Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2014
Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2014 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes der hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Prognosen beskriver befolkningsudviklingen for en 11-årig periode svarende til 2026 i dette års prognose. Befolkningsprognosen anvendes blandt andet til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudgettering. De fire første år indeholdt i prognosen udgør også en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for 2015-2018. Frederiksberg Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Prognosens fremskrivning bygger på historiske data vedrørende kommunens befolkningstal, udvikling i fødsler, døde og til- og fraflytning samt boligudbygningen. Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I dette notat beskrives først den historiske befolkningssammensætning på Frederiksberg, og derefter den forventede befolkningsudvikling dels samlet for hele kommunen og dels på skoledistrikter. Herefter følger en gennemgang af forskellene mellem dette års og sidste års prognose, og et afsnit som perspektiverer valget af dette års parametervægtning. Sluttelig følger en gennemgang af forudsætningerne bag prognosen samt tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller for hele kommunen og for de enkelte skoledistrikter. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2014 er udarbejdet af Økonomiafdelingen. 2
Indhold Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2014... 2 Sammenfatning af prognosens resultater... 4 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune... 6 Befolkningen i udvalgte aldersgrupper... 9 Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune... 11 Udviklingen i udvalgte aldersgrupper... 14 Lokale tendenser skoledistrikterne... 17 Sammenligninger med prognosen fra 2013... 19 Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose... 19 Perspektivering... 22 Datagrundlag og forudsætninger i prognosen... 29 Resultattabeller... 36 3
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 Sammenfatning af prognosens resultater Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden 2014-2026. Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser. Figur 1 viser den faktiske og forventede udvikling for befolkningen i perioden 1980 frem til 2026. Figur 1. Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune 1980-2026 119000 114000 109000 104000 99000 94000 89000 84000 Den grå linje i Figur 1 viser, at der fra 1989 og frem til 2014 har været en befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Som det fremgår af den blå linje, forventes denne tendens at fortsætte til 2026. I løbet af prognoseperioden fra 2014 til 2026 skønnes det, at befolkningen vil stige fra 102.838 til 118.774, det vil sige med i alt 15.936 personer svarende til 15,3 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser: Folketallet stiger i budgetperioden 2014 til 2018 med i alt 6.705 personer. Som i de seneste års prognoser, er der igen i dette års prognose indarbejdet et knæk i væksten efter budgetperioden, således at stigningsgraden i befolkningen aftager på sigt. Prognosen forventer at befolkningsvæksten helt overvejende sker gennem fortætning i den eksisterende boligmasse i hele perioden. Antallet af småbørn (0-5-årige) stiger igennem hele prognoseperioden, i alt med 1.234 personer. I budgetperioden stiger gruppen med 357 personer. Antallet af skolebørn (6-16-årige) stiger igennem hele perioden. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med 1.046 personer, og i prognoseperioden med 1.992 personer. Antallet af unge (17-24-årige) stiger indtil 2020, hvorefter de falder en smule og for igen at stige i slutningen af prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet af unge med 982 personer, og i prognoseperioden stiger gruppen 860 personer. 4
Antallet af erhvervsaktive (25-64-årige) stiger i budgetperioden med 3.575 personer, og samlet i prognoseperioden med 9.322 personer. Antallet af yngre ældre (65-84-årige) stiger i budgetperioden med 974 personer, og i prognoseperioden med 2.504 personer. Antallet af ældre ældre (85+-årige) er faldende til og med 2021, hvorefter der ses en stigning. I budgetperioden falder antallet af ældre ældre således med 230 personer, mens de i hele prognoseperioden stiger med i alt 24 personer. I forhold til prognosen for 2013 endte det faktiske befolkningstal 1. januar 2014 900 lavere end forudsagt. Afvigelsen skyldes især en overvurdering af de 0-2-årige med 227 personer og de 25-39-årige med 492 personer. For de 0-2-årige skyldes afvigelsen især en markant nedgang i fødselstallet. Det lave fødselstal var ikke blot en lokal tendens, men gjorde sig også gældende på landsplan, hvor 2013 endte med det laveste fødselstal i 26 år. For de 25-39-årige skyldtes afvigelse en større fraflytning fra kommunen end forventet. Prognose 2014 er baseret på de samme antagelser som sidste års prognose. Dette skal ses i lyset af, at præcisionen for prognose 2013 var fin, især på de udgiftsdrivende aldersgrupper. Derudover er det stadig for tidligt at sige, om de afvigelser som sås i 2013 er midlertidige eller udtryk for en ny tendens. Derfor baseres prognosen igen på de seneste års befolkningsudvikling. 5
1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningens størrelse og især dens aldersfordeling har en afgørende betydning for kommunens organisering og økonomi. Det er den væsentligste faktor for behovet for daginstitutionspladser, skoler og plejehjem, men også for boliger. Den 1. januar 2014 blev befolkningstallet opgjort til 102.838 1, svarende til en stigning på 0,8 pct. eller 798 personer i forhold til 1. januar 2013. Dette er en væsentlig lavere vækst end i de seneste seks år. Siden 1989, hvor befolkningstallet var lavest, er der nu 17.511 flere indbyggere på Frederiksberg. Figur 2: Folketal i Frederiksberg Kommune 1. januar 1985-2014 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 88.000 86.000 84.000 Kilde: Danmarks Statistik BEF1A07 og FOLK1. Alle tal er statustal pr. 1. januar. Af Tabel 1 ses den historiske udvikling i befolkningen fra 2005-2013. Befolkningsudviklingen består af en række komponenter, nummeret med I-V i tabellen. Udviklingen i indbyggerantallet (V) består dels et fødselsoverskud, som svarer til I-II. Dertil skal tillægges flyttebalancen, svarende til III-IV. Frederiksberg har siden 2005 haft et positivt fødselsoverskud. Antallet af fødte børn (I) har ligget relativt stabilt de seneste år, og antallet af døde (II) har haft en faldende tendens de seneste år. I 2013 var antallet af fødte, både nominelt og i forhold til gruppen af kvinder i en fødedygtige alder lavere i forhold til tidligere år. 1 Statustallet i befolkningsprognosen, inkluderer ikke personer, som er tilmeldt folkeregistret på Frederiksberg, men er udstationeret i udlandet. 6
