FOR BLÅ KORS PENSIONAT

MÅLSÆTNINGS- RAPPORT 2006-2007 FOR BLÅ KORS PENSIONAT Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 1

Indhold 1 Året der gik...5 1.1 Generelt...5 1.2 PR og synlighed...6 2 Organisation...7 2.1 Historie...7 2.2 Værdigrundlag...7 2.2.1 Formål og mission...7 2.2.2 Idégrundlag...7 2.2.3 Menneskesyn...8 2.3 Relations- behandling...9 2.4 Efterværn...11 2.5 Blå Kors Pensionats organisation...11 2.6 Vedtægter...12 2.7 Bygninger...12 2.8 Grønt regnskab...12 3 Mål for 2007...13 3.1 Administrativ aftale med Høje Taastrup Kommune...13 3.2 Blå Kors Pensionats egne mål for 2007...13 3.2.1 Ny driftsherre...13 3.2.2 Kreativt værksted...13 3.2.3 Startpakke...13 3.2.4 JTI projekt...13 3.2.5 Øget promovering af Blå Kors Pensionat...14 3.2.6 Kompetenceudvikling...14 4 Visioner for de næste 3-5 år...15 4.1 Generelle visioner...15 4.2 Bofællesskaber...15 4.3 Jobkonsulent...15 4.4 Forskning...15 4.5 Personale...16 4.6 Mediesamarbejde...16 5 Evaluering af mål for 2006...17 5.1 Ramme...17 5.1.1 Drift...17 5.1.2 Planlagt vedligeholdelse...17 5.1.3 Anlæg...17 5.2 Kapacitet...17 5.2.1 Kapacitet...17 5.2.2 Resultatmål og krav i relation til kapacitet...17 5.3 Resultatmål og -krav...18 5.3.1 Resultatmål for økonomi, administration og aktivitet...18 5.4 Indsatsområder...18 Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 2

5.4.1 Drift og forberedelse af de nye driftsvilkår...18 5.4.2 Gennemførelse af strukturreformen...18 5.5 Resultatkrav vedrørende effektiv drift...19 5.5.1 Økonomistyring...19 5.5.1.1 Kapacitets- og aktivitetsmål...19 5.5.2 Arbejdsmiljø...20 5.6 Resultatkrav vedrørende faglig udvikling af ydelserne...20 5.6.1 Kvalitetsudvikling...21 5.6.1.1 Den fælles Kvalitetsmodel...21 5.6.2 Kompetenceudvikling...21 5.6.2.1 Handleplan for kompetenceudvikling...21 5.6.2.2 Uddannelsesforpligtelse i 2006...22 5.7 Resultatkrav vedrørende dokumentation...22 5.7.1 EKJ...22 5.8 Pensionatets egne mål for 2006...22 5.8.1 Kreativt værksted...22 5.8.2 Implementering af kvalitetsstandarder...23 5.8.3 Fokus på netværksarbejdet...24 5.8.4 Handleplan på Effektmåling 2005...24 5.8.5 JTI-projekt...24 5.8.6 Forsat at promovere Blå Kors Pensionat...25 6 Statistik...26 6.1 Analyse af statistik...26 6.1.1 Indskrivninger og statsborgerskab...26 6.1.2 Henvist fra...26 6.1.3 Aldersfordeling...27 6.1.4 Misbrug...27 6.1.5 Hvor kommer beboerne fra og hvor flytter de hen?...27 6.1.6 Indtægtsforhold...27 6.1.7 Kommunalt tilhørsforhold...28 6.1.8 Efterværn og Husets venner...28 6.1.9 Arrangementer...29 7 Bilagsliste...30 Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 3

Indledning Blå Kors Pensionats målsætningsrapport er først og fremmest et internt arbejdsredskab for bestyrelsen og personalet. Her gøres der status over det forgangne år, og lægges planer for det kommende. Rapporten tjener dog også som formidlingsværktøj i forhold til samarbejdspartnere der ønsker et mere detaljeret kendskab til husets fortid, nutid og fremtid. Målsætningsrapporten er opbygget på følgende måde: Afsnit 1 giver et kort tilbageblik på 2006 Afsnit 2 giver en beskrivelse af Blå Kors Pensionats fundament Afsnittene 3 og 4 er målsætninger for 2007 og langsigtede visioner Afsnit 5 evaluerer på målene for 2006 Afsnit 6 er statistisk materiale for 2006 Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 4

1 Året der gik 1.1 Generelt Som et udslag af Strukturreformen blev det i januar måned 2006 offentliggjort at Høje Taastrup Kommune overtager driftsaftalen fra Københavns Amt. Afgørelsen vakte lettelse vi havde ventet på den i omkring et år og havde mange spørgsmål til fremtiden. Der blev hurtigt etableret møder med Høje Taastrup Kommune hvor Blå Kors Pensionat, og andre tilbud i samme situation, blev inddraget i netværksskabende aktiviteter. Fra starten var der en positiv vilje til at etablere det bedst mulige samarbejde, og efterhånden er de overordnede ting driftsaftale og økonomi ved at være på plads. Det ser ud til at vores gode samarbejde med Københavns Amt kan videreformidles til Høje Taastrup Kommune. Sideløbende hermed har Københavns Amt været under afvikling. For os, har det blandt andet medført at projekter har skullet færdiggøres eller har skullet klargøres til at forsætte i det nye regi. I 2005 gennemførte vi en effektmåling der fremviste rigtig gode resultater; langt over landsgennemsnittet. I år har vi arbejdet videre med effektmålingen og har udarbejdet en handlingsplan der indarbejder resultaterne i hverdagen (bilag 1). Et af de indsatsområder der tager afsæt i effektmålingen, er en forbedring af efterværnsarbejdet (afsnit 2.4). Beboerne Skituren i januar var vellykket. For andet i år i træk kørte vi en busfuld til Isaberg i Sverige for at stå på ski i 5 dage. Mange af brugerne var nybegyndere på ski og de fleste oplevede at de virkelig måtte anstrenge sig. I januar afholdt vi koncert med nigerianske Ben Okafor på Pensionatet. Det blev en forrygende aften med reggae-rock og formidling af et budskab alle kunne tage med sig i fremtiden. Ben Okafor formidler sine oplevelser i sangtekster på den måde der gør dem almengyldige. Kristeligt Dagblad var med til koncerten og bragte en fin anmeldelse i avisen. Der har været mange arrangementer i årets løb. Både korte arrangementer på Pensionatet og forskellige dagture med varierende indhold. I årets løb har vi haft flere ind- og udskrivninger end forventet. Årsager hertil har blandt andet været at flere hurtigt har fået lejlighed, mens andre ikke har kunnet motiveres til at blive boende indtil de fik et bedre egnet sted. Enkelte er blevet bedt om at flytte fordi de ikke kunne efterleve reglen om at Pensionatet er rusfrit dog først efter mange forsøg på at motivere og prøve forskellige muligheder af. Alle har fået at vide at de er velkomne til at henvende sig igen hvis de ønsker hjælp til at ændre på nogle af deres problemer. Mere detaljeret statistik omkring indflytninger osv. kan findes i afsnit 6. Personale I starten af året var en medarbejder (planlagt) sygemeldt i 3 måneder. Den øvrige personalegruppe udviste stor fleksibilitet og beboerne fik alligevel en god service. To personaleposter er blevet skiftet ud i årets løb: Kontorassistenten stoppede med udgangen af august, og den køkkenansvarlige med udgangen af oktober. Stillingerne blev revurderet i profil og indhold, og der er blevet ansat to velkvalificerede nye medarbejdere i stillingerne. To medarbejdere er startet på en kognitiv uddannelse der har givet dem et fagligt løft. Dette løft er blevet bredt ud på hele personalegruppen. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 5

