Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag



Relaterede dokumenter
Lovtidende A Udgivet den 7. juli Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli Nr. 828.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Regler for jordbearbejdning

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag 1)

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016

Udkast. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag 1

Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Regler for jordbearbejdning

Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Muligheder og udfordringer i efter- og

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Lovtidende A. Høringsudkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække

Uvandet finsand JB og ) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020 1)

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

antal ha 1 Vårbyg ,97 320, ,31 2 Vårhvede ,66 8, ,40 3 Havre ,38 25, ,15

Bekendtgørelse af lov om randzoner

Lovefterafgrøder, markplan 2017

104 Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt græs eller an ja. 103 Rajgræsfrø, ital. græs eller an ja

Kontrol af pligtige efterafgrøder 2016

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Kontrol af nationale pligtige efterafgrøder

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018

Udkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)

Bekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1)

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform

Der tages udgangspunkt i de hovedregelsæt, der regulerer anvendelsen af husdyrgødning, dette er næringsstoffer, dvs. N og P.

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Opgørelse af statistik fra ansøgningsrunden om direkte arealstøtte 2015 maj 2015

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Sammenhæng mellem lovafgrøder og grønne krav (opdat )

Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende

FAQ om efterafgrøder

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Kontrol af efterafgrøder 2013

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)

Målrettede efterafgrøder 2017

Indhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2016

Tabel 2: Normer for andre kulturer, kvælstof, fosfor- og kaliumnormer

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Vejledning til beregningsskema

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

Kontrol af efterafgrøder 2014

Vejledning om gødsknings- og harmoniregler Planperioden 1. august 2017 til 31. juli 2018

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Tilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Vejledning om gødsknings- og harmoniregler Planperioden 1. august 2017 til 31. juli 2018

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Indhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 6. juni 2017

Transkript:

BEK nr 828 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000004 Senere ændringer til forskriften BEK nr 973 af 26/08/2015 Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 5, stk. 1, nr. 34, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om Natur-Erhvervstyrelsens opgaver og beføjelser: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder med planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer. Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Dyreenhed: Dyreenhed som defineret i Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). 2) Register for Gødningsregnskab: Det i medfør af 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække etablerede register. 3) Efterafgrødekrav: Krav om etablering af efterafgrøder i medfør af 2, stk. 1-2, i nærværende bekendtgørelse. 4) Overskud af efterafgrøder: Arealer med efterafgrøder, som en virksomhed, der er forpligtet i medfør af nærværende bekendtgørelse til at udlægge efterafgrøder, har etableret ud over planperiodens efterafgrødekrav samt ud over arealer til opfyldelse af krav om efterafgrøder i medfør af anden lovgivning. Arealer med alternativer til efterafgrøder omregnet til efterafgrødearealer efter bestemmelserne i 4-10 medgår til beregning af overskud af efterafgrøder. 5) JB-nr.: Jordbundstypenummer som beskrevet i den officielle klassificering af jord i Danmark. Kapitel 2 Efterafgrøder og alternativer Efterafgrøder 2. Virksomheder omfattet af nærværende bekendtgørelse skal i hver planperiode udlægge arealer etableret med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet. Arealer, der anvendes til opfyldelse af en planperiodes efterafgrødekrav, skal i samme planperiode anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde. 1

Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet er det samlede areal, som virksomheden i planperioden for egen regning og risiko dyrker med afgrøder omfattet af bilag 1. Efterafgrødegrundarealet opgøres på baggrund af den markplanlægning, virksomheden skal foretage i planperioden, jf. 16. Stk. 4. Mængden af udbragt organisk gødning beregnes på samme måde som beregning af mængden af udbragt husdyrgødning i harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, idet der dog i beregningen efter nærværende bekendtgørelse også indgår anden organisk gødning end husdyrgødning, bortset fra urea og den andel af blandingsprodukter, der udgøres af urea. Anden organisk gødning med et indhold på 100 kg total kvælstof svarer efter nærværende bekendtgørelse til en dyreenhed. Stk. 5. Beregningen efter stk. 4 for en given planperiode foretages på grundlag af gødningsregnskabet for planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. For nyetablerede virksomheder og virksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode, fastsættes mængden af udbragt organisk gødning til under 0,8 dyreenheder. Stk. 6. Uanset stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder. Stk. 7. For virksomheder, der bliver omfattet af reglerne i nærværende bekendtgørelse efter planperiodens start, gælder reglerne i stk. 2-6. tilsvarende. 3. Efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet skal bestå af 1) korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst, eller 2) frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde. Stk. 2. Efterafgrøder, der medgår til opfyldelse af efterafgrødekrav, skal være sået senest den 1. august i den planperiode, for hvilken efterafgrøderne skal bidrage til at opfylde efterafgrødekrav, dog skal korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg være sået senest den 20. august i den pågældende planperiode. Efterafgrøderne må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i samme planperiode, som de er udsået. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts i den planperiode, som følger umiddelbart efter den planperiode, hvor efterafgrøderne er udsået. Alternativer til efterafgrøder 4. En virksomhed, der i medfør af denne bekendtgørelse skal udlægge efterafgrøder, kan vælge helt eller delvis at opfylde efterafgrødekravet ved at anvende et eller flere af de alternative virkemidler, der fremgår af 5-10. Ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder omregnes de enkelte alternativer til efterafgrøder ved anvendelse af en omregningsfaktor. Udlægning af mellemafgrøder 5. Mellemafgrøder kan anvendes i stedet for efterafgrøder, hvis 1) mellemafgrøderne udlægges før vintersædsafgrøder, 2) mellemafgrøderne består af olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, der efter høst af græsfrø, fortsætter som mellemafgrøde, 3) mellemafgrøderne er sået senest den 20. juli i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori mellemafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder, og 4) mellemafgrøderne tidligst nedvisnes eller nedmuldes den 20. september i den planperiode, hvori mellemafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder. Stk. 2. Ved beregning af om efterafgrødekravet er opfyldt, erstatter 2 hektar mellemafgrøder 1 hektar efterafgrøde. Energiafgrøder 6. Energiafgrøder omfattet af bilag 2, tabel 1, kan anvendes i stedet for efterafgrøder, hvis 2

1) arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, var udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift i planperioden umiddelbart forud for etableringen af energiafgrøderne, og 2) energiafgrøderne tidligst er etableret i planperioden 2009/2010 og senest i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori energiafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder. Stk. 2. Arealer omfattet af bilag 2, tabel 2, anses efter denne bekendtgørelse ikke for udlagt med afgrøder i omdrift. Stk. 3. Det areal, som en virksomhed kan medregne som alternativ til efterafgrøder, er den del af virksomhedens areal med energiafgrøder, der ligger ud over virksomhedens samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009. Stk. 4. Ved beregning af om efterafgrødekravet er opfyldt erstatter 0,8 hektar energiafgrøde 1 hektar efterafgrøde. Braklagte arealer 7. Arealer kan, jf. dog stk. 4 og 8, anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis 1) arealerne er etableret med græs, der er sået senest den 1. januar i det kalenderår, hvor planperioden, i hvilken arealet skal indgå i opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav, starter, 2) græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i samme planperiode, som de er udsået, 3) braklægningen umiddelbart efterfølges af en forårssået afgrøde, eller arealerne bibeholdes som brakarealer i det efterfølgende kalenderår, 4) arealerne ikke er omfattet af randzoneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 eller senere lovbekendtgørelser, der træder i stedet herfor, og 5) arealerne ikke gødskes eller sprøjtes. Stk. 2. Græsarealerne i stk. 1, nr. 1, anses for etableret med græs, uanset at der på arealet forefindes spredte naturligt etablerede planter. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 5, kan der på de braklagte arealer anvendes plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejre(planter), giftige plantearter eller aggressive ukrudtsarter som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler. Stk. 4. Anvendelse af de i stk. 1 nævnte arealer som alternativ til efterafgrøder er betinget af, at arealerne ikke er omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller af tilsagn om tilskud til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer. Stk. 5. Ved beregning af opfyldelse af efterafgrødekrav erstatter 1 ha braklagte arealer 1 ha efterafgrøder. Braklagte arealer langs vandløb og søer 8. Arealer, der er beliggende langs vandløb og søer, og som er mindst 10 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan, jf. dog stk. 3, anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer, og betingelserne i 7, stk.1, nr. 1-5, er opfyldt. 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for arealer omfattet af denne bestemmelse. Stk. 2. Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås i denne bekendtgørelse overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter. Stk. 3. Anvendelse af de i stk. 1 nævnte arealer som alternativ til efterafgrøder er betinget af, at arealerne ikke er omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller af tilsagn om tilskud til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer. 3