Tabel 1: Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune 2005-2013 Befolkningstal Gns. 2005-2010 2011 2012 2013 Folketal primo året 91.668 98.777 100.214 102.040 I. Fødte 1.554 1.592 1.611 1.514 II. Døde 1.093 984 988 957 Fødselsoverskud 461 608 623 557 III. Tilflyttede 13.683 14.446 14.686 15.213 IV. Fraflyttede 12.953 13.617 13.484 14.967 Flyttebalance 730 829 1.202 246 V. Udvikling 1.191 1.437 1.825 803 Korrektion 16 0-1 5 IV. Folketal ultimo året 98.777 100.214 102.040 102.838 Nominelt er antallet af til- og fraflyttere steget siden 2005 og nåede i 2013 sit højeste niveau til dato. I Figur 3 ses til- og fraflyttere som andel af den samlede befolkning. Her kan man se, at i årene 2005-06 var andelen af fraflyttere større end tilflyttere til kommunen. Dette billede ændrede sig markant fra 2007, hvor fraflytning faldt og tilflytningen steg. Efter en stabil periode i forholdet imellem de to, steg fraflytningsandelen mærkbart fra 2012-13. Figur 3 Til- og fraflyttere i pct. af det samlede frederiksbergske indbyggertal fra 2005-2013 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Tilflyttede Fraflyttede Flyttemønstrene for de enkelte aldersgrupper i kommunen er meget forskellige. Figur 4 viser nettotilflytning for Frederiksberg opdelt på aldersgrupper i henholdsvis 2012 og 2013. I Figur 4 ses, at nettotilflytningen er negativ for de 0-13-årige samt de 30-40-årige, hvilket indikerer, at det især er børnefamilierne som fraflytter kommunen. En anden befolkningsgruppe, hvor nettotilflytningen er markant, er for de 18-30-årige, hvilket primært skyldes, at både danske og udenlandske unge flytter til byen for at studere. Ændringen i fraflytninger fra 2012 til 2013 er drevet af de mindste børn og deres forældre i aldersgruppen 25-40 år. Hvilket kan ses ved, at grafen for 2013 ligger under 2012 for disse aldersgrupper. 7
1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100 Figur 4: Nettotilflytning til Frederiksberg i 2012 og 2013 fordelt på alder 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0-100 -200 2013 2012 Spørgsmålet er, om denne stigning i fraflytningen er en permanent eller midlertidigt stigning. Vil de seneste års flyttemønstre fortsætte eller kommer vi tilbage til tidligere tiders flyttemønstre? Udviklingen i nettotilflytningen skal også ses i sammenhæng med udviklingen i nyopførte boliger samt fortætningen i den eksisterende boligmasse. Tabel 2 viser blandt andet udviklingen i antallet af nyopførte boliger i perioden 2009 til 2013. Antallet har været meget svingende i perioden og var størst i 2009, hvor der blev opført 345 boliger, hvoraf 175 var kollegie- og ungdomsboliger. I 2013 blev der opført og indflyttet i 66 nye boliger, hvoraf 40 var kollegieboliger. I gennemsnit flyttede der fra 2009 til 2013 under to personer ind i en nyopført bolig på Frederiksberg. Tabel 2: Nyopførte boliger Boligtal 2009 2010 2011 2012 2013 Nye boliger 345 48 83 20 66 Tilflyttere til nye boliger, i alt 569 90 146 37 111 Andel eksterne tilflyttere 63 57 23 51 62 Tilflytning pr. bolig 1,65 1,88 1,76 1,85 1,68 Af Tabel 3 fremgår, at tilflytningen til nye boliger i alle år er mindre end den samlede befolkningsudvikling, hvilket betyder, at der sker en fortætning i den eksisterende boligmasse. Det vil sige, at der i gennemsnit bor flere og flere i boligerne på Frederiksberg. Fortætningen toppede i 2010, og faldt i 2013 markant. Tabel 3: Fortætning Fortætning 2009 2010 2011 2012 2013 Befolkningsudvikling 1.689 2.055 1.437 1.825 803 Tilflytning til ny bolig 569 90 146 37 111 Fortætning 1.120 1.965 1.291 1.788 692 8
Befolkningen i udvalgte aldersgrupper Figur 5 viser befolkningssammensætningen fordelt på aldersgrupper for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet. I forhold til landsgennemsnittet har Frederiksberg en overrepræsentation af 0-4-årige, mens antallet af børn og unge i alderen 5-20 år er markant mindre end på landsplan. Antallet af voksne i alderen fra 21 og frem til 40 år er markant højere, hvorimod antallet af voksne i alderen 41-85 år ligger under landsgennemsnittet. Samtidig ses en overrepræsentation af de helt ældre (86 år+) på Frederiksberg i forhold til resten af landet. Figur 5 Den relative alderssammensætning opgjort i pct. af den samlede befolkning i 2013 for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 68 72 76 80 84 88 92 96 Hele landet FK Kilde: Danmarks Statistik, BEF5 Dette stemmer overens med de flyttemønstre, som blev beskrevet ovenfor. Man flytter til Frederiksberg, når man skal studere, og bliver boende og får børn. Når børnene skal til at begynde i skole fraflytter en del kommunen igen. Tabel 4 viser udviklingen i befolkningen på aldersgrupper i perioden fra januar 2005 og frem til 2014. Af tabellen fremgår, at det især er i de yngre befolkningsgrupper, der har været den største procentmæssige udvikling i perioden. De fire yngste aldersgrupper er alle steget relativt mere i forhold til de ældre aldersgrupper. Aldersgruppen med 85+-årige har som den eneste oplevet et fald i perioden. 9
Tabel 4 : Folketal pr. 1. januar i år 2005, 2012-2014, fordelt på udvalgte aldersgrupper Ændring i pct. Alder 2005 2012 2013 2014 2013-14 2005-2014 0-2 år 3.808 4.442 4.440 4.215-5,1 10,7 3-5 år 2.821 3.404 3.562 3.713 4,2 31,6 6-16 år 7.323 8.702 8.959 9.259 3,3 26,4 17-24 år 8.053 10.890 11.306 11.312 0,1 40,5 25-64 år 54.616 56.526 57.225 57.499 0,5 5,3 65-84 år 12.238 13.664 14.020 14.379 2,6 17,5 85+ år 2.809 2.586 2.528 2.461-2,7-12,4 I alt 91.668 100.214 102.040 102.838 0,8 12,2 Ses på den samlede befolkningsudvikling fra 2013 til 2014 er folketallet steget med 798 personer, svarende til en stigning på 0,8 pct. For de 0-2-årige er sket et fald på 225 personer fra 2013 til 2014. Dette skyldes især et stort fald i antallet af nyfødte. Dette er en markant ændring i forhold til udviklingen set for aldersgruppen de seneste år, hvor der har været store stigninger. For de 3-5-årige fortsætter tidligere års vækst i 2013-2014 med en stigning på i alt 4,2 pct. svarende til 151 personer. Antallet af 6-16-årige er fra 2013 til 2014 steget med 3,3 pct., mens antallet af 17-24-årige er næsten uændret med en stigning på 0,1 pct. svarende til henholdsvis 300 og 6 personer. Den største aldersgruppe, de 25-64-årige, er fra 2013 til 2014 steget med 0,5 pct. svarende til en stigning på 274 personer, hvilket er en lavere procentmæssige stigning end de sidste år. Det er primært personer i alderen 25-30 år, som driver denne vækst. De 25-30årige steget med 2,3 pct. fra 2013 til 2014, mens den resterende aldersgruppe er næsten uændret. De ældre aldersgrupper, de 65-84-årige og 85+-årige, er henholdsvis steget med 2,6 pct. og faldet med 2,7 pct., svarende til 359 personer og -67 personer. Dette er i tråd med de seneste års udvikling. Ser man på befolkningsudviklingen for kommunen i 2013 skiller den sig ud fra den udvikling, som er set de seneste år. Antallet af helt små børn er faldet markant for første gang siden 2006, og fraflytningsandelen steg. Derfor er den samlede befolkningsvækst generelt lavere end set de seneste år. 10
Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2014 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen laves med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt kommunens eget boligtillæg. Prognosen løber fra 2015 og frem til 2026, dvs. over 11 år, hvor befolkningstallene er pr. 1. januar de respektive år. I prognosen er det antaget, at den vækst kommunen har oplevet de seneste år fortsætter frem til og med udgangen af 2018 for derefter at aftage. For fødsler gælder, at der arbejdes med et femårigt gennemsnit baseret på Frederiksbergs fertilitet. Dødshyppighederne i prognosen er som udgangspunkt fastlagt ud fra Danmarks Statistiks landsdækkende, køns- og aldersopdelte tal. Disse korrigeres herefter for de relative dødshyppigheder i Frederiksberg Kommune. I prognosen er benyttet historik for Frederiksbergs dødelighed de seneste ti år. På langt sigt er det normalt at forvente en udtynding i boligmassen. Dette skal forstås på den måde, at hvis boligmassen holdes konstant, vil antallet af indbyggere falde over tid, hvilket også ses i mange danske kommuner. Frederiksberg skiller sig derfor ud, da der siden 2007 er set en markant fortætning i boligmassen på Frederiksberg. Prognosen forventer en stadig fortætning i perioden indtil 2026. Forventningen om fortsat fortætning kan blandt andet knyttes til antagelsen om en fortsat urbanisering, hvor en større andel af den danske befolkningen vælger at bosætte sig i byerne. Derudover er der mange store lejligheder på Frederiksberg med få beboere og et højt gennemsnitligt antal m2 per person sammenholdt med resten af landet. Dette muliggør, at der fortsat er plads til flere borgere på Frederiksberg indenfor de eksisterende fysiske rammer. Disse antagelser uddybes yderligere senere i perspektiveringsafsnittet. Figur 6 viser den skønnede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune frem til år 2026. Det samlede befolkningstal forudsættes at være 15.937 personer højere i 2026 end i 2014, hvilket svarer til en samlet forøgelse af befolkningen på 15,3 pct. Prognosen er lavet med en forventning om stigende befolkningstal i hele prognoseperioden. Fra 2014 til 2019 forudsættes en gennemsnitlig årlig stigning på 1,6 pct., som dækker over forskellige stigningstakster i de enkelte år. De forskellige stigninger skal ses i sammenhæng med en svingende boligudbygning samt udviklingen i befolkningssammensætningen. I perioden fra 2019 til 2025 forventes en gennemsnitlig årlig vækst på 0,9 pct. 11
Figur 6: Befolkningsudviklingen i Frederiksberg kommune, 2013-2026 124.000 119.000 114.000 109.000 104.000 99.000 94.000 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2022 2026 102.040 102.838 104.333 106.144 107.866 109.543 114.369 118.774 Nedenfor vises nøgletal for bevægelser i befolkning og boliger i prognoseperioden. Heraf fremgår det at: Antallet af fødsler ventes at stige i prognoseperioden på grund af en mindre stigning i fertilitetsfrekvensen. Antallet af døde ventes at falde indtil 2024. Dette skyldes færre ældre indbyggere i starten af perioden samt en forventning om stigende levealder over tid. Med et stigende antal fødsler, og færre dødsfald forudsættes fødselsoverskuddet at stige fra ca. 700 til omkring 1.100 personer. I hele budgetperioden (2015-18) forudsættes en positiv flyttebalance i kommunen, som forudsættes at toppe i 2015 med 1.068 personer. Det ventes en positiv flyttebalance i starten af perioden indtil den bliver negativ i 2026, i alt faldende fra 1.068 i 2015 til -1 i 2026. Tilflytningen til nye boliger ventes fortsat mindre end den samlede befolkningsudvikling i hele perioden. Dog forventes fortætningen i den eksisterende boligmasse at være aftagende i perioden. Tabel 5: Nøgletal for befolkningstal og antal boliger fremadrettet (udvalgte år) Befolkningstal 2014 2015 2016 2017 2018...2022...2026 Folketal primo året 102.838 104.333 106.144 107.866 109.543 114.369 118.774 Fødte 1.644 1.667 1.698 1.729 1.765 1.955 2.018 Døde 936 924 914 906 900 901 920 Fødselsoverskud 708 743 784 823 865 1.054 1.098 Tilflyttede 15.217 15.703 15.936 16.195 16.375 16.489 16.723 Fraflyttede 14.430 14.635 14.996 15.341 15.590 16.439 16.724 Flyttebalance 787 1.068 940 854 785 50-1 Udvikling 1.495 1.811 1.724 1.677 1.650 1.104 1.097 Korrektion 0 0 0 0 0 0 0 Folketal ultimo året 104.333 106.144 107.866 109.543 111.193 115.472 119.870 Note: Tabellen viser udviklingen i løbet af året 12
Antal boliger 2014-2015 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2021-2022 2025-2026 2026-2027 Nye boliger 62 280 242 155 100 100 100 Tilflyttere i alt 107 412 287 212 203 203 203 Andel eksterne tilflyttere 63 70 90 78 60 60 60 Tilflytning pr. bolig 1,73 1,47 1,19 1,37 2,03 2,03 2,03 Fortætning 2014-2015 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2021-2022 2025-2026 2026-2027 Befolkningsudvikling 1.495 1.811 1.722 1.677 1.650 1.097 1.097 Tilflytning til ny bolig 107 412 287 212 203 203 203 Fortætning 1.387 1.398 1.435 1.465 1.486 894 893 Fortætning i promille 13 13 14 14 14 8 8 Den samlede forventede procentmæssige vækst i prognosen er som tidligere nævnt 15,3 procent. Dette er højere end Danmarks Statistiks (DST) forventning til befolkningstilvæksten på Frederiksberg, som er på 14,0 pct. Væksten på Frederiksberg forventes desuden markant højere end DST forventning for hele Danmark, som kun er på 3,6 procent. Det samme mønster gør sig gældende i de fire mest folkerige kommuner, som det fremgår det af Tabel 6. Så generelt forventer DST højere befolkningstilvækst i byerne, og særligt i Hovedstaden end Danmark som helhed. Tabel 6: Indbyggertal for udvalgte kommuner samt hele landet pr. 1. januar samt 2026 fra Danmarks Statistik Ændring i pct. 2014 2026 2014-2026 Frederiksberg 102.838 117.238 14,0 København 569.557 688.174 20,8 Odense 195.797 206.225 5,3 Århus 323.893 366.056 13,0 Ålborg 205.809 221.116 7,4 Hele landet 5.627.235 5.827.319 3,6 Kilde: Danmarks Statistik FRDK111, og FOLK1 (prognose fra maj 2013) 13
Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Den forudsatte befolkningsstigning på 15.936 personer frem til 2026 er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper, som det også ses af Figur 7 og Tabel 7. Figur 7 Befolkningspyramider 2013 og 2025, antal personer fordelt på mænd og kvinder* 90+ år 86-90 år 81-85 år 76-80 år 71-75 år 66-70 år 61-65 år 56-60 år 51-55 år 46-50 år 41-45 år 36-40 år 31-35 år 26-30 år 21-25 år 16-20 år 11-15 år 6-10 år 0-5 år 2014 2026-6000 0 6000-6000 0 6000 Mænd Kvinder Mænd Kvinder *Uanset fortegn er der tale om antal personer Tabel 7 Befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i 2014, 2018 og 2026 i pct. og antal Forskel Udvikling i pct. Forskel Udvikling i pct 2014 2018 2014-2018 2014-2018 2026 2014-2026 2014-2026 0-2 år 4.215 4.610 395 9,4 5.195 980 23,3 3-5 år 3.713 3.675-38 -1,0 3.967 254 6,8 6-16 år 9.259 10.305 1.046 11,3 11.251 1.992 21,5 17-24 år 11.312 12.294 982 8,7 12.172 860 7,6 25-39 år 29.102 30.868 1.766 6,1 32.951 3.849 13,2 40-59 år 23.584 25.492 1.908 8,1 28.063 4.479 19,0 60-64-år 4.813 4.714-99 -2,1 5.807 994 20,7 65-84-år 14.379 15.353 974 6,8 16.883 2.504 17,4 85+ år 2.461 2.231-230 -9,3 2.485 24 1,0 I alt 102.838 109.543 6.705 6,5 118.774 15.936 15,5 14
