Læsepolitik og handleplan
|
|
|
- Lise Thorsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre
2 Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik - en forebyggende indsats klasse klasse klasse...6 Evalueringsformer 0. klasse...7 Evalueringsformer klasse klasse klasse...9 Evalueringsformer:...10 Gruppeprøver:...10 Individuelle prøver: klasse...11 Evalueringsformer:...12 Gruppeprøver:...12 Individuelle prøver:...12 Udskolingsmøder...13 Bilag Den daglige læsning
3 Indledning Et udvalg bestående af skoleleder, læsevejleder, børnehaveklasseleder og dansklærere fra indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, har været nedsat for at udarbejde en læsepolitik på indskolingsområdet for Esajasskolen. Baggrunden for udvalgsarbejdet må på den ene side ses i lyset af de store læseundersøgelser: IEA undersøgelsen (1991), Nordlæsundersøgelsen (1996), Projekt Danlæs (1999) og PISA undersøgelsen (2002), som samstemmende viste, at der var stort behov for i Danmark at definere, intensivere og målrette læseundervisningen på skolerne, og på den anden side opfattes som Esajasskolens ønske om at være med i den stadige udvikling på læseområdet. Definition af læsning..at kunne genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (Den store Danske Encyklopædi, 1998) et samspil en interaktion mellem en række forskellige kundskabsområder som afkodning (f.eks. fonologisk bevidsthed og bogstav/lyd kendskab) og forståelse (f.eks. sprogfærdigheder, læseerfaringer og motivation) en livslang proces, hvor man må arbejde med de meningsbærende aspekter i alle tekster. Målsætning for læseundervisningen at styrke og udvikle elevernes læse- og skrivefærdigheder fra skolestart at arbejde med læseforståelsen sådan at eleverne oplever kontinuitet i hele skoleforløbet og i alle fag at mindske gruppen af læsesvage elever at skabe muligheder for udvikling af læselyst og læseglæde Forventninger til forældrene Det er i skolen, barnet får sin læseundervisning, men vi forventer, at forældrene aktivt arbejder med på skolens læsepolitik. Det vil konkret sige, at forældrene tager ansvar for, at der bliver læst dagligt i hele skoleforløbet, enten i et selvvalgt materiale eller et af læreren anvist materiale. 3
4 Esajasskolens læsepolitik - en forebyggende indsats 0. klasse I 0. klasse arbejdes der systematisk med sproglig opmærksomhed, kommunikation, skriftsprogsudvikling og håndfonemer. Det forventes, at alle elever i 0. klasse læser hjemme dagligt min. Forældrene orienteres af læsevejlederen om skolens læsepolitik ved et møde umiddelbart før skolestart. Ligeledes orienteres de om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Forældrene får udleveret en folder med råd og vejledning i, hvordan denne indsats kan praktiseres. Børnehaveklasselederen orienterer forældrene om deres barns læseforudsætninger og læseudvikling via skole-hjem-samarbejdet. Læsevejleder og talepædagog indgår i samarbejde med børnehaveklasselederen og pædagoger om arbejdet med sproglig opmærksomhed. Børnehaveklasselederen samarbejder ligeledes med den kommende dansklærer eller det kommende team for 1. klasse, når fagfordelingen er på plads. Sprogscreening af alle elever i 0. klasse v. talepædagogen i første halvår og screening med KTI og DLB i samarbejde med skolens specialcenter sikrer en tidlig indsats overfor børn med sproglige vanskeligheder. Skolens specialcenter kan efter behov tilbyde en særlig indsats i form af et kursus for de elever, der efter screeningerne viser sig at have sproglige vanskeligheder. Denne indsats vil typisk tilbydes i andet halvår af 0. klasse. (Se Evalueringsformer s. 7) 4
