiserer handlingen Børnene leger med ordene (klapper, hopper stavelser mm)

20 20 Bilag 2 VØL-modellen: VØL-modellen er velegenet i forbindelse med fagligt lærestof og er med til at vise, at læsning af alle slags tekster forudsætter en aktiv læser. VØL-modellen bruges til at tydeliggøre elevens forhåndsviden om teksten (V=hvad ved jeg allerede om tekstens emne), elevens læseformål med teksten (Ø=hvad ønsker jeg at vide) samt, hvad eleven lærer ved at læse teksten (L=hvad har jeg lært). Ved Ønsker Lært Hvad ved vi om emnet? Hvad tror vi, vi ved om emnet? Hvad ønsker jeg at vide om emnet? Hvad lærte jeg? Eleverne noterer alt, hvad de ved om betydning for emnet i venstre kolonne (V). Eleverne ser deres stikord igennem og skriver hver især nogle spørgsmål, de gerne vil have svar på i teksten. Disse spørgsmål skrives i den midterste kolonne (Ø). Efter at have læst teksten, noteres i højre kolonne (L), hvad de har lært af at læse teksten, og om de fik svar på deres spørgsmål. Formålet med anvendelse af VØL-modellen er at hjælpe eleverne til at udvikle en bevidsthed om centrale elementer i en faglig læseproces.

21 21 Tine Just - læsevejleder tj@sortedamskolen.dk Dorthe Berlin - læsevejleder do@sortedamskolen.dk Susanne Jacobsen pædagogisk center sj@sortedamskolen.dk Heidi Berger pædagogisk center hb@sortedamskolen.dk

22 22

23 23