Af Tabel 7 fremgår det at: Samtlige aldersgrupper forventes at stige over hele prognoseperioden til 2026. Antallet af børn i vuggestuealderen (0-2 år) forudsættes at stige jævnt i hele prognoseperioden. Antallet af børn i børnehavealderen (3-5 år) forudsættes samlet set at falde fra 2014 til 2018, for herefter at stige indtil 2026 dog relativt mindre end de øvrige aldersgrupper. Antallet af børn i skolealderen (6-16 år) ventes samlet set at stige i hele perioden, dog kraftigst i budgetperioden. Antallet af unge de 17-24-årige stiger i budgetperioden, mens de falder i denne efterfølgende periode. Antallet af 60-64-årige forventes at falde i budgetperioden og vender til en stigning fra 2019 og frem. Antallet af 65-84-årige ventes at stige jævnt indtil 2021, hvorefter væksten aftager. Antallet af 85+-årige ventes at falde indtil 2020, hvorefter der forventes stigninger resten af prognoseperioden. Alderssammensætningen i kommunen, mere specifikt forholdet mellem antallet af erhvervsaktive og resterende aldersgrupper har betydning for kommunens økonomi. Meget generaliseret udgør de erhvervsaktive indtægtssiden og de resterende grupper udgiftssiden i den kommunale økonomi. Forholdet mellem disse grupper er ofte udtrykt som forsørgerbrøken. Af nedenstående tabel fremgår dels en samlet demografisk forsørgerbrøk og dels en ældrebrøk for henholdsvis Frederiksberg og Danmark. Det bør bemærkes, at der er tale om en demografisk forsørgerbyrde, og ikke en reel økonomisk forsørgerbyrde. Den reelle økonomiske forsørgerbyrde vil ikke alene afhænge af befolkningssammensætningen på aldersklasser, men også af i hvor høj grad samfundet formår at bringe og bibeholde personer i beskæftigelse ved at øge andelen af beskæftigede og nedbringe arbejdsløsheden. Tabel 8: Forsørgerbrøk for Frederiksberg Kommune og hele landet Frederiksberg Kommune 2014 2015 2016 2017 2018..2022..2026 Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) 68.071 68.975 70.265 71.444 72.548 75.444 78.030 Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) 34.767 35.358 35.879 36.421 36.994 38.925 40.744 heraf børn, pct.: 52 52 52 52 52 53 52 heraf de ældre, pct.: 48 48 48 48 48 47 47 Forsørgerbrøk 0,51 0,51 0,51 0,51 0,51 0,52 0,52 Ældrebrøk 0,25 0,24 0,24 0,24 0,24 0,24 0,25 Hele landet Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) 3.423.077 3.423.564 3.427.420 3.431.129 3.433.141 3.430.356 3.426.407 Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) 2.204.158 2.216.605 2.229.298 2.241.644 2.256.004 2.334.783 2.400.912 heraf børn, pct.: 53 53 52 51 51 49 48 heraf de ældre, pct.: 47 47 48 49 49 51 52 Forsørgerbrøk 0,64 0,65 0,65 0,65 0,66 0,68 0,70 Ældrebrøk 0,30 0,31 0,31 0,32 0,32 0,35 0,37 15
På Frederiksberg er forsørgerbrøken stort set stabil i hele perioden, mens den i Danmark som helhed stiger. Den demografiske forsørgerbrøk er sammensat af en børne- og en ældrebrøk. Sammensætningen af forsørgerbrøken forskydes i prognoseperioden for hele landet, og igen i mindre grad for Frederiksberg. For resten af landet vil de ældre komme til at stige fra 30 pct. af gruppen, der skal forsørges til 37 pct., mens andelen af ældre på Frederiksberg forventes at være relativ stabil frem til 2026. Frederiksbergs befolkning er og forventes derved stadig i fremtiden at være yngre end den gennemsnitlige danske befolkning. Sammensætningen og forskydningen af forsørgerbrøken har en økonomisk betydning, da de offentlige omkostninger pr. ældre generelt er højere end omkostningerne pr. barn. Dette indikerer alt andet lige et mindre udgifts- og finansieringspres på Frederiksberg end resten af landet som helhed. Forskellene mellem og ændringerne af forsørgerbrøken på Frederiksberg og på landsplan er også tydelige, når den procentuelle aldersfordeling i hhv. 2013 og 2026 sammenlignes, jf. nedenstående figur 9. Sammenlignet med resten af landet er der færre skolebørn (6-16 år) og yngre ældre (65-84 år) på Frederiksberg, mens der er flere småbørn (0-5 år) samt unge (17-24 år). Der er endvidere flere i den erhvervsaktive alder (25-64 år), og denne aldersgruppe forventes at stige markant i prognoseperioden. Andelen i den ældste aldersgruppe ventes at falde på Frederiksberg, mens den stiger på landsplan. Fremover ventes andelen af ældre at være størst på landsplan. Figur 8: Befolkningens aldersfordeling i procent i 70,0 70,0 2014 og 2026 Frederiksberg og hele landet 60,0 60,0 50,0 50,0 40,0 40,0 30,0 30,0 20,0 20,0 10,0 10,0 0,0 0-5 6-16 17-24 25-64 65-84 85+ 0,0 0-5 6-16 17-24 25-64 65-84 85+ Hele landet 2014 Frederiksberg 2014 Hele landet 2026 Frederiksberg 2026 16
Lokale tendenser skoledistrikterne Befolkningsprognosen udarbejdes for hele kommunen samlet, og efterfølgende kan denne fremskrivning nedbrydes til mindre distrikter. Kommunen er opdelt i ni skoledistrikter, som er vist nedenfor. Distriktsgrænserne justeres jævnligt, idet beboere i et distrikt garanteres skolegang i distriktet. Distriktsændringer foretages blandt andet for at sikre, at denne garanti kan overholdes. I prognosen er anvendt de nyeste distriktsgrænser besluttet af Kommunalbestyrelsen i november 2013. Distrikterne har varierende størrelse, hvor distriktet omkring Lindevangskolen befolkningsmæssigt er størst med 16.417 indbyggere og distriktet omkring Skolen ved Søerne mindst med 7.599 indbyggere 1. januar 2014. Da alderssammensætningen i distrikterne er forskellige, er der ikke direkte sammenhæng mellem det samlede antal indbyggere og antal børn, som det ses af Tabel 9. Tabel 9: Befolkningsudvikling i skoledistrikter. Forskel i personer, udvikling i pct. 2014 2018 Forskel, Udvikling, 2026 Forskel, personer pct. personer Udvikling, pct. Lindevangskolen 16.417 17.412 995 6,1 18.721 2.304 14,0 heraf 6-16 år 1.401 1.604 203 14,5 1.756 355 25,4 Ny Hollænderskolen 9.462 10.057 595 6,3 10.873 1.411 14,9 heraf 6-16 år 905 1.039 134 14,8 1.152 247 27,3 Skolen på Duevej 9.292 10.111 819 8,8 11.025 1.733 18,7 17