Souschefen startede i 2005 på en organisationskonsulentuddannelse der blev afsluttet i 2006. Det har givet megen inspiration på det organisatoriske plan. I samme periode har souschefen videreuddannet sig i Jungiansk Typeindeksering (JTI) og har udbygget Teamkompasset. Det har øget hele personalegruppens forståelse for gruppemedlemmernes forskellige funktioner. I efteråret 2006 var vi på et meget vellykket internat med hele personalegruppen. Her blev der arbejdet videre med JTI, samarbejdet blev styrket og huset er nu væsentligt bedre rustet til de fremtidige udfordringer (se også afsnit 5.8). Generelt har det været et spændende år med mange nye udfordringer både på det organisatoriske plan med Strukturreformen og internt, med personaleudskiftninger og implementering af effektmålingen. 2006 har været et forberedelsernes år der har gjort os parate til Strukturreformens udfordringer, bl.a. øget konkurrence og højere krav til at kunne dokumentere kvaliteten i arbejdet og selv sælge pladser. 1.2 PR og synlighed Januar-koncerten med Ben Okafor udløste en glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad (bilag 2). Lokalavisen i Høje Taastrup bragte en artikelserie om botilbud der overgår til Høje Taastrup Kommune i 2007, bl.a. Blå Kors Pensionat (bilag 3). I sommeren 2006 kom 50 nordmænd, der var på studietur i Købehavn, for at se og især høre om hvordan Blå Kors Pensionat fungerede. Især var de interesserede i metoderne i kontaktpersonordningen, bl.a. fordi effektmålingen havde vist hvor væsentlige metoderne er for beboerne. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 6

2 Organisation 2.1 Historie Husets første ejer var kongelig kapelmester Ludvig Hegner der boede og underviste i huset indtil 1917. Herefter overtog Københavns Indre Mission villaen der blev omdannet til afvænningshjem for kvindelige alkoholikere. Huset blev udvidet i 1924, og i 1949 købte Blå Kors Danmark villaen for 100.000 kr. og oprettede Behandlingshjemmet Taastrup Kurhjem. Midt i 70-erne blev der bygget til igen, denne gang dét der i dag er Behandlingshjemmet, og kun få år senere opstod idéen til at etablere en boform for Behandlingshjemmets brugere. Københavns Amt og Blå Kors Danmark oprettede i fællesskab den selvejende institution Blå Kors Beskyttede Pensionat med følgende formål: Institutionens formål er, med baggrund i Blå Kors vedtægter, at tilbyde midlertidigt ophold til mænd og kvinder, der på grund af alkoholmisbrug befinder sig i en socialt truet situation, hvor det skønnes nødvendigt at de i en periode får en rimelig god bolig som ramme om en stabiliserings- og resocialiseringsproces. Pensionatet åbnede den 1. juli 1984 og samarbejdet mellem de to parter har fungeret fint, med den positive effekt for brugerne at de ubesværet kan bevæge sig imellem de to organisationers tilbud. Siden er Pensionatet blevet suppleret med bofællesskaberne Firkanten og Femkanten: to lejede lejligheder i Blåkildegård. Kernen i arbejdet er stadig den samme, men i dag drives Blå Kors Pensionat efter servicelovens 110 med udgangspunkt i Blå Kors vedtægter og en fornyet driftsoverenskomst nu med Høje Taastrup Kommune, som en direkte konsekvens af Strukturreformen. 2.2 Værdigrundlag 2.2.1 Formål og mission Blå Kors Pensionat tilbyder midlertidigt ophold til mænd og kvinder der på grund af alkoholmisbrug og psykosociale problemer befinder sig i en socialt truet situation der gør det nødvendigt med en rimelig bolig i en periode, for at sikre rammerne for en stabiliserings- og resocialiseringsproces. Pensionatet stræber efter at få målgruppen til at ændre adfærd på væsentlige områder. Beboerne skal tage ansvar for deres eget liv og handlinger. Det betyder at ansvaret og forventningerne skal formuleres og defineres åbent og ærligt af beboeren og medarbejderne. Blå Kors Pensionat drives efter Servicelovens 110 og vores arbejde sker med udgangspunkt i Blå Kors vedtægter og driftsaftalen med Høje Taastrup Kommune. 2.2.2 Idégrundlag Blå Kors Pensionat tilbyder målgruppen ophold i et beskyttet og rusfrit miljø. Vi betragter hjemløshed som et problem sammensat af forskellige problemområder med hver sin betydning, fx: - ensomhed og manglende netværk - overforbrug/misbrug af alkohol og euforiserende midler - dårlig fysik, dårligt helbred, sygdom, ustabil dagsrytme - uheldige kostvaner Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 7