Stk. 4. Ved beregning af opfyldelse af efterafgrødekrav erstatter 1 hektar braklagt areal langs vandløb og søer 4 hektar efterafgrøder. Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning 9. Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning kan anvendes som alternativ til efterafgrøder i medfør af denne bekendtgørelse, hvis fiberfraktionen er leveret til et forbrændingsanlæg, der er godkendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, og hvis leveringen af fiberfraktionen er sket i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder. Dokumentation for leveringen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 2. Hvis afbrænding af fiberfraktion er et krav i medfør af anden lovgivning, kan fiberfraktion, der afbrændes til opfyldelse af et sådant krav, ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder. Stk. 3. Ved beregning af opfyldelse af efterafgrødekrav erstatter forbrænding af fiberfraktionen fra 25 dyreenheder 1 hektar efterafgrøder. Tidligt såede vinterafgrøder. 10. Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale kan anvendes som alternativer til efterafgrøder, hvis arealerne med disse afgrøder er sået senest 7. september i den planperiode, hvori virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder. Stk. 2. Ved beregning af opfyldelsen af efterafgrødekrav erstatter 4 ha vinterafgrøder 1 hektar efterafgrøder. Anvendelse af overskud af efterafgrøder 11. En virksomhed, der efter denne bekendtgørelse er omfattet af et krav om udlægning af efterafgrøder, kan overføre et overskud af efterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode eller til en anden virksomhed, eller anvende overskydende efterafgrøder til en forhøjelse af kvælstofkvoten i den samme planperiode. Hvis virksomheden ikke inden for fristen i 16, stk. 1, har oplyst, hvordan virksomheden ønsker planperiodens overskud af efterafgrøder anvendt, vil et overskud af efterafgrøder automatisk blive overført til kommende planperioder. 12. Ved anvendelse af overskud af efterafgrøder til forøgelse af kvælstofkvoten i samme planperiode omregnes overskud af efterafgrøder til kvælstofmængder ved anvendelse af en omregningsfaktor, der fastsættes i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning for den pågældende planperiode. 13. Hvis overskud af efterafgrøder overdrages fra en virksomhed til en anden virksomhed, kan den modtagende virksomhed lade det overdragne overskud af efterafgrøder indgå i opfyldelse af efterafgrødekrav efter nærværende bekendtgørelse, hvis 1) overdragelsen er sket i planperioden 2007/2008 eller senere, 2) de overdragne efterafgrøder opfyldte kravene for udlægning af efterafgrøder fastsat for den planperiode, hvori de overdragne efterafgrøder blev udlagt, og 3) den afgivende og den modtagende virksomhed har indgået en skriftlig aftale om overdragelsen. Stk. 2. Dokumentation for den mellem den afgivende og den modtagende virksomhed indgåede aftale om overdragelse af overskud af efterafgrøder skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol af den modtagende virksomhed. Stk. 3. Ved beregning af størrelsen af arealet, som et overdraget overskud af efterafgrøder kan indregnes med i opgørelsen af den modtagende virksomheds efterafgrødekrav, skal der anvendes følgende omregningsfaktor: 1) Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer mindre organisk gødning end svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal til virksomheder, der udbringer mere organisk gødning end svarende 4

til 0, 8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 0,7. 2) Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0, 8 dyreenheder eller mere pr. hektar harmoniareal til virksomheder, der udbringer mindre organisk gødning end svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 1,5. 3) Ved overførsel mellem virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til det samme antal dyreenheder pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrødearealer. Overførsel af efterafgrøder til anden planperiode 14. Overskud af efterafgrøder kan anvendes i en senere planperiode til opfyldelse af den valgte planperiodes efterafgrødekrav, til overførsel til en anden virksomhed eller til forøgelse af virksomhedens kvælstofkvote i den valgte planperiode. Stk. 2. Ved anvendelse af opsparede efterafgrøder omfattet af stk. 1 til forøgelse af virksomhedens kvælstofkvote, omregnes opsparede arealer med efterafgrøder til kvælstofmængder efter en omregningsfaktor, fastsat i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning for den planperiode, hvor de opsparede efterafgrøder ønskes anvendt til forøgelse af virksomhedens kvælstofkvote. Indberetning af efterafgrøder og tilmelding til alternative virkemidler 15. Virksomheders indberetning af arealer med efterafgrøder i medfør af lovens 21 a og ændringer i det indberettede skal ske senest den 31. august i den planperiode, der indberettes om. Reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, jf. 16, stk. 2, dog, hvis der er varslet kontrol, kun indtil dette tidspunkt. Stk. 2. Indberetning af anvendelse af et eller flere alternativer til efterafgrøder, jf. 5-9, og ændringer i det indberettede skal ske senest den 31. august i den planperiode, hvori efterafgrødekravet, som alternativet eller alternativerne skal medvirke til opfyldelse af, skal opfyldes. Indberetning om anvendelse af tidligt såede vinterafgrøder, jf. 10, skal ske senest den 10. september i den i 1. pkt. nævnte planperiode. Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvilke alternativer der bringes i anvendelse. Stk. 3. Indberetning af oplysning om, at et eller flere alternativer omfattet af 6-9 ikke længere ønskes anvendt, skal ske senest den 31. august i den planperiode, hvor alternativerne skulle have været anvendt til opfyldelse af efterafgrødekravet. Indberetning af oplysning om, at alternativer omfattet af 5 og 10 ikke længere ønskes anvendt kan ske henholdsvis til og med den 10. oktober og til og med den 10. september i den planperiode, hvor alternativerne skulle have været anvendt til opfyldelse af efterafgrødekravet. Stk. 4. Indberetninger og ændringer af indberetninger omfattet af stk. 1-3, skal ske på et af NaturErhvervstyrelsen særligt udarbejdet skema og skal foretages elektronisk gennem NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www. naturerhverv.dk. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget elektronisk i det særlige skema, anses ikke for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Stk. 5. Falder en frist i medfør af stk. 1-3, på en lørdag eller søndag, skal oplysningerne være indberettet senest den første arbejdsdag, der følger efter fristdagen. 5

Markplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav 16. Virksomheder, der i henhold til nærværende bekendtgørelse er omfattet af efterafgrødekrav, skal i hver planperiode, senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, indgive en markplanlægning, der viser de arealer, der i planperioden er dyrket med afgrøder, omfattet af bilag 1. Stk. 2. Samtidig med indgivelse af markplanlægningen efter stk. 1, skal virksomhederne opgøre efterafgrødekravet for planperioden, der er foretaget markplanlægning for. Den enkelte virksomhed skal også inden for fristen i stk. 1 meddele, om efterafgrødekravet er opfyldt helt eller delvist ved overførsel af overskud af efterafgrøder fra en anden virksomhed eller ved overførsel af overskud af efterafgrøder fra en tidligere planperiode. Virksomheden kan inden for fristen i stk. 1, angive, om et overskud af efterafgrøder skal anvendes til at forøge kvælstofkvoten i samme planperiode, overføres til en senere planperiode eller overdrages til en anden virksomhed. Stk. 3. Oplysninger om markplanlægning i medfør af stk. 1 og oplysninger om anvendelse af overskud af efterafgrøder i medfør af stk. 2 skal indgives elektronisk i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Oplysninger, der ikke indgives elektronisk gennem NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service, anses ikke for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Opgørelse af efterafgrødekravet skal foretages i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service. Beregning af reduktion af kvælstofkvote 17. Ved beregning af den reduktion af en virksomheds kvælstofkvote, som i medfør af lovens 7, stk. 1, følger af, at virksomheden ikke i planperioden, som beregningen foretages for, har udlagt efterafgrøder i overensstemmelse med reglerne i nærværende bekendtgørelse, anvendes følgende omregningsfaktorer pr. manglende hektar efterafgrøder: 1) For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til under 0,8 dyreenheder pr. ha harmoniareal: 56 kg N. 2) For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. ha harmoniareal: 85 kg N. Stk. 2. Reglerne i 2, stk. 4-5, om beregning af den udbragte mængde organisk gødning, finder tilsvarende anvendelse ved anvendelse af stk. 1. Kapitel 3 Dyrkningsrelaterede tiltag Jordbearbejdning 18. Virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekrav, må forud for forårssåede afgrøder ikke foretage jordbearbejdning fra høst af forfrugt og indtil den 1. november på lerjord og humusjord (JB 5-11), og for så vidt angår sandjord (JB 1-4) indtil den 1. februar i det følgende kalenderår. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober. Stk. 2. Jordbearbejdning i stk. 1 omfatter enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder pløjning, harvning og tromling. Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende arealer: 1) Arealer udlagt med efterafgrøder. 2) Arealer hvorpå der har været dyrket roer. 3) Arealer der drives af virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion og for disse virksomheders egen regning og risko. 4) Arealer hvorpå der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 3, tabel 1. 5) Arealer hvorpå der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 3, tabel 1. 6) Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler. 6