2014 2018 Forskel, personer Udvikling, pct. 2026 Forskel, personer Udvikling, pct. heraf 6-16 år 836 909 73 8,8 980 144 17,2 Skolen på la Cours Vej 9.979 10.590 611 6,1 11.408 1.429 14,3 heraf 6-16 år 987 1.057 70 7,1 1.173 186 18,8 Skolen på Nyelandsvej 10.655 11.517 862 8,1 12.561 1.906 17,9 heraf 6-16 år 801 972 171 21,4 1.106 305 38,1 Skolen ved Bulowsvej 11.858 12.575 717 6,0 13.595 1.737 14,6 heraf 6-16 år 1.035 1.196 161 15,5 1.272 237 22,9 Skolen ved Søerne 7.599 7.970 371 4,9 8.744 1.145 15,1 heraf 6-16 år 837 897 60 7,2 1.005 168 20,0 Søndermarksskolen 13.725 14.543 818 6,0 15.752 2.027 14,8 heraf 6-16 år 1.271 1.306 35 2,8 1.360 89 7,0 Skolen på Grundtvigsvej 13.011 13.829 818 6,3 15.014 2.003 15,4 heraf 6-16 år 1.161 1.263 102 8,8 1.342 181 15,6 Ukendte adresser 840 945 105 12,5 1.043 203 24,1 I alt 102.838 109.550 6.712 6,5 118.734 15.896 15,5 *Ukendte adresser angiver personer som er tilmeldt kommunen, men som ikke har en rigtig adresse, fx statsudsendte i udlandet I perioden fra 2014 til 2026 stiger befolkningen i alle distrikter. Distriktet for Skolen på Duevej oplever den forholdsvis største befolkningsvækst med 1.733 personer, svarende til en stigning på 18,7pct. Vigtigst i forhold til skoledistrikter er selvfølgelig udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Den største procentmæssige vækst forudsættes at ske i distrikterne Ny Hollænderskolen og Skolen på Nyelandsvej. Det ses tydeligt af Figur 9, at der forventes stigninger igennem hele prognoseperioden i alle skoledistrikter. Figur 9: Udvikling i antal 6-16-årige i skoledistrikterne udvalgte år 1900 1700 1500 1300 1100 900 700 500 2014 2015 2018 2026 18
Sammenligninger med prognosen fra 2013 I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2014, statustallet, med det skønnede for befolkningstal i Frederiksbergs og Danmarks Statistiks prognose 2013. Efterfølgende sammenlignes det samlede resultat for hele prognoseperioden i prognose 2013 med den nye befolkningsprognose. 2013 prognosen om 1. januar 2014 I Frederiksbergs 2013 prognose var der en forventning om en befolkningsfremgang fra 1. januar 2013 til 1. januar 2014 på 1.689 personer, svarende til 1,7 pct. Den reelle stigning var på 798 personer, svarende til 0,8 pct. Der var således en befolkningstilvækst på 900 personer færre end forudsagt. Dette dækker dog over forskellige afvigelser for de enkelte aldersgrupper jævnfør Tabel 10. Tabel 10: Forskel mellem Frederiksberg Kommunes egne prognoseskøn og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper 1. januar 2013 (statustal) 1. januar 2014 (statustal) 1. januar 2014 (FK prognose 2013) Forskel (+ = overvurdering) 0-2 årige 4.440 4.215 4.442 227 3-5 årige 3.562 3.713 3.719 6 6-16 årige 8.959 9.259 9.210-49 17-24 årige 11.306 11.312 11.394 82 25-39 årige 29.026 29.102 29.594 492 40-59 årige 23.206 23.584 23.694 110 60-64 årige 4.993 4.813 4.863 50 65-84 årige 14.020 14.379 14.363-16 85+ årige 2.528 2.461 2.459-2 I alt 102.040 102.838 103.738 900 De aldersgrupper som er væsentligst for udgiftsbudgettet er de 0-2-årige, 3-5-årige, 6-16-årige samt de ældre borgere over 85 år. Fejlskøn i disse grupper der undervurderer befolkningsudviklingen kan give knaphed i budgetter og kapacitet. Der er derfor især fokus på afvigelserne i disse grupper. Ser man samlet på aldersgruppen 0-5-årige skønnede 2013 prognosen 233 personer for højt, en afvigelse på 2,9 pct.. Størstedelen af afvigelsen skyldes et væsentlig lavere antal af nyfødte. Netop antallet af fødsler kan være meget svært at forudsige. Antallet af fødsler i år var også på landsplan meget lavt, og derfor rammer prognosen en del fra det faktiske antal af fødsler. For aldersgruppen 6-16 år, skoleelever, har prognosen undervurderet med 49 personer (afvigelse på 0,5 pct.), som må siges at være meget præcist. Af statustallene fremgår ligeledes, at 2013 prognosen skønnede 2 personer for lavt for aldersgrupperne over 85 år (afvigelse på 0,1 pct.). Den største numeriske afvigelse ses for aldersgruppen 25-39 år, hvor prognosen har overvurderet med 492 personer (afvigelse på 1,7 pct.). Denne afvigelse skyldes en større fraflytning i denne gruppe end forventet. Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Tabel 11 viser forskellen mellem statustallet, og Danmarks Statistiks prognose fra maj 2013 (DST) for Frederiksberg Kommune. Heraf fremgår, at DSTs samlede fejlskøn er marginalt mindre end Frederiksberg Kommunes, idet det betød en overvurdering på 881 personer. I alt 19 personer lavere end FK 2013 prognosen. 19
DST afvigelserne er mindre for de 0-2-årige, men større for de økonomiske tunge børnegrupper 3-16-årige, mens antallet af 85+årige er overvurderet. Tabel 11: Forskel mellem prognoseskøn fra DST og statustal fordelt på aldersgrupper 1. januar 2014 (statustal) 1. januar 2014 (DST prognose sommer 2013) Forskel (+ = overvurdering) 0-2 år 4.215 4.317 102 3-5 år 3.713 3.682-31 6-16 år 9.259 9.174-85 17-24 år 11.312 12.063 751 25-39 år 29.102 29.272 170 40-59 år 23.584 23.600 16 60-64 år 4.813 4.822 9 65-84 år 14.379 14.298-81 85+ år 2.461 2.491 30 I alt 102.838 103.714 881 Figur 10 viser dels den faktiske stigning i personer fra 1. januar 2013 til 1. januar 2014, samt den forventede stigning forudsagt i prognoserne af Frederiksberg Kommune og Danmarks Statistik i samme periode. Når der tages højde for, at grupperne ikke indeholder lige mange årgange, har det været sværest at forudsige de 0-2-årige for både FK og DST. For de 0-2-årige var der som den eneste aldersgruppe modsat fortegn i forventningen for FK og DST. Figur 10: Faktisk og forventet stigning for DST og FK prognose fra 1. jan. 2013 til 1. jan. 2014 1.000 800 600 400 200 0-200 -400 0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-24 år 25-39 år 40-59 år 60-64 år 65-84 år 85+ år Faktisk stigning -225 151 300 6 76 378-180 359-67 Forventet stigning, FK 2 157 251 88 568 488-130 343-69 Forventet stigning, DST -123 120 215 757 246 394-171 278-37 20
Prognose 2013 kontra prognose 2014 En ting er differencen i forhold til statustallet, en anden er forskellen for hele prognoseperioden mellem 2013 prognosen og den nye prognose. Af Figur 11 ses dette års prognose (blå), Frederiksberg Kommunes prognose fra 2013 (rød) samt Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra maj 2013 2 (grøn). Det lavere statustal for 1. januar 2014 betyder en nedjustering af prognosen set i forhold til sidste års prognose (parallelforskydning). Endelig ses det at stigningstaksten efter budgetperioden for prognose 2014 følger Danmarks Statistiks. Figur 11: Sammenligning af prognoser 124.000 119.000 114.000 109.000 104.000 99.000 94.000 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Prognose 2014 Prognose 2013 DST befolkningsprognose Tabel 12 viser forskellen på kommunens prognoser fra henholdsvis dette og sidste år fordelt på aldersklasser. Afvigelserne imellem de to prognoser er størst fra 2015-2018. Efter knækket nærmer de to prognoser sig hinanden. De største nominelle ændringer ses for aldersgrupperne 0-2-årige og 25-39-årige. For børnene mellem 6-16 år betyder den nye prognose kun mindre forskydninger i prognoseperioden. Tabel 12: Forskel på Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2014 og 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2022 2026 0-2 årige -227-245 -258-219 -236-51 137 3-5 årige -6-51 -63-155 -161-63 37 6-16 årige 49 30 24 25 2-42 -54 17-24 årige -82-107 90 161 180 125 66 25-39 årige -492-693 -723-783 -767-151 -53 40-59 årige -110-139 -117-180 -209-194 -171 60-64 årige -50-81 -99-105 -128-97 -44 65-84 årige 16 9-7 -26-37 -64-91 85+ årige 2-9 -10-18 -35-114 -180 I alt -900-1.287-1.162-1.300-1.391-649 -353 2 Den nye fremskrivning fra DST kommer først til maj og den nuværende indeholder derfor ikke nyeste data. 21