5 1. klasse Det forudsættes, at dansklæreren (det kommende 1. klasses lærerteam) har et godt kendskab til den enkelte elev gennem deltagelse i 0. klasse og gennem samarbejde med læsevejlederen og børnehaveklasselederen. Det systematiske arbejde med sproglig opmærksomhed, kommunikation og skriftsprogsudvikling videreudvikles fra 0. klasse. Læsevejleder, specialcenter og dansklærer fra 1. klasse indgår nu i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Specialcenteret screener eleverne i 1. klasse med IL-basis (november maj) og med MiniSL-1 i slutningen af 1. klasse (juni) i samarbejde med dansklæreren og læsevejlederen. (Se Evalueringsformer s. 7) Resultaterne evalueres v. læsevejlederen med teamet for klassen, og der drøftes forventninger, læse-/skrivestandpunkt og velegnede læsestrategier. Det aftales, hvordan man i teamet fælles kan støtte den enkelte elevs læseudvikling. Der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Læsevejlederen tager i samarbejde med klasselæreren for 1.kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er dels at orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt, dels at samarbejde om den videre læseudvikling på klassen i alle fag. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læsevejleder. Skolens specialcenter kan efter behov tilbyde en særlig indsats i form af et bogstavkursus for de elever, hvis resultater giver anledning til bekymring. Denne indsats vil typisk tilbydes i andet halvår af 1. klasse. Forældrene orienteres af læsevejlederen om skolens læsepolitik ved det første forældremøde umiddelbart efter skolestart. Ligeledes orienteres de om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læse-standpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det forventes at alle elever i 1. klasse læser hjemme dagligt ca. 15 min. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser. Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 5
6 2. klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærer fra 2. klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Det forventes at alle elever i 2. klasse læser hjemme dagligt ca min. Specialcenteret screener eleverne i 2. klasse med MiniSL-2 og Dansk Læseprøve i slutningen af 2. klasse (juni) i samarbejde med dansklæreren og læsevejlederen. Læsevejlederen tager herefter i samarbejde med klasse-læreren for 2.kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er dels at orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt ud fra gruppeprøven, dels at samarbejde om den videre læseudvikling på klassen i alle fag. Det aftales, hvordan man i teamet kan støtte den enkelte elevs læseudvikling. Der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læse-vejleder. (Se Evalueringsformer s. 7) Skolens specialcenter tilbyder et intensivt læsekursus for de elever, hvis læseresultater giver anledning til bekymring. Det intensive læsekursus tilbydes som holdundervisning med max. 5 elever og består af 6-8 ugentlige lektioner i 8-10 uger (ml. efterårsferien og juleferien). Skolens specialcenter tilbyder ligeledes læsekursus for hele klassen i andet halvår. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser. Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 6
7 Evalueringsformer 0. klasse Mål Aktivitet/indhold Evaluering Tidlig indsats overfor børn med sproglige vanskeligheder. Iagttagelse af elevens evne til at forstå en kollektiv besked for herefter at udføre opgaven. Vurdering af elevens ordforråd, bogstavkendskab og fonemopmærksomhed Orientering til skolens specialcenter, skoleleder, læsevejleder, skolepsykolog og talepædagog mhp. evt. forebyggende indsats overfor enkeltelever Sprogscreening af elever m. sproglige vanskeligheder v. talepædagog på opfordring fra børnehaveklasseleder. Individuelle undersøgelser og iagttagelser. KTI (kontrolleret tegneiagttagelse) Gruppeprøve og iagttagelser (sept.) v. skolepsykolog, talepædagog, børnehaveklasseleder, læsevejleder og leder af specialcenteret. Læseevaluering på begyndertrinnet Find billedet, Konsonanter og Vokaler Gruppeprøve (nov/maj) v. børnehaveklasseleder. Læsevejleder, talepædagog, leder af specialcenteret + evt. pædagog deltager Konference (nov.) omkring børnehaveklassen med deltagelse af børnehaveklasseleder, talepædagog, skolepsykolog, skolesundhedsplejerske, leder af specialcenter og skoleleder Skr/mdtl. evaluering v/talepædagog til børnehaveklasseleder. Skoleleder, læsevejleder og specialcenter orienteres. Skr/mdtl. evaluering v/skolepsykolog og talepædagog. Leder af specialcenteret og børnehaveklasselederen deltager Skr/mdtl. evaluering v/børnehaveklasseleder til talepædagog, leder af specialcenter og læsevejleder. Kommende dansklærer deltager. Beslutning om udtag af elever til forebyggende indsats. Fx bogstavkursus og stillingtagen til elever, der skal gå om. Evalueringsformer klasse Test Formål Klassetrin IL-basis Gruppeprøve Mini SL1-2 gruppeprøve Vurdering af læseforudsætninger og begyndende læseudvikling Samlet vurdering af læseforståelse, læselyst og tre aspekter ved skrivning fra nov. i 1. klasse slutningen. af 1. og 2. klasse Dansk Psykologisk Dansk Psykologisk 7