- uoverskuelig økonomi - boligproblemer - unuanceret selvopfattelse - psykisk ustabilitet (Listen er ikke udtømmende) Pensionatet er for mennesker der ønsker at ændre på faktorerne bag deres hjemløshed. Beboerne er ansvarlige for deres eget liv. I begyndelsen af opholdet fungerer medarbejderne som containere for de følelser og oplevelser beboeren trænger til at få læsset af for at få lidt mere overblik. Medarbejdernes vigtigste opgave er at få den enkelte beboer til at tage mere og mere ansvar for sit eget liv at støtte den enkelte i at hente følelser og oplevelser tilbage fra containeren når de er klar til at bearbejde dem konstruktivt. Containerfunktionen betyder i praksis at kunne rumme og lytte til de problemer beboerne har, og handle derefter at mestre at lade være med at give igen af samme skuffe, men i stedet give beboeren plads til at udvikle sig i sit eget tempo. Det gælder i særdeleshed kontaktpersonen, der er beboerens nærmeste under opholdet på Pensionatet, i udslusningsfasen og i et eventuelt efterværn. Vi kalder processen bevidst medleven i et andet menneskes liv hvor der vises stor respekt for den enkeltes individuelle behov inden for de givne rammer. Vi ønsker at støtte op om den enkeltes kompetenceudvikling så personen bliver i stand til at leve et selvstændigt liv, i en egnet bolig ud fra den enkeltes ønsker og (nuværende) funktionsniveau. Det betyder at vi under og efter opholdet vil stræbe efter at bibringe beboerne færdigheder til at bo i en egnet bolig. Vi betragter misbrug af alkohol og euforiserende midler som et produkt af samspillet mellem psykiske processer og sociale forhold omkring den enkelte. Ved at arbejde med sin habitus, skal beboeren lære at leve et liv uden et overlevelsesmønster der indbefatter misbrug. Opholdet på Pensionatet skal give værktøjer til at handle anderledes i pressede situationer så de gamle mønstre kan brydes. I praksis medfører denne holdning at beboere med alkoholmisbrug får ordineret antabus, og at kontaktpersonerne taler meget med beboerne om misbrugsmønstre generelt. Pensionatet er i systemets sprog en omsorgsinstitution, men i vores egen fortolkning er vores ydelse social behandling der består af to hoveddele: Behandlingen hvor medarbejderne engagerer sig, står hos, yder omsorg, giver modstand, tør give kritik, fastholder deres synspunkter og desuden gør sig umage med at formidle til beboeren hvordan vi ser og opfatter det der sker i og omkring den pågældende. Brobygning og resursefremskaffelse hvor medarbejderne sørger for at kende til relevant lovgivning og til mulighederne for at skaffe blandt andet bolig, arbejde og penge. Og hvor personalet støtter beboeren til at skaffe sig menneskelige resurser ved at genetablere kontakt til familie og venner eller ved at skabe nye relationer, jf. afsnit 2.3. Vi ser Pensionatet som et fristed imellem systemet og den enkelte. 2.2.3 Menneskesyn Pensionatets menneskesyn tager udgangspunkt i det kristne, diakonale grundsyn ( diakoni er kristen næstekærlighed i praksis, dvs. ved handling). Her betragtes mennesket som en unik skabning med en fri vilje og dermed også et ansvar for egne handlinger. Alle mennesker er lige meget værd, og skal behandles med respekt, uanset handlinger, religion, etnisk oprindelse, handicap, politisk standpunkt, alder og køn osv. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 8

Vi tager ikke afstand fra selve mennesket, men kan godt i en grundlæggende medmenneskelig og næstekærlig forståelse tage afstand fra de handlinger et menneske har foretaget. Med Søren Kirkegaards ord: At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i en indbildning når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. ( ) Men al sand hjælpen begynder med en ydmygelse; hjælperen må først ydmyge sig under den han vil hjælpe og herved forstå at det at hjælpe er ikke det at herske, men at tjene Vi betragter det menneskelige individ som et socialt væsen der har behov for kontakt med andre mennesker for at kunne udvikle sig. Hvert individ har medfødte evner og muligheder for at oplære nye kompetencer. For os giver det mening at forvalte den gave livet er, på en måde hvor vi hjælper andre mennesker. I begyndelsen af beboernes ophold kan medarbejderne påtage sig en stor del af ansvaret for dem, men målet er at den enkelte beboer tager støt mere ansvar for sig selv. Vi skal tage ansvar for, men ikke ansvar fra. Hvis vi tager ansvaret fra den enkelte, ødelægger vi også den pågældendes muligheder for at handle. Kontaktpersonen står i hjertet af denne proces, men beboeren kan også altid henvende sig til andre medarbejdere med sine problemer. Det får den enkelte at vide. Også medarbejderne imellem, har menneskesynet betydning. Vi har et ansvar over for hinanden, også ved problemer eller reduceret arbejdsevne. Vores arbejdsplads skal være rummelig inden for de givne rammer; vi fokuserer på hinandens resurser frem for svagheder, og vi er bevidste om at vores sociale forståelse tager afsæt i den kristne næstekærlighed og vi tør sætte ord på det i dagligdagen. Hver dag læses en tekst højt en tekst der handler om eksistentielle aspekter ved livet og giver stof til eftertanke og motivation for selvudvikling. Hvis beboere ønsker en sjælesorgssamtale, står personalet til rådighed for en sådan. Vi mener at menneskets sjæl skal plejes på lige vilkår med det fysiske. Håbløse mennesker findes ikke, men der kan alligevel være mennesker Blå Kors Pensionat ikke kan rumme. De skal hjælpes videre til et egnet sted. 2.3 Relations- behandling Kontaktpersonordningen (bilag 4) er rammen om Pensionatets hovedydelse: relationsbehandling/- træning. Træningen foregår i et socialt fællesskab hvor princippet for samværet er at det skal være et forpligtende socialt fællesskab inden for beskyttende rammer. Som beboer på Pensionatet skal man deltage i fællesskabet mens man bor her. En væsentlig del af opholdet består i at overholde dagligdagens struktur der er bygget op omkring måltider, møder og praktisk arbejde. Beboerne tilbydes desuden fritidsaktiviteter, ture og fællesarrangementer. Beboerens deltagelse i fællesskabet er en uundværlig del af arbejdet, idet der tages udgangspunkt i at mennesket kun dårligt kan leve alene man må kunne indgå i det omkringliggende samfund såvel som i Pensionatets brugernetværk. Arbejdet er meget langsigtet. Mange brugere har behov for årelang kontakt med Pensionatet, andre har nok i at vide at de kan henvende sig efter behov. Brugerne tager i reglen ganske små skridt i Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 9