Perspektivering Udarbejdelse af prognosen indebærer et valg af parametre, som ville kunne være anderledes. De valg som er foretaget i denne prognose, er taget med skelen til bl.a. tendenser vedr. urbanisering, konkrete muligheder for fortætning i den lokale boligmasse, befolkningsprognoserne lavet af Danmarks Statistik og Københavns Kommune samt boligmarkedet og konjunkturer. Prognosen fra 2013 ramte som beskrevet ovenfor tæt på statustallet for 2014. På baggrund af det gode resultat er forudsætningerne i dette års prognose derfor de samme som i 2013 prognosen. Dog benyttes i 2014 prognosen også historikken for 2013. Det betyder, at der er indarbejdet et knæk i væksten efter budgetperioden ud fra en antagelse om, at det høje vækstniveau i befolkningstallet vil fortsætte nogle år endnu. Stigningen i befolkningen kommer fra et positiv fødselsoverskud og en positiv nettotilflytning. Da udviklingen i dødsfald og fødsler har været mere eller mindre stabil over de seneste år, forventes fødselsoverskuddet blot at følge befolkningsudviklingen og ikke ændre sig mærkbart i forhold til de seneste år 3. De største stigninger i befolkningen er derfor knyttet op på en forventning om, at de flyttemønstre som ses nu, også vil fortsætte. I resten af dette afsnit er der præsenteret en række argumenter for, hvorfor udviklingen i befolkningen set de seneste år, vil kunne forventes at forsætte og understøtte prognosens resultater. Urbanisering Urbanisering er defineret som en udvikling hvor en stigende andel af befolkningen i et givet område lever i byer. Dette er en generel tendens, som ses over hele kloden, hvor folk i høj grad vælger at bosætte sig i byområder frem for i landområder. Som det ses af Figur 12 har væksten i København, Frederiksberg og Århus således også været større end den generelle befolkningsvæksten i resten af landet de seneste år. Graden af urbanisering har dog været mindre i Danmark sammenlignet med resten af Europa jf. Eurostat, EU's statistiske enhed. Eurostat udgav 30. marts 2012 en opgørelse over fordelingen af landes befolkninger fordelt på beboelse i by og landområder i de 27 EU-lande. Denne opgørelse viser, at kun 24 pct. af den danske befolkning bor i såkaldte storbyområder. Dette er meget lavt i forhold til EU-gennemsnittet, som er på 41 pct. Det er kun lande som Bulgarien, Litauen og Rumænien som ligger lavere. Mange lande, som Danmark ellers ville sammenligne sig med, har således en væsentlig større andel af borgere i byområder. Dette taler for, at der er potentiale for endnu flere vil flytte til Hovedstaden og dermed også Frederiksberg i fremtiden. 3 Nominelt stiger fødselsoverskuddet fra 708 i 2014 til 1.098 i 2026, svarende til 1 pct. af befolkningen. 22
Figur 12 Befolkningsvækst i pct. for København, Frederiksberg, Aarhus samt hele DK 2004-2014 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% -0,50% Hele landet København Frederiksberg Aarhus Urbaniseringen i Danmark vurderes også som uafvendelig af Ministeriet for By-, bolig- og landdistrikter som forventer, at Danmark i de kommende årtier vil nærme sig EU-gennemsnittet 4. Ministeriet ønsker også, at de største danske byer skal fungere som vækstcentre for resten af Danmarks vækst. Der er derfor nedsat en tænketank Byen 2025, som har til formål at se på fremtidens by og dens mulighed for at være ramme for det gode liv med plads til alle 5. Økonomi og Indenrigsministeriet har ligeledes nedsat et embedsmandsudvalg som skal se på potentialerne og barriererne for udvikling og vækst i Hovedstaden. Dette er gjort, da Ministeriet ønsker, at Hovedstaden skal stå bedre i den internationale konkurrence med byer som Hamborg og Stockholm 6. En styrket indsats for Hovedstadsområdets vækst fra statslig side, må alt andet lige forventes at have en positiv effekt i forhold til at tiltrække flere mennesker til Hovedstaden og dermed også Frederiksberg fremadrettet. Mulighederne for fortætning Kommunen har et begrænset geografisk areal og muligheden for udbygning af boligmassen er på sigt begrænset 7. Dette betyder, at den forventede befolkningstilvækst alt andet lige vil skulle ske igennem fortætning i den eksisterende boligmasse. Det er derfor vigtigt at se på, om der faktisk er plads til en fortsat befolkningsvækst i den eksisterende boligmasse. I Figur 13 ses lejligheder fordelt på størrelse i 2013 for Frederiksberg, København og Danmark. Her ses det, at de store lejligheder i 2013 udgør en større del af den samlede lejlighedsmasse på Frederiksberg end i København og Danmark som helhed. På Frederiksberg er 12,4 pct. af alle lejligheder over 125 m 2, mens denne andel kun er på 6,9 pct. i København. 4 Politiken, søndag d. 17. februar 2013 5 Pressemeddelelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: http://mbbl.dk/nyheder/nyhed/bypolitisk-taenketanksaetter-faellesskabet-i-centrum 6 Pressemeddelelse Økonomi- og Indenrigsministeriet 6. februar 2014. 7 Dog vil en evt. boligudbygning på Frederiksberg Hospitalsgrund kunne ændre denne antagelse. 23
Figur 13 Lejligheder fordelt på størrelse i 2013 for Frederiksberg, København og Danmark 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Hele landet København Frederiksberg - 50 kvm 50-74 kvm 75-99 kvm 100-124 kvm 125-149 kvm 150-174 kvm 175 kvm og derover Udover at andelen af store lejligheder er større på Frederiksberg, er andelen af disse som kun bebos af én beboer også væsentlig større på Frederiksberg end både København og resten af Danmark, som det ses af Tabel 13. Dette taler for et potentiale for vækst særligt i de store lejligheder. Tabel 13 Andelen af store lejligheder dvs. over 125 kvm. som bebos af 1 beboer 2010 2011 2012 2013 Hele landet 1,10% 1,10% 1,09% 1,10% København 1,31% 1,30% 1,26% 1,26% Frederiksberg 2,66% 2,60% 2,53% 2,41% I Tabel 14 ses mere overordnet på antallet af kvadratmeter pr. person boende i lejligheder på Frederiksberg. Tallet har ligget over gennemsnittet for København i perioden 2010-2013. Samtidig ses, at tallene har været faldende for København og Frederiksberg men stigende for Danmark som helhed. Tabel 14 Minimum gennemsnits m 2 per person, lejligheder, 2010-2013 samt 2025 2010 2011 2012 2013..2025 Frederiksberg 41,5 41,0 40,6 40,1 37,3 Hele landet 44,5 44,5 44,6 44,8 København 36,0 35,6 35,3 35,0 I tabellen er også lavet en beregning på, hvad tallet ville være i 2025, hvis befolkningen bliver som prognosticeret og boligudbygningen svarer til den gennemsnitlige stigning set i perioden 2010-13. Resultatet bliver, at antallet af m 2 pr. person vil være lavere end i dag, men stadig på et niveau, som er større end København på nuværende tidspunkt. Det er en teknisk beregning, men den giver et billede af, at der stadig er plads til fortætning i den eksisterende boligmasse på Frederiksberg. Alt i alt må det forventes, at der stadig er plads til en del fortætning i boligmassen på Frederiksberg i årene fremad. 24