8 klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærere fra 3. og 4. klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Alle elever på Esajasskolen læser dagligt hjemme, - for 3. og 4. klassetrin gælder det 20 minutter. Skolens specialcenter tilbyder Læsekursus for hele klassen i 3. klasse og Fagligt læsekursus for 4. klasse i andet halvår. Kurserne varer 3 uger og bøgerne er inddelt i forskellige sværhedsgrader. I forbindelse med disse kurser er dansklæreren særlig opmærksom på den enkeltes læsning. Dansklæreren kan til enhver tid bede specialcenteret om en individuel læseundersøgelse af en elev til nærmere afklaring af barnets læseudvikling og læsestandpunkt, hvis der er behov. (Se Evalueringsformer s. 10) Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 8
9 klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærere fra 5. og 6. klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Alle elever på Esajasskolen læser dagligt hjemme, - for 5. og 6. klassetrin gælder det 20 minutter. Specialcenteret screener i samarbejde med dansklæreren og læsevejlederen eleverne i 5. klasse med gruppeprøven LÆS-5 og 6. klasse med gruppeprøven TL-1. Resultaterne evalueres v. testlæreren med dansklæreren eller evt. m. teamet for klassen, og der drøftes forventninger, læse-/skrivestandpunkt og velegnede læsestrategier. Det aftales, hvordan man i teamet kan støtte den enkelte elevs læseudvikling. Der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Klasselæreren kan til enhver tid bede specialcenteret om en individuel læseundersøgelse af en elev til nærmere afklaring af barnets læseudvikling og læsestandpunkt, hvis der er behov. (Se Evalueringsformer s. 10) Læsevejlederen tager i samarbejde med klasselæreren for 5.kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er dels at orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt, dels at samarbejde om den videre læseudvikling på klassen i alle fag. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læsevejleder. Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 9
10 Evalueringsformer: Test Formål Klassetrin National test Elektronisk Vurdering af læsefærdighed Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 4. klasse efterår UVM Gruppeprøver: Test Formål Klassetrin LÆS-5 Gruppeprøve TL-1 Gruppeprøve Vurdering af læseforståelse og læserselvvurdering Beskrivelse og vurdering af støre børn og unges læsning 5. klasse Dansk Psykologisk forlag sept./okt. i 6. Dansk Psykologisk klasse forlag Individuelle prøver: Test Formål Klassetrin CHIPS Diavok TESTBATTERIET Sprog- og hukommelsesprøver IL individuel læseundersøgelse At undersøge børns kognitive udvikling 5-13 år Diagnosticerende læse- og stavetest Afdækning af læse- og skrivekompetencer hos børn Vurdering af afkodning, lytte- og læseforståelse og aktiv læseindstilling. 0.kl. 7. kl. fra 6. skoleår fra 3. skoleår Dansk Psykologisk AOF Ina Nielsen og Dorte Klint Petersen Specialpædagogisk skoleår Dansk Psykologisk Skolens testlærere foretager i samarbejde med læsevejlederen og klasselæreren gruppeprøverne på klassen efter fastlagt procedure. Forældrene informeres pr. brev inden eller umiddelbart efter at prøven tages. De individuelle prøver tages efter ønske/forespørgsel fra faglærer/klasselærer, og tages kun ved bekymring eller usikkerhed omkring elevens læsestandpunkt. Forældrene informeres inden forespørgslen. Resultatet af de individuelle prøver evalueres altid med forældre, klasselærer/dansklærer og evt. speciallærer. 10