deres videre udvikling efter udskrivningen, og har brug for Pensionatets netværk til at få støtte i deres proces, også ved gentagne tilbagefald. Pensionatets mange tilbud skal styrke brugernes fællesskab og genopbygge deres selvtillid både hvad angår de aktuelle beboere og Husets venner, dvs. tidligere beboere som jævnligt kommer på pensionatet. Personalet deltager altid i aktiviteterne og har klare, definerede mål med dem. Relationsbehandlingen er bygget op over en begyndelse, en midte og en afslutning som en rejse i en relation. Kontaktpersonen har ansvaret for de enkelte faser og skal sørge for at oprette, udvikle, fastholde og afslutte relationen konstruktivt. Begyndelsen Fra starten skal beboeren føle sig velkommen og taget godt imod. I dette øjemed, viser beboerrådsformanden den pågældende rundt i huset. Det er vigtigt at skabe ro og tryghed omkring en ny beboer, dels ved at trykke hånd med menneskene i huset, dels ved at møde tydelighed, forudsigelighed og pålidelighed. Selvom medarbejderne oplever det som en naturlig sag at opbygge en relation, må vi være bevidste om at en stor del af beboere mangler kompetencer til at opbygge relationer. I starten af opholdet fungerer medarbejderne som container for den nye beboer, dvs. at vi tager imod alt hvad beboeren skal af med og leverer det tilbage når den pågældende er klar til det. Det kan være tung viden om beboerens fortid og nutid såvel som uhensigtsmæssig adfærd som vi først begynder at arbejde med når vi vurderer at beboeren er klar. Det er i denne begyndelsesfase af relationen at beboer og kontaktperson har den identificerende samtale hvor beboerens liv og hovedproblemer klarlægges, dvs. den samtale der danner udgangspunkt for udarbejdelsen af en individuel handleplan. Midten I midterfasen arbejdes der videre på de enkelte punkter i handleplanen og andre aktører inddrages, fx kommunens sagsbehandler. Allerede i denne fase arbejdes der med at finde en afklaring på hvordan beboeren kommer videre. Her starter faktisk efterværnsarbejdet med en afdækning af beboerens behov for netværk og for at etablere kontakt med familie og venner. I denne midterste del af relationen kan beboeren bruge sin kontaktperson til at afprøve forskellige reaktioner og kontaktpersonen får mulighed for at give udtryk for hvordan beboeren opleves i ord og handlinger. De to har samtaler mindst hver fjortende dag, samtaler hvor nogle af de ting som beboeren læssede i containeren fra starten, tages op og bearbejdes. Der er ikke er tale om psykoterapi, men om støttende, fremtidsorienterede og løsningsfokuserede samtaler. Afslutningen Afslutningen er lige så vigtig som begyndelsen, for en stor del af beboerne har mange uafsluttede relationer bag sig både med private og offentlige personer i deres liv. De fleste har skiftet sagsbehandlere mange gange uden at have fået sagt farvel til dem og mangler dette farvel, mangler at håndtere dét ikke at skulle gense en man har fået et forhold til. Der er forskel på at afbryde en relation og at afslutte en relation. En afbrydelse er en afslutning uden afslutning. Mange beboere undgår begravelser en ceremoni der hjælper os med at afslutte en relation fordi tabet er smertefuldt. Men selvom sorgen skræmmer, er den en nødvendig og vigtig del af afslutningen. Ved at være omhyggelige med at afslutte vores relationer, kommer vi til at repræsentere noget andet end et nyt svigt. Relationsbehandlingen kan forsætte efter beboeren er flyttet, hvis den pågældende ikke er klar til en afslutning. Alle beboere får ved flytningen tilbudt at forsætte med 14-dagessamtalerne. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 10

2.4 Efterværn Blå Kors Pensionat har en lang tradition for efterværn som var Pensionatets begrundelse for at få Blå Kors Danmark til at oprette de to bofællesskaber i Taastrup til vores fraflyttede beboere. Sidst i 80 erne fik vi desuden grundlagt en kultur omkring fraflyttede beboeres forsatte færden i huset. I det daglige kaldes denne type efterværn for Husets venner, dvs. tidligere beboere der kommer her stadig, fx til spisning, aktiviteter eller bare socialt samvær. Efterværnet er uundværligt for de mange der har et meget sparsomt netværk. Også efter fraflytning har de fleste brug for at være del af et fællesskab og have nogle at tale med. Alle beboere der flytter fra Pensionatet, tilbydes efterværn af deres kontaktperson, som regel i ca. 6 måneder. Kort før fraflytningen udarbejder beboer og kontaktperson en udskrivningshandleplan der tydeliggør beboerens ønsker og behov samt Pensionatets muligheder for at opfylde dem. Her drøftes også muligheden for at inddrage beboerens opholdskommune i betalingen af efterværnstimer, hvis behovet er større end Pensionatets formåen. Det er kontaktpersonen der fortsætter i efterværnet fordi den relation de to har opbygget under opholdet ikke hverken kan eller skal erstattes af en ny relation med en anden medarbejder. Dette for at vise beboeren et alternativ til den hyppige erfaring de fleste har med at en relation de har fået til en socialarbejder, er blevet afbrudt fordi de er flyttet eller er kommet over i en anden afdeling. Beboeren kan forsætte 14-dagessamtalerne med kontaktpersonen efter fraflytning. Dette aftales i forbindelse med udskrivningshandleplanen. En del af efterværnet er den tidligere beboers mulighed for at deltage i netværksgruppe og arrangementer for beboere og Husets venner. Der føres regnskab over hvor mange Husets venner der kommer på Pensionatet. Hvis omfanget af dette efterværn er større end Pensionatet kan leve op til, søger vi kommunen om resurser til personale og andet. Som omtalt i Året der gik, har personalegruppen arbejdet med at opkvalificere efterværnsarbejdet (jf. bilag 5). Hovedpunkterne i den øgede indsats er følgende: - Efterværnsarbejdet tænkes ind i samtaler og handleplan fra starten af opholdet, så det bliver en lang proces der giver beboerne mulighed for at vænne sig til tanken om at skulle videre. - Der følges i højere grad op på de af Husets venner vi ikke har set i en periode. Vi vil sørge for klare aftaler med beboerne inden de flytter, bl.a. om hvordan og hvornår de ønsker at blive kontaktet. - Personalet skal være med til at skabe et ordentligt hjem for beboere der har fået lejlighed og ønsker hjælp til dette. Beboerens ønsker skal styre arbejdet, der kan omfatte at en handy-man inddrages. Hjælp til boligindretning indføres i handleplanen. - Der skal arbejdes konkret med at støtte beboeren i at skabe netværk, fx ved styrkelse af relationer til familie, fritidsinteresser eller andet. - Der udsendes et Nyhedsbrev hver måned, til de af Husets venner, som ønsker det. 2.5 Blå Kors Pensionats organisation Blå Kors Pensionat blev oprettet den 1. juli 1984 i et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Københavns Amt. Pensionatet blev oprette som selvejende institution med egen bestyrelse som øverste myndighed. Blå Kors Pensionat har siden årsskiftet driftsaftale med Høje Taastrup Kommune og er en del af Blå Kors Danmark. Organisationen er opbygget med en bestyrelse på 5 perso- Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 11

ner. Tre medlemmer udpeges af Blå Kors Danmark, hvoraf den ene er formand. Høje Taastrup Kommune udpeger to medlemmer. Den praktiske hverdag udspiller sig i et samarbejde mellem ledelse, assistentgruppe og stabsfunktioner: Lederteamet (forstander og souschef) har det fulde ansvar for Pensionatets daglige ledelse med ansvar over for bestyrelsen, Blå Kors Danmark og Høje Taastrup Kommune. Ledelsen varetages i henhold til vedtægter, stillingsbeskrivelser, ansvarsfordeling mv. og i tæt samarbejde med personalet. Assistentgruppen er medarbejdere med primær beboerkontakt, dvs. kontaktpersoner der dækker arbejdstiden fra morgen til aften. Den enkelte kontaktperson har pædagogisk ansvar for sine beboere, dvs. for at beboeren får et godt ophold hvor der arbejdes konstruktivt med de problemområder den enkelte beboer ønsker. Assistentgruppen arbejder tværfagligt i forhold til deres forskellige uddannelsesmæssige baggrund og kompetencer og er desuden vejledere for pædagogpraktikanter. Stabsfunktionerne kontorassistent og køkkenansvarlig understøtter både ledelse og assistentgruppe. Hele personalegruppen skal arbejde sammen som én enhed. Husets grundholdning er at ingen medarbejdere er uundværlige, men samtlige arbejdsopgaver har betydning for arbejdet med beboerne i den store sammenhæng. Se evt. også bilag 6 (organisationsdiagram). 2.6 Vedtægter Der blev udarbejdet vedtægter i forbindelse med oprettelsen af Blå Kors Pensionat i 1984. De er blevet revideret 2 gange siden, senest i 2002. Vedtægterne er ved at blive revideret igen, i forbindelse med at driftsaftalen overgår til Høje Taastrup Kommune. 2.7 Bygninger Der ikke lavet større forbedringer af bygningen i 2006, men i årets løb er 9 værelser og stuerne blevet malet. Desværre viste vores komfur sig at have alt for små dimensioner til Pensionatets drift (indkøbt da køkkenet blev renoveret). Vi har derfor fået ændret på strømtilførslen og indkøbt et komfur svarende til behovet. På Blå Kors Pensionat er der udarbejdet en vedligeholdelsesplan, som revideres hvert år (bilag 7). 2.8 Grønt regnskab Der arbejdes løbende med at skabe forbedringer i forhold til miljøet. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 12