Københavns og Danmarks Statistiks prognoser Den tætte geografiske placering mellem Frederiksberg og København forventes på en række områder at understøtte de samme væksttendenser i de to kommuner. Dog er Københavns vækst i højere grad understøttet af en markant boligudbygning. Det giver således mening at se på Københavns forventninger til befolkningsvæksten som sammenligningsgrundlag til Frederiksbergs prognose. Tabel 15 Historiske befolkningsdata København og Frederiksberg 2004-2013 KK befolkning Årlig stigning i pct. FRB befolkning Årlig stigning i pct. Difference pct. point 2004 502.362 91.668 2005 501.158-0,2% 91.700 0,0% 0,3% 2006 503.699 0,5% 92.067 0,4% -0,1% 2007 509.861 1,2% 93.290 1,3% 0,1% 2008 518.574 1,7% 95.039 1,9% 0,2% 2009 528.208 1,9% 96.726 1,8% -0,1% 2010 539.542 2,1% 98.777 2,1% 0,0% 2011 549.050 1,8% 100.214 1,5% -0,3% 2012 559.440 1,9% 102.040 1,8% -0,1% 2013 569.557 1,8% 102.838 0,8% -1,0% Som det ses af Tabel 15 har den procentmæssige vækst de sidste mange år været meget ens for København og Frederiksberg. I de seneste år dog med en tendens til, at Frederiksbergs procentmæssige befolkningsvækst har været en smule lavere end Københavns. Tabel 16 viser Københavns prognose fra 2013 og Frederiksbergs 2014 prognose. Både København og Frederiksberg forventer positiv vækst i hele perioden. København dog lidt højere vækst end Frederiksberg. Dette hænger godt sammen med Københavns massive forventning til deres boligudbygning. Tabel 16 Københavns Kommune prognose samt Frederiksberg prognose 2014 Københavns Kommune Frederiksberg Prognose 2014 Faktisk folketal 1. januar 2014 569.557 102.838 2015 582.225 104.333 2016 592.888 106.144 2017 603.189 107.866 2018 612.878 109.543..2020 630.286 112.224..2025 665.413 117.676 Samlet stigning i pct. fra 2014-2026 16,8% 14,4% Ud over Københavns forventning, giver det også menig at se på hvilke forventninger til befolkningsudviklingen som Danmarks Statistiks(DST) har. DST prognose for København og Frederiksberg ses af Tabel 17. 25
Tabel 17 Danmarks Statistiks prognose* for København og Frederiksberg DST Københavns Kommune DST Frederiksberg Faktisk folketal 2013 569.557 102.838 2015 583.711 105.154 2016 595.015 106.445 2017 605.845 107.640 2018 616.275 108.786..2020 636.358 111.025..2025 680.500 116.287 Samlet stigning i pct. fra 2013-2025 19,5% 13,1% * DST kommer først med et nyt skøn for befolkningsfremskrivningen i maj 2014, og de viste tal er derfor ikke opdaterede med statustal for januar 2014, som Frederiksberg prognosen gør. DST forventer et større spænd mellem Københavns og Frederiksbergs vækst, men forventer dog også en væsentlig vækst i hele perioden. Dette er igen med til at understøtter forventningen om vækst i befolkningen de kommende år. Som det ses af ovenstående afsnit, er der en række lokale og samfundsmæssige tendenser, der peger på, at Frederiksberg som kommune også vil kunne forvente vækst i årene fremover. Det springende punkt i hele argumentationen for en fortsat vækst er som nævnt tidligere, hvorvidt stigningen i fraflytning i 2013 er en permanent eller midlertidigt karakter. Vil de seneste års flyttemønstre fortsætte eller kommer der et knæk i væksten nu. Ses der på befolkningsudviklingen siden 1980 for både København og Frederiksberg i Figur 14 og Figur 15, kan det ses, at befolkningsvæksten har haft tendens til at svinge meget. Fødselsoverskuddet har de seneste ti år været ret stabilt og stigende. Årsagen til svingningerne i befolkningstilvæksten skyldes derfor primært til- og fraflytningen 8 til kommunerne. Frederiksberg og København har i overordnede træk haft den samme udvikling siden 1980, dog har København oplevet noget større udsving end Frederiksberg nominelt set. 8 Der er her set bort fra vandringer til og fra udlandet. 26
1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 14 Fødselsoverskud, nettotilflytning og befolkningsvækst København 1980-2013 København 11000 6000 1000-4000 -9000 Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst Figur 15 Fødselsoverskud, nettotilflytning og befolkningsvækst Frederiksberg 1980-2013 4000 Frederiksberg 3000 2000 1000 0-1000 -2000 Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst Ser man nærmere på disse svingninger, kan der argumenteres for, at de er tæt knyttet til de økonomiske konjunkturer. Således kan man se, at der under økonomisk højkonjunktur følger negativ nettotilflytning og under lavkonjunktur en positiv nettotilflytning. Da samfundet stadig er i 27
en afventende økonomisk situation, er det stadig usikkert, om fortætningen vil forsætte i samme grad, når der kommer gang i økonomien igen. Men da mange ting er ændret i forhold til tidligere års udvikling, som nævnt ovenfor, er det ikke sikkert, at et økonomisk opsving vil ændre flyttemønstrene tilbage til samme niveau som tidligere år. Trods konjunkturargumentet må der siges at være mange indikatorer, som taler for en fortsat vækst i Frederiksberg også i fremtiden. Hvor kraftig den vil være er dog svær at forudsige. Det er samtidig vigtigt at understrege, at befolkningsprognosers skøn generelt bør tolkes med forbehold jo længere ud i fremtiden skønnet går. Dette hænger sammen med, at beregningerne bygger på en videreførelse af konstaterede sammenhænge og tendenser. Prognosen giver således et billede af, hvilken befolkningsudvikling kommunen vil få i fremtiden, såfremt de anvendte forudsætninger, viser sig at være korrekte. Det er først og fremmest skønnet for befolkningsudviklingen på kort sigt, der skal være præcist, da prognosens første fire år udgør et væsentligt grundlag for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer. Uanset, vil der stadig være behov for et skarpt fokus på udviklingen, herunder DST nye prognose til maj og den løbende befolkningsudvikling. 28
Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, samt det planlagte boligbyggeri, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Nedenfor beskrives de prognoseforudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden 2004-2013. Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i de sidste ti år. De historiske år vægter ikke ligeligt i beregningerne, jf. nedenfor. Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 444 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i såkaldte parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er fremskrevet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder: 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 80 = Kollegieboliger 90 = Plejeboliger 91 = Pleje- og handicapbolig 29