11 klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærere fra klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Alle elever på Esajasskolen læser dagligt hjemme, - for klassetrin gælder det 30 minutter. Fra 8. klassetrin kan man aftale med eleverne, at de læser en bog om måneden, her indgår de 3 hovedværker, der kræves fra 9. klassetrin. Specialcenteret tager initiativ til og screener i samarbejde med læsevejlederen og efter ønske fra dansklæreren eleverne i 7. klasse med TL-2 og ved lærerskift til 8. eller 9. klasse tilbydes TL-3 og/eller TL-4. Efter afholdelse af TL-2 tager Læsevejlederen i samarbejde med klasselæreren for 7. kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er at evaluere resultaterne af gruppeprøverne og orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt. Det aftales, hvordan man i teamet kan støtte den enkelte elevs læseudvikling i de forskellige fag. Herudover drøftes velegnede læsestrategier i fagene, og der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læsevejleder. For 8. og 9. klasses vedkommende evalueres resultaterne af TL-prøverne med dansklæreren. Dansklæreren kan til enhver tid bede specialcenteret/læsevejleder om en individuel læseundersøgelse af en elev til nærmere afklaring af barnets læseudvikling og læsestandpunkt, hvis der er behov. (Se Evalueringsformer s. 12) Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet og læsevejlederen kan inviteres til at deltage ved forældremødet i 7. klasse. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og decideret træning til Læseprøve og Retskrivningsprøven som de foreligger til FSA efter 9. klasse. Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 11
12 Evalueringsformer: Gruppeprøver: Test Formål Klassetrin TL-2 Gruppeprøve TL-3 og TL-4 Gruppeprøver National test Elektronisk Beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning Beskrivelse og vurdering af støre børn og unges læsning Vurdering af læsefærdighed Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse sept./okt. i 7. klasse sept./okt. i 8. og 9. klasse Tilbydes kun ved lærerskift 8. klasse efterår UVM Dansk Psykologisk Dansk Psykologisk forlag Skolens testlærere foretager gruppeprøverne på klassen i samarbejde med læsevejlederen og klasselæreren efter fastlagt procedure. Forældrene informeres pr. brev inden eller umiddelbart efter at prøven tages. Individuelle prøver: Test Formål Klassetrin CHIPS (2lekt) Diavok (4lekt) TESTBATTERIET (6lekt) Sprog- og hukommelsesprøver IL-ungdom (8lekt) - individuel læseundersøgelse At undersøge børns kognitive udvikling 5-13 år Diagnosticerende læse- og stavetest Afdækning af læse- og skrivekompetencer hos børn Vurdering af afkodning, lytte- og læseforståelse og aktuelt læseniveau 0.kl. 7. kl. fra 6. skoleår fra 3. skoleår Dansk Psykologisk AOF Ina Nielsen og Dorte Klint Petersen Specialpædagogisk skoleår Dansk Psykologisk De individuelle prøver tages efter ønske/forespørgsel fra faglærer/klasselærer, og tages kun ved bekymring eller usikkerhed omkring elevens læsestandpunkt. Forældrene informeres inden forespørgslen. Resultatet af de individuelle prøver evalueres altid med forældre, klasselærer/dansklærer og evt. speciallærer. 12
13 Udskolingsmøder Når det drejer sig om elever med særlige behov, tager specialcenteret i samarbejde med klasselæreren og skolevejleder initiativ til et såkaldt udskolingsmøde, hvor forældre, klasselærer, skolevejleder, funktionslærer for specialcenteret og evt. skolepsykolog deltager. Mødet afholdes sædvanligvis i slutningen af 8. klasse eller i begyndelsen af 9. klasse. Formålet med mødet er at planlægge 9. skoleår, afdække særlige behov for evt. støtte i undervisningen og beslutte evt. fravigelser eller fritagelser v. FSA. Herudover er formålet at skitsere fremtidige muligheder for eleven mht. videre skolegang efter 9. klasse eller evt. uddannelse. 13
14 Bilag 1 Den daglige læsning Den daglige læsning (5 dage om ugen) på alle klassetrin: Bh.kl.-2. klassetrin - 15 min. dagligt 3.-4 klassetrin - 20 min. dagligt klassetrin min. dagligt klassetrin 8 10 bøger årligt (inkl. fælles værker) Ved førstkommende forældremøde på alle klassetrin introduceres den daglige læsning for forældrene (v. børnehaveklasseleder og dansklærer), og det er vigtigt at omtale den daglige læsning som en del af skolens læsepolitik, men også som en naturlig forventning. Begrund gerne læsningens betydning for elevens øvrige (skole)liv. Det forventes at forældre og børn selv opsøger biblioteket for at låne relevante bøger (vær opmærksom på at tale om den rette sværhedsgrad/lixtal). Dog kan vi i visse tilfælde være behjælpelige med rådgivning. Det er vigtigt, at påpege, at hjemmet hermed har et medansvar for barnets læseudvikling. Giv gerne ideer til, hvordan de kan støtte op om