3 Mål for 2007 3.1 Administrativ aftale med Høje Taastrup Kommune Høje Taastrup Kommune har tilkendegivet at der skal udarbejdes en intern administrativ aftale der på mange punkter vil ligne den foregående drifts- og udviklingsaftale med Københavns Amt. Den interne administrative aftale er endnu ikke udarbejdet fordi mange presserende ting måtte klarlægges først. 3.2 Blå Kors Pensionats egne mål for 2007 3.2.1 Ny driftsherre Blå Kors Pensionat vil medvirke til at etablere et godt, gensidigt, inspirerende samarbejde med Høje Taastrup Kommune. Det vil i 2007 medføre en del flere møder og et behov for at begge parter øger deres viden om hinandens organisationer. På denne måde vil vi kunne styrke hinanden til brugernes bedste. Samarbejdet vil ske på mange planer. På det mere konkrete plan skal Blå Kors Pensionat inddrages i Høje Taastrup Kommunes edb-programmer og strukturer. 3.2.2 Kreativt værksted I 2006 blev det kreative værksted indrettet og sat i gang. Der vil blive arbejdet videre med at motivere både nye og tidligere beboere til at bruge det. Der vil også i 2007 blive arbejdet med at inddrage flere kreative muligheder end maling, som bl.a. afhænger at beboernes interesser. I 2007 vil der blive udsendt et nyhedsbrev til tidligere beboere, hvornår der er personalet i det Kreative værksted, således det kan være med til at blive et samlingspunkt, hvor man kan komme og være sammen med nogen. Et andet tiltag vil være at en eller to aftener om måneden, vil aftenkaffen blive serveret i det Kreative værksted. 3.2.3 Startpakke Det er meget væsentligt at beboerne får en god start i deres nye bolig at de kommer til at opleve det som et hjem, ikke kun en lejlighed. I verden udenfor er det almindeligt at man har nogen til at hjælpe sig når man får en bolig. Men det er der mange af beboerne der ikke har, og derfor er der behov for støtte til redebyggeriet. Vi ønsker at kunne give beboerne en startpakke der indeholder hjælp til at indrette det nye hjem. Startpakken skal bestå af praktiske ting der er nødvendige for et hjem, og en hjælp til at indrette hjemmet og gøre det hyggeligt for beboeren, dvs. efter den enkeltes ønsker. Startpakkens realisering er afhængig af at vi får søgt og bevilget penge fra fonde og firmaer. 3.2.4 JTI projekt I 2007 vil vi arbejde videre med JTI-projektet. Efter de forløbne tre års arbejde er vi nået dertil hvor personalegruppen kan betegnes som en sund gruppe der arbejder som et team. Det er nærmere beskrevet i afsnit 5.8. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 13

Teamsamarbejde skal bestandigt vedligeholdes for at bestå. Vi vil derfor videreudvikle Teamkompasset og de inferiøre funktioner. Souschefens videreuddannelse inden for JTI gør dette muligt uden store ekstraomkostninger. JTI-målet for 2007 er at bruge Teamkompasset i udviklingsarbejdet for at skabe fuld bevidsthed om den enkeltes præferencer (bilag 8). 3.2.5 Øget promovering af Blå Kors Pensionat I forbindelse med Strukturreformen bliver der større behov for at promovere Blå Kors Pensionat både i forhold til kommuner og samarbejdspartnere. 3.2.6 Kompetenceudvikling På Blå Kors Pensionat har vi igennem de sidste mange år vekslet mellem individuelle og fælles faglige kurser. Målet er at bibringe personalet de kompetencer som brugergruppen efterspørger, så brugerne kan mødes der hvor de er. I 2007 vil vi gennemføre to fællesfaglige kurser: Et forårskursus hvor medarbejderne modtager undervisning om afhængighed fra en ekstern underviser med mange års erfaring med emnet. Her tænkes bredere end afhængighed af et euforiserende stof, nemlig på afhængighed af reaktioner og mønstre vi hver især bruger i dagligdagen. Et fælles fagligt kursus for interne medarbejdere og eksterne samarbejdsparter i form af en undervisningsdag hvor emnet er dobbeltmisbrugere. Mange misbrugere har andre problemer end misbrug. Ofte er misbruget kædet sammen med en psykisk ustabilitet med stor eller mindre betydning. Undervisningsdagen tilrettelægges i samarbejde med bl.a. Henrik Rindom, som har stor viden og erfaring med Blå Kors Pensionats målgruppe. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 14