7) Arealer hvorpå der har været dyrket flerårige vedplanter. 8) Arealer hvorpå der skal dyrkes flerårige vedplanter. 9) Arealer hvorpå der har været dyrket kerne- eller kolbemajs. Stk. 4. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 fra 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler. Stk. 5. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffel-avlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere fra den 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler. Omlægning af fodergræs 19. Virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekrav, må ikke foretage ompløjning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni og indtil den 1. februar i det følgende kalenderår. Dette gælder dog ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion. Fodergræs omfatter de afgrødekoder, der fremgår af bilag 3, tabel 2. Stk. 2. Uanset stk. 1 må fodergræsmarker omlægges til fodergræs eller grønkorn med græsudlæg frem til den 15. august. Stk. 3. Uanset stk. 1 må fodergræsmarker med JB 7-9 ompløjes fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart følgende kalenderår. Kapitel 4 Tilsyn, straf og ikrafttræden Tilsyn 20. NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen. Straffebestemmelser 21. Overtrædelse af 2, stk. 1 og 2, 3, stk. 2, 13, stk. 2, 16, stk. 1, 18, stk. 1, og 19, stk. 1, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015. NaturErhvervstyrelsen, den 3. juli 2015 JETTE PETERSEN / Steen Bonde 7

Efterafgrødegrundareal Bilag 1 Efterafgrødegrundareal. Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Majs Rybs Soja Sennep Ærter Hestebønner Solsikke Oliehør Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret. Arealer med afgrøder omfattet af dette bilag skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere. 8

Energiafgrøder som alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet Bilag 2 Tabel 1. Afgrødekoder for energiafgrøder der kan anvendes som alternativ til efterafgrøder 591 Hassel 602 MFO-pil 591 Ask 603 MFO-poppel 592 Pil 604 MFO-el 593 Poppel 605 MFO-hassel 594 EL 606 MFO-ask 596 Elefantgræs Tabel 2. Afgrødekoder for arealer der efter bekendtgørelsen ikke anses for udlagt med afgrøder i omdrift 250 Permanent græs med meget lavt 275 Permanent rullegræs udbytte 251 Permanent græs med lavt udbytte 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm 252 Permanent græs med normalt udbytte 277 Permanent kløver til fabrik 253 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N) 278 Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne 255 Permanent græs under 50 % kløver 279 Permanent græs til fabrik 256 Permanent græs over 50 % kløver 308 MFO-Brak 257 Permanent græs uden kløver 310 Udyrkede arealer 259 Permanent græs til fabrik, min. 6 312 20-årig udtagning tons 271 Vildtager 315 Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse 272 Permanent græs/kløvergræs til fabrik 320 Braklagte randzoner 273 Permanent lucerne til fabrik 321 Miljøtiltag på ej landbrugsarealer 274 Permanent lucerne med min. 25 % græs, til fabrik 350 Miljøgræs med N-kvote 9

Dyrkningsrelaterede tiltag Bilag 3 Tabel 1. Gartneriafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning: Afgrødekode Afgrøde Afgrødekode Afgrøde 400 Asier 433 Krydderurter, andre 401 Asparges 503 En- og toårige planteskoleplanter 402 Bladselleri 513 Jordbær 403 Blomkål 544 Snitblomster og snitgrønt 404 Broccoli 122 Kommenfrø 408 Efterårs- og vinterhvidkål 123 Valmuefrø 406 Grønkål 124 Spinatfrø 407 Gulerødder 125 Bederoefrø 429 Jordskok 126 Blandinger af markfrø til udsæd 409 Kinakål 651 Dildfrø 410 Knoldselleri 652 Kinesisk kålfrø 411 Løg (Kepa) 653 Karsefrø 412 Pastinak 654 Rucola 413 Persillerod 655 Radissefrø 415 Porrer 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 416 Rosenkål 657 Grønkålsfrø 417 Rødbeder 658 Gulerodsfrø 418 Rødkål 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 420 Salat 660 Persillefrø 422 Spinat 661 Kørvelfrø 405 Squash 662 Majroefrø 423 Sukkermajs 663 Pastinakfrø 421 Tidlig hvid- og spidskål 664 Skorzonerrodfrø 424 Ærter, frisk konsum 665 Havrerodfrø 432 Krydderurter støtteberettigede 666 Purløgfrø 450 Grønsager blanding 667 Timianfrø 501 Stauder 668 Blomsterfrø 669 Andet havefrø Tabel 2: Fodergræs Følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs: Afgrødekode Afgrøder 173 Kløver til slæt (inkl. til eget foder) 255 Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år 256 Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år 257 Permanent græs, uden kløver omlagt mindst hvert 5. år 258 Permanent græs, ø-støtte 260 Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift) 261 Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) 10

262 Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløver (omdrift) 11