Figur 16: Kommunen opdelt på parameterområder Dødelighed Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal personer i den pågældende alder. Dødeligheden beregnes særskilt for mænd og kvinder. Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder. Disse korrigeres for den lokale, frederiksbergske, middellevealder beregnet for perioden 2004-2013, som ligger 1 pct. under landsgennemsnittet. Endvidere indregnes en landsdækkende forventning om stigende levealder, som følger samme profil som Danmarks Statistik. Dette er en ændring fra sidste år, hvor programmet brugte egenberegnede (og også udjævnede) dødelighedsrater beregnet ud fra data fra statistikbanken. I år anvendes de dødelighedsrater som bruges i Danmarks Statistik og DREAM-modellen. Disse tager bl.a. hensyn til at der ventes et større fald i dødeligheden blandt de 60-80-årige end blandt de 90+ årige tidligere regnede vi med samme årlige fald i dødeligheden for alle aldersgrupper. 30
Fertilitet Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen 15-49 år. Den fremtidige udvikling i fertiliteten følger Danmarks Statistik, og forventes at stige i perioden. Der er derudover anvendt gennemsnit for fødselshyppigheden i Frederiksberg kommune i perioden 2009 til 2013, svarende til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 1,7 fødte pr. kvinde. Fertilitetsniveauet varierer indenfor kommunen, hvorfor der i parameterområderne arbejdes med varierende fødselshyppigheder. Områdetype Fertilitetsniveau 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 0,89 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 1,00 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 0,83 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 1,16 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 1,08 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 1,05 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 1,15 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 1,23 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 1,27 80 = Kollegieboliger 0,08 90 = Plejeboliger 0,00 91 = Pleje- og handicapboliger 9 0,93 Værdier over 1 betyder, at fertiliteten i parameterområdet er højere end gennemsnittet i kommunen. Fertiliteten på Frederiksberg ligger under gennemsnittet på landsplan, som det ses af Tabel 18. Tabel 18 Fertilitetskvotient for Frederiksberg og Danmark 2009-13 2009 2010 2011 2012 2013 Frederiksberg 1.706 1.817 1.693 1.692 1.586 Danmark 1.889 1.871 1.752 1.729 1.669 Tilflytning til nye boliger Til beregning af tilflytning til nye boliger er indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden fra 2004 og frem til 2013. Oplysninger om nyopførte boliger i de historiske år indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og sammenkøres med befolkningsdata fra CPR for at sikre, at det alene er nyopførte boliger, som er tilflyttet, der indgår i boligstatistikken. Antallet af tilflyttere til nye boliger beregnes på baggrund af aldersfordelte husstandsstørrelser for boligtyperne: parcelhuse/villaer, rækkehuse, etageboliger, ungdoms/kollegieboliger og ældreboliger. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. nyopført bolig. I prognosen er anvendt følgende vedrørende tilflytninger til nye boliger i kommunen 10 : 9 Den høje fertilitet i pleje- og handicap boliger skyldes, at når der er børn i handicapboliger, giver dette en uforholdsmæssig høj fertilitet, da antallet af personer i parameterområdet er meget lille. På grund af det få antal personer i parameterområdet, har den høje fertilitet ikke væsentlig indflydelse på befolkningsprognosen. 10 I den betragtede periode er der kun opført ganske få parcel- og rækkehuse og ældreboliger. Derfor bygger antagelserne vedr. tilflytning til parcel- og rækkehuse ikke på data fra Frederiksberg Kommune, men på erfaringer fra Viborg. 31
1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100 Parcelhuse/villaer Rækkehuse Etageboliger Ungdoms-/kollegieboliger Ældreboliger 2,99 tilflyttere pr. ny bolig 2,03 tilflyttere pr. ny bolig 2,03 tilflyttere pr. ny bolig 1,19 tilflyttere pr. ny bolig 1,00 tilflyttere pr. ny bolig Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Frederiksberg Kommune. Graferne viser antal forventede tilflyttere til 100 nyopførte boliger af en given boligtype. For eksempel anslås det, at der til 100 nyopførte etageboliger vil flytte 4 personer på 0 år ind. Figur 17: Tilflytningsprofiler for boligtyperne 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Andel eksterne tilflyttere Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til boligerne, som kommer fra henholdsvis egen eller anden kommune. På baggrund af betragtninger af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen, er andelen af eksterne tilflyttere sat til 60 pct. For ældreboliger er andelen sat til 5 pct., da man forventer, at langt de fleste tilflyttere til sådanne nye boliger vil komme fra egen kommune. Ligeledes er denne andel sat til 90 pct. for kollegier, da det historisk hovedsageligt er borgere fra andre kommuner, der flytter ind i kollegierne. Til og fraflytninger Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udland). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i historiske år. 32
Dette års befolkningsprognose er beregnet ud fra en antagelse om, at fortætningen, som Frederiksberg har oplevet de seneste år, vil fortsætte frem til 2018 (budgetperioden), hvorefter den vil aftage med en mere neutral nettotilflytning til følge. Det betyder, at der i budgetperioden er indregnet en nettotilflytning på baggrund af gennemsnittet af årene 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013, mens der for årene 2019 og frem er anvendt et tiårigt gennemsnit, hvor alle år vægter med 1, jævnfør Tabel 19. Tabel 19: Flyttebalance og vægtninger 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Tilflyttede 12.918 13.289 12.883 13.478 13.490 13.915 15.015 14.472 14.785 15213 Fraflyttede 13.020 13.494 12.909 12.692 12.253 12.664 13.585 13.617 14.083 14967 Flyttebalance -102-205 -26 786 1237 1251 1430 855 702 246 Vægt 2015-18 0 0 0 0 0 1 1 1 1 1 Vægt 2019-26 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Figur 18 viser nettotilflytningen mellem Frederiksberg og andre kommuner i 2013. Grønne kommuner angiver nettotilflytning, det vil sige, at der netto er kommet flere til Frederiksberg fra disse kommuner, end der er flyttet fra Frederiksberg til disse kommuner. Røde kommuner angiver nettofraflytning fra Frederiksberg. 33
Figur 18: Nettoflytninger mellem Frederiksberg og øvrige kommuner Tabel 20 viser hvilke kommuner, der har været størst flytteaktivitet med i 2013. Den største flytteaktivitet er mellem Frederiksberg og København, herefter følger Gentofte og Århus. Tabel 20: Til- og fraflytning mellem Frederiksberg og udvalgte kommuner 2013 2013 By Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflytning København 7.048 6.830 218 Aarhus 408 202 206 Gentofte 309 451-142 Lyngby-Taarbæk 208 255-47 Gladsaxe 189 251-62 Hvidovre 180 189-9 Rudersdal 182 256-74 Odense 159 114 45 Roskilde 180 163 17 Rødovre 171 183-12 Furesø 123 134-11 Helsingør 116 103 13 Aalborg 128 72 56 34