4 Visioner for de næste 3-5 år 4.1 Generelle visioner Blå Kors Pensionat skal være et hurtigt, effektivt og kvalificeret tilbud der udvikler den enkelte beboer til at komme videre i sit liv! Blå Kors Pensionat skal være kendt for at beboerne oplever at deres ophold på Pensionatet ændrer deres liv radikalt og bemærkelsesværdigt. Også deres pårørende skal have denne oplevelse. Brugere og pårørende skal efterfølgende kunne tale positivt om Blå Kors Pensionat. Blå Kors Pensionat skal være konkurrencedygtigt i kvalitet og pris, sammenlignet med tilsvarende botilbud. 4.2 Bofællesskaber Blå Kors Danmark har to bofællesskaber i Taastrup som Pensionatet fører tilsyn med. Det er vores ønske at de bliver del af Pensionatet, så vi får 25 pladser i alt i stedet for 17 som vi har det i dag. Vi arbejder desuden med tanken om at oprette differentierede bofællesskaber der retter sig mod beboere med sammenlignelige problemområder. Et eksempel kunne være et bofællesskab for unge hvis hovedproblem er at de ikke kan bo alene, men har behov for mennesker omkring sig og støtte i hverdagen. 4.3 Jobkonsulent Regeringen har fremlagt forslag til Fælles Ansvar II. Her er et af formålene at flest mulige skal i beskæftigelse, også set i forhold til at arbejdsstyrken bliver mindre over tid. Med regeringens forslag som udgangspunkt og en erfaring for at en stor del af beboerne ønsker at komme i arbejde vil Blå Kors Pensionat ansætte en jobkonsulent. Jobkonsulenten skal følge beboerne meget tæt og sætte deres udvikling i relationen til arbejdsmarkedet. Beboere i arbejde følges tæt i samarbejde med arbejdsgiveren med henblik på at fastholde den enkelte på arbejdsmarkedet. Socialministeriet (Peter Juul) har i efteråret 2006 modtaget Pensionatets ansøgning om at få en jobkonsulent bevilget. Vi har ikke fået svar endnu. 4.4 Forskning Som en naturlig følge af Effektmåling 2005, ønsker Blå Kors Pensionat at etablere et samarbejde med forskere der kan medvirke til at udvikle metoder på hjemløseområde. Pensionatet har over en årrække fokuseret kraftigt på metodedelen af vores arbejde, bl.a. ved at få udarbejdet den nævnte eksterne effektmåling. Vores ønske er at medvirke til at starte et forskningsprojekt op et projekt der tager udgangspunkt i de metoder Pensionatet anvender, med henblik på at udvikle stadigt bedre metoder. Vi er i den forbindelse indstillede på at bidrage med dataindsamling i styrede projektforløb, ligesom vi er indstillede på at anvende andre metoder hvis forskningsresultaterne taler for det. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 15

4.5 Personale Blå Kors Pensionat skal være en meningsfuld arbejdsplads hvor man er stolt af at arbejde. Pensionatet skal være i stadig udvikling i forhold til skiftende brugerbehov. Husets vigtigste resurse er medarbejderne. Derfor er det afgørende at personalegruppens samlede kompetencer støt vedligeholdes og udvikles, også i relation til internt samarbejde. Ved at bruge Jungiansk Type Indeksering (JTI, tidl. Myers-Briggs) kan vi gøre gruppen stadigt bedre fungerende og på denne måde yde mere i forhold til de kommende års arbejdsopgaver og krav. Medarbejderne skal turde tænke utraditionelt turde acceptere mere end én opfattelse. Ledelsen skal turde lade sig udvikle og udvikle sig sammen med personalet. Blå Kors Pensionat ønsker at være kendt for at være et godt sted at komme i praktik, hvor praktikanter føler de får en udviklende praktikperiode og efterfølgende taler positiv om deres praktikforløb. 4.6 Mediesamarbejde Blå Kors Pensionat ønsker at blive kendt som et progressivt og attraktivt hjemløsetilbud som pressen henvender sig til når de mangler viden, statistik og andre oplysninger omkring hjemløseproblematikken. I dag er dagspressens informationsindsamling begrænset til et marginaliseret gruppe af hjemløseproblematikken. Det billede kan Pensionatet nuancere betydeligt. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 16

5 Evaluering af mål for 2006 5.1 Ramme 5.1.1 Drift Bevillingsramme drift Budget 2006 1.000 kr. Regnskab 2006 Lønsum 3.929.697 3.901.722 Øvrig drift 1.833.652 1.899.787 i alt 5.763.349 5.801.509 2 pct. -overførsel -38.160 Blå Kors Pensionats besvarelse: Der har været arbejdet på at årsregnskabet skulle balancere. Det er lykkes i tilfredsstillende grad. 5.1.2 Planlagt vedligeholdelse Blå Kors Pensionats besvarelse: Der har ikke været foretaget planlagt vedligeholdelse i 2006 5.1.3 Anlæg Bevillingsramme - anlæg Budget 2006 1.000 kr. Anlæg 0 5.2 Kapacitet 5.2.1 Kapacitet Kapacitet Budget 2006 Døgnpladser 17 Blå Kors Pensionats besvarelse: 5.2.2 Resultatmål og krav i relation til kapacitet Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 17

5.3 Resultatmål og -krav 5.3.1 Resultatmål for økonomi, administration og aktivitet Vores mål er at give bedre, flere og mere målrettede tilbud til brugerne, inden for samme økonomiske ramme. Det forudsætter at den kommunale opgavevaretagelse tydeliggøres med klare definitioner og prioriteringer af kommunale opgaver. Desuden må vores aktiviteter, service, kvalitet og resurser løbende undergå tilpasning og konsolidering. 5.4 Indsatsområder Strukturreformen indebærer at Københavns Amt blev nedlagt pr. 1. januar 2007. Opgaverne er overdraget til Region Hovedstaden, kommunerne eller staten. Blå Kors Pensionat overgår til Høje Taastrup Kommune. Denne forudsætning medførte to overordnede indsatsområder for arbejdet i 2006: Drift og forberedelse af de nye driftsvilkår Gennemførelse af Strukturreformen Formålet med det første indsatsområde var at sikre en fortsat drift af hele psykiatri- og socialområdet frem til den 1. januar 2007 og et ønske om at ruste de enkelte driftsenheder og ydelser til de nye driftsvilkår efter reformen. Formålet med det andet indsatsområde var at sikre en smidig og veltilrettelagt afviklings- og overdragelsesproces der tog de nødvendige hensyn til borgere og medarbejdere. 5.4.1 Drift og forberedelse af de nye driftsvilkår Fokus i det første indsatsområde ligger på at sikre at driftsenhederne er veldrevne, at ydelserne har høj faglig kvalitet og løbende udvikles til gavn for brugerne, og at indsatsen kan dokumenteres over for fremtidige driftsherrer, købere og brugere. Overgangssituationen indebærer at der ikke iværksættes nye udviklingsinitiativer i 2006, men at der i stedet fokuseres på at videreføre, justere og afslutte allerede igangsatte opgaver. Der stilles forskellige konkrete krav til resultaterne af indsatsområdet Drift og forberedelse af nye driftsvilkår. Disse krav er opdelt i tre områder: Effektiv drift (afsnit 5.5) Faglig udvikling af ydelserne (afsnit 5.6) Dokumentation (afsnit 5.7) 5.4.2 Gennemførelse af strukturreformen Som det fremgår, vil arbejdet i det kommende år være præget af Strukturreformen. Det afføder en række opgaver i forvaltningen, bl.a. betyder det at udviklingstiltag i driftsenhederne generelt skal have et indhold og en holdbarhed der rækker ud over Budget 2006 og den nuværende struktur. Endnu kan opgaver i denne forbindelse ikke beskrives i detaljer, men nogle overordnede krav kan opstilles: Krav: Blå Kors Pensionat skal medvirke til at udarbejde en statusrapport om botilbud forud for opgaveoverdragelsen til den nye myndighed. Der vil blive opstillet konkrete retningslinier, men allerede nu kan det nævnes at rapporten blandt andet kan indeholde en økonomisk Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 18