barnets læsning. I indskolingen er forældrene på en særlig måde inddraget i barnets daglige læsning: - Læs med dit barn - Læs for dit barn (læs evt. på skift) - Tal om det I læser På mellemtrinnet er forældrene stadig inddraget, dog i mindre grad, idet vi nu må gå ud fra, at eleven selv er i stand til at læse. Barnet er også for et meste i stand til selv at gå på biblioteket. I udskolingen må vi gå ud fra at barnet selvstændigt kan klare opgaven. Tanker og ideer: - Vær opmærksom på, at den øvrige lektiemængde i dansk må tilpasses. - Man kan læse skønlitteratur i nogle perioder og faglitteratur i andre. (tal gerne med de andre lærere på klassen om relevant faglitteratur) - Lad børnene anbefale bøger for hinanden via boganmeldelser (skriftlige/mundtlige), og lad dem evt. øve et oplæsningsstykke (fra 3. klassetrin). - Lad evt. eleverne lave egne boglister, hvor de anfører læste bøger. Det er en god idé at følge op på deres læsning ved at lave et bogkort (af karton), hvorpå de anføre titel, dato og antal sider. Bog og bogkort kan medbringes en bestemt ugedag til lærerens opfølgning. 14
15 Esajasskolens læsepolitik skal sikre kontinuitet i læseundervisningen lige fra børnehaveklassen til udgangen af niende klasse- også ved lærerskift. Derfor forventes det, at læseundervisningen på hvert klassetrin bygges op omkring bestemte områder, at det valgte materiale for klassetrinnet (læsebogssystemet) benyttes, og at læseundervisningen opfylder undervisningsministeriets mål for klassetrinnet. Her ud over er der lagt op til frihed i valg af metoder, undervisningsformer, supplerende materialer, m.m. 15
16 ESAJASSKOLEN Kirkegade Hvidovre Tlf
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Lolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Specialunder- visningen. Esajasskolen
Specialunder- visningen Esajasskolen 2011-2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Model for arbejdet med udviklingen af specialcenteret 4 Indhold: 5 1. Samarbejde/dialog 5 2. Prøvetagning 5 3. Organisering
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Gadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,
Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Handleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik
Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Handleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.
Læsehandlingsplan Vigerslev Allés Skole 2009 Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Den Store Danske
Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema
Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet
Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.
Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC
Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål
Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens
Kommunal testplan for dansk
Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål
2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen
2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Handleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Handleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Handleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.
Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet
GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau
Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til
Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby
Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
TØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Handleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN
Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning
Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens mål for arbejdet med læsning er: At skabe læselyst og læseglæde At lære eleverne at læse, så de kan læse for at lære At alle
Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune
Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund
Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Danmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Sprog- og læsepolitik
Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov
LÆSETOGET 0.-3.årgang
Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor
Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