status, en beskrivelse af driftsforhold, en status på eventuelle byggeprojekter, en status på implementeringen af kvalitetsmodellen, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø samt konkrete lokale udviklingsprojekter Krav: I det omfang der er behov herfor, skal Blå Kors Pensionat medvirke til at udforme og kvalificere andet materiale i forbindelse med afvikling af amtet og overdragelse af opgaver til kommunen. Blå Kors Pensionats besvarelse: Københavns Amt har løbende bedt om informationer til statusrapporter til Høje Taastrup Kommune eller Regionen. Blå Kors Pensionat har leveret materialet. 5.5 Resultatkrav vedrørende effektiv drift Der har de senere år været stærkt fokus på økonomistyring og resursebevidsthed, og det vurderes at botilbuddene løbende er blevet bedre rustet til økonomistyring. I 2006 vil en stram styring af kapacitet, aktivitet og økonomi fortsat være forudsætningen for at omstillinger og faglige udviklinger på driftsområdet kan gennemføres. I forlængelse heraf opstilles følgende resultatkrav for udvikling af styringsgrundlaget i 2006. 5.5.1 Økonomistyring Der har de senere år været stor opmærksomhed på at skabe balance mellem budget og forbrug. Denne balance vil fortsat være afgørende når driftsenhederne overgår til en anden organisation og en anden finansiering med udgangen af 2006. Krav: Der skal være driftsøkonomisk balance på Blå Kors Pensionat ved regnskabsafslutningen i 2006. Forvaltningen vil beskrive basale krav til økonomistyring og undersøge i hvilken grad driftsenhederne lever op hertil, før mere avancerede styringsredskaber tages i anvendelse. Krav: Blå Kors Pensionat skal medvirke til at udvikle og efterleve sådanne økonomistyringsplaner. Blå Kors Pensionats besvarelse: Blå Kors Pensionat har i hele 2006 arbejdet mod at der ved udgangen af året skal være balance i regnskabet. Som det fremgår af punkt 5.1.1., er det lykkes. 5.5.1.1 Kapacitets- og aktivitetsmål Aktivitetsmål Regnskab 2005 Budget 2006 Resultat 2006 Antal indskrevne pr. 01.01.2006 17 17 17 Antal nyindskrevne i løbet af året 61 48 66 Antal udskrevne i løbet af året 61 48 66 Antal personer med efterfølgende hjælp: op til 3 mdr. mellem 3 og 6 mdr. Antal personer i efterværn (indtægtsdækket virksomhed): 29 11 29 12 37 22 Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 19

mellem 6 og 9 mdr.* over 9 mdr.* 7 45 Gennemsnitlig belægningsprocent 100,64 Min. 95 98,51 (Gælder også hvis der er aftalt sporadisk kontakt inden for tilbuddets egne resurser.) Blå Kors Pensionats besvarelse: Blå Kors Pensionat har 2006 haft flere indskrivninger end aftalt i Drifts- og Udviklingsaftale. Det er nærmere uddybet i afsnit 6.6.1 5.5.2 Arbejdsmiljø I 2006 var arbejdsmiljøet et centralt indsatsområde da fokus på sygefravær og personaleomsætning forventedes at stimulere et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. For at kunne levere ydelser af høj kvalitet må medarbejderne gives de bedst mulige betingelser for at løfte opgaven. I forlængelse heraf blev følgende resultatkrav opstillet: - At Blå Kors Pensionat ikke blev registreret på arbejdspladslisten (forudsætter et af tre forhold: a) at der ikke er et sygefravær per medarbejder på over 15 arbejdsdage efter korrektion for langtidsfravær (perioder over 40 dage), b) at der ikke er mere end 3 fraværsperioder per medarbejder per løbende 12 måneder eller c) at der ikke er mere end 15 sygedage per medarbejder efter korrektion for langtidsfravær og mere end 3 fraværsperioder per medarbejder jf. Analyse af personalepolitisk regnskab 2004). - At der blev afholdt samtaler i forbindelse med længere sygefravær i henhold til sygefraværspolitikken. - At sygefravær inden den 1.juli 2006 var indarbejdet som del af den aktuelle APV. - At Blå Kors Pensionat i 2006 forberedte overgangen til IPL-systemet (elektronisk styresystem til APV-arbejdet). Blå Kors Pensionats besvarelse: Der har i 2006 ikke været længere sygeperioder bortset fra en planlagt langtidssygemelding i starten af året. Dermed har der heller ikke været behov for samtaler med personalet (bilag 9). Blå Kors Pensionat er overgået til IPL-systemet. Det passede fint sammen med at der er blevet udnævnt en ny sikkerhedsrepræsentant der deltog i sikkerhedskurset hvor der også blev undervist i brugen af IPL. Vi har i efteråret fornyet vores APV med IPL. Det vil være vores styringsredskab fremover. 5.6 Resultatkrav vedrørende faglig udvikling af ydelserne Der er i 2006 behov for et fortsat fokus på den faglige udvikling af ydelserne, særligt udviklingen af de konkrete ydelser på de enkelte driftsenheder. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 20

5.6.1 Kvalitetsudvikling 5.6.1.1 Den fælles Kvalitetsmodel I 2005 blev der uddannet nøglepersoner i Den fælles Kvalitetsmodel og udviklet fælles amtslige standarder og vejledninger på indsatsområderne medicin, kommunikation og visitation. På de sociale tilbud er der udviklet lokale vejledninger og implementeringen af kvalitetsstandarderne er godt i gang mange steder. I 2006 blev der lagt vægt på konsolidering og implementering af Den fælles Kvalitetsmodel. Alle de sociale tilbud kunne tilegne sig metoder og redskaber knyttet til modellen og til kvalitetsudviklingen, før overgangen til en ny driftsherre pr. 1. januar 2007. De konkrete resultatkrav var: - Driftsenhedens ledelse skal sikre at en lokal kvalitetsgruppe udarbejder en plan for opfølgning på aktivitetsplanen mellem 1. og 2. selvevaluering. - Driftsenhedens ledelse skal sikre at den lokale kvalitetsgruppe udarbejder en plan for, hvordan personalet involveres i implementering af aktivitetsplanen fra den 1. selvevaluering. - Driftsenheden deltager i de tværgående amtslige aktiviteter og forbedringstiltag som defineres af Kvalitetsrådet som konsekvens af 1. selvevaluering. - Driftsenheden implementerer de nye amtslige medicinstandarder og det fælles amtslige skema for medicinadministration og udarbejder lokale vejledninger og instrukser i relation hertil. - Driftsenheden implementerer de reviderede amtslige standarder og vejledninger. - Via den lokale kvalitetsgruppe sikrer driftsenhedens ledelse, at den løbende registrering af indikatorer sker i en jævn proces, og at planlægning af fokusgruppeinterview sker i god tid inden 2. selvevaluering. - Driftsenheden gennemfører 2. selvevaluering i efteråret. Blå Kors Pensionats besvarelse: En nøgleperson har deltaget i kurset i Københavns Amt. I forhold til de nye amtslige medicinstandarder og det fælles amtslige skemaer for medicinadministration har der manglet relevans for Blå Kors Pensionat. Derfor har vi forsat med de standarder vi tidligere har udarbejdet (bilag 10 og 11). Evalueringen på medicinstandarder viste at standarderne fungerer godt. Vi skulle have evalueret i slutningen af efteråret 2006, men har besluttet at vente med evalueringen af standarder på kommunikation og medicin til foråret 2007. Strukturreformen har krævet megen tid, og vi så ikke mulighed for at lave en tilfredsstillende evaluering. 5.6.2 Kompetenceudvikling 5.6.2.1 Handleplan for kompetenceudvikling Handleplanen for kompetenceudvikling på socialområdet skulle implementeres i 2006 og indsatsområderne udvikles, udarbejdes og planlægges i løbet af første halvår og udmøntes i løbet af andet halvår 2006. Blå Kors Pensionat skal medvirke til at implementere handleplanenes indsatsområder og deltage i kompetenceudviklingsaktiviteterne efter behov. Blå Kors Pensionats besvarelse: Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 21

Der har ikke været relevante kurser på det sociale område, som Blå Kors Pensionat ville have fået udbytte af. 5.6.2.2 Uddannelsesforpligtelse i 2006 Uddannelsesforpligtelse Antal studerende/elever Antal årsværk Socialfaglige uddannelser Pædagogstuderende 1 lønnet praktikant af 6 måneders varighed hvert halve år 1 lønnet praktikant fra Diakonhøjskolen 1 gang årligt i 6 måneder 1 øvelsespraktikant af 3 måneders varighed 2 gange årligt 1,5* 0,5 I alt 4 2,0 Der gives et tilskud på ca. 64.000 kr. årligt pr. praktikant til dækning af lønudgifter samt praktikvederlag, den øvrige udgift afholdes af lønsummen. For Blå Kors Pensionat er dette beløb inkluderet i lønsummen. Blå Kors Pensionats besvarelse: På Blå Kors Pensionat har vi haft det budgetterede antal praktikanter. Den ene øvelsespraktikant var her kun én dag, hvorefter han valgte at stoppe af personlige grunde. Københavns Amts praktikudvalg blev orienteret om dette. 5.7 Resultatkrav vedrørende dokumentation 5.7.1 EKJ (Det er endnu ikke fastlagt, hvornår PCD konverteres til EKJ) Blå Kors Pensionats besvarelse: Sent på efteråret besluttede Høje Taastrup Kommune at overtage EKJ. Det betyder at Blå Kors Pensionat overgår fra PCD til EKJ. Det er blevet besluttet at overgangen skal først vil foregå i løbet af efteråret 2007. 5.8 Pensionatets egne mål for 2006 5.8.1 Kreativt værksted Vi har valgt at åbne et værksted, hvor beboere og husets venner har mulighed for at opdage, vedligeholde og udvikle kreative kompetencer. Det kan være alt fra malearbejde til papirklip aktiviteterne skal indordne sig målgruppen. Kun fantasien og til en vis grad de fysiske rammer sætter grænser. Vores ønske er at værkstedet bliver en del af Blå Kors Pensionat, og at beboere og Husets venner tiltrækkes. Det er desuden et mål med værkstedet at brugerne her kan skabe sociale relationer under former der forebygger eller reducerer deres alkoholforbrug og udnytter deres resurser på en positiv måde. Forventningerne til værkstedet var ved starten følgende: Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 22

Vi forventer behov for personaletilstedeværelse 2 timer hver den første tirsdag i måneden plus 2 dagtimer i løbet af måneden (i reglen Marianne). Hertil kommer personaletilstedeværelse 2 x 2 mandagsdagtimer i løbet af måneden (Jette). Vi forventer at husets øvrige personale vil bakke op om brugen af værkstedet. Vi forventer at der afsættes økonomiske midler til udvikling af brugernes kompetencer (maling og andre materialer). Vi forventer at tage ud og se andres kunstværker. Vi forventer at arrangere en udstilling med Hjemløses kunst. Vi søger økonomiske midler gennem fonde primært til materialer og eventuelt til foredrag. Vi forventer i 2006 at have mindst 10 brugere pr. måned. Vi evaluerer på vores mål/ forventninger om et halvt år. Blå Kors Pensionats besvarelse: Ved evalueringen viste det sig at det tager længere tid end forventet at indarbejde et nyt tilbud af denne karakter. Således har vi ikke kunnet indfri det satte mål om mindst 10 brugere pr. måned, men vi vurderer at det på sigt kan blive en realitet. Der er flere årsager til at målet ikke er nået: Vi har ikke kunnet afsætte det estimerede timeantal til arbejdet i kælderen. Vi har i perioder prioriteret værkstedet lavere end andre opgaver i huset, når vi har fornemmet manglende interesse fra brugernes side. Vi har i den sidste tid haft mulighed for at afsætte mere tid, og har erfaret at det giver positivt resultat vores indsats hænger snævert sammen med brugernes motivation og deltagerantal. På den anden side skal vi ikke påtvinge nogen en interesse. Brugernes interesse har været ustabil den ene dag stor interesse, den næste ingen. Det er en kompleks gruppe at motivere, medmindre de i forvejen har lysten og interessen. Vores målgruppe har i lange perioder ikke vist interesse, men i øjeblikket er interessen til stede, både hos flere af husets brugere af huset og hos indlagte på Behandlingshjemmet som vi vil forsøge fortsat at motivere. Blandt andet har vi sat et opslag om værkstedet op på Behandlingshjemmet. Opbakningen fra personalegruppen har været til stede i relation til at få gode ideer til at tiltrække brugere, men har manglet i forbindelse med at reklamere for tilbuddet over for brugerne. Måske har vi i personalegruppen ikke været tilstrækkeligt bevidste om at alle skal opfordre brugerne til at benytte det kreative værksted. Målet om at se andres kunstværker er blevet opfyldt. Vi har været ude flere gange for at se på kunstværker, hvilket vi vil blive ved med fremover. En egen udstilling har vi ikke kunnet etablere, men projektet er ikke opgivet. I den nærmeste fremtid vil vi øge indsatsen for at nå dette mål, som dog kræver et øget produktion på værkstedet. Overordnet set er vores mål ikke nået, men vi har ikke opgivet at få det kreative værksted til at fungere. Vi vil skære forventningerne lidt ned, men er også bevidste om at et år er meget kort tid til at få et velfungerende værksted sat i værk. 5.8.2 Implementering af kvalitetsstandarder Vi har arbejdet med to kvalitetsstandarder i 2005: medicin og kommunikation. Resultaterne af medicinstandarderne kan endnu ikke aflæses. Der går nogen tid før det kan konstateres om de er brugbare i hverdagen. Målsætningsrapport for Blå Kors Pensionat 2006-